Lige nu er der i en gennemsnitlig børnehave i Skanderborg Kommune 6,8 børn til hver af de ansatte.

Dermed er Skanderborg Kommune i gennemsnit blot decimaler fra at indfri det mål om 6 børn pr. voksen, som de ved lov er forpligtet til at nå senest den 1. januar 2024 - altså minimumsnormeringer.

Det viser udregninger af lokale tal, når man bruger Danmarks Statistiks udregningsmetode.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at en stue med 6-7 børn i en gennemsnitlig børnehave kan forvente at skulle deles om opmærksomheden fra én voksen person.

For ser man på, hvordan de ansatte bruger deres arbejdstid, samt en række andre parametre, er tallet pludselig anderledes.

Så er det i stedet 11-12 børn, der må deles om opmærksomheden fra den samme ene voksne.

Det mener Skanderborg Forældreorganisation, der har foretaget deres egne udregninger af det, de kalder "de reelle normeringer" i kommunens daginstitutioner.

- Danmarks Statistik tager alle de ansatte i institutionerne og dividerer dem med antallet af børn. Så får du et tal, og det bruger man så til at sammenligne kommunerne. Men det tal siger bare ikke noget om, hvor mange voksne der i virkeligheden er til rådighed for børnene, siger Rune Kier, der er medlem af bestyrelsen i Skanderborg Forældreorganisation.

- De tal siger noget om antallet af ansatte per barn. Men når en medarbejder er syg, og der kommer en vikar, figurerer det som to ansatte i Danmarks Statistiks tal. Lederen og køkkendamen figurerer som en ansat hver, men lederen er jo ikke altid ude ved børnene, men sidder ved sin computer og laver vigtigt ledelsesarbejde, og køkkendamen står jo i køkkenet. Den slags tæller ikke med i vores tal, siger Rune Kier.

Det gør til gengæld alle typer fravær, de ansatte kan have, lige fra sygdom til efteruddannelse, og det gør fordelingen af de ansattes tid på opgaver med og uden børnekontakt også.

Derfor har Skanderborg Forældreorganisation og forældrebevægelsen "Hvor er der en voksen", som de seneste år har forsøgt at sætte fokus på forholdene i landets vuggestuer og børnehaver, givet resultatet af beregningerne navnet "reelle normeringer" - af den årsag, at de to organisationer mener, at normeringer bør defineres som det antal årsværk, der går til børnekontakt, og ikke blot som antallet af ansættelser i forhold til antallet af børn.

Danmarks Statistik har selv forklaret, at deres normeringsstatistik kun siger noget om, hvor mange ressourcer en kommune tildeler børnepasningsområdet, men ikke kan sige noget om virkeligheden en tilfældig dag på blå stue, hvilket ifølge rigsstatistikerne heller ikke er meningen.

Men det er imidlertid opgørelsesmetoden fra Danmarks Statistik, som der blev taget udgangspunkt i, da regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet i 2020 indgik aftalen om minimumsnormeringer. Dermed er det også Danmarks Statistiks metode og tal, kommunerne bliver målt på efter den 1. januar 2024.

- Det er jo dybt frustrerende, når de tal, som kommunen skal leve op til, ikke kan bruges til at sige noget om, hvor mange voksne, der rent faktisk er til børnene, siger Rune Kier fra Skanderborg Forældreorganisation og understreger, at han trods alt er glad for, at der i sin tid kom en lov om minimumsnormeringer.

- Det kommer til at gavne børnene. Men det kommer ikke på nogen som helst måde til at løse den udfordring, der er derude. Det er et fint skvulp, men det er altså ikke den der bølge, der skal til for at løse udfordringen, mener Rune Kier.

Selve den udregningsmetode, som Skanderborg Forældreorganisation har brugt, er forbundet med en del usikkerhedsfaktorer.

Det påpeger f.eks. KL (Kommunernes Landsforening).

Metoden og dens usikkerheder vender vi tilbage til.

Lad os først lige se nærmere på tallene og på, hvor stor forskel der egentlig er mellem de normeringer, der udregnes med Danmarks Statistiks metode, og de normeringer, som Skanderborg Forældreorganisation har udregnet.

Når Danmarks Statistiks metode bruges til at udregne tallene, er der i Skanderborg Kommune i gennemsnit en normering på 3,4 børn pr. voksen i vuggestuerne og 6,8 børn pr. voksen i børnehaverne.

