Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Smukfest 2022. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Hænger pengene på træerne i Skanderborg?

- Mor. Vi fik lige 200 kroner af en festivalgæst. Han sagde, at han er vild med iværksætteri, råbte min søn glædesstrålende få minutter efter, at han og drengene tidligere på ugen åbnede en midlertidig kaffebod på Birkevej i anledning af årets Smukfest.

Det varede ikke længe, før de unge iværksættere havde tjent flere hundrede kroner på at sælge mad og drikkevarer og på at hjælpe festivalgæster med pumpe luftmadrasser op og slæbe deres grej ind på teltpladserne.

Så nu er boden lukket.

Drengene er taget til fest i skoven sammen med tusindvis af festivalgæster, som tilsyneladende har taget spenderbuksen på igen i år.

Ifølge Pia Bøtkjær, som er medhjælpende formand i Champagnebaren, slog omsætningen i baren den første rekord, da Justin Bieber indtog Bøgescenen onsdag aften.

Det skyldes formentlig flere ting.

Først og fremmest er der flere gæster i skoven end nogensinde før.

Dernæst mener hun, at der blandt publikum er et opsparet behov for at give den gas efter to års aflyste festivaller og corona-begrænsninger.

Men det skyldes ifølge hende også, at festivalgæsterne fået andre og mere ekstravagante vaner, end de havde, da Pia Bøtkjær i begyndelsen af sin karriere som medhjælper i Champagnebaren stort set kun solgte champagne under søndagens koncert med Symfoniorkestret.

I år forventer hun, at der bliver solgt 10.000 flasker champagne og omsat for over fire millioner kroner i Champagnebaren alene.

Historien om Pia Bøtkjærs mange år bag bardisken på Smukfest - og Champagnebarens vilde udvikling får du i dagens nyhedsbrev.

I næste uge samler jeg op på årets Smukfest, hvor jeg blandt andet sætter fokus på festivalens betydning for foreningslivet og landsbylivet i Skanderborg Kommune.

Er der andre vigtige emner eller spørgsmål, som du synes, at jeg skal have fokus på, når jeg beskæftiger mig med årets kæmpebegivenhed i Skanderborg, vil jeg meget gerne høre fra dig.

Skriv til Bettina på mailen besok@skanderborgliv.dk.

Bliv abonnent på SkanderborgLIV

Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet.

Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af et fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news.

Som abonnent kan du forvente at modtage cirka to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Skanderborg Kommune.

Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her. Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an.

Derfor vil du stadig modtage nyhedsbrevet gratis med en hurtig overflyvning over dagens emner gratis.

Skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til alle vores artikler, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.

Billede af Bettina Sønderskov
Billede af skribentens underskrift Bettina Sønderskov Journalist
Pia Bøtkjær fra Stilling bruger 3-400 timer om året på at arbejde frivilligt som stedfortrædende formand i Champagnebaren. Foto: Bettina Sønderskov

"Engang blev der solgt et par flasker rævesur champagne i et lille, bolsjestribet telt. I dag er Champagnebaren på Smukfest et millionforetagende."

Pia Bøtkjær har stået bag disken i champagnebaren på Smukfest siden begyndelsen af nullerne og fulgt den vilde udvikling af Smukfest fra første parket.

I 1999 blev der solgt champagne for 500 kroner i et lille bolsjestribede telt på en torsdag aften.

I år nåede torsdags-omsætningen i Champagnebaren 1,2 millioner kroner.

Pia Bøtkjær har serveret champagne på Smukfest, siden der nærmest kun blev solgt champagne i skoven søndag under symfoniorkestrets formiddagskoncert. I dag er hun medhjælpende formand i festivalens mest ekstravagante bar. Her bliver der langet 10.000 flasker bobler over disken på få dage. Den dyreste koster 12.000 kroner.

16.000 frivillige medhjælpere sørger i år for at rekordmange festivalgæster kan holde et brag af en fest i Skanderborgs gamle Dyrehave.

