For to måneder siden anede Natalie Krogh Olesen, som studerer på Diakonhøjskolen i Aarhus, ikke, at Sølund Musik-Festival eksisterede.

Torsdag optrådte hun på den store scene i Skanderborg sammen med de udviklingshæmmede musikere i bandet The Mumes. Det gjorde hun lige før, at Birthe Kjær - ét af de helt store trækplastre under verdens største musikfestival for udviklingshæmmede - gik på scenen.

- Det kan man vist godt kalde for en fed festivaldebut, siger Natalie Krogh Olesen og smiler.

De seneste uger har hun tilbragt mange, lange skoledage i øvelokalet sammen med sine medstuderende og de fire musikere i The Mumes. Det særlige ved bandet er, at man skal være udviklingshæmmet for at være med i det.

- Jeg har arbejdet med mennesker med udviklingshandicaps før, men det har været noget helt andet at arbejde sammen med musikerne i The Mumes om de to koncerter, vi spillede under festivalen. Niveauet er langt højere, end jeg havde regnet med. De er absurd dygtige. Jeg er dybt imponeret over deres engagement og gåpåmod - og alt det, de kan, siger Natalie Krogh Olesen.

Måden, hun har arbejdet sammen med musikerne i The Mumes på, har rokket ved hendes opfattelse af en befolkningsgruppe, som måske nok går under fællesbetegnelsen mennesker med fysiske og psykiske udviklingshandicaps, men er vidt forskellige.

- Jeg vidste selvfølgelig godt, at man ikke bare kan skære alle handicappede over én kam, men det har været en øjenåbner for mig at få dem ind på livet på en helt anden måde, end jeg ellers ville have gjort. Fordi de er eksperterne i det musikalske projekt, som vi har arbejdet sammen om, har vi mødt hinanden på mere lige fod. En normal pædagog-bruger relation har en tendens til at være lidt asymmetrisk. Her har vi været i øjenhøjde på samme måde, som man er det med sine venner, og jeg har lært meget af at lytte til deres vilde livshistorier, siger hun.

Sammen med de andre førsteårsstuderende i hendes klasse har hun deltaget i et nyfødt projekt, som bandmanager og pædagog i The Mumes, Jesper Gadegaard, har taget initiativ til - og som Sølund Musik-Festival har støttet med fondsmidler.

- Jeg har verdens bedste brugerband, og på Sølund har de verdens største festival for udviklingshæmmede. Lige nu kan vi se ind i en fremtid, hvor mange handicappede ikke får de kreative indspark, som de fik engang. I dag kan man eksempelvis gå igennem en hel pædagoguddannelse uden at have en eneste times musikundervisning. Det har vi et fælles ansvar for at råbe op om. Projektet handler i høj grad om at få folks øjne op for, hvordan sådan et fælles, kreativt projekt som en koncert eller en kunstudstilling kan skabe bedre og mere ligeværdige relationer imellem det pædagogiske personale og de handicappede i hverdagen, siger Jesper Gadegaard, som er leder af Musik- og Medieværkstedet i Aarhus.

Han drømmer om at udbrede pilotprojektet, som kulminerer med en gospel-koncert og en 35-års jubilæumsfest under årets Sølund Festival, til flere uddannelser i fremtiden.

- Med vores projekt vil vi gerne give fremtidens pædagogiske personale mere mod på at tage udgangspunkt i klichéen om, at vi allesammen kan noget, vi skal bare finde ud af, hvad det er, i deres pædagogiske arbejde med udviklingshæmmede, siger Jesper Gadegaard.

Han synes, at musikerne i The Mumes er et godt eksempel på, at klichéen lever i bedste velgående.

Siden brugerbandet Øl, Pølser og Popcorn blev etableret i 1989, er musikere og bandnavn blevet skiftet flere gange, uden at ambitionsniveauet er dalet. Sidste år spillede The Mumes over 70 professionelle koncerter, indtjeningen rundede 350.000 kroner, og der blev solgt merchandise for et sekscifret beløb.

- Vi gør vildt meget ud af vores merchandise. Jo flere, der går rundt med vores t-shirts på, jo længere kan vi nå ud til folk med vores musik og budskabet om, at man også kan blive en dygtig musiker, når man er udviklingshæmmet. Det betyder meget, at folk kan stå dernede blandt publikum og se op på scenen og tænke: Hvis han kan spille musik, så kan jeg da også, siger Jesper Gadegaard.

Som mangeårig musikpædagog og leder af Musik- og Medieværkstedet i Aarhus mener han, at det må være i alles interesse at få flere brugerbands op at stå på landets bosteder og institutioner for mennesker med fysiske og psykiske udviklingshandicaps.

- I 1990'erne var der så mange brugerbands, at man stod på venteliste i flere år, før der var plads på scenen under Sølund Musik-Festival. Sådan er det ikke i dag. Det hænger både sammen med besparelserne på handicap-området, og at man ikke længere tillægger praktiske fag som musik den store betydning på uddannelserne. Det er helt forkert, at vi lige nu ser ind i en fremtid uden fokus på musik, siger Jesper Gadegaard.

