Hvis ikke det var for de vidtstrakte, bakkede marker, der omslutter familiens hjem på den gamle gård lidt uden for Hylke, kunne man fristes til at beskrive Cornelius' verden som en anelse mindre, end verden er for langt de fleste danskere på halvandet år.

For hver morgen, han er stået op siden den 1. januar i år, har hjemmet været udgangspunktet for hverdagen. Og så er hans verden stille og roligt blevet udvidet i takt med de planer, hans far, Flemming Veilgaard Christensen, lægger for de to.

Mens Cornelius' jævnaldrende i Hylke for de flestes vedkommende har taget hul på institutionaliseringen i dagpleje og vuggestue, bliver han passet på fuld tid af sin far.

En hverdag, der har krævet, at Flemming Veilgaard Christensen sagde sit job op, og som er muliggjort, fordi Skanderborg Kommune siden januar 2020 har tilbudt forældre et tilskud på godt 77.000 kr. om året for at passe deres 0-2-årige i hjemmet.

- Vi valgte det egentlig for at få noget mere tid sammen som familie. Og de andre børn nyder også godt af det. Der er altid en hjemme, når de to ældste kommer hjem fra skole, siger Flemming Veilgaard Christiansen.

Og de er ikke alene.

Mens kommunen havde forventet at give tilskud til hjemmepasning af 12 børn om året, er der de første 2,5 år med ordningen blevet givet 236 tilskud - eller i snit 8,1 tilskud om måneden mod kommunens forventning om ét tilskud om måneden.

På baggrund af efterspørgsel, og eftersom ordningen tager noget af presset af daginstitutionerne, som i en årrække har været udfordret på kapaciteten, har et enigt Børne- og Ungdomsudvalg torsdag i denne uge valgt at forlænge ordningen med yderligere et år.

Frem til den 1. januar i år, havde Flemming Veilgaard Christensen i en årrække arbejdet som speditør hos transportvirksomheden DSV i Horsens. Et job, han på ingen måde var utilfreds med. Men med fire børn i alt, to fuldtidsjobs - det ene uforudsigeligt, det andet ufleksibelt - transport og husligt arbejde, var jobbet værd at sige op for at kunne gå hjemme med familiens yngste.

- Min kone er jordemoder og arbejder morgen, middag og aften i et særligt team, hvor de er standby en uge ad gangen. Så jeg aner ikke, hvor længe og hvornår hun er på arbejde, og jeg ved heller ikke, hvornår hun kommer hjem, forklarer Flemming Veilgaard Christensen.

Selv arbejdede han fra 8.00 til 16.00 og var tidligst hjemme klokken 17 og en tidshorisont på to timer, før de to små børn (halvandet og knap fire år) bliver puttet.

- Så vi har valgt at passe hjemme, fordi vi syntes, at der skulle ske noget, så det ikke bare blev det der berømte hamsterhjul. Der er så mange, der enten bliver skilt eller får stress, siger Flemming Veilgaard Christensen.

Hvorfor der har været så markant flere ansøgere til hjemmepasningstilskuddet, end kommunen havde forventet, kan der ikke umiddelbart siges noget kvalificeret om.

Kommunens administration oplyser selv, at ordningen bliver benyttet på tværs af hele kommunen med varierende omfang over tid.

Forældrene skal ikke begrunde deres søgning af tilskuddet, og derfor har folkene i børne- og ungdomsforvaltningen ikke viden om, hvorfor forældrene søger tilskuddet.

Derfor har embedsfolkene kigget på, om der er et tydeligt sammenfald mellem områder, hvor dagtilbuddene har svært ved at finde plads til de pasningskrævende børn, og områder, hvor der er stor efterspørgsel på tilskuddet til egenpasning, men her er svaret umiddelbart nej.

Noget, som kommunen tolker som en indikation på, at "forældre vælger ordningen som et aktivt tilvalg og i mindre grad som følge af kapacitetsudfordringer".

Til gengæld vurderer kommunen også, at presset på pladserne i vuggestuerne og dagplejerne med stor sandsynlighed ville være større uden muligheden for tilskud til egenpasning, da 75 pct. af forældrene angiver, at de ønsker dagtilbud til barnet, når tilskudsordningen ophører.

