Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Sølund Festival 2022. Mumes og diakoner. Foto: Bettina Sønderskov

Hvem hepper de på?

I denne uge kunne man foran den store scene på verdens største musikfestival for udviklingshæmmede i Skanderborg få øje på et banner, som ikke var en hyldest til kendte musikere som Jada, Magtens Korridorer eller Birthe Kjær.

Det var en hyldest til "The Mumes og Diakoner".

Hvem er de, og hvorfor skal jeg høre om dem, når det har vrimlet med kendte danske musikere i Landsbyen Sølund i den her uge, spørger du måske.

Det skal du, fordi fire udviklingshæmmede musikere og en flok førsteårsstuderende på Diakonhøjskolen i Aarhus har arbejdet sammen om et interessant projekt, som initiavtagerne kalder for et opråb til landets pædagogiske uddannelser, som ifølge dem er ved at drukne i teori og har skruet ned for praktikker og kreative fag.

Med performance pædagogik vil Jesper Gadegaard fra Musik- og Medieværkstedet i Aarhus igennem et projekt, som er støttet af fondsmidler fra Sølund Musik-Festival rykke ved magtbalancen imellem pædagoger og brugere, nedbryde fordomme og fremme kreativiteten og skaberglæden på landets bosteder og institutioner.

- I 1990'erne var der så mange brugerbands, at man stod på venteliste i flere år, før der var plads på scenen under Sølund Musik-Festival. Sådan er det ikke i dag. Det hænger både sammen med besparelserne på handicap-området, og med at man ikke længere tillægger praktiske fag som musik den store betydning på uddannelserne. Jeg har verdens bedste brugerband, og på Sølund har de verdens største festival for udviklingshæmmede. Lige nu kan vi se ind i en fremtid, hvor mange handicappede ikke får de kreative indspark, som de fik engang. Det har vi et fælles ansvar for at prøve at lave om på, siger Jesper Gadegaard.

Dagens første artikel sætter spot på opråbet fra den musikalske verden og på, hvad musikere og studerende har fået ud af pilotprojektet, som førte til at en flok førsteårsstuderende fik lov til at varme op for "Dronningen af Sølund".

I artiklen kan du også møde Natalie Krogh Olesen, som ikke anede at Sølund Musik-Festival eksisterede, før hun for halvanden måned siden begyndte at øve de første numre af årets 35 års jubilæumskoncert sammen med de udviklingshæmmede musikere.

- Jeg vidste selvfølgelig godt, at man ikke kan skære alle handicappede over én kam, men det har virkelig været en øjenåbner for mig at få dem ind på livet på en anden måde. Fordi de er eksperterne i det musikalske projekt, som vi har arbejdet sammen om, har vi mødt hinanden på lige fod. En normal pædagog-bruger relation har en tendens til at være lidt asymmetrisk. Her har vi været i øjenhøjde på samme måde, som man er det med sine venner, siger Natalie Krogh Olesen, som efter koncerten fik ros af en ganske særlig person backstage.

Den anden historie i dagens nyhedsbrev handler også om at heppe på noget.

Politikerne i byrådets Kultur, Idræts- og Fritidsudvalg har nemlig truffet deres beslutning om, hvilke projekter de hepper mest på under de kommende budgetforhandlinger.

Uden at afsløre for meget, kan jeg allerede nu sige, at det ikke er to borgerdrevne svømmehals-projekter i Ry og Galten, som står øverst på udvalgets prioriteringsliste.

I artiklen får du svar på, hvad politikerne tror mere på, at de kan få resten af byrådet til at støtte op om i en tid, hvor der er udsigt til årlige besparelser på 60 millioner kroner på driften, og hvor kommunens historisk store anlægsprogram lægger maksimalt pres på likviditeten i kommunekassen.

I samme artikel kan du møde Ole Drøgemüller (S) og få svar på, hvorfor han hepper på noget helt andet end alle de andre politikere i udvalget.

Hvorfor han er så klar til at kæmpe for sin sag, at han har tænkt sig at bryde med sit partis tradition for at stå sammen om alle beslutninger i byrådet, hvis en  svømmehal i Galten ikke får en plads i den kommende budgetaftale, kan du også blive klogere på.

