Midtbyen i Skanderborg kommer til at ændre sig markant, og byen får flere tusinde nye indbyggere, hvis alle de flere end 600 nye boliger, der er under udvikling i øjeblikket, bliver realiseret.

Her får du det hurtige overblik over projekterne, som er på vidt forskellige stadier i processen. Nogle er allerede i gang med at blive opført. Andre er i den tidlige dialogfase.

Listen er lavet med hjælp fra Pernille Falborg Helmer, som er byplanlægger i Skanderborg Kommune.

- Vores kunder spørger os om alt muligt for tiden, for de er lige så nysgerrige på Lille Nyhavn, som vi selv er. Så vi er superspændte og glade for, at vi har fået den her mulighed for at høre mere om projektet.

Med de ord takkede Cityformand, Jens Juhl, manden bag Lille Nyhavn, Lars Kromand, for at invitere byens handlende ind bag de rå facader på Skanderborgs største byggeplads forleden.

Imens den nysgerrige forsamling bevægede sig rundt på byggepladsen, svarede Lars Kromand, på spørgsmål om ét byggeri, som har været på tegnebrættet i 15 år.

Projektet er blevet ændret og forsinket flere gange, men nu er stort set alt på plads, og salget af Lille Nyhavns 64 ejerlejligheder på 100-200 kvadratmeter er officielt skudt i gang.

Ifølge Lars Kromand har 600 personer, som har stået på venteliste til byggeriet i flere år, allerede fået visualiseringer af og oplysninger om lejlighederne for flere måneder siden. Da det officielle salg blev sat i gang af Nybolig og Home i denne uge, udløb deres frist for at få forkøbsret til lejlighederne.

Den forkøbsret har flere benyttet sig af, så de første 7-8 lejligheder er ifølge Lars Kromand allerede solgt, imens andre lejligheder er reserverede. Lille Nyhavns nye beboere kan, hvis alt går efter planen, flytte ind i det pakhus-inspirerede lejlighedsbyggeri med pudsede og vandskurede facader i spraglede jordfarver i løbet af november og december næste år.

- De sprossede vinduer, gesimserne og springene i murværket er lavet for at skabe den Nyhavns-stemning, som vi synes, spiller godt sammen med de ældre etageboliger ud mod Adelgade, og så har vinduerne også en anden vigtig funktion, siger Lars Kromand og fortsætter.

- De skal give folk noget privatliv inde bag glasset. Vi ved jo godt, hvordan store åbne glaspartier ellers ser ud i det offentlige rum. Her bliver gardinerne trukket for, fordi man gerne vil have noget privatliv, siger han og tilføjer, at der kun bliver brugt store, åbne glaspartier på de flader, der vender ud mod søen.

Ifølge ham er der tænkt mange tanker om, hvordan man skaber et byrum i Skanderborg, hvor der både bliver taget hensyn til beboernes privatliv og offentlighedens adgang til to nye bytorve, en promenade langs søen, flere butikker og en ny, stor restaurant på 350 kvadratmeter.

- Alle lejlighederne er gennemgående, og de har kun sydvendte altaner. Så skal man ikke sidde og se direkte over på naboens altan, når man spiser aftensmad. Af hensyn til privatlivet er der direkte elevator-adgang til lejlighederne fra P-kælderen. Vi har forsøgt at lave en adskillelse af det private og det offentlige rum på hele arealet. Der skal være plads til alle de mennesker udefra, som har lyst til at komme forbi for at shoppe, spise eller nyde udsigten over søen. Men man skal også kunne bo her, uden at man skal bevæge sig rundt imellem en masse mennesker, hver gang man skal op i sin lejlighed, siger han, da flokken standser op i den p-kælder, som er etableret under byggeriet.

Når man kører ind i parkeringskælderen, kører man henover et vandløb, som ikke har været helt enkelt at håndtere under udviklingen af projektet.

- Her har vi den berømte Skanderupbæk, som er blev omklassificeret fra at være et overdimensioneret udløbsrør til, at det nu er laksevand, så vi får egen laksetrappe her i Lille Nyhavn, siger Lars Kromand med et glimt i øjet.

- Jamen det lyder da godt, så fanger jeg laksene oppe ved Chokoladefabrikken. De ryger vel lige under mit gulv, siger city-formand, Jens Juhl med et grin, imens nogle i forsamlingen ryster lidt på hovedet.

