Med krigen i Ukraine og den stigende inflation som bagtæppe var der på forhånd ikke mange, der havde forventet sig bedre økonomiske rammer for kommunerne.

Men da aftalen om kommunernes økonomi, der hvert år forhandles på plads mellem KL og regeringen, landede, var der i særlig grad grund til at lade smilebåndet blive i vater, hvis man er byrådspolitiker i Skanderborg Kommune.

For der bliver i 2023 ikke lige så mange penge at bygge nye kommunale bygninger for, og er der noget, Skanderborg Kommune har brug for, så er det flere kvadratmeter til at huse både flere børn og flere ældre.

Og dét er en spand koldt vand i hovedet på borgmester Frands Fischer (S).

- Det ser ud til, at vi i byrådet står over for en tung og træls opgave. Som jeg ser det, bliver det virkelig svært at lave udvidelser med den her økonomiaftale, siger han.

Kort fortalt står byrådet nu i en situation, hvor administrationens regnedrenge forventer, at der skal findes i omegnen af 40 mio. kr. ekstra næste år og 60 mio. kr. ekstra i 2024, hvis der skal være råd til at finansiere de mange nye anlægsprojekter, som politikerne for mindre end et år siden satte 1,1 mia. kr. af til frem mod 2025.

Læg dertil, at inflationen betyder, at kommunen vil få færre mursten for pengene - altså, for de markant færre penge, de nu har at gøre med.

De 1,1 mia. kr. blev sat af for at håndtere den presbold, der med omkring 10.000 flere indbyggere ruller byrådet og kommunen i møde frem mod 2030.

Særligt det stigende børnetal har lagt og lægger fortsat et stort pres på kommunens dagtilbud, og derfor er nye børnehaver og vuggestuer en bunden opgave for byrådet.

Samtidig betyder den demografiske udvikling, hvor de ældre lever længere, at også presset på kapaciteten i ældreplejen er tiltagende.

Tilsammen udgør alt det en "dybt, dybt uheldig" cocktail, lyder reaktionen fra Thomas Cordtz (K), der er næstformand i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

- Det kan næsten ikke blive værre end den situation, vi står i nu, siger han.

Når politikerne efter sommerferien indleder de egentlige forhandlinger om kommunens budget for perioden 2023-2026, vil de grundlæggende have to muligheder for at finde de nødvendige besparelser:

Enten kan pengene hentes ved at skære ned på driften af de kommunale services, lige fra skoler til dagtilbud, plejehjem og lignende.

Eller også kan pengene findes ved at reducere udgifterne til nogle af de planlagte anlæg, f.eks. ved at bygge færre kvadratmeter, hvor det er muligt, ved at udsætte eller ved helt at sløjfe planlagte anlægsprojekter.

De to sparemetoder kan også kombineres, så der slankes både på byggeriet og på den service, der udbydes.

Thomas Cordtz fra De Konservative ved dog godt, hvad han helst ser ske.

- Så vil jeg helst gå ind i driften. Det kan jeg lige så godt sige med det samme. For langt de fleste anlæg er "skal"-opgaver, og jeg ville være meget ked af at bremse ret meget af det, der hedder daginstitutioner, skoler, plejehjemskapacitet og den slags, siger Thomas Cordtz.

Dermed lægger Cordtz op til, at spareøvelsen i hans optik skal gå hårdere ud over driften, altså udgifterne til at holde de nuværende daginstitutioner, skoler og plejehjem kørende, end det skal gå ud over pengene til at bygge nye institutioner.

Men jo tættere på netop skolerne, børnehaverne og plejehjemmene, pengene skal kradses ind, des mere ondt vil det gøre på ham, siger Thomas Cordtz.

- Der er som sådan ikke noget, jeg på forhånd vil frede. Men jeg ville have meget svært ved at spare på vores skoler, på vores daginstitutioner og på ældreområdet - men det er samtidig også det, der koster mange penge, siger han og peger i stedet på et sted, han hellere henter penge fra: Jobcenterindsatsen.

- Det er ikke mange år siden, at vi fik at vide, at vi havde landets ottendedyreste jobcenter. Og vi har jo rekordlav ledighed, men vores jobcenter bliver ved med at koste det samme, og det kan jeg ikke få til at passe: At vi skal bruge så mange penge, når der ikke er nogen at sende i job, siger Thomas Cordtz og fortsætter:

- Så hvad kan vi hente af effektiviseringer der? Det bringer os ikke 100 procent i mål, men det område vil jeg meget gerne se nærmere på, siger han.

For Christina Bottke, der sidder i Økonomi- og Erhvervsudvalget for Venstre, er det endnu for tidligt at pege på konkrete områder, hvor der kan hentes penge til at lukke hullet på 40 mio. kr. i 2023 og 60 mio. kr. i 2024.

Hun og resten af partiets byrådsmedlemmer har endnu ikke drøftet, hvor de ser muligheder for at skære ned på udgifterne, men der er dog forskel på nogle af de ting, kommunen har tænkt sig at investere i, siger Bottke.