Som altid er du velkommen til at skrive til mig, hvis du har inputs til dagens artikler, eller hvis du går rundt og hepper på noget, som du synes, vi skal give lidt opmærksomhed på SkanderborgLIV.

Du kan skrive til mig på mailen besok@skanderborgliv.dk.

Bliv abonnent på SkanderborgLIV

Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet.

Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af et fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news.

Som abonnent kan du forvente at modtage cirka to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Skanderborg Kommune.

Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her. Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an.

Derfor vil du stadig modtage nyhedsbrevet gratis med en hurtig overflyvning over dagens emner gratis.

Skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til alle vores artikler, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.

Billede af Bettina Sønderskov
Billede af skribentens underskrift Bettina Sønderskov Journalist
Diakon-studerende Frederik Braüner Bjerge (t.v.) gav den gas på scenen med Danny Nielsen, som er udviklingshæmmet og guitarist i The Mumes. Foto: Bettina Sønderskov

Rollerne blev byttet om: Derfor varmede diakoner op for Birthe Kjær på Sølund

-Jeg har verdens bedste brugerband, og på Sølund har de verdens største festival for udviklingshæmmede. Lige nu kan vi se ind i en fremtid, hvor mange handicappede ikke får de kreative indspark, som de fik engang. Det har vi et fælles ansvar for at prøve at lave om på.

Med de ord forklarer manden bag et nyt musikalsk forsøg under årets Sølund Musik-Festival baggrunden for,  at udviklingshæmmede musikere og førsteårsstuderende sammen varmede op for Birthe Kjær i år.

Natalie Krogh Olesen, som er én af de studerende, glæder sig over, at hun igennem projektet har fået mennesker med udviklingshandicaps ind på livet på en anden måde.

- Fordi de har været eksperterne i det musikalske projekt, vi har arbejdet sammen om, har vi mødt hinanden på mere lige fod, end vi ellers ville have gjort, siger hun.

Sølund Musik-Festival lægger ikke bare scene til en stribe store danske navne de kommende dage. Den danner også rammen om et projekt, som skal rykke på magtbalancen imellem pædagoger og handicappede ved hjælp af "performance pædagogik". Målet er at skabe bedre relationer, større livsglæde og at nedbryde fordomme.

For to måneder siden anede Natalie Krogh Olesen, som studerer på Diakonhøjskolen i Aarhus, ikke, at Sølund Musik-Festival eksisterede.

Torsdag optrådte hun på den store scene i Skanderborg sammen med de udviklingshæmmede musikere i bandet The Mumes. Det gjorde hun lige før, at Birthe Kjær - ét af de helt store trækplastre under verdens største musikfestival for udviklingshæmmede - gik på scenen.

- Det kan man vist godt kalde for en fed festivaldebut, siger Natalie Krogh Olesen og smiler.

De seneste uger har hun tilbragt mange, lange skoledage i øvelokalet sammen med sine medstuderende og de fire musikere i The Mumes. Det særlige ved bandet er, at man skal være udviklingshæmmet for at være med i det.

Natalie Krogh Olesen (t.v.), som er førsteårsstuderende på Diakonhøjskolen i Aarhus, fik sig en oplevelse af de store, da hun først optrådte på Den Store Scene under årets Sølund Musik-Festival og dernæst fik ros af "Dronningen af Sølund" - Birthe Kjær backstage. Foto: Bettina Sønderskov

- Jeg har arbejdet med mennesker med udviklingshandicaps før, men det har været noget helt andet at arbejde sammen med musikerne i The Mumes om de to koncerter, vi spillede under festivalen. Niveauet er langt højere, end jeg havde regnet med. De er absurd dygtige. Jeg er dybt imponeret over deres engagement og gåpåmod - og alt det, de kan, siger Natalie Krogh Olesen.

Jeg har verdens bedste brugerband, og på Sølund har de verdens største festival for udviklingshæmmede. Lige nu kan vi se ind i en fremtid, hvor mange handicappede ikke får de kreative indspark, som de fik engang. Det har vi et fælles ansvar for at prøve at lave om på.