Èn af dem hedder Pia Bøtkjær og udover, at hun er pædagog på Stilling Skole, ved hun ualmindeligt meget om champagne, festivaller og hvordan man driver en professionel bar.

Hun var kun 18 år, da hun blev formand for Smukfest's allerførste cocktailbar. Siden er udvalget af mad og drikkevarer på landets andenstørste musikfestival blevet en anelse større.

I Champagnebaren kan vi virkelig mærke, at folk har fået flere penge imellem hænderne. De vil have kvalitet, og de betaler gerne for den. Det kan man både se på udvalget af mad på pladsen og på vores menu i Champagnebaren, hvor den dyreste flaske koster 12.000 kroner.

Pia Bøtkjær, medhjælpende formand, Champagnebaren

I dag er hun medhjælpende formand i festivalens mest ekstravagante bar. Her koster den dyreste af barens 35 forskellige flasker bobler 12.000 kroner.

- Det er vildt at tænke på, hvordan baren og Smukfest har udviklet sig, siden den første lille champagnebar åbnede på det her sted i 1999. Dengang var baren i et lille bolsjestribet telt, hvorfra der blev solgt noget rævesur champagne, siger Pia Bøtkjær med et grin.

Torsdag aften i 1999 blev der ifølge de gamle regnskaber solgt champagne for 500 kroner. Torsdag aften i år er der til sammenligning blevet solgt champagne for 1, 2 millioner kroner i Champagnebaren oven for de nye Bøgescener, som ligesom scenerne har haft vokseværk i år.

Champagnebaren har ligesom resten af festivalen fået vokseværk, og i år runder omsætningen i den bar alene formentlig fire millioner kroner. Foto: Bettina Sønderskov

- Der er sket en kæmpeudvikling med Champagnebaren, og i år har vi fået en ekstra etage og flere kvadratmeter terrasse, siger Pia Bøtkjær om Champagnebaren, som  i dag beskæftiger 100 frivillige medhjælpere.

- For én som mig, som har været fast inventar til Smukfest, siden jeg som 14-årig optrådte med Virring Skoles pigekor på Bøgescenen, er det specielt at tænke på, hvor meget festivalen og gæsterne har forandret sig siden dengang, siger hun.


Igennem årene er danskerne generelt er begyndt at gå mere op i kvalitet. De vil have god mad og gode drikkevarer, og det har haft stor betydning for salget i Champagnebaren.

Pia Bøtkjær, Smukfest-medhjælper, Champagnebaren

Fra søndagshygge til fredagsfest

I starten af nullerne var champagnebaren på ingen måde det tilløbsstykke, som den  er blevet i dag.

- Vi forsøgte at lave nogle champagnedrinks, men det var der ikke rigtigt nogle, der bed på. De første mange år var vores største dag søndag under festivalen, hvor Symfoniorkestret spillede champagnegaloppen på Bøgescenerne om formiddagen, og vi gik rundt blandt publikum og solgte champagne,  husker hun.

Men pludselig begyndte der at ske noget med publikums økonomiske råderum og deres smag for champagne.

Man skal ifølge Pia Bøtkjær ikke undervurdere den tiltrækning, som champagnebaren har på festivalgæster, som har lyst til at blære sig lidt. - Vores Magnumflaske i guld er et hit - ikke mindst blandt unge fyre, som vil imponere damerne. Det er meget sjovt at følge med i fra baren, siger hun og og tilføjer, at der i år desværre er dukket en ny, lidt problematisk trend op blandt publikum i champagnebaren.- Folk slår halsen af flaskerne med deres mobiltelefoner. Det ser måske blæret ud, når man gør det, men det er ikke så smart, når vores afryddere skal samle flasker ind og ikke opdager, at halsen er slået af, før de står med den i hænderne, siger Pia Bøtkjær. Foto: Bettina Sønderskov

- I 2005 omsatte vi for en million i baren. Det var så vildt, at vi dansede rundt og gav alle barskål. I år regner vi med at runde en samlet omsætning på fire millioner kroner, så det går stærkt. I går var der en ung fyr, som købte champagne for 20.000 kroner i løbet af et par timer, og fredag fik vi besøg af en virksomhed, som på forhånd havde bestilt 100 flasker champagne. I dag er fredag under Smukfest vores største dag. Den dag springer champagnepropperne virkelig i Bøgeskoven, siger Pia Bøtkjær og tilføjer, at barpersonalet aldrig åbner flaskerne.

