Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Knud Kirstein og Gitte Høyer fra Trafikinitiativet Ry mener, at fartgrænsen på 80 km/t på Randersvej er alt for høj. Men kan de ændre noget som helst? Foto: Christian Bæk Lindtoft

Knud og Gitte har mødt muren

Tidlig dialog. Foroffentlighed. Høringsfaser. Høringssvar.

Disse er alle ord, der er forankret i kernen af det skanderborgensiske lokaldemokrati.

Når kommunen barsler med nye projekter, der i større eller mindre grad omfatter en indgriben i borgernes liv og hverdag, er der ikke kun lokalt men i hele landet tradition for, at beslutningsprocessen demokratiseres ved at inddrage selvsamme borgere.

Men der er ét område, hvor såvel borgere som kommune er prisgivet. Hvor det er mere eller mindre umuligt at gøre sin holdning gældende, uanset hvor vred og forurettet man end måtte være.

Det gælder hastighedsbegrænsningerne på de lokale veje.

Det ved Knud Kirstein alt om.

Han bor på Randersvej i Ry, og her synes han, at bilerne kører alt for stærkt. De må køre 80 kilometer i timen på den del af vejen, der ligger uden for Rys byskilt, men skal man tro ham og de 62 andre husstande på Randersvej, han har samlet i en borgergruppe ved navn Trafikinitiativet Ry, så er den hastighed skabt til at forårsage ulykker i trafikken.

Ulykken er ikke sket endnu - jo, inden for byskiltet - men det er blot et spørgsmål om tid, mener borgerne i Trafikinitiativet.

Vi går meget mere i detaljer med Randersvej og det, som borgerne oplever som hastighedsproblemer, i dette nyhedsbrevs første historie. Men kort fortalt er kernen i deres anke, at Randersvej bare ikke er indrettet til at køre stærkt.

Blandt andet, fordi Randersvej skærer gennem et miljø, der hele året rundt og særligt om sommeren benyttes af mange mennesker, nemlig området ved badestranden og Knudhule Badehotel.

Samtidig slår Randersvej tæt ved Knudhulevej en kurve, hvor borgerne mener, at sigtbarheden er for dårlig til at køre 80 kilometer i timen.

Og så tilbage til de demokratiske principper. For hvad gør man som borger, når man er utilfreds med en beslutning? Man henvender sig hos dem, der træffer beslutningerne.

I dette tilfælde er det ikke kommunen, selv om den lovgivningsmæssigt kan kalde sig selv 'vejmyndighed' - det er i stedet politiet.

Og her er vores demokrati bare indrettet på den måde, at politiet suverænt træffer afgørelser om hastighedsbegrænsninger. Der er intet krav om at høre borgerne forud for en afgørelse om fartgrænser. Der er heller intet krav om at høre borgerne, når de efter afgørelsen stiler en klage til politiet.

Den eneste mulighed er at klage til Vejdirektoratet, og det skal ske inden for fire uger, efter beslutningen er truffet, eller færdselsskiltet er sat op. Afviser Vejdirektoratet klagen, løber borgernes ævred ind i en blindgyde.

Og loven lægger faktisk op til, at borgernes klager om fartgrænser skal afvises. For det følger af den, at stort set ingen borgere, foreninger, organisationer eller virksomheder kan betragtes som part i en sag om fartgrænser, fordi hastighedsreguleringerne er en størrelse, der retter sig mod en "større og ubestemt personkreds".

Historien fra Randersvej er dermed ikke blot en historie om en gruppe borgere, der ikke kan få deres vilje. Det er også en historie om et lille hjørne af demokratiet, hvor politiet ikke kun har monopol på beslutningerne, men også juridisk set er pakket ind i teflon.

Selv hvis man er 63 husstande, der alle deler den samme holdning og bor klos op ad den vej, det handler om.

Rigtig god læselyst.


Vi elsker at høre fra jer!