At der er stor efterspørgsel på at hjemmepasse børn i en kommune som Skanderborg kommer ikke som nogen overraskelse, siger Trine Frengler, formand for Børne- og Ungdomsudvalget for Socialdemokratiet.

- Forventningen om de her 10 til 12 tilskud om året byggede på et tidligere forsøg, og vi havde ikke andet at lægge til grund. Så der må vi bare sige, at der er noget trend i at hjemmepasse, særligt mens børnene er mindst, siger Trine Frengler og fortsætter:

- Jeg synes, at jeg taler med mange unge kvinder, der synes, at det er fuldstændig fantastisk at kunne gå hjemme, måske helt indtil det næste barn bliver født. Mange synes, at det er den bedste start.

Kommunen har jo gennem nogle år haft udfordringer med at finde plads i vuggestuer og dagplejer til alle de børn, der skal passes. Tænker du, at det også har spillet en rolle?

- Ja, det vil unægteligt have spillet en rolle også. Man kan have forskellige politiske indstillinger til, om ordningen er fuldstændig fantastisk eller noget skrammel, men den hjælper os på den måde, at det fritager os for at passe børn svarende til et helt dagtilbud. Det er også derfor, vi giver ordningen et år mere, siger Trine Frengler.

Radikale Venstre hører til de partier, der ikke nødvendigvis mener, at ordningen er fuldstændig fantastisk, og at den hjælper kommunen med at kunne absorbere de pasningskrævende børn i daginstitutionerne er afgørende for, partiet endte med at stemme for at give den et år mere, siger partiets udvalgsmedlem, Anne Heeager.

- Vi går med på denne ordning, fordi vi er presset på vores kapacitet, og der er den en hjælp. Men så snart vores kapacitet er på plads, bør folk selv betale for hjemmepasning, som vi i øvrigt 100 procent kan forstå forældrenes ønske om, siger Anne Heeager.

- Men vi synes bare ikke, at det offentlige skal betale for at borgerne passer deres børn derhjemme. Det kan godt være, at det er billigere for kommunen, fordi vi sparer en institutionsplads i en periode hver gang, men vi mister altså også en voksen, hvis skatteindtægter vi ikke ser noget som helst, mens de hjemmepasser. Det synes jeg faktisk ikke er rimeligt, specielt ikke, hvis det - som jeg formoder - i høj grad er de ret ressourcestærke forældre, der hjemmepasser, siger hun.

SkanderborgLIV har - foruden Flemming Veilgaard Christensen - spurgt to forældre om deres oplevelser med at benytte sig af tilskuddet til at passe børn derhjemme.

De fremhæver alle, at man med fordel kunne lempe nogle af de regler, der følger med tilskuddet (du kan få del i alle tre forældres refleksioner om hjemmepasning i artiklen her).

Særligt ville det give mening at gøre selve perioden med hjemmepasning mere fleksibel, så man kunne tage både kortere og længere perioder end det minimum på et halvt års hjemmepasning og det maksimum på ét års hjemmepasning, der i dag stilles krav om.

For Flemming Veilgaard Christensen personligt ville det give mest mening at give forældre mulighed for at hjemmepasse med tilskud i mere end et år, fortæller han.

- Vi har snakket om, hvad der skal ske efter den 1. januar 2023 (hvor tilskuddet udløber, red.), og med pasningsmulighederne herude er vi ikke sikre på, at vi sender Cornelius noget sted hen, siger Flemming Veilgaard Christensen.

- Vi er gået fra fire til to dagplejere i Hylke, og vi har ikke nogen vuggestue lokalt, så der er ikke rigtig plads herude. Og det tiltaler os ikke rigtigt, hvis vi for eksempel skal ind til en store vuggestue i Skanderborg. Der er mange gode muligheder derinde, men vi kan bare godt lide det herude. Så vi overvejer stadig, hvad vi gør, siger han.

Familien overvejer derfor at fortsætte med hjemmepasning, selv om de ikke længere vil kunne modtage et tilskud fra kommunen. Men det vil rent økonomisk kræve, at Flemming Veilgaard Christensen kan finde et nyt job, der harmonerer med hans kones vekslende arbejdstider, så enten han eller konen har mulighed for at tage sig af Cornelius i dagtimerne.