Jesper Gadegaard, musikpædagog og bandmanager for The Mumes

Måden, hun har arbejdet sammen med musikerne i The Mumes på, har rokket ved hendes opfattelse af en befolkningsgruppe, som måske nok går under fællesbetegnelsen mennesker med fysiske og psykiske udviklingshandicaps, men er vidt forskellige.

Sølund Festival 2022. Mumes og diakoner. Foto: Bettina Sønderskov

- Jeg vidste selvfølgelig godt, at man ikke bare kan skære alle handicappede over én kam, men det har været en øjenåbner for mig at få dem ind på livet på en helt anden måde, end jeg ellers ville have gjort. Fordi de er eksperterne i det musikalske projekt, som vi har arbejdet sammen om, har vi mødt hinanden på mere lige fod. En normal pædagog-bruger relation har en tendens til at være lidt asymmetrisk. Her har vi været i øjenhøjde på samme måde, som man er det med sine venner, og jeg har lært meget af at lytte til deres vilde livshistorier, siger hun.

Sammen med de andre førsteårsstuderende i hendes klasse har hun deltaget i et nyfødt projekt, som bandmanager og pædagog i The Mumes, Jesper Gadegaard, har taget initiativ til - og som Sølund Musik-Festival har støttet med fondsmidler.

Sådan så det ud, da de studerende og The Mumes var i øvelokalet på Diakonhøjskolen i Højbjerg. Torsdag varmer de op for Birthe Kjær under årets Sølund Musik Festival i Skanderborg. Foto: Bettina Sønderskov

Opråb fra musikkens verden

- Jeg har verdens bedste brugerband, og på Sølund har de verdens største festival for udviklingshæmmede. Lige nu kan vi se ind i en fremtid, hvor mange handicappede ikke får de kreative indspark, som de fik engang. I dag kan man eksempelvis gå igennem en hel pædagoguddannelse uden at have en eneste times musikundervisning. Det har vi et fælles ansvar for at råbe op om. Projektet handler i høj grad om at få folks øjne op for, hvordan sådan et fælles, kreativt projekt som en koncert eller en kunstudstilling kan skabe bedre og mere ligeværdige relationer imellem det pædagogiske personale og de handicappede i hverdagen, siger Jesper Gadegaard, som er leder af Musik- og Medieværkstedet i Aarhus.

Han drømmer om at udbrede pilotprojektet, som kulminerer med en gospel-koncert og en 35-års jubilæumsfest under årets Sølund Festival, til flere uddannelser i fremtiden.

- Med vores projekt vil vi gerne give fremtidens pædagogiske personale mere mod på at tage udgangspunkt i klichéen om, at vi allesammen kan noget, vi skal bare finde ud af, hvad det er, i deres pædagogiske arbejde med udviklingshæmmede, siger Jesper Gadegaard.

I 1990'erne var der så mange brugerbands, at man stod på venteliste i flere år, før der var plads på scenen under Sølund Musik-Festival. Sådan er det ikke i dag.

Jesper Gadegaard, musikpædagog og bandmanager

Plads til musik og drømme

Han synes, at musikerne i The Mumes er et godt eksempel på, at klichéen lever i bedste velgående.

Siden brugerbandet Øl, Pølser og Popcorn blev etableret i 1989, er musikere og bandnavn blevet skiftet flere gange, uden at ambitionsniveauet er dalet. Sidste år spillede The Mumes over 70 professionelle koncerter, indtjeningen rundede 350.000 kroner, og der blev solgt merchandise for et sekscifret beløb.

Hvis der ikke er nogle til at varetage den opgave, det er at sætte sig ned og spille musik med handicappede, så bliver der ikke noget musik, for de går ikke i gang af sig selv.

Jesper Gadegaard, musikpædagog og manager, The Mumes

- Vi gør vildt meget ud af vores merchandise. Jo flere, der går rundt med vores t-shirts på, jo længere kan vi nå ud til folk med vores musik og budskabet om, at man også kan blive en dygtig musiker, når man er udviklingshæmmet. Det betyder meget, at folk kan stå dernede blandt publikum og se op på scenen og tænke: Hvis han kan spille musik, så kan jeg da også, siger Jesper Gadegaard.