Er der noget, du undrer dig over i Skanderborg Kommune? Noget der også kan interessere andre, og som vi kan undersøge journalistisk? Så skriv til os lige her. Vi elsker, når journalistikken bliver til i fælleskab med jer - og vi belønner månedens bedste spørgsmål med en kaffekop ☕

Billede af Christian Bæk Lindtoft
Billede af skribentens underskrift Christian Bæk Lindtoft Journalist
Knud Kirstein og Gitte Høyer fra Trafikinitiativet Ry mener, at fartgrænsen på 80 km/t på Randersvej er alt for høj. Men kan de ændre noget som helst? Foto: Christian Bæk Lindtoft

Knud, Gitte og 60 andre husstande mener, at bilerne kører for stærkt på deres vej - men deres forsøg på at ændre det er endt i en blindgyde

62 husstande.

Så mange har sluttet sig til Knud Kirsteins kritik af de trafikale forhold på den vej i Ry, hvor han bor.

Og selv hvis du ikke bor i Ry, er der god sandsynlighed for, at du vil kende netop dén vej. I hvert fald kender du den, hvis du nogensinde har besøgt Knudhule Badehotel eller benyttet stranden lige på den anden side af Randersvej, som der er tale om.

Det er et dejligt sted både at bo og besøge. Men der er bare et problem.

Man må køre alt for stærkt, mener Knud Kirstein og de borgere, han har samlet under det fælles navn 'Trafikinitiativet Ry'.

Engang var grænsen 60 km/t. Nu er det tilladt at køre 33,3 pct. hurtigere: 80 km/t. Det har politiet afgjort med henvisning til, at et nyt autoværn på en mindre og kurvet del af strækningen gør den hurtigst mulige landevejshastighed passende.

Men den afgørelse er slet ikke i overensstemmelse med virkeligheden på Randersvej, mener Knud Kirstein. Kurven med autoværnet har for dårligt udsyn, et nærliggende t-kryds bliver krydset med alt for høj hastighed, og ikke mindst den hyppige færden med bløde trafikanter ved Knudhule Badehotel, stranden og strandpromenaden stemmer dårligt med biler, der kører forbi med 80 km/t.

Derfor har Knud Kirstein klaget til politiet, men politiet afviser klagen. Hvad gør man så som borger?

Ja, faktisk er der stort set ikke noget at gøre. For selv hvis man er flere end 60 husstande, er det meget sjældent, at nogen som helst, det være sig enkeltpersoner, foreninger eller virksomheder, får status som part, der skal høres, når det gælder sager om fartgrænser.

Og kommunen, der er såkaldt vejmyndighed på lokale strækninger, og som erkender at ikke alt på Randersvej er optimalt, er også prisgivet i samarbejdet med politiet, der altid har det sidste ord i sager om hastighedsbegrænsninger.

63 husstande mener, at hastighedsbegrænsningen på 80 km/t på Randersvej ved Ry er alt for høj. Den fart passer slet ikke til det miljø med strand og badehotel, som vejen skærer igennem, mener de blandt andet. Derfor er de gået i dialog med kommune, byråd og politi. Men når det gælder fartgrænser, er muligheden for borgerindflydelse kraftigt begrænset, og nu er borgerne kørt fast.

Når Knud Kirstein og Gitte Høyer går en tur hen ad strandpromenaden på Randersvej mellem Ry og Knudhule, kan de ikke forstå, at bilerne på vejbanen ved siden af dem, må drøne forbi med 80 kilometer i timen.

Det både larmer, gør trafikken usikker for bløde trafikanter og indbyder til trafikuheld mellem biler, mener de.

Det hænger bare ikke sammen.

Knud Kirstein, borger og initiativtager til Trafikinitiativet Ry

Og så er det alt for forvirrende og yderligere kompromitterende for trafiksikkerheden, at der på en strækning på under to kilometer er fem forskellige hastighedsbegrænsninger, lyder deres kritik.

Derfor har de gennem det seneste år - sammen med en række husstande på Randersvej, der i processen er vokset fra et antal i 20'erne til nu i alt 63 - kæmpet for at få både kommunen og Sydøstjyllands Politi til at lytte til deres ønske om at få hastigheden sænket.

Paragraffer i hovedet

- Nu er vi i højsæsonen, og det er det lige her, der er byens hovedattraktion om sommeren: Strandpromenaden. Og der er altså både børn, cyklister, turister, motorcyklister, veteranbiler og lastbiler, og hele balladen skal alle sammen herned omkring, siger Gitte Høyer.