- Der er nogle ting, der er need to have og nice to have. Og vi kan jo ikke sige, at vi ikke kan putte folks børn i skole, fordi vi ikke har plads til det. Så er en svømmehal måske mere nice to have, siger Christina Bottke, der tilføjer, at byrådet ifølge hende har "ryggen mod muren" i den aktuelle situation.

- Jeg synes jo, at det er næsten katastrofalt, det her. For nogle af de anlæg, vi har på bedding, er jo for eksempel en ny skole og ny børnehave i Ry, det er Dagmargården, der skal bygges om, og meget af det har jo med den demografiske udvikling at gøre. Men samtidig er det svært at blive ved med at skære i driften, siger Christina Bottke og fortsætter:

- Jeg har tidligere været formand for Socialudvalget, og der er det virkelig svært at skære ret meget mere. Det har vi gjort, siden jeg kom i byrådet for første gang for 12 år siden, og det kan vi ikke blive ved med, for det giver mega-serviceforringelser. Og bliver vi ved med det, så bliver det nok almenområdet, de almindelige skoler, der bliver ramt, fordi vi har lovkrav, vi skal leve op til, når det gælder specialtilbuddene.

Spørger man Radikale Venstre, bliver det højst sandsynligt tilfældet, at der skal spares både på anlæggene og på den kommunale drift.

- Det her er jo noget af det, der gør, at det ikke altid er så sjovt at være politiker. Jeg tror, at vi bliver nødt til at gå ind i det her med åbne øjne og kigge på begge dele, for vi kan ikke finde det hele ved bare at sløjfe anlægsprojekter, siger Anne Heeager (RV), medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget.

- Mange af tingene skal vi jo gøre på grund af den vækst, vi har, siger Anne Heeager og påpeger, at situationen er ekstra svær, fordi kommunens anlægsudgifter i en årrække har haltet efter befolkningstilvæksten, indtil det 1,1 mia. store anlægsbudget blev vedtaget i efteråret 2021.

- Historisk set har Skanderborg ikke haft et højt anlægsbudget, og derfor er der også nogle ting på anlægsbudgettet nu, som er efterslæb. Og det må vi også forholde os til. Vi skal tage noget af besparelsen i anlæg - men ikke det hele, siger Anne Heeager.

Også borgmester Frands Fischer fra Socialdemokratiet lægger op til, at spareknivens snit kommer til at løbe hen over både drifts- og anlægsudgifter. Han understreger dog, at det med en deadline for et vedtaget budget den 13. oktober stadig er "for tidligt at sige noget meget konkret" om, hvor han og borgmesterpartiet ser muligheder for at stramme bæltet.

- Lige nu er jeg nødt til at sige, at vi kommer til at kigge på både vores drift og vores anlæg, siger Frands Fischer.

En ting er jo, at det er for tidligt at sige, præcis hvad I vil spare væk, men har du en grundlæggende mavefornemmelse om nogle ting, som du ved, at du og Socialdemokratiet ikke vil pille ved? Har I nogle røde linjer?

- Vi kommer til at stå på, at det, der er et kapacitetsmæssigt behov for - de plejecentre, vi har igangsat, børnehaverne, skolen ude i Ry, som skal stå færdig i 2026 - de ting bliver vi simpelthen nødt til at gennemføre. Øvelsen bliver så, om der overhovedet er penge tilbage, år vi er færdige med det. Jeg kan frygte, at vi på det tidspunkt stadig går over vores anlægsloft, siger Frands Fischer.

Borgmesteren har imidlertid en mulighed for at hente noget af den økonomi hjem igen, som er tabt som resultat af rammeaftalen mellem KL og regeringen.

Som en del af budgetlægningen mødes de 98 borgmestre for på kryds og tværs at få fordelt den økonomiske ramme mellem hinanden på en måde, der gerne skulle tage højde for de enkelte kommuners særlige behov.

Og her håber Frands Fischer, at det kan lade sig gøre at finde nogle kommuner, der har luft i deres anlægsbudget, fordi de ikke har et stort behov for at bygge nye kommunale institutioner. I regi af KL kan de midler, hvis ellers det store puslespil går op, komme Skanderborg Kommune, som jo altså oplever et stort behov for at bygge, til gode.

- Der er jo nogle steder, hvor man oplever en befolkningstilbagegang, og hvor man jo så ikke skal ud at lave nye anlægsinvesteringer, siger Frands Fischer.

Da enkelte kommuner ifølge borgmesteren fedtspillede i forhandlingerne mellem kommunerne sidste år, vil KL, tror han, i år følge en del mere nøje med i de finere detaljer i kommunernes budgetter.

Derfor bliver Skanderborg nødt til at sikre sig, at KL ikke kan pege på overflødige udgifter, hvis Fischer og de resterende byrådsmedlemmer vil forsøge at sikre sig en større bid af anlægskagen.