Når man bygger nye boliger så tæt på en sø, er der mange regler og regulativer, der skal følges. Det fik indflydelse på det oprindelige Lille Nyhavn-projekt, hvor ønsket om at bygge ud i søen og etablere kanaler imellem bygningerne blandt andet kom på kollisionskurs med hensynet til odder-bestanden i Skanderborg Sø.

- Hvis der er noget, jeg har lært i den her proces, så er der, at der er virkelig mange regler og regulativer, man skal tage hensyn til, når man bygger ved en sø. Til minde om det, overvejer vi at sætte et lille skilt op på sø-promenaden, hvor der skal stå Oddervej den vej, siger Lars Kromand med et grin og peger over mod Næsset på den anden side af søen.

Bliver der mulighed for at ankomme til Lille Nyhavn fra søsiden, vil én af de fremmødte vide.

- Lige nu har vi fem små, gamle bådebroer. Dem drømmer vi om at nedlægge for i stedet at lave en større anlægsbro, hvor man kan lægge til med sin båd, men det er én af de ting, som vi stadig er i dialog med kommunen om, svarer Lars Kromand.

- Hvad med at lave en halv uendelig bro til Bybadet, så der bliver mulighed for at folk kan gå en  længere tur ved søen, spørger Jens Juhl og hentyder til, at de tanker allerede er beskrevet i Heslig Smuk Politik for Midtbyen.

- Det har fra første færd været vigtigt for os at skabe mest mulig offentlig adgang til søen med det her projekt, så den idé bakker jeg op om. Det kunne være fantastisk, hvis man i fremtiden i kan gå ture langs med Skanderborg Sø, i stedet for kun at gå ned til søen og tilbage igen, siger Lars Kromand og fortsætter.

- Håbet herfra er også, at vi kan skabe en sammenhæng, så man kan gå langs søen ved Lille Nyhavn og fortsætte langs søen ved det nye byggeri på nabogrunden ( den gamle Kvickly-grund). Lige nu ender vores boardwalk ved Skanderupbækken, og det kommer ikke til at ændre sig, før der bliver bygget på nabogrunden. Grundlæggende håber jeg i det hele taget bare, at der snart sker noget, så vi ikke skal have en stor tom grund til at stå midt i byen, siger Lars Kromand.

Ifølge ham har det været udfordrende at finde ud af, hvordan man skaber sammenhæng fra Lille Nyhavn og over til et nyt byggeri, som ikke eksisterer endnu. Nu er det endt med, at man fra  Kvickly-grunden blandt andet får udsigt til et erhvervslokale i stueetagen, som skal indrettes som shop-i-shops i et 450 kvadratmeter stort, aflangt lokale. Her kan man leje sig ind i kortere og længere perioder og vælge om man selv vil sælge sine varer, eller om fællesskabet skal stå for det.

På den anden side af butikkerne finder man Lille Nyhavns "ankomsttorv" med restaurant ud mod søen og en stribe selvbetjente hotel-lejligheder i stueplan, som skal driftes af Lille Nyhavn.

Betyder det, at I er gået helt væk fra overvejelserne om at etablere boliger i nogle af de 2000 kvadratmeter i stueplan, som er udlagt til erhverv i den oprindelige lokalplan ?

- Ja. Da vi for tre-fire år siden fornemmede at erhvervslivet i Skanderborg var presset, bad vi politikerne om at give os mulighed for at indrette nogle af erhvervslokalerne til boliger. Den beslutning har de udskudt flere gange, og nu har vi i mellemtiden fundet på at etablere 15 hotellejligheder og en shop-i-shop butik i en del af erhvervsarealet. Derudover har vi et par erhvervslokaler, som vi går efter at udleje, siger han.

Er der én ting, ejendomsudvikler Finn Damgaard har lært, siden han for fem år siden gik i dialog med Skanderborg Kommune om udviklingen af et nyt stort lejlighedsbyggeri i Skanderborg midtby, så er det, at byudvikling i Skanderborg tager tid.

Siden han under et borgermøde for fire år siden præsenterede offentligheden for planerne om at bygge op mod 220 lejeboliger til seniorer i "Kirkegaards Baghave", har han først og fremmest  ventet på at få kommunens svar på ét spørgsmål:

- Det springende punkt for os i den her sag er spørgsmålet om, hvor mange parkeringspladser, vi skal etablere. Når vi får et klart svar på det, ved vi, om vi skal gå videre med projektet, eller om vi ender med at misse en unik chance for at give en i øjeblikket ikke særlig spændende del at midtbyen et løft, siger den lokale ejendomsudvikler Finn Damgaard.