Både hun og Knud Kirstein bor på Randersvej, og sammen går de hen ad den kombinerede cykel- og gangsti, der løber langs Randersvej, og som begynder ved krydset mellem Randersvej og Tulstrupvej mod nord, fortsætter forbi krydset ved Knudhulevej og Randersvej og ind mod byskiltet ved indgangen til Ry.

Før lyskrydset Tulstrupvej/Randersvej må man køre 70 km/t. Kort efter krydset må man i retning mod Ry køre 80 km/t hele vejen frem til byskiltet.

- Og det hænger bare ikke sammen, siger Knud Kirstein med henvisning til Gitte Høyers pointe med den megen trafik omkring Knudhule Badehotel og stranden.

Knud Kirstein og Gitte Høyer fra Trafikinitiativet Ry mener, at fartgrænsen på 80 km/t på Randersvej er alt for høj. Men kan de ændre noget som helst? Foto: Christian Bæk Lindtoft

- Det er, som om politiet bare har paragraffer i hovedet og fuldkommen har glemt common sense og at tænke sig om, siger Knud Kirstein.

- Der er nogle sikkerhedsmæssige problemer, der skaber farlige situationer dag ud og dag ind. Knudhule er fyldt med børn, der spurter over vejen hver dag. Og du må køre 80 kilometer i timen, så det her er et opråb om at komme til fornuft, før der sker noget alvorligt, siger Knud Kirstein.

- Vi ønsker at få farten sat ned, men vi oplever, at fartgrænserne bliver sat op, siger Gitte Høyer.

En lignende kritik kommer fra Anders Kalstrup, der er medejer af og restaurantchef på Knudhule Badehotel.

- Fra vores synspunkt handler det jo om, at det skal være sikkert at komme over vejen. Der er masser af tung trafik. Og det er jo paradoksalt, at der er 80 kilometerzone her, hvor der er masser af mennesker, der passerer vejen hele året rundt, mens der oppe i skoven (på den anden side af Tulstrupvej, red.) er 70 kilometerzone, siger Anders Kalstrup.

Fem grænser på under to kilometer

Særligt det forhold, at der ikke er noget værn mellem cykel- og gangstien på strandsiden af vejen og biltrafikken før svinget ved Knudhulevej, undrer Anders Kalstrup.

- Når jeg en gang i mellem går en tur på den cykelsti fra Knudsøskolen og ind til Ry, og hvis jeg samtidig tænker på, hvad folk sædvanligvis betragter som farligt, så er det mig en gåde, at stien ikke er hegnet ind. Det må jeg tilstå. Henne ved Knud Å er det i min optik bare et spørgsmål om tid, før nogen bliver slået ihjel, siger han.

Men farten er ikke Knud Kirsteins og Gitte Høyers eneste anke.

De kritiserer også, at der på Randersvej lige nu er fem forskellige hastighedsbegrænsninger på omkring 1,8 kilometer vej - og seks grænser, hvis vejret er godt.

Det er meget, meget forvirrende. Det er helt galimatias.

Gitte Høyer, borger og med i Trafikinitiativet Ry

Fra Tulstrupvej-krydset ophæves grænsen på 70 km/t. De ca. 300 meter hen til Knudhule Badehotel må man køre 80 km/t.

Her står der en digital færdselstavle, som har variable hastighedsgrænser, og som politiet har sat op i et forsøg på at tage højde for, at der på varme dage er øget aktivitet med gående, cyklende og børn ved området omkring badestranden.

Knud Kirstein og Gitte Høyer fra Trafikinitiativet Ry mener, at fartgrænsen på 80 km/t på Randersvej er alt for høj. Men kan de ændre noget som helst? Foto: Christian Bæk Lindtoft

Er lufttemperaturen over 20 grader, sænkes grænsen til 60 km/t på en ca. 200 meter lang strækning. Er den under 20 grader, må man fortsat køre 80 km/t.

200 meter længere nede ad Randersvej kommer et vejledende skilt om en grænse på 60 km/t i svinget frem mod Knudhulevej - men altså en vejledende og ikke lovpligtig grænse.

Ved udgangen af svinget ophæves den vejledende grænse, og man må derefter køre 80 km/t frem til byskiltet ved Ry, hvor hastigheden igen sænkes til.

- Det er meget, meget forvirrende. Det er helt galimatias, siger Gitte Høyer.