Han håber, at torsdagens koncerter med The Mumes og diakonerne kun er begyndelsen, og at mange flere vil få øjnene op for, hvor godt fundraising til projekter og events, som pædagoger og brugere er fælles og relationsskabende pædagogik, fungerer sammen.

- For en måned siden kendte de studerende og musikerne i The Mumes ikke hinanden. En del af de unge havde aldrig talt med en udviklingshæmmet. Nu sidder de omkring frokostbordet og har en ligeværdig relation, som alle lærer og vokser af, siger han.

Den påstand vil Frederik Braüner Bjerge, som er studerende på Diakonhøjskolen og som torsdag gav den gas som gæsteguitarist under festivalens 35-års jubilæumskoncert gerne skrive under på. Det tætte samarbejde med Danny, Sonny, Vinni og Jon i The Mumes har både givet ham blod på tanden i forhold til at arbejde med performance pædagogik og mennesker med udviklingshandicaps i fremtiden.

- Det har været fedt at mødes på lige fod med alle omkring musikken, som altid har fyldt meget i mit liv, siger han og tilføjer, at han selv har levet med en form for udviklingshandicap hele sit liv.

Han er født med en øjensygdom, som betyder, at han kun har 10-15 procent syn i forhold til normalen, hvilket ikke forhindrede ham i tage en uddannelse som bager. Men efter seks års arbejde blev det fysisk for hårdt for hans ryg at arbejde i bageriet i Beder, fordi øjensygdommen betyder, at han skal meget tæt på alting for at kunne se det ordentligt.

Han kom på sporet af sin nye uddannelse på Diakonhøjskolen efter et højskoleophold, hvor han tog livet op til revision.

- Jeg har altid følt mig meget privilegeret. Jeg har haft en god opvækst og vil gerne gøre en forskel for folk, som måske ikke har haft det så nemt, siger han og tilføjer, at han indtil nu primært har været optaget af, at han gerne vil arbejde med hjemløse, når han er færdiguddannet.

- Det skyldes især mine mange snakke med en Hus Forbi-sælger, som jeg ofte mødte uden for bageriet efter arbejde. Jeg synes, at samfundet har en tendens til først og fremmest at se hjemløse som et problem - i stedet for at anerkende dem som medmennesker. Når jeg ofrer min tid og ser det enkelte menneske bag de fordomme og forventninger, vi kan have til en bestemt befolkningsgruppe, giver det så meget tilbage. Under samarbejdet med The Mumes er jeg især blevet overrasket over, hvor talentfulde de er, og hvor usynlige deres handicaps virker, siger han.

Det er ikke første gang, at Jon Brændsgaard Toft, som spiller trommer i The Mumes, møder en person, som ikke ved første øjekast kan få øje på hans udviklingshandicap. Det blev heller ikke opdaget af det etablerede system, at han har Aspergers Syndrom, før han fik en fødselsdepression for seks år siden. Efter et liv med mange sociale udfordringer var det på en måde en lettelse for ham at få en forklaring på, hvorfor han ikke kan finde ud af at være sammen med andre om andet, end de ting, der virkelig interesserer ham.

- Jeg har været på adskillige musikskoler, og så snart så skolen stopper, og det ikke handler om musik mere, ser jeg aldrig folk igen. Jeg er ligeglad med dem, og hvad de laver, så snart det ikke handler om mine to store interesser: Musik og medier. Det er ikke fedt at være sådan, men sådan er det, og det har jeg lært at leve med, siger Jon Brændsgaard Toft, og tilføjer, at der i øvrigt ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Efter at have arbejdet på almindelige vilkår som fotograf på Musik- og Medieværkstedet i flere år kunne han nemlig få en plads bag trommerne i det band, som han havde fulgt i flere år, da han fik sin diagnose.

- Musikken og The Mumes har været omdrejningspunktet for mit liv i mange år, men man får ikke en plads i det her band, hvis man ikke har et udviklingshandicap, siger han.

- Jeg har siddet i byrådet i 14 år, og jeg kan ikke mindes, at jeg har lavet en mindretalsudtalelse på den her måde før. Det er en mærkelig følelse, og specielt at tænke på, at jeg nok kommer til at krydse klinger med mit eget parti på grund af den her sag. Men jeg har gjort brættet op. Hvis der ikke bliver afsat et beløb til en ny svømmehal i Galten, kommer jeg til at stå uden for budgetaftalen i år, siger Ole Drøgemüller (S), som udover at være lokalpolitiker også er institutionsleder i Galten.

De andre medlemmer af Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget blev i ugens løb enige om at sende en prioriteret ønskeliste ind til de kommende budgetforhandlinger. Her er et trailcenter på Fælleden, et bådhus i Ry og renoveringen af en historisk vejbro i Skanderborg i top tre, imens ønskerne om en kommunegaranti på hhv. 10 mio. kr. til en svømmehal i Ry og 73 mio. kr. til en svømmehal i Galten sammen står nederst på udvalgets prioritetsliste.