Det gør gæsterne altid selv ude ved bordene.

- Det er jo det særlige ved at købe en flaske bobler til bordet. Lyden af proppen, der springer og markerer, at festen kan begynde, siger hun.

Der er aldrig blevet solgt så mange bobler i Bøgeskoven på en onsdag, som der gjorde, da Justin Bieber i år indtog skoven og Pia Bøtkjær forventer at omsætningen i Champagnebaren runder fire millioner kroner i 2022. Foto: Bettina Sønderskov.

Kort nyt: Byggeplaner i modvind i Ry

Her får du ugens korte nyhedsoverblik.

Miljøstyrelsen: Nyt Hotel Julsø er for langt fra det oprindelige byggeri

- Vi er enige om at igangsætte planlægningen af et nyt Hotel Julsø ud fra de ønskede fire etager, fordi vi ønsker at holde alle muligheder åbne. Vi har ikke fået et entydigt svar fra Miljøstyrelsen på, hvordan de vil forholde sig til et byggeri i fire etager, så det er et af de mange spørgsmål, vi skal have afklaret den kommende tid.

Sådan lød udmeldingen fra borgmester Frands Fischer (S), da SkanderborgLIV i september sidste år skrev historien om at kommunen nu var klar til at tage hul på årets mest komplicerede lokalplansag - planlægningen af et nyt Hotel Julsø som erstatning for den historiske bygning, der brændte ned til grunden i februar 2020.

Nu er der ifølge ejerne af det nedbrændte Hotel Julsø, Pasquale og Kristina Ceravolo, kommet svar fra Miljøstyrelsen, og det var ikke lige det svar, de gik og håbede på.

Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Miljøstyrelsen er ifølge avisen af den opfattelse, at der ikke kan dispenseres til det ansøgte byggeri, der er beliggende i fredskov. Begrundelsen går hovedsageligt på, at det afviger for meget fra det oprindelige i forhold til størrelse, udformning og anvendelse.

-Vi har i hele processen fulgt og lyttet til Miljøstyrelsens råd og retningslinjer, så vi og vores partner Topas Explorer Group er forundrede over vurderingen, lyder det fra ejerne, som nu har bedt deres rådgivere om at se på hvilke handlemuligheder der findes efter den udmelding fra Miljøstyrelsen.

-Vi har bestemt ikke opgivet en genopbygning, men det er klart, at som tiden går, bliver ønsket om en afklaring stærkere. Vi har af mange grunde behov for at kunne se ind i en realistisk tidshorisont for en genopbygning, siger Kristina Ceravolo til Aarhus Stiftstidende.

Ry Hallerne trækker sig fra samarbejde om ny skole i Ry

Kommunens planer for et nyt folkeskole-byggeri i forbindelse med Ry Hallerne ( til højre i billedet) er kommet i modvind.Foto: Silas Bang

Bestyrelsesformand i Ry Hallerne, Jens Nelleman, har nu meddelt, at Ry Hallerne trækker sig fra samarbejdet om udviklingen af området omkring de fire haller i Ry, hvor en ny folkeskole og daginstitution skal bygges og stå klar i 2026.

- Kommunen lytter ikke til os. Den løber fra aftaler og har hemmeligholdt oplysninger for os. Vi mener, at processen bør gå om, skrev bestyrelsesformanden på Ry Hallernes facebookside den 22. juli.

Her begrundede han udmeldingen med, at Ry Hallerne intet får ud af samarbejdet, hvis kommunens nuværende plan bliver gennemført.

- Vi bliver klemt inde og får ikke mulighed for at udvide. I de nuværende planer lægger kommunen op til, at der skal være op til 60 elever i hver hal ad gangen. Det vil betyde, at ældreidrætten ikke kan være der. De ældre kan i stedet tage til Skanderborg, mener kommunen, men det vil de jo ikke gøre, så vi svigter folkesundheden, skrev han.