Som mangeårig musikpædagog og leder af Musik- og Medieværkstedet i Aarhus mener han, at det må være i alles interesse at få flere brugerbands op at stå på landets bosteder og institutioner for mennesker med fysiske og psykiske udviklingshandicaps.

- I 1990'erne var der så mange brugerbands, at man stod på venteliste i flere år, før der var plads på scenen under Sølund Musik-Festival. Sådan er det ikke i dag. Det hænger både sammen med besparelserne på handicap-området, og at man ikke længere tillægger praktiske fag som musik den store betydning på uddannelserne. Det er helt forkert, at vi lige nu ser ind i en fremtid uden fokus på musik, siger Jesper Gadegaard.

Han håber, at torsdagens koncerter med The Mumes og diakonerne kun er begyndelsen, og at mange flere vil få øjnene op for, hvor godt fundraising til projekter og events, som pædagoger og brugere er fælles og relationsskabende pædagogik, fungerer sammen.

- For en måned siden kendte de studerende og musikerne i The Mumes ikke hinanden. En del af de unge havde aldrig talt med en udviklingshæmmet. Nu sidder de omkring frokostbordet og har en ligeværdig relation, som alle lærer og vokser af, siger han.

Jeg får gåsehud af den energi de allesammen lægger i det her projekt. Det er vanvittigt at mærke og se, hvad der sker, alle tage ejerskab over et projekt. Det har krævet en kæmpe indsats fra alle, at få styr på de 15 sange, som er trestemmige hele vejen igennem.

Jesper Gadegaard, musikpædagog manager, The Mumes

Mennesket bag fordommene

Den påstand vil Frederik Braüner Bjerge, som er studerende på Diakonhøjskolen og som torsdag gav den gas som gæsteguitarist under festivalens 35-års jubilæumskoncert gerne skrive under på. Det tætte samarbejde med Danny, Sonny, Vinni og Jon i The Mumes har både givet ham blod på tanden i forhold til at arbejde med performance pædagogik og mennesker med udviklingshandicaps i fremtiden.

Frederik Bräuner Bjerge lignede mere en rockstjerne end en førsteårsstuderende, da han sammen med musikerne i The Mumes stod for 35 års jubilæumskoncerten på årets Sølund Festival. Foto: Bettina Sønderskov

- Det har været fedt at mødes på lige fod med alle omkring musikken, som altid har fyldt meget i mit liv, siger han og tilføjer, at han selv har levet med en form for udviklingshandicap hele sit liv.

Han er født med en øjensygdom, som betyder, at han kun har 10-15 procent syn i forhold til normalen, hvilket ikke forhindrede ham i tage en uddannelse som bager. Men efter seks års arbejde blev det fysisk for hårdt for hans ryg at arbejde i bageriet i Beder, fordi øjensygdommen betyder, at han skal meget tæt på alting for at kunne se det ordentligt.

Det bliver virkelig sjovt at varme op for Birthe Kjær, som jo er et stort navn på Sølund. Tænk, hvis hun pludselig kommer op på scenen og synger med på vores version af: Vi maler byen rød.

Frederik Bräuner Bjerge, studerende, Diakonhøjskolen.

Han kom på sporet af sin nye uddannelse på Diakonhøjskolen efter et højskoleophold, hvor han tog livet op til revision.

- Jeg har altid følt mig meget privilegeret. Jeg har haft en god opvækst og vil gerne gøre en forskel for folk, som måske ikke har haft det så nemt, siger han og tilføjer, at han indtil nu primært har været optaget af, at han gerne vil arbejde med hjemløse, når han er færdiguddannet.

- Det skyldes især mine mange snakke med en Hus Forbi-sælger, som jeg ofte mødte uden for bageriet efter arbejde. Jeg synes, at samfundet har en tendens til først og fremmest at se hjemløse som et problem - i stedet for at anerkende dem som medmennesker. Når jeg ofrer min tid og ser det enkelte menneske bag de fordomme og forventninger, vi kan have til en bestemt befolkningsgruppe, giver det så meget tilbage. Under samarbejdet med The Mumes er jeg især blevet overrasket over, hvor talentfulde de er, og hvor usynlige deres handicaps virker, siger han.