Anders Kalstrup fra Knudhule Badehotel kan godt se meningen i, at farten sænkes ved badehotellet og stranden - men det bør ikke kun være i varmt vejr, siger han.

- Nogle siger, at der kun er mange mennesker, når det er varmt, men det er ikke rigtigt. Området bliver brugt af rigtig mange, det er en skolevej til Knudsøskolen, og kommunen vil selv gerne have, at folk bruger området meget, siger Anders Kalstrup.

Brev til kommune, politi og byråd

På den del af Randersvej, der løber fra Knudhulevej til Tulstrup-krydset, er der ikke sket nogen trafikulykker de senere år.

Det er der til gengæld omkring området ved byskiltet til Ry, fortæller Knud Kirstein. Sammen med repræsentanterne for de 63 husstande - der har samlet under navnet 'Trafikinitiativet Ry' - har han optalt 11 trafikhændelser på Randersvej i udkanten af Ry, som ifølge dem har været problematiske og udgjort sikkerhedsmæssige risici.

Blandt andet er en personbil havnet i haven til et af de sidste huse på vej ud af Ry, en lastbil har ramt en chikane på vej ud af byen, hvorefter anhængeren væltede, og en personbil er kørt igennem hækken til et af de sidste huse.

En del af det at sikre det gode liv i Ry er jo også at gøre sådan, at vi kan færdes sikkert.

Gitte Høyer, borger og med i Trafikinitiativet Ry

Trafikinitiativet har derfor rettet henvendelse til både kommunen og politiet for at påpege deres frustration.

I et notat, som borgerne har sendt til begge instanser, skriver de, at der er "daglige situationer på Randersvej, hvor vi oplever situationer, hvor det er ganske små marginaler og held, som skåner os fra det katastrofale uheld".

Knud Kirstein og Gitte Høyer fra Trafikinitiativet Ry mener, at fartgrænsen på 80 km/t på Randersvej er alt for høj. Men kan de ændre noget som helst? Foto: Christian Bæk Lindtoft

Hvad angår den mere åbne strækning på Randersvej (fra byskiltet og ud mod Knudhule Badehotel og lysreguleringen, hvor Tulstrupvej krydser Randersvej), centrerer borgernes kritik af fartgrænsen sig mere om den potentielle risiko, der er forbundet med kombinationen af mange og store køretøjer, herunder adskillige lastbiler, og bløde trafikanter, herunder skolebørn, der hverdag cykler frem og tilbage mellem Ry og Knudsøskolen.

"Trafikken er steget stærkt de seneste år i takt med udviklingen af Ry", har Trafikinitiativet Ry skrevet i en mail til byrådet, kommunens direktion og politiet.

"Ulykkesincidensen forventes at stige, og vi oplever i stigende grad situationer, hvor den alvorlige ulykke kan ske. Ikke mindst børnene er i risikozonen", lyder det i mailen.

Et skilt koster ikke noget

Derfor mener Gitte Høyer og Knud Kirstein, at løsningen burde ligge lige for: At fartgrænsen fastsættes til 60 km/t på den del af Randersvej, der ligger mellem Rys bygrænse og krydset mellem Tulstrupvej og Randersvej.

- En del af det at sikre det gode liv i Ry er jo også at gøre sådan, at vi kan færdes sikkert, siger Gitte Høyer, der mener, at det er helt galt, at man på den ene side får rigtig mange nye børnefamilier til byen, men på den anden side har en vej, hvor nogle af børnene kommer til at cykle til skole, hvor sikkerheden i hendes optik ikke er i top.

- Jeg har snakket med flere unge børnefamilier, der slet ikke havde forestillet sig, at der var al den trafik på Randersvej, og som ikke kan se, hvordan børnene selv skal kunne komme i skole, siger Gitte Høyer.

- Det koster jo ikke noget at sætte et skilt op. Det skulle ikke være så svært at skabe en god løsning for de mange, siger hun.

Knud Kirstein og Gitte Høyer fra Trafikinitiativet Ry mener, at fartgrænsen på 80 km/t på Randersvej er alt for høj. Men kan de ændre noget som helst? Foto: Christian Bæk Lindtoft

Det er kommunen, der er såkaldt vejmyndighed, når det gælder lokale vejstrækninger. Men reelt har kommunen intet at skulle have sagt.