Han er gået sammen med CASA for at realisere projektet, som vil forvandle et område på bagsiden af Adelgade omkring 1970'er-tidslommen Dagmar-Centret til en ny bydel med over 200 seniorboliger.

I Finn Damgaards øjne giver kommunens generelle krav om, at der skal etableres én parkeringsplads pr. 80 kvadratmeter nybygget bolig i kommunen ikke mening i et seniorbolig-byggeri med mindre lejelejligheder i rollator-afstand til sundhedscenter, butikker og busforbindelser i Skanderborg.

- Jeg synes jo, at det er indlysende, at parkeringsbehovet i Kirkegaards Baghave er langt mindre her end, når der bliver bygget store, dyre ejerlejligheder. I Kirkegaards Baghave vil vi bygge lejelejligheder på 65-85 kvadratmeter, siger han.

Alligevel besluttede politikerne i to byrådsudvalg tidligere på måneden, at de ikke er klar til at sige ja til Finn Damgaards ønske om at ændre kravet til en parkeringsplads pr. 100 kvadratmeter bolig i Kirkegaards Baghave.

Før politikerne træffer den endelige beslutning, vil de se nye projekttegninger, som illustrerer hvordan Finn Damgaard og Casa Group, som skal stå for byggeriet, vil kvittere for et reduceret parkeringskrav med mere "kvalitet i byrummet" i Kirkegaards Baghave, som bliver det største byudviklingsprojekt i Skanderborg midtby i nyere tid.

-  Vi vil gerne se et mere færdigtegnet projekt. Det kan godt bare være en projektskitse, inden vi kan tage stilling til spørgsmålet om reduktion af parkeringskravene, siger borgmester Frands Fischer (S).

Han erkender samtidig, at ønsket om det sænkede parkeringskrav ikke kommer som en overraskelse for politikerne.

-  I opløbet til den nye p-norm, som vi godkendte for halvandet års tid siden, var der en erkendelse af, at der ville komme et forholdsvis stort projekt vedrørende Kirkegaards Baghave. Der blev lavet en tilføjelse, der hedder, at særligt for Skanderborg midtby og projekter af en vis størrelse, er vi villige til at dispensere. Selvom det ikke blev skrevet ind, at det var Kirkegaards Baghave, der var i spil, var det jo det, der var snakken. Derfor er der en begrundet forventning om, at der er en eller anden form for dispensationssnak i det her, siger Frands Fischer (S).

Borgmesteren understreger, at spørgsmålet om p-normen og en eventuel dispensation ikke blot omhandler antallet af boliger og kvadratmeter i Finn Damgaards planer. Det handler bredere set også om, hvilken effekt byggeriet kan forventes at have på det omkringliggende miljø, siger Frands Fischer.

- Inden vi siger ja, vil vi jo gerne se, hvad er det, der bliver givet til byen? Hvordan er kvaliteten af det?

Hvis man spørger dig, hvad skal sådan et byrum i Kirkegaards Baghave skal indeholde, for at det kan få indflydelse på p-normen, hvad er det så?

- Det kan handle om, hvordan udvikler vægter spørgsmålet om parkeringspladser i kælderen. Altså, hvor meget man laver dernede kontra på terræn, for på den måde at sige noget om, hvor meget rum, vi kan få skabt for grønne miljøer? Hvis man kører forbi dernede i dag, kan man  godt få øje på, at noget af det ser slidt og ramponeret ud, og at Dagmar-Centret trænger til et løft. Hvis man kan løfte det og dermed løfte hele vores midtby, vil jeg også være villig til at se på, hvad vi kan gøre med en dispensation i forhold til p-normen.

Den udmelding glæder Finn Damgaard sig over.

- Lige nu er vores arkitekt i fuld gang med at forfine de tegninger, vi har arbejdet på de seneste fem år, så vi under mødet i september kan vise politikerne, hvordan vi i stedet for unødvendigt mange parkeringspladser i en betonkælder vil skabe nye kvalitets-byrum. Og så krydser vi bare fingre for, at vi kan forklare det godt nok, for det er som sagt helt afgørende for projektets videre forløb, siger Finn Damgaard.

Hvis politikerne siger ja til det reducerede parkeringskrav og er tilfredse med de nye projektskitser, forventer han, at det nødvendige lokalplan-arbejde kan gå i gang inden længe.

- Håbet er, at vi kan få lokalplanen i hus i løbet af 2023, så vi kan bruge 2024 på planlægning og forberedelser til det omfattende byggeri og have opstart på byggeriet i 2025, siger han.