- Sommetider kan jeg være bekymret for, om folk synes, at vi virker for velfungerende til at tage en plads i den her handicapkultur.

Jon Brændsgaard Toft, trommeslager, The Mumes

Det usynlige handicap

Det er ikke første gang, at Jon Brændsgaard Toft, som spiller trommer i The Mumes, møder en person, som ikke ved første øjekast kan få øje på hans udviklingshandicap. Det blev heller ikke opdaget af det etablerede system, at han har Aspergers Syndrom, før han fik en fødselsdepression for seks år siden. Efter et liv med mange sociale udfordringer var det på en måde en lettelse for ham at få en forklaring på, hvorfor han ikke kan finde ud af at være sammen med andre om andet, end de ting, der virkelig interesserer ham.

- Sommetider kan jeg være bekymret for, om folk synes, at vi virker for velfungerende til at tage en plads i den her handicapkultur. Måske er der nogle, som ser på os og tænker: Hvorfor er det ikke nogle andre med mere synlige handicaps, som spiller i The Mumes, men vi er mange, som har et usynligt handicap, og man skal nok kende os lidt for at kunne se, hvad det helt præcist er, der ikke fungerer, siger Jon Brandsgaard Toft, som er trommeslager i The Mumes. Foto: Bettina Sønderskov

- Jeg har været på adskillige musikskoler, og så snart så skolen stopper, og det ikke handler om musik mere, ser jeg aldrig folk igen. Jeg er ligeglad med dem, og hvad de laver, så snart det ikke handler om mine to store interesser: Musik og medier. Det er ikke fedt at være sådan, men sådan er det, og det har jeg lært at leve med, siger Jon Brændsgaard Toft, og tilføjer, at der i øvrigt ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Efter at have arbejdet på almindelige vilkår som fotograf på Musik- og Medieværkstedet i flere år kunne han nemlig få en plads bag trommerne i det band, som han havde fulgt i flere år, da han fik sin diagnose.

- Musikken og The Mumes har været omdrejningspunktet for mit liv i mange år, men man får ikke en plads i det her band, hvis man ikke har et udviklingshandicap, siger han.

Ole Drøgemüller (S), som samlet har siddet i byrådet i 14 år, kan ikke huske, hvornår han sidst har lavet en mindretalsudtalelse og er gået imod sit parti. Foto: Per Bille, Ry-foto

Ole går enegang: - Hvis der er ikke bliver sat penge af til en svømmehal, er jeg ude af budgetaftalen

Et flertal i byrådets Kultur, Idræts- og Fritidsuvalg er enige om at placere to meget omtalte svømmehalsprojekter i Ry og Galten nederst på deres liste over ønsker til de kommende budgetforhandlinger.

Den beslutning er socialdemokratiets Ole Drøgemüller lodret uenig i.

Han mener, at udvalget som det eneste skulle have sendt ønsket om lån og driftsmidler til en svømmehal i Galten videre til forhandlingerne.

Den nye økonomiaftale imellem KL og Regeringen gør det endnu sværere for politikerne at frigøre likviditet, så kommunen kan låne penge ud til borgerdrevne projekter som en svømmehal i Galten, men både Ole Drøgemüller (S) og Birgitte Majgaard (K) har tænkt sig at fortsætte kampen.

Et flertal i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget har nu sat to svømmehalsprojekter i Ry og Galten nederst på deres liste over ønsker til byrådets kommende budgetforhandlinger, hvor der er udsigt til besparelser og store udfordringer med likviditeten. Den beslutning kan Ole Drøgemüller (S) som den eneste i udvalget ikke støtte op om. Hvis der ikke bliver sat et beløb af til en svømmehal i Galten, er han klar til at bryde socialdemokratiets årelange tradition for at stå sammen om alle beslutninger i byrådet.

- Jeg har siddet i byrådet i 14 år, og jeg kan ikke mindes, at jeg har lavet en mindretalsudtalelse på den her måde før. Det er en mærkelig følelse, og specielt at tænke på, at jeg nok kommer til at krydse klinger med mit eget parti på grund af den her sag. Men jeg har gjort brættet op. Hvis der ikke bliver afsat et beløb til en ny svømmehal i Galten, kommer jeg til at stå uden for budgetaftalen i år, siger Ole Drøgemüller (S), som udover at være lokalpolitiker også er institutionsleder i Galten.