Ifølge bekendtgørelsen om lokale hastighedsbegrænsninger og færdselsloven, er det politiet, der har beføjelse til at fastsætte, hvor hurtigt bilister må køre på offentlige veje.

Kommunen kan spille ind med indstillinger til politiet, men den endelige beslutning træffes suverænt af politiet, i dette tilfælde Sydøstjyllands Politi.

Trafikinitiativet har haft en god dialog med kommunen om, hvilke tiltag kommunen kunne gøre for at forbedre trafiksituationen på Randersvej, men det er altså udelukkende mindre vejanlæg, kommunen kan bidrage med.

Fra politiet har Trafikinitiativet til gengæld fået det, Knud Kirstein kalder "et arrogant svar" på en klage, som borgergruppen stilede til Sydøstjyllands Politi.

I svaret, som SkanderborgLIV har set, redegør politiet for den proces, der har ført til, at hastighedsbegrænsningen i dag er 80 km/t.

Sydøstjyllands Politi skriver, at fartgrænsen "oprindeligt" var 80 km/t. I 2020 blev politiet bekendt med, at der var opsat færdselstavler med 50 km/t på strækningen - tavler, der ikke var sat op af politiet.

Svært at få indflydelse

Derfor indledte politiet en forhandling med Skanderborg Kommune om fartgrænsen, hvorefter den blev sat til 60 km/t i svinget ved Knudhulevej, fordi der manglede autoværn i svinget.

Resten af strækningen fik igen en hastighedsbegrænsning på 80 km/t, og efter opsætningen af autoværnet vurderede politiet og kommunen, at grænsen på 60 km/t atter skulle ophæves, således at den hastighedsgrænsen på 80 km/t igen ville gælde hele strækningen fra Tulstrupvej-krydset og frem til Ry.

I svinget har politiet dog opsat vejledende skilte med hastighedsbegrænsning på 60 km/t - men de er altså vejledende, og det er dermed ikke en lovovertrædelse at køre 80 km/t gennem svinget.

Sydøstjyllands Politi berører i sit svar til Knud Kirstein og Trafikinitiativet ikke selve substansen i borgergruppens klage, men bruger stor del af svaret på at forklare borgerne, hvorfor deres klage ikke bliver hørt.

Politiet skriver, at deres afgørelser vedrørende hastighedsnedsættelser er "udtryk for generelle retsakter, idet de retter sig mod en større og ubestemt personkreds".

Det er jo folk, der færdes i området hele døgnet hver dag, og de kan give nogle indspark.

Knud Kirstein, borger og initiativtager til Trafikinitiativet Ry

Ydermere kræver det, at man har "væsentlig og individuel interesse i en sag, før man kan anses som part i sagen", og derfor vil der "kun sjældent være personer, virksomheder, foreninger m.m., der kan vurderes at have en væsentlig og individuel interesse i politiets afgørelser om lokale hastighedsgrænser".

"Som det klare udgangspunkt vil de berørte personer derfor ikke have partstatus", skriver politiet i sit svar og understreger samtidig, at dem, der vil være klageberettigede i en sådan sag, som udgangspunkt vil være "sammenfaldende med kredsen af personer med partsstatus".

Med andre ord slår politiet fast, at det er meget vanskeligt at gøre indsigelse mod deres beslutninger vedrørende hastighedsgrænser, hvilket de slår fast ved at henvise til færdselsloven, der "ikke indeholder hjemmel for personer, organisationer, virksomheder, andre myndigheder end vejmyndigheden mv. til at sende individuelle ansøgninger om hastighedsnedsættelse".

Den eneste anden mulighed er at klage til Vejdirektoratet, og det skal ske inden for fire uger, efter beslutningen er truffet, eller færdselsskiltet er sat op. Afviser Vejdirektoratet klagen, løber borgernes ævred ind i en blindgyde. Der er ifølge SkanderborgLIVs oplysninger ingen i Trafikinitiativet Ry, der har klaget til Vejdirektoratet.

- Det er en mærkelig struktur

På den ene side erkender Knud Kirstein og Gitte Høyer, at der ikke har været nogen ulykker på den del af Randersvej, der ligger uden for Rys byskilt. Og det er nemlig noget af det, politiet i henhold til love og bekendtgørelser skal tage med i betragtning, når de træffer afgørelser om fartgrænser.