Som situationen er lige nu, har familien, forklarer Flemming Veilgaard Christensen, skåret overflødige udgifter fra, blandt andet muligheden for at se engelsk fodbold i tv er blevet sløjfet. Det samme er årets Smukfest-deltagelse. Og lige nu løber privatøkonomien lige nøjagtig rundt.

Hvis muligheden var der, ville I så forlænge tilskudsordningen udover det ene år?

- Hvis der var pasningsmuligheder i Hylke, så tror jeg, at vi ville sende ham afsted. Både af økonomiske årsager, men også for at han får noget udvikling. Han er selvfølgelig privilegeret af at have tre søstre, så han får masser af input. Rebeccas (hans kone, red.) søster bor lige nede i byen, og hun har også fire børn, så dem ser han jo også meget, og så har vi en aftale med dagplejen i Hylke om, at vi nogle gange kan mødes på legepladsen med dem, siger Flemming Veilgaard Christensen.

- Så det er ikke, fordi han ikke ser andre børn, men det kunne også være fint nok at komme afsted. Det er lidt en balancegang. Men hvis der ikke er noget pasningstilbud, der tiltaler os til den tid, så ville vi nok forlænge tilskudsordningen, hvis vi kunne, siger han.

En forøgelse i den ende af tilskudsperioden er hverken Trine Frengler (S) eller Anne Heeager (RV) med på.

Venstres Miriam Lund Rahbek er splittet i forhold til en forlængelse af tilskudsperioden. Men modsat de andre to kan hun til gengæld se perspektiver i at lempe kravet om, at man skal hjemmepasse i mindst et halvt år for at modtage tilskud fra kommunen.

Noget, som de to andre forældre, SkanderborgLIV har talt med, efterspørger, fordi ville give mulighed for at afvente en bedre pasningsmulighed, hvis man får tilbudt en, man synes, ligger alt for langt væk fra bopælen.

- Det ville give så god mening. Jeg har hørt det her argument med, at en kortere hjemmepasning ville skabe endnu mere ulighed. Men det er da lige omvendt, for flere ville da have råd til at gå hjemme to måneder i stedet for et halvt år for markant færre penge, end hvis man var i arbejde, siger Miriam Lund Rahbek fra Venstre.

Hun stemte, ligesom resten af Børne- og Ungeudvalget, for at evaluere ordningen igen om et år, før man tager stilling til, om de skal fortsætte.

- I det hele taget er vi i Venstre jo tilhængere af det frie valg, og vi støtter det også i denne sammenhæng. Og det er en stor belastning for en børnefamilie, hvis de skal køre en halv time i den forkerte retning for at aflevere og hente. Derfor kan jeg sagtens forstå, at man tager tilskuddet i en periode, indtil der bliver plads i barnets nærområde. Så jeg synes, at det er en rigtig god idé, at man giver mulighed for at få tilskud i en kortere periode, siger Miriam Lund Rahbek.

Tilbuddet om at modtage et økonomisk tilskud fra kommunen til at passe sit barn derhjemme, i stedet for at sende det i vuggestue, dagpleje eller børnehave, er blevet en markant mere efterspurgt ordning, end kommunen i sin tid regnede med.

Da ordningen blev vedtaget, estimerede den kommunale administration, at tilskuddet ville blive søgt omkring 10-12 gange om året, svarende til maksimalt én gang om måneden. 29 måneder inde i ordningens levetid, har kommunen godkendt tilskud til pasning af i alt 236 børn, svarende til 8,1 børn om måneden i perioden.

Men hvorfor ordningen er så populær, er stadig et åbent spørgsmål. Spørger man den mangeårige formand for byrådets Børne- og Ungdomsudvalg, handler det dels om, at det lige nu trender at kunne gå hjemme med sine børn længere end den gængse barselsorlov giver mulighed for, men hun peger også på, at kommunens udfordringer med at have plads nok i institutionerne spiller en væsentlig rolle.

Kommunen har imidlertid ikke noget klart svar, fordi forældre ikke skal begrunde deres ansøgning om tilskuddet, når de søger.