De andre medlemmer af Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget blev i ugens løb enige om at sende en prioriteret ønskeliste ind til de kommende budgetforhandlinger. Her er et trailcenter på Fælleden, et bådhus i Ry og renoveringen af en historisk vejbro i Skanderborg i top tre, imens ønskerne om en kommunegaranti på hhv. 10 mio. kr. til en svømmehal i Ry og 73 mio. kr. til en svømmehal i Galten sammen står nederst på udvalgets prioritetsliste.

Hvis vi skal blive ved med at vente, til der kommer et år, hvor der tilfældigvis ligger en pose penge i kommunekassen, som ingen andre har brug for, så får vi aldrig den svømmehal.

Ole Drøgemüller (S), byrådsmedlem, Galten

Hvis det stod til Ole Drøgemüller, skulle udvalget i stedet droppe alle andre ønsker til budgettet og nøjes med at bede resten af medlemmerne i byrådet om at finde plads i budgettet til at give foreningen bag Klank Svømmehal en kommunegaranti på 30 millioner kroner og et driftstilskud på 1 million kroner om året.

- Der var desværre ingen andre i mit udvalg, som ville være med at foretage den prioritering, og der var heller ingen, som var klar til i det mindste at prioritere imellem de to svømmehalsprojekter. Det kan et hundrede procent ikke lade sig gøre at finde penge til to svømmehaller, men hvis vi er klar til at prioritere opgaven, kan det i mine øjne godt lade sig gøre at finde midler til en ny svømmehal i Galten, siger Ole Drøgemüller, som mener, at det er her behovet for en svømmehal er størst.

Vi gør normalt en dyd ud af at være enige i socialdemokratiet, og jeg håber ikke, at det ender med, at vi skal krydse klinger over budgettet, men jeg har meldt ud, at der skal stå svømmehal i Galten på budgettet i 2024, hvis jeg skal stemme for. Det står jeg ved.

Ole Drøgemüller (S), byrådsmedlem, Skanderborg.

Ole Drøgemüller havde håbet på, at han kunne få Konservative med på sit forslag om kun at prioritere svømmehallen i Galten, fordi Konservatives nyvalgte byrådsmedlem, Birgitte Majgaard, er formand for foreningen bag en svømmehal på Klank i Galten.

- I hvilken rækkefølge midler til en svømmehal i Galten står på et stykke papir fra udvalget er ikke afgørende for mig. Jeg har tænkt mig at kæmpe videre for at få kommunen til at støtte svømmehallen i Galten uanset. Lige nu er vi i gang med at finde det helt store beredskab frem, så vi under budgetforhandlingerne efter sommerferien kan overbevise byrådet om, at det godt kan lade sig gøre at finde en løsning, siger Konservatives Birgitte Majgaard.

- I andre kommuner har man pillet svømmehaller ud af anlægsbudgetterne, eller også er man i gang med at gøre det. I den her krisetid, hvor regeringen har bedt kommunerne om at lægge en dæmper på byggeriet, synes jeg, at det er svært at retfærdiggøre, at vi skal støtte byggeriet af en eller flere svømmehaller, og vi har jo allerede en ny svømmehal på vej i Skanderborg.

Frands Fischer (S), borgmester, Skanderborg

Skeptisk borgmester

Men det tvivler borgmester Frands Fischer (S) på.

- Vi har med regeringen og KL's nye økonomiaftale fået det, som man vist godt kan kalde for en spand koldt vand i hovedet. Vi har ikke det fulde overblik over, hvad den får af konsekvenser for Skanderborg Kommune endnu, men det ser ud som om, at aftalen betyder, at vi skal finde besparelser på omkring 60 millioner kroner årligt på driften for at finansiere det historisk store anlægsbehov i kommunen de kommende år, siger han.

Den helt store udfordring, som byrådet i Skanderborg Kommune står over for under de kommende budgetforhandlinger, er ifølge kommunens økonomichef, Jørn Prætorius, at sikre, at der er penge nok i kommunekassen til blandt andet at finansiere byggeriet af flere dagtilbud og plejehjem samt byggeriet af en ny skole i Ry.