På den anden side forstår de slet ikke, at selv en større gruppe borgere, der har det tilfælles, at de alle bor på Randersvej, ikke har noget at skulle have sagt, hvis de har indvendinger mod farten.

- Vi er altså 63 husstande på den her strækning, der er med i det initiativ, som jeg har taget. Så det er altså mange, og det er jo ikke helt tilfældigt, siger Knud Kirstein.

Vi prøver i videst muligt omfang at være faktaorienterede. Det kan virke lidt afvisende, men det er det, vi prøver på.

Jens Peter Langballe, chef i Vej og Trafik, Skanderborg Kommune

- Det er jo folk, der færdes i området hele døgnet hver dag, og de kan give nogle indspark, så politiet og kommunen får nogle fornuftige løsninger, som ikke nødvendigvis koster, men som er mere hensigtsmæssige. Det er jo borgerne, der i sidste ende bør have en stor indflydelse på de her ting, og så er det jo mærkeligt, at der ikke er en større grad af borgerinddragelse. Det er tiden altså løbet fra, siger Knud Kirstein.

Gitte Høyer er enig.

- Politikerne har jo omvendt været meget lydhøre og dialogskabende og har sagt til os, at det er godt, at vi bliver ved. Så er det da en mærkelig struktur, hvor politiet bare siger bum-bum-slut, siger hun.

Chef i kommunen: Prisgivet er ikke det rigtige ord

I kommunen understreger chef for Vej- og Trafikafdelingen Jens Peter Langballe, at de gennem forløbet om Randersvej har haft en god dialog med Trafikinitiativet og et godt samarbejde med Sydøstjyllands Politi.

- Vi har været derude for at besigtige stedet med borgerne, og vi har også kørt i bil med politiet på strækningen, siger Jens Peter Langballe, der med henvisning til loven understreger, at det er politiet, der har hjemmel til at fastsætte fartgrænser.

Når der kommer en henvendelse fra borgere om hastighedsgrænser, foretager kommunen trafiktællinger, der også viser, hvor mange, der overskrider den fastsatte grænse.

Det er ikke optimalt at have mange hastighedsbegrænsninger inden for en kort strækning.

Jens Peter Langballe, chef i Vej og Trafik, Skanderborg Kommune

Vurderer politiet på baggrund af de tal, at hastigheden er væsentligt overskredet, vurderer politi og kommune sammen, om der bør gøres noget. Men det har der altså ikke været anledning til på Randersvej.

I er jo som kommune generelt meget optaget af borgerinddragelse og af at høre borgerne om forskellige projekter, men hastighedsgrænserne adskiller sig så ved at være et lokalt tema, der er forankret hos politiet. Føler I jer som kommune og vejmyndighed prisgivet, når I ved, at I i sidste instans ikke kan imødekomme borgernes ønsker på det her område?

- Jeg ved ikke, om prisgivet er det rigtige ord. Det er det nok ikke. Vi prøver i videst muligt omfang at være faktaorienterede. Det kan virke lidt afvisende, men det er det, vi prøver på. Vi prøver at lave vores anmodninger til politiet på baggrund af fakta, og det er i respekt for, at det er politiets opgave at håndhæve hastighedsbegrænsninger, siger Jens Peter Langballe og forklarer, at han er blevet sat til at lave et møde mellem Sydøstjyllands Politi og byrådspolitikerne om Randersvej.

Han mener dog, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der lige nu er fem hastighedsgrænser (seks ved mere end 20 grader) på en strækning på under to kilometer.

- Nej, det er ikke optimalt at have mange hastighedsbegrænsninger inden for en kort strækning. Men foreløbig har politiet jo været rimelig klare i deres svar. Nu vil vi prøve at have denne her dialog med politiet, men om den kommer til at ændre deres holdning til Randersvej, kan jeg jo ikke vide, siger Jens Peter Langballe.

SkanderborgLIV har også rettet henvendelse til Sydøstjyllands Politi for at spørge, på hvilken baggrund politiet vurderer, at hastighedsbegrænsningen på Randersvej skal være 80 km/t.