Hvis det stod til Ole Drøgemüller, skulle udvalget i stedet droppe alle andre ønsker til budgettet og nøjes med at bede resten af medlemmerne i byrådet om at finde plads i budgettet til at give foreningen bag Klank Svømmehal en kommunegaranti på 30 millioner kroner og et driftstilskud på 1 million kroner om året.

- Der var desværre ingen andre i mit udvalg, som ville være med at foretage den prioritering, og der var heller ingen, som var klar til i det mindste at prioritere imellem de to svømmehalsprojekter. Det kan et hundrede procent ikke lade sig gøre at finde penge til to svømmehaller, men hvis vi er klar til at prioritere opgaven, kan det i mine øjne godt lade sig gøre at finde midler til en ny svømmehal i Galten, siger Ole Drøgemüller, som mener, at det er her behovet for en svømmehal er størst.

Ole Drøgemüller havde håbet på, at han kunne få Konservative med på sit forslag om kun at prioritere svømmehallen i Galten, fordi Konservatives nyvalgte byrådsmedlem, Birgitte Majgaard, er formand for foreningen bag en svømmehal på Klank i Galten.

- I hvilken rækkefølge midler til en svømmehal i Galten står på et stykke papir fra udvalget er ikke afgørende for mig. Jeg har tænkt mig at kæmpe videre for at få kommunen til at støtte svømmehallen i Galten uanset. Lige nu er vi i gang med at finde det helt store beredskab frem, så vi under budgetforhandlingerne efter sommerferien kan overbevise byrådet om, at det godt kan lade sig gøre at finde en løsning, siger Konservatives Birgitte Majgaard.

Men det tvivler borgmester Frands Fischer (S) på.

- Vi har med regeringen og KL's nye økonomiaftale fået det, som man vist godt kan kalde for en spand koldt vand i hovedet. Vi har ikke det fulde overblik over, hvad den får af konsekvenser for Skanderborg Kommune endnu, men det ser ud som om, at aftalen betyder, at vi skal finde besparelser på omkring 60 millioner kroner årligt på driften for at finansiere det historisk store anlægsbehov i kommunen de kommende år, siger han.

Den helt store udfordring, som byrådet i Skanderborg Kommune står over for under de kommende budgetforhandlinger, er ifølge kommunens økonomichef, Jørn Prætorius, at sikre, at der er penge nok i kommunekassen til blandt andet at finansiere byggeriet af flere dagtilbud og plejehjem samt byggeriet af en ny skole i Ry.

I øjeblikket ser det ud, som om Skanderborg Kommunes overskud på driften bliver omkring 60 millioner kroner mindre, end kommunen har budgetteret med hidtil pga. reducerede tilskud fra staten og ekstra udgifter til minimumsnormeringer.

- Med alle de ulykker, der har ramt os, kommer vi til at mangle 60 millioner kroner for at nå op på det overskud på 160 millioner kroner, som vi skal bruge for at finansiere vores omfattende anlægsprogram. Hvis vi ryger ned på 100 millioner kroner, har vi en stor udfordring. Derfor bliver vi formentlig nødt til at lave besparelser på driften for at finansiere vores anlæg, siger Jørn Prætorius.

I en tid hvor likviditeten i kommunekassen er så meget under pres, er det ifølge ham lettere sagt end gjort for kommunen at hjælpe borgerdrevne projekter på vej med en kommunegaranti.

Selvom der kun er tale om et lån, skal kommunen deponere et tilsvarende beløb, som skal tages ud af kassebeholdningen.

Borgerforslag, som gennemføres med en kommunegaranti, tæller ikke med i kommunens anlægsramme, så den nye økonomiaftales loft over kommunernes anlæg vil til gengæld ingen betydning have.

- Men med alle de anlæg, vi har på tegnebrættet de kommende år, vil det mere eller mindre tømme kassen. Derfor er det ikke regeringens anlægsloft, men kommunens pressede likviditet, som tilhængere af en svømmehal i Galten og Ry skal bekymre sig om i øjeblikket, siger Jørn Prætorius.

Frem mod oktober, hvor næste års budgetaftale senest skal være på plads, bliver det op til byrådets 29 medlemmer at afgøre, om der skal ske en politisk prioritering, som kan imødekomme borgernes ønsker om lån og driftstilskud til nye svømmehaller eller nogle af de 42 forslag, som borgere sendte ind til årets budget tidligere på året.

Ole Drøgemüller (S) er med på, at det ikke bliver en nem prioritering at foretage i en tid med store økonomiske udfordringer i kommunen.

- Omvendt har jeg det bare også sådan, at nu har man igennem 40 år ikke kunnet finde penge til en svømmehal i Galten. Hvis vi skal blive ved med at vente, til der kommer et år, hvor der tilfældigvis ligger en pose penge i kommunekassen, som ingen andre har brug for, så får vi aldrig den svømmehal. Den økonomiske ramme kan vi som byrådspolitikere ikke ændre på, men vi kan prioritere. Det er vores vigtigste opgave som lokalpolitikere, og det vil vi altid have mulighed for, siger han og tilføjer, at han har kig på flere områder, som han mener, at der kan spares på for at finde midler til svømmehallen i Galten.

Men dem vil han ikke løfte sløret for endnu.

Her er ugens korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.