Vi har på SkanderborgLIV derfor bedt tre forældre, der passer eller har passet børn på kommunalt tilskud i Skanderborg Kommune, dele deres erfaringer med ordningen - og ikke mindst fortælle, hvorfor de har valgt at hjemmepasse i en periode.

Anne Mette Nørgaard. Mor til tre, har hjemmepasset Kalle på knap et år siden 1. august 2022. Bosat i Stilling.

Hvorfor har du valgt at hjemmepasse?

- Allerede i starten af året kunne jeg mærke, at jeg ikke var klar til at komme tilbage til arbejdslivet hamsterhjulet, og jeg kunne mærke, at Kalle også havde brug for længere tid og havde brug for mere tryghed end de andre to.

Overvejede I slet ikke at sende Kalle i dagpleje eller vuggestue?

- Ikke denne her gang. Med de første to var det "normalt" for os at sende dem ud, da de var mellem 10 og 12 måneder, og jeg var dengang meget klar til at komme tilbage på arbejde. Men jo ældre de blev, og jo hurtigere tiden går, og især efter corona, hvor man var tvunget til at være hjemme - det gav bare et wake up call om, at man kun har dem i meget kort tid, mens de er små.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vores søn nok skulle hygge sig i vuggestue eller dagpleje, men jeg kunne ikke lide tanken om at komme tilbage til hamsterhjulet og arbejde 8–16. Jeg havde brug for at nyde tiden med vores sidste barn og vise energi og overskud til mine andre.

Hvad betyder det for jeres familie som helhed, at der altid kan være en forælder hjemme?

- Vi har fået en helt anden ro. For os og for mange andre er det lidt stressende, især for parforholdet, når man skal finde ud af, hvem tager tjansen, når barnet bliver sygt, eller når man skal fordele alle de huslige opgaver i hverdagen.

- Min vigtigste opgave er at sørge for Kalle og hans udvikling, men det er også de huslige pligter og opgaver angående de andre børn. Og det er altså ikke, fordi det bare er tilbage til 1950’erne, og at jeg står med maden klar, når min mand kommer hjem. Men når jeg ikke skal præstere på arbejdet, er meget taget væk fra mine skuldre, fordi der ikke er nogen tvivl om, hvem der skal gøre de praktiske ting med børnene nu.

- Det fungerer rigtig godt for os. Vi kan sagtens stoppe op på cyklen og kigge på en snegl i 10 minutter, hvis vi vil det, for der er ikke noget, der er vigtigt for mig at nå, andet end at nyde nuet med mine børn.

Hvad er dit bedste bud på, at tilskudsordningen har fået mange flere til at søge, end kommunen forventede?

- Jeg tror, at en af de helt store faktorer var coronatiden. Normen var at tage på arbejde og sende børnene afsted og hente dem igen, og det har man sagtens kunne få til at fungere. Men man har så været tvunget til at være sammen under corona, og efterfølgende havde mange, som jeg talte med, ikke lyst at møde fysisk på arbejde og kunne godt lide fleksibiliteten og kunne pludselig bedre se de vigtige ting i livet ud over arbejde.

Hvad med de udfordringer, der har været og stadig er i forhold til at have kapacitet nok i dagplejer og vuggestuer til de børn, der kun bliver flere af i kommunen? Tror du, at det har spillet en rolle for efterspørgslen?

- Ja, det tror jeg simpelthen helt sikkert. Vi bor i Stilling, og hvis vi skulle til Galten eller noget for at få passet ét barn, sende en i skole i Stilling og en i pasning et tredje sted, ville det være uoverskueligt. Så handler hele ens morgen og dagsrytme om at køre og fragte i stedet for at være sammen. Hvis vi havde stået i den situation, havde det været endnu en grund til at blive hjemme at passe Kalle.

Mener du, at man burde lempe reglerne både for minimumsperiode og maksimumsperiode?

- Ja, det synes jeg faktisk. Jeg tror kun, det ville være en håndfuld, der ville blive hjemme længere end de 12 måneder. Jeg tror, at de fleste bare gerne vil have, at børnene er lidt ældre, før de kommer afsted. Så jeg tror ikke, det ville ende med at være så mange, der ville blive hjemme, efter barnet er fyldt to år.