I øjeblikket ser det ud, som om Skanderborg Kommunes overskud på driften bliver omkring 60 millioner kroner mindre, end kommunen har budgetteret med hidtil pga. reducerede tilskud fra staten og ekstra udgifter til minimumsnormeringer.

I mine øjne har vi hverken råd til eller behov for en ekstra svømmehal i kommunen på nuværende tidspunkt. Som far til tre kan jeg personligt fint leve med at køre til Them, når vi skal i svømmehallen. Men hvis den nye svømmehal i Skanderborg bliver superlækker, vil jeg nok køre derind og lægge mine penge i fremtiden, så de bliver i kommunen.

Andreas Tang Brock (S), byrådsmedlem, Ry

Likviditet under pres

- Med alle de ulykker, der har ramt os, kommer vi til at mangle 60 millioner kroner for at nå op på det overskud på 160 millioner kroner, som vi skal bruge for at finansiere vores omfattende anlægsprogram. Hvis vi ryger ned på 100 millioner kroner, har vi en stor udfordring. Derfor bliver vi formentlig nødt til at lave besparelser på driften for at finansiere vores anlæg, siger Jørn Prætorius.

I en tid hvor likviditeten i kommunekassen er så meget under pres, er det ifølge ham lettere sagt end gjort for kommunen at hjælpe borgerdrevne projekter på vej med en kommunegaranti.

Selvom der kun er tale om et lån, skal kommunen deponere et tilsvarende beløb, som skal tages ud af kassebeholdningen.

Borgerforslag, som gennemføres med en kommunegaranti, tæller ikke med i kommunens anlægsramme, så den nye økonomiaftales loft over kommunernes anlæg vil til gengæld ingen betydning have.

- Men med alle de anlæg, vi har på tegnebrættet de kommende år, vil det mere eller mindre tømme kassen. Derfor er det ikke regeringens anlægsloft, men kommunens pressede likviditet, som tilhængere af en svømmehal i Galten og Ry skal bekymre sig om i øjeblikket, siger Jørn Prætorius.

Vi har mange bundne opgaver, vi skal løse, så det bliver nok op af bakke at finde penge til to svømmehaller. Men det værd at kæmpe for, at det lykkes at komme i mål med en svømmehal i Galten i fremtiden. Jeg tror ikke, at der er nogen, der tænker, at vi i 2023 skal i gang med at bygge en svømmehal på Klank, men jeg håber, at vi under de kommende budgetforhandlingerne kan finde nogle midler ud i årene.

Miriam Lund Rahbek, byrådsmedlem (V), Galten.

- Nu har vi ventet i 40 år

Frem mod oktober, hvor næste års budgetaftale senest skal være på plads, bliver det op til byrådets 29 medlemmer at afgøre, om der skal ske en politisk prioritering, som kan imødekomme borgernes ønsker om lån og driftstilskud til nye svømmehaller eller nogle af de 42 forslag, som borgere sendte ind til årets budget tidligere på året.

Ole Drøgemüller (S) er med på, at det ikke bliver en nem prioritering at foretage i en tid med store økonomiske udfordringer i kommunen.

- Omvendt har jeg det bare også sådan, at nu har man igennem 40 år ikke kunnet finde penge til en svømmehal i Galten. Hvis vi skal blive ved med at vente, til der kommer et år, hvor der tilfældigvis ligger en pose penge i kommunekassen, som ingen andre har brug for, så får vi aldrig den svømmehal. Den økonomiske ramme kan vi som byrådspolitikere ikke ændre på, men vi kan prioritere. Det er vores vigtigste opgave som lokalpolitikere, og det vil vi altid have mulighed for, siger han og tilføjer, at han har kig på flere områder, som han mener, at der kan spares på for at finde midler til svømmehallen i Galten.

Men dem vil han ikke løfte sløret for endnu.

Kør dit haveaffald i skolens kvashegn, naboer løser ladestander-problem og vild vinsamling flytter til 8660

Her er ugens korte nyhedsoverblik fra SkanderborgLIV.