Altså ikke frygteligt langt fra lovkravet om hhv. 3 og 6 børn pr. voksen senest den 1. januar 2024.

Når Skanderborg Forældreorganisation udregner tallene med deres metode, når de frem til en gennemsnitlig normering på 5,8 børn pr. voksen i vuggestuerne og 11,7 børn pr. voksen i børnehaverne.

Og mens Danmarks Statistiks normeringsudregning blot er et gennemsnit for hele kommunen, har Skanderborg Forældreorganisation fået udleveret anonymiserede tal fra Skanderborg Kommune, som viser antallet af årsværk og børn i hver enkelt institution i kommunen.

Derfor har Rune Kier og de andre medlemmer i Skanderborg Forældreorganisation også kunnet udregne normeringer i hver enkelt institution, dog uden at kunne sætte navn på institutionerne.

De tal viser, at den dårligste vuggestuenormering i kommunen er 8,1 børn pr. voksen, mens den bedste er 3,9 børn pr. voksen, og organisationens beregninger viser, at den bedste normering i en børnehave i Skanderborg Kommune er 7,9 børn pr. voksen, mens den dårligste er 16,3 børn pr. voksen.

Se normeringstallene for de enkelte, anonymiserede institutioner i Skanderborg Kommune i grafikkerne herunder.

Artiklen fortsætter efter grafikkerne.

Skanderborg Forældreorganisation har også udregnet normeringerne på institutionsniveau med Danmarks Statistiks metode.

Også her beskriver de to udregningsmetoder to helt forskellige verdener: Den bedste og dårligste vuggestuenormering udregnes til henholdsvis 2,3 børn og 4,8 børn pr. voksen, mens den bedste og dårligste børnehavenormering bliver 4,6 børn og 9,5 børn pr. voksen.

- Vi har efter bedste beskub forsøgt at se på, hvor meget tid, der går på noget andet end at have direkte med børnene at gøre, fraregne det og kigge på, hvor mange voksne barnet så nogenlunde realistisk kan forvente, at der er til dem i løbet af dagen, siger Rune Kier.

- Vores tal viser så, at der i sammenligning med Danmarks Statistiks regnemetode er næsten dobbelt så mange børn per voksen i Skanderborg Kommune, når man bruger vores metode. Det er stadig et gennemsnit, og det er stadig et skud fra hoften, men det er et væsentligt mere virkelighedsnært skud fra hoften, end Danmarks Statistiks er, siger han.

Og så er det vist på tide at få taget et kort, men vigtigt blik på regnemetoden - eller omsættertabellen, som den er blevet døbt - som "Hvor er der en voksen" og Skanderborg Forældreorganisation bruger.

Vil du have den lange forklaring, så hop ned og fold boksen herunder ud. Ellers springer du bare boksen over, læser videre og får den komprimerede version.

Omsættertabellen er udviklet af tre forældre til børn i Fredensborg Kommunes dagtilbud, som alle dengang arbejdede eller havde arbejdet som embedsmænd.

Ligesom Danmarks Statistik benytter omsættertabellen sig af antallet af indskrevne børn og antallet af pædagogiske årsværk, altså bruttotimetallet pr. år for en fuldtidsmedarbejder.

Men til forskel fra Danmarks Statistik tager omsættertabellen også højde for en række ting, der trækkes fra arbejdstiden, og så benytter den sig også af personalets såkaldte samværsprocent.

Den beskriver, hvor meget af personalets arbejdstid, der går med børnekontakt, og her bruger "Hvor er der en voksen" og Skanderborg Forældreorganisation en samværsprocent på 55 pct., som stammer fra en rapport fra 2017.

KL har udregnet deres egen samværsprocent - den er på 78,5 pct. børnekontakt i de ansattes arbejdstid.

KL's vurdering lyder, at en samværsprocent på 55 "vurderes at have markant betydning for den udregnede normering".

Da Skanderborg Forældreorganisation har ikke kunnet få en samværsprocent, som bygger på data fra Skanderborg Kommunes dagtilbud, og ingen af de to ovennævnte samværsprocenter tager udgangspunkt i Skanderborg Kommunes dagtilbud, er der på lige præcis dette område en usikkerhed af ukendt størrelse forbundet med udregningerne af de såkaldt "reelle normeringer".