- Jeg kommer til at lægge vores anlægsbudget frem og sige "prøv at se, kære venner, jeg kan simpelthen ikke rumme de her mennesker i Skanderborg, hvis vi ikke får lov til at lave de her ting, og derfor har jeg brug for nogle af jeres penge". Men så bliver det altså et springende punkt, hvis de så kan sige "jamen, hov Frands - du har sat 30 mio. af til cykelstier, er det virkelig strengt taget nødvendigt?", siger Frands Fischer.

Forhandlingerne om kommunens budget for de kommende fire år forventes at gå i gang i forbindelse med det første budgetseminar den 18. august.

Spillet om overførsler mellem kommunerne går først i gang senere i processen, og deadline for at vedtage budgettet er den 13. oktober.

Forsinkelser under byggeriet af Skanderborgs nye Bybad fik sidste år Fjordline Shipping Aps, som står for turistsejladsen i Skanderborg, til at køre kranvognen med turbåden Dagmar til Aarhus Havn i stedet for Skanderborg Sø.

Dengang forklarede skipper, Peter Bøgh, beslutningen med, at det i forvejen ikke en guldrandet forretning at drive turbåds-forretning på Skanderborg Sø, og at rederiet ikke ville kunne få økonomien til at hænge sammen med en sæson, som skrumpede fra fem til to måneder på grund af det forsinkede og etapeopdelte søbads-byggeri.

I år var det meningen, at M/S Dagmar efter en afstikker til Aarhus skulle vende stærkt tilbage til Skanderborg Sø for at tage hul på en god lang sæson med turistsejlads på Skanderborg Sø fra den 28. maj til den 29. september.

Men den plan er gået i vasken.

Det skyldes rederiet, at man i år er løbet ind i nye udfordringer.

- Vi har haft problemer med at få materialer i hus til nogle udskiftninger på skibet, som er nødvendige for, at Dagmar kan blive godkendt til at sejle. Lige nu arbejder vi på at få noget styregrej hjem, og det er lettere sagt end gjort, for meget af det er udgået, og det er svært at finde og få hjem på grund af den nuværende verdenssituation, siger Mikkel Thylkær.

Ifølge ham har rederiet siden i vinters arbejdet på at gøre skibet klar til den kommende sæson, samtidig, men materialemanglen har altså fået tidsplanen til at skride flere gange.

- Vi satser og håber på, at vi kommer igen og er klar til at sætte Dagmar i Skanderborg Sø omkring den 1. juli, men vi kan desværre ikke give nogle garantier, siger han.

Hvordan kan det så være, at jeg i skrivende stund kan finde en fartplan på M/S Dagmars hjemmeside, hvor det ser ud som om, at man kan booke sejlture fra den 28. maj til den 29. september i år, og hvor der ikke står et ord om forsinkelsen?

- På grund af travlhed har vi ikke fået opdateret hjemmesiden. Det er vi i gang med nu, og vi beklager selvfølgelig forvirringen mange gange, siger han.

Det gør formanden for Kulturhuset i Skanderborg og Vestermølle på den anden side af søen også.

- Vi får i Kulturhuset rigtigt mange henvendelser fra folk, som har haft planer om at sejle ud med Dagmar, men så er de løbende blevet ændret. Folk undrer sig i det hele taget over, hvor Dagmar bliver af, og det gør vi også, siger formand for bestyrelsen i Kulturhuset i Skanderborg, Ebbe Larsen og tilføjer, at husets café plejer at levere mad til en del arrangementer på M/S Dagmar i løbet af sommersæsonen.

Men det er i øjeblikket svært at planlægge og svare på gæsternes spørgsmål, når de kun har fået at vide, at turbåden ifølge rederiet forhåbentlig vender tilbage omkring den 1. juli.

- Vi er kede af forsinkelsen, men vi håber selvfølgelig, at det lykkes rederiet at få Dagmar i vandet snart. Vi synes, at turbåden på Skanderborg Sø er et stort aktiv for byen og hele området samtidig med, at vi i kraft af caféens samarbejde med rederiet også har en økonomisk interesse i en stabil turbådssejlads på Skanderborg Sø, siger Ebbe Larsen og tilføjer, at det jo også er derfor, at der er gjort plads til Dagmar i forbindelse med etableringen af det nye Bybad, som tager hul på sin første fulde sommersæson i år.

På Vestermølle ærgrer formanden for Vestermølle Møllelaug sig også over, at M/S Dagmar endnu ikke er at finde på Skanderborg Sø.

- En del af de grupper og selskaber, som kommer på Vestermølle i sommersæsonen indretter deres besøg efter Dagmars fartplan, så de enten kan begynde eller afslutte besøget med en sejltur på Skanderborg Sø. Såvidt jeg har fået oplyst, kommer skibet på et tidspunkt. Det er vi glade for på Vestermølle, for det er noget rod, når vi ikke har Dagmar på Skanderborg Sø, siger Jørgen Lund Christiansen om turbåds-sejladsen, som har været en del af livet på Skanderborg Sø om sommeren, siden 1870'erne og har lagt navn til Dagmarbroen, som vi på SkanderborgLIV har skrevet et par historier om på det seneste.

Her er ugens korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.