I en artikel i Midtjyllands Avis har formanden for kommunens Undervisnings- og Børneudvalg siden kaldt det for uordentligt at sende sådan en besked ud midt i sommerferien. Samtidig kan hun ifølge avisen ikke genkende kritikken.

-Der er taget rigtigt mange hensyn -også til Ry Hallerne. Jeg synes faktisk, at vi har strakt os langt, og vi har allerede én gang flyttet skolen, så den ikke kom for tæt på hallen, siger udvalgsformand Trine Frengler (S) til avisen.

Hvad samarbejdsvanskelighederne kommer til at betyde for byggeriet, som på grund af det stærkt stigende børnetal i Ry-området, lægger pres på tidsplanen, vil tiden vise.

Indtil videre har Ry Hallerne indkaldt en række foreninger til et informationsmøde den 11. august, imens alle har mulighed for at deltage i et offentligt informationsmøde om den komplekse sag den 23. august.

Ét år med Arne-pension: Så mange i Skanderborg trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet

Retten til tidlig pension blev af Socialdemokratiet oprindeligt tænkt som en model for at give særligt nedslidte med en lang karriere i fysisk nedslidende jobs en mulighed for tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Den endelige model vægter snarere anciennitet og antal år til folkepensionsalderen end fysisk nedslidning. Foto: Johan Gadegaard

Blandt de østjyske kommuner hører Skanderborg til i den halvdel, hvor den laveste andel har fået tildelt ret til tidlig pension, bedre kendt som Arne-pensionen.

Den tidlige pensionsmodel, som Socialdemokratiet gik til valg på i foråret 2019, og som trådte i kraft for præcis et år siden, betyder, at man kan få ret til at gå tidligere på pension end ellers, såfremt man opfylder en række kriterier (læs om dem her, hvis du heller ikke lige har nærstuderet dem for nylig).

I Skanderborg Kommune har 4.175 borgere det seneste år opfyldt disse kriterier, og af dem har 386 borgere fået tildelt retten til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

De lokale tal viser imidlertid ikke, hvor mange af de søgeberettigede, der rent faktisk har søgt, og dermed siger de ikke noget om, hvor mange der prøver at opnå tidlig pension og henholdsvis lykkes eller ikke lykkes med det.

Tallene for Skanderborg Kommune svarer til, at 9,2 pct. af de søgeberettigede i Skanderborg Kommune har fået tildelt retten, hvilket placerer kommunen på en syvendeplads, når man rangerer de østjyske kommuner efter dem, der har givet flest søgeberettigede ret til tidlig pension:

  • Favrskov: Tildeling af ret til 11,7 pct. af de søgeberettigede.
  • Hedensted: Tildeling til 11,3 pct. af de søgeberettigede.
  • Viborg: Tildeling til 9,7 pct. af de søgeberettigede.
  • Silkeborg: Tildeling til 9,5 pct. af de søgeberettigede.
  • Randers: Tildeling til 9,4 pct. af de søgeberettigede.
  • Norddjurs: Tildeling til 9,3 pct. af de søgeberettigede.
  • Skanderborg: Tildeling til 9,2 pct. af de søgeberettigede.
  • Syddjurs: Tildeling til 9 pct. af de søgeberettigede.
  • Odder: Tildeling til 8,8 pct. af de søgeberettigede.
  • Horsens: Tildeling til 8 pct. af de søgeberettigede.
  • Aarhus: Tildeling til 6,6 pct. af de søgeberettigede.
  • Samsø: Tildeling til 5,3 pct. af de søgeberettigede.

Af de søgeberettigede er det dog langt fra alle, der har søgt. For ser man på hele landet og på det samlede antal ansøgninger om ret til tidlig pension og det samlede antal tildelinger, har 75 pct. af de søgende fået tildelt retten (53.000 har søgt, 39.900 har fået tildelt ret).