Aflevér dit haveaffald i skolens kvashegn

Kvashegn under opbygning i Bjedstrup. Foto: Per Bille, Ry-Foto.

Kommunens renovationsselskab, Renosyd, går nu i gang med at etablere 500 meter kvashegn på 13 skoler i Skanderborg Kommune. Det betyder, at du som haveejer fremover er mere end velkommen til at rulle forbi med din trailer og hjælpe med at fylde hegnene op med haveaffald uden for skolernes almindelige åbningstid.

Det første kvashegn åbnede på Bjedstrup Skole den 8. juni, og skolens elever har i ugens løb haft travlt med at banke pæle i jorden. De næste fire kvashegn bliver etableret på Gyvelhøjskolen, Skovbyskolen, Låsby Skolen og Columbus Skolen og åbner i uge 24.

Find hele planen for udrulningen af projektet her og få svar på, hvorfor du både gør noget godt for klimaet og biodiversiteten ved at lægge dit haveaffald i et kvashegn fremfor at køre det på genbrugspladsen her.

Grundejere går sammen om infrastruktur til elbiler

 Foto: Mads Dalegaard

Jakob Schlütter fra Skanderborg har ifølge en artikel i FDM været tovholder på et borgerdrevet projekt, som har skabt en hel del opmærksomhed uden for kommunegrænsen. Han har overbevist sine naboer om, at det økonomisk giver god mening at betale til etableringen af en fælles ladeinfrastruktur i grundejerforeningen nu - også selvom man måske ikke har købt en el-bil endnu. De 65 husstande i grundejerforeningen har lånt 500.000 kroner til at finansiere ladeinfrastrukturen med gravearbejde, kabellægning og tilslutningsafgift. Det betyder ifølge Jakob Schlüter, at den enkelte grundejer i fremtiden kan nøjes med at betale et engangsbeløb på 6.000 kroner for at få etableret en el-ladestander på sin grund. Og det er et noget mindre beløb, end han i første omgang fik at vide, at han skulle betale for som selvstændig grundejer at få etableret en el-ladestander på sin grund.

Besøg et tiny house, som er indrettet med aflagte ting

Stine Drøgemuller står bag projektet Makram dit hjem. Foto: Bettina Sønderskov

Den 18. juni klokken 12 er der fernisering på et Tiny House ved Værdicentralen i Skanderborg, som ikke har kostet mange kroner at indrette. Huset er nemlig indrettet med ting, som andre har kasseret, og som nu har fået nyt liv ved hjælp af den gamle knytteteknik, makram. Ferniseringen er kulminationen på det kommunalt støttede projekt 'Makram et hjem', hvor en række borgere under kyndig vejledning af Stine Drøgemüller fra Makram.dk har brugt kasserede ting og møbler til at skabe nye ting. Hvordan den gamle knytteteknik blev vejen ud af en livskrise for Stine Drøgemüller, og hvilken mission hun er på, kan du læse om artiklen her.

4.000 fine flasker flytter til Skanderborg

Et ønske om at sælge samlingen, som er opbygget igennem 25 år, til én enkelt køber er gået i opfyldelse for ejeren af Malling Kro, Rune Aaby. Derfor overdrager han nu den unikke samling til vinhandler Jess Juul Hansen. Pressefoto

Malling Kros unikke vinsamling med knap 4.000 flasker flytter nu ind i specialindrettede lokaler i Vinoble i Skanderborg. Ifølge vinhandler Jess Juul Hansen er der tale om en vaskeægte ”Indiana Jones”-skat, som blandt andet indeholder kælderflasker, som er lavet tilbage i 1937.

- Det hører til sjældenhederne, at vi finder så fine vine, der er købt hos producenten og har ligget under de helt rigtige forhold, lige siden de er købt. Derfor vil de også fremstå fuldstændig suveræne og autentiske, og det synes jeg virkelig er værd at have respekt for i salget af dem, siger Jess Juul Hansen, som åbnede sin første vinforretning i beskedne lokaler i 1999 og siden har udvidet butikken i Skanderborg flere gange.

I dag er Vinoble i Skanderborg blandt de største vinforretninger i Danmark.

Vinene bliver officielt sat til salg i butikken den 24. juni.