Ville en kortere minimumsperiode kunne hjælpe i de situationer, hvor man måske får tilbudt en plads, man ikke er tilfreds med, f.eks. på grund af afstand til bopælen?

- Nogle holder ferie og trækker på bedsteforældre for at få enderne til at mødes, hvis de ikke har en plads, eller går helt i panik, fordi de bliver nødt til at takke ja til en plads langt væk, fordi de ikke har andre muligheder. Det ville være meget tiltalende, hvis man med relativt kort varsel kan få lov at gå hjemme med sit barn med tilskud, og så have håb om, at man inden for en kort periode kan få en plads.

Dorthe Juelsgård. Mor til tre, bosat i Island og indtil for nylig bosat i Stilling. Modtog tilskud fra maj 2021 til marts 2022.

Hvorfor har du valgt at hjemmepasse?

- Under alle vores barsler har jeg gået hjemme på egenbetaling, fordi jeg ikke har haft arbejde i Danmark og dermed ikke kunne få barselsdagpenge. Tilskuddet har betydet, at vores økonomi har kunnet hænge sammen, for egenbetaling kræver virkelig noget. De ca. 6.500 før skat i Skanderborg Kommune har givet noget luft i økonomien.

- Desværre er det kun maksimalt et år, og jeg kender mange, der gerne ville holde deres børn hjemme indtil lige før børnehaven, fordi man ved, at der ikke er nok hænder og omsorg og kærlighed til børnene. Det er en af grundene til, at vi har valgt, at vores børn først skulle starte ved 14-15-månedersalderen, for så kan de noget mere end ved 9-10-månedersalderen.

Mener du at ordningen bør udvides eller justeres - f.eks. så man kan tage en kortere periode end seks måneder og dermed have tid til at vente på en plads tæt på sin bopæl?

- Det synes jeg godt kunne give mening (kortere minimumsperiode, red.). En måned tror jeg er for lidt, hvis man kigger på de papirmæssige ting, der er i det for kommunen, men to-tre måneder kunne være meget rart. Vi kunne f.eks. slet ikke få en plads i Stilling, så vores mellemste gik jo i pasning i Stavtrup, hvor vi tidligere boede og kunne få plads, da vores ældste nåede at gå der, fordi det ikke kunne lade sig gøre i Stilling. Der var også mange, der var ude i private pasningsordninger for at kunne få en plads. Så helt klart, kommunen skal da udvide ordningen både i den ene og den anden ende, for det kan være med til at gøre, at det er okay at bo i Skanderborg som børnefamilie.

Hvordan får I økonomien til at hænge sammen, og burde man forhøje tilskuddet?

- Jeg er heldig, at min mand har en lidt højere løn. Jeg synes, at man enten skal øge tilskuddet en smule, så det kommer op på 8.000-9.000 om måneden, eller også skal man sige, at man må arbejde et antal timer ved siden af. Det ville gøre meget. Så får kommunen lempet presset på børneområdet, og samtidig får de måske lidt af det tabte i skattekassen alligevel.

Flemming Veilgaard Christensen. Far til fire, bosat i Hylke. Har hjemmepasset Cornelius på 18 måneder siden 1. januar 2022 og har tilskud frem til 1. januar 2023.

Hvorfor har du valgt at hjemmepasse?

- Vi valgte det egentlig for at få noget mere tid sammen som familie. Og de andre børn nyder også godt af det. Der er altid en hjemme, når de to ældste kommer hjem fra skole. Min kone er jordemoder og arbejder morgen, middag og aften i et særligt team, hvor de er standby en uge ad gangen. Så jeg aner ikke, hvor længe og hvornår hun er på arbejde, og jeg ved heller ikke, hvornår hun kommer hjem

- Så vi har valgt at passe hjemme, fordi vi syntes, at der skulle ske noget, så det ikke bare blev det der berømte hamsterhjul. Der er så mange, der enten bliver skilt eller får stress.

Der har været stor efterspørgsel på tilskuddet - hvad er dit bedste bud på grunden til, at det er attraktivt?

- Det er nok en blanding af, at folk gerne vil have mere tid med deres børn, og at folk ikke er så tilfredse med pasningstilbuddene.