Vi har også spurgt politiet, om de mener, at den digitale færdselstavle med temperaturbetinget hastighedsgrænse ved Knudhule Badehotel er en tilstrækkelig løsning.

Sydøstjyllands Politi har sendt et skriftligt svar med den samme redegørelse for beslutningerne, som de har sendt til Knud Kirstein fra Trafikinitiativet, men politiet svarer ikke på de to spørgsmål.

Tilbage står Knud Kirstein og Gitte Høyer med et behov for at genopfinde deres egen tilgang til problemet, hvis de fortsat vil jagte de ændringer, de ønsker.

- Vi har tænkt os at forsøge alle de muligheder vi har. Vi bliver nødt til at råbe op og markere, at den her mangel på dialog vil vi ikke acceptere. Det hører ikke 2022 til. Det må selv politiet erkende. Og så må vi jo lægge hjernen i blød i forhold til, hvad vi kan gøre. Vi må få det bedste ud af den positive dialog med kommunen, og så må vi blive ved og blive ved og blive ved. Det er ikke de bedste kort vi har med det udgangspunkt, men der må da være noget almindelig fornuft, siger Knud Kirstein.

Når M/S Dagmar igen er sat i Skanderborg Sø, sejler hun frem til 29. september.Billedet her er taget ved den gamle anløbsbro ved Byparken. Foto: Henrik Hansen

Nu er Dagmar klar til at vende tilbage til Skanderborg Sø

Sidste år kom Turbåden M/S Dagmar aldrig på søen i Skanderborg.

I år dukkede skibet ikke op i maj, da sejlsæsonen ifølge fartplanen ellers skulle være gået i gang.

Det har fået mange til at spekulere på, om historien ville gentage sig.

Men det gør den ikke.

Ifølge rederiet vender Dagmar tilbage til Skanderborg Sø først i juli.

Med to måneders forsinkelse og efter sidste års afstikker til Aarhus, vender turbåden M/S Dagmar tilbage til Skanderborg Sø først i juli måned.

- Telefonen har ikke stået stille. Der har været meget stor interesse for at booke ture med M/S Dagmar på Skanderborg Sø i år, og vi har været meget kede af ikke at kunne give dem klar besked om, hvornår Dagmar kommer på søen. Men det kan vi nu, og det er vi meget glade for, siger Henny Bøgh.

Hun er en del af det familiedrevne rederi Fjordline Shipping A/S, som har stået for turbåds-sejladsen på Skanderborg Sø de seneste år.

Ifølge hende er materialerne til skibets styregrej, som rederiet har haft problemer med at skaffe ankommet og alle de sidste reparationer på M/S Dagmar er udført.

- Nu venter vi bare på den endelige godkendelse fra Søfartsstyrelsen, og så skal vi have bestilt en godsvogn, så vi kan få Dagmar i søen. Jeg kan ikke melde en eksakt dato ud, men det bliver en dag først i juli, siger Henny Bøgh og tilføjer, at datoen både vil blive annonceret i lokale medier og på Dagmars hjemmeside, så snart den er fastlagt.

På Dagmars hjemmeside har der siden foråret været lagt en fartplan for 2022 op, hvor det så ud som om, at Dagmar har været i fast rutefart på Skanderborg Sø siden sidste weekend i maj.

Men ingen i Skanderborg har endnu set skyggen af Dagmar i år. Det har fået mange til at undre sig og stille spørgsmålstegn ved, om Dagmar overhovedet ville vende tilbage til Skanderborg efter sidste års turbådssejladser med Aarhus Sail Event i den jyske hovedstad.

- Vi er kede af, at vi ikke har fået opdateret hjemmesiden og at folk har været i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet kom tilbage til Skanderborg Sø efter at have sejlet en sæson i Aarhus sidste år. Det er ikke den måde, vi gerne vil drive virksomhed på, men vi har både været ramt af materialemangel og mandskabsproblemer, forklarer Henny Bøgh.

Hun glæder sig over den forståelse rederiet er blevet mødt af fra samarbejdspartnere og kunder.

- På grund af den store interesse og fordi forsinkelsen jo betyder, at vi har mistet to måneders fortjeneste, vil vi sætte ekstra afgange ind i år, og det håber vi selvfølgelig, at der er rigtigt mange, der vil benytte sig af, siger hun.