- Det har da noget at gøre med de udfordringer, der er (på dagtilbudsområdet, red.). Jeg kan selvfølgelig ikke sætte et tal på, og der er også nogle der "bare" vil have mere tid med deres børn, og som synes, at det bedste er, at de ikke kommer i institution, før de når en vis alder. Men der er rigtig mange, der ikke er tilfredse med tilbuddene.

Hvordan får I det til at hænge sammen økonomisk?

- Vi har jo prioriteret det her og havde egentlig lagt en plan med en opsparing, men som det ser ud nu, så står der lige så mange penge på kontoen, som der gjorde, da vi startede den 1. januar. Så det er egentlig løbet rundt.

- Men vi har også prioriteret, at der er nogle ting, vi så ikke kan. Der er to ting, jeg har savnet: At se mit engelske fodboldhold om lørdagen, fordi vi har sparet på tv-udgifter, og så er der Smukfest, som jeg ikke har været på i år. Det er de to ting, og ellers har jeg ikke mærket noget. Det er ikke, fordi der er noget, vi synes, vi mangler i dagligdagen, men vi er blevet meget mere bevidste om, hvad vi bruger vores penge på.

Er der nogen ulemper ved ordningen?

- Ja. Det er jo det økonomiske aspekt. Jeg har sagt mit job op for at hjemmepasse, å p.t. sparer jeg f.eks. kun det op til pension, som jeg selv indbetaler. Og så synes jeg også, at det er lidt mærkeligt, at man ikke kan arbejde overhovedet, mens man tager hjemmepasningen. Man må jo slet ikke tjene en krone.

Hvis man anskuer sagen om en stordagpleje i Hylke fra Børne- og Ungdomsudvalgets perspektiv, er der ikke nogen tvivl.

Samstemmigt vedtog udvalgets syv medlemmer torsdag at sige nej til at gå videre med projektet, der for et års tid siden blev startet af en gruppe Hylke-borgere med forankring i Hylke Landsbyråd.

Prisen er for høj, der er grundlæggende ikke et pasningsproblem i Hylke, og så frygter politikerne, at en indfrielse af Hylkes ønske vil føre til, at landsby på landsby efterfølgende vil rende kommunen og byrådet på døren med lignende ønsker.

Og det vil gøre et ja til Hylke endnu dyrere end omkostningerne for en enkelt stordagpleje i en enkelt landsby, lyder det.

- Da vi først så finansieringen, var vi enige om, at det ikke var en vej at gå, siger Trine Frengler (S), formand for Børne- og Ungdomsudvalget.

- Og hvis vi kigger på vores principper for pladsanvisning, så er vi forpligtet til at tilbyde en plads i barnets eget skoledistrikt eller i nabodistriktet, og egentlig er der pladser i de distrikter til de børn, der bor i Hylke. Derfor synes vi ikke, at vi kan bruge på den anden side af to millioner kroner på en stordagpleje i Hylke. Derudover er jeg sikker på, at der er mange andre landsbyer, der vil have det samme, hvis vi åbner op for det i Hylke, siger Trine Frengler.

Det seneste års tid har Emma Perriton og hendes landsbyfæller brugt både dage, aftener og nattetimer på at gøre drømmen til virkelighed, fortæller hun, der er medlem af Hylke Landsbyråd og har stået i spidsen for arbejde med at stable et kvalificeret bud på en stordagpleje i landsbyen på benene.

- Vi er jo bare virkelig, virkelig kede af det og skuffede over det. I går aftes var det jo næsten umuligt at gå i seng, for det er en kæmpe mavepuster for hele vores landsby. Man føler sig virkelig bare slået tilbage til nulpunktet igen, siger hun.

Hverken argumentet om, at stordagplejen er for dyr, eller at Hylkes børn fint kan rummes indenfor det nuværende system, køber hun.

Prisen for projektet anskues gennem to forskellige brilleglas, afhængig af om man sidder rundt om bordet i Hylke Landsbyråds lokaler eller sidder på en taburet i Børne- og Ungdomsudvalget på Fælleden.

Ifølge kommunens embedsfolk ville prisen for at omdanne Hylke Skoles multisal til stordagpleje ende på 2,5 til 2,7 mio. kr., mens driften ville være på omkring en halv million om året.

Hylke Landsbyråds egen beregninger, som de har fået ekspertbistand til, ender på en pris for omdannelsen på mellem en halv og en hel million kr.

De beregninger blev sendt til administrationen og udvalget, men da de modtog dem dagen inden udvalgsmødet, kunne administrationen ifølge udvalgsformand Trine Frengler ikke nå at regne dem efter, inden den politiske beslutning skulle træffes, og hun understreger samtidig, at hun ikke har grund til at tro, at der skulle være noget i vejen med kommunens beregninger.

Hvad angår kommunens standarder og politik for pladsanvisning, kan de pasningskrævende børn i Hylke på nuværende tidspunkt godt rummes inden for deres eget skoledistrikt eller et af de tre nabodistrikter.

Men ifølge Emma Perriton giver det ikke mening, at kommunen opererer efter den standard.

For det første er Hylke placeret i et af de geografisk største skoledistrikter, hvor der samtidig er langt mellem landsbyerne og pasningsmulighederne.

Tilbydes et barn fra Hylke, i overensstemmelse med standarden for pladsanvisning, pasning i et af nabodistrikterne, kan det f.eks. være i Stilling (18 minutter i bil fra Hylke), Tebstrup (7 minutter i bil), Ejer (14 minutter i bil) eller i området omkring Højvangen i Skanderborg (ca. 15 minutter i bil).

Det kan godt være, at kommunen holder sig inden for de politisk vedtagne rammer med den slags løsninger, men det giver slet ikke mening, mener Emma Perriton.

- Det kan godt være, at man kan få plads i nabodistriktet, men vores er i Stilling. Der er ingen forældre på denne jord, der rigtig gerne vil sige ja til det. Og forældre i Stilling ønsker heller ikke at sige ja til en plads i Hylke. Vi har jo ikke lyst til at æde af hinandens pasningsmuligheder. Det er en løsning på papiret, men ikke for forældrene og børnene i virkeligheden, siger Emma Perriton og kommer med et aktuelt eksempel fra sit eget liv.

- Vi har et barn, hvor vi lige har sagt ja til en plads i Skanderborg efter flere gange at have takket nej, og der tager vi jo en plads for nogen, som bor i Skanderborg, som skal bruge en plads senere, og så skal de sendes et andet sted hen. Det her er et problem i hele kommunen. Så hvorfor kan vi ikke bare skabe pladser til de børn, der bor herude?, siger Emma Perriton.

Ifølge udvalgsformand Trine Frengler (S) er der ikke grund til at ændre på kommunens standarder for pladsanvisning, selv om Hylke ligger i et af de større distrikter.

- Rent juridisk har vi lov til at sige, at kommunen er ét distrikt, hvis vi ville det. Så ville vi også leve op til pladsgarantien, men vi har jo ingen interesse i at gøre det på den måde, siger Trine Frengler.

- Vi har andre distrikter, der også er store, hvor der er lidt langt imellem. Det er jo sådan, det ser ud, når man kommer uden for byerne. Og fra Hylke er der måske ikke så langt op til Ejer Bavnehøj, og der er der kapacitet i pasningen, siger hun.

Radikale Venstre ser heller ingen grund til at ændre på standarden for pladsanvisning.

- For mig handler det (afvisningen af stordagplejen, red.) i høj grad om, at vi har en politik i dag, om at man skal kunne blive passet i eget distrikt eller i nabodistriktet, og det kan man som barn i Hylke i dag, siger Anne Heeager, udvalgsmedlem for Radikale Venstre.

- Ønsket fra Hylke om at kunne rumme alle sine børn lokalt er meget sympatisk, og jeg kan sagtens forstå det. Det er bare ikke det, der er vores politik og serviceniveau, siger Anne Heeager, der, ligesom Trine Frengler, mener, at hvis man imødekom Hylkes ønske om pasning "lige præcis der, hvor man bor", skulle man økonomisk kunne rumme at "tilbyde det til alle vores borgere".

Men spørger man i Venstre, er der ikke udelt opbakning til den nuværende standard for pladsanvisning.

Det siger udvalgsmedlem Miriam Lund Rahbek (V).

- Jeg synes, at den standard er noget, vi skal have kigget på. Hvis jeg tænker tilbage på dengang, vi havde helt små børn, kan jeg slet ikke se, hvordan det skulle hænge sammen, hvis vi for eksempel havde to børn i børnehave i Galten og skulle køre den tredje til dagpleje i Hørning, og slet ikke hvis man så arbejdede i for eksempel Silkeborg. Det havde ødelagt dagligdagen fuldstændig, og det er ikke barnets eller familiens tarv, siger Miriam Lund Rahbek.

- Lige nu er standarderne, som de er. Men nabodistriktet er bare nogle gange rigtig langt væk, så det er noget af det, jeg stiller spørgsmålstegn ved - om man ikke burde kigge på det. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis det kan ødelægge en del af familielivet og hverdagen, og jeg mener godt, at man kunne give de standarder et eftersyn, siger Venstre-politikeren.

Emma Perriton mener, at byrådspolitikernes nej til stordagpleje-projektet kan få store konsekvenser for den fødekæde, en landsby som Hylke ifølge hende er afhængig af.

- Vi har ingen vuggestue i byen. Vi er lige gået fra fire til to dagplejere, og en af de sidste to går på efterløn om halvandet år. Så er der én dagplejer tilbage, der skal være fødekæde til en hel børnehave, som vi stadig har i Hylke. Det kan jo ikke lade sig gøre, siger Emma Perriton.

- De siger, at vi skal gøre os attraktive for at få tilflyttere hertil, som kan understøtte købmanden og skolen, men det gør de jo ret umuligt for os med denne beslutning. Altså, hallo, hvem vil flytte til et sted ude på landet, hvor der ikke er pasning lokalt, og hvor man i øvrigt også indsnævrer busafgangene?

Udvalgsformand Trine Frengler (S) forstår godt, at Emma Perriton og Hylke er optaget af deres fødekæde.

- Jeg forstår godt, at Hylke gerne vil have en stordagpleje, fordi det også handler om deres fødekæde. Og jeg er fuldkommen klar over, at vi med denne beslutning på et tidspunkt også kommer til at diskutere landsbypolitik og pasning, siger Trine Frengler.

Hun fremhæver samtidig, at det altid står Hylke-borgere frit for at starte op som private børnepassere og skabe mere lokal pasning ad den vej.

Politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget har dog ikke opgivet at se på alternativer til en stordagpleje i Hylke.

Det bliver dog ikke med flere kvadratmeter. I stedet vil politikerne i de kommende budgetforhandlinger se på, om der kan findes penge til at omdanne et antal børnehavepladser i den lokale børnehave til vuggestuepladser.

Samtidig får selve tanken om en stordagpleje et eller andet sted i kommunen også lov at leve videre som en idé, udvalget vil tage med sig i det fremtidige arbejde med at løse det ganske store problem med at have kapacitet nok i den kommunale børnepasning, som har præget kommunen de seneste år og fortsat præger den.

Og selv om det måske kan være et plaster på såret, giver det anledning til frustration i Hylke.

- Det kunne være, vi kunne finde lidt trøst i, at politikerne synes, at det er et rigtig godt forslag med en stordagpleje, og at de måske vil bruge det andre steder i kommunen. Men det blev jeg faktisk lidt målløs over, for det er jo super, at de kan se potentialet. Det er vores børn herude så bare ikke tjent med, siger Emma Perriton, der som medlem af Hylke Landsbyråd har stået i spidsen for arbejdet med at stable et kvalificeret bud på en stordagpleje i landsbyen på benene.

Efter udvalgets tommelfinger nedad til stordagplejen vil Emma Perriton og Hylke Landsbyråd atter sætte sig om bordet og diskutere, om de kan finde andre løsninger.

- Vi føler os totalt skudt tilbage og har en følelse af, at politikerne ikke gider at lege med os herude. Men vi er ikke færdige med at kæmpe for vores børn, så vi arbejder selvfølgelig videre, selv om vi helt ærligt er udmattede lige nu. Så må vi jo fortsætte uden kommunen, siger Emma Perriton.