Rune Kier fra Skanderborg Forældreorganisation erkender, at det behæfter udregningerne med usikkerhed, men han fastholder, at det er "det bedste skud".

- Det er de tal, vi har kunnet finde, der var mest solide, og nej, de er ikke regnet ud for Skanderborg Kommune, da kommunen ikke havde nogen samværsprocent, siger Rune Kier.

- Har de pludselig det, så lad os da endelig proppe det ind i ligningen og se, hvad det gør. Jeg ville jo elske, hvis vi fandt ud af, at børnene har bedre forhold end det, som vores tal viser, som jeg egentlig synes, er ret skræmmende, siger han.

Så jeres pointe er, at når kommunen har indfriet minimumsnormeringer med Danmarks Statistiks beregninger, så lever de op til lovgivningen, men der vil stadig være et gab op til det, I kalder "reelle normeringer". På grund af de usikkerheder, jeres regnemetode har, vil det så bare være svært for jer at sige, præcist hvor stort det gab er - men at der vil være et gab, det er I helt trygge ved at stå på mål for?

- Vi vil gerne stå på mål for, at der er et enormt gab, og at politikerne i Børne- og Ungeudvalget må afgøre med sig selv, om deres ambitionsniveau er at leve op til lovgivningen, eller om det rent faktisk er at gøre det, som forskningen siger, er godt for børnene. Og det må de jo så stå på mål for, siger Rune Kier fra Skanderborg Forældreorganisation.

I Københavns Kommune har et flertal i Borgerrepræsentationen den 2. juni i år vedtaget et forslag, der stiller krav om, at kommunen skal benytte sig af flere forskellige udregningsmetoder, når normeringerne skal opgøres.

Og i Fredensborg Kommune, hvor omsættertabellen har sit ophav, har kommunen selv anvendt udregningsmetoden i en rapport om normeringen i deres dagtilbud.

De byrådspolitikere i Børne- og Ungeudvalget, som SkanderborgLIV har talt med, siger alle, at tallene fra Skanderborg Forældreorganisation gør indtryk på dem.

Men som det ser ud lige nu er der ikke meget opbakning til at begynde at efterstræbe forældreorganisationens definition af normeringer.

Det skyldes især, at byrådet i april blev konfronteret med, at der manglede 40 mio. kr. for at realisere minimumsnormeringer i 2024 og 2025, lyder det fra flere udvalgsmedlemmer. Penge, som byrådet efterfølgende sagde ja til at bruge for at nå i mål.

- Hvis vi besluttede at køre efter "Hvor er der en voksen"-metoden, skal vi jo finde mange, mange flere millioner, siger udvalgsmedlem Charlotte Vindeløv (SF) og understreger, at tallene fra Skanderborg Forældreorganisation "helt sikkert" gør indtryk på hende, men at hun er bange for at grave sig ned i en politisk grøft, hvor debatten kun handler om, hvordan man regner normeringer ud.

Samtidig står kommunen på grund af den generelle udvikling i økonomien i en situation, hvor der ikke bliver mange penge at flytte rundt på til det kommende budget, påpeger hun.

- Hvis vi skal spare på alle områder, er der jo svært at sige, at vi skal have 30-40 millioner til minimumsnormeringer. Jeg havde gerne set, at vi kunne sætte 8 mio. kr. mere af i år til tidlig indfasning af minimumsnormeringer. Men med Skanderborg Forældreorganisations tal er det jo ikke kun 20 mio. kr., det vil være det dobbelte eller noget, og hvor realistisk er det? Ikke særlig realistisk, siger Charlotte Vindeløv.

Derfor vil hun i første omgang hellere prioritere at komme tidligt i gang med indfasningen af minimumsnormeringer, end hun vil tale om at efterleve alternative udregninger.

- For jeg kan godt være bange for, at vi ikke kan indfri minimumsnormeringerne til tiden, og det er, synes jeg, en større udfordring, end hvordan arbejdstiden bliver brugt. Horsens og Aarhus Kommune er i gang med tidlig indfasning, og dermed er de jo også i gang med at støvsuge vores marked for pædagoger, siger Charlotte Vindeløv fra SF.

Også Radikale Venstres medlem af Børne- og Ungeudvalget, Anne Heeager, henviser til de 40 mio. kr., der i alt afsættes over årene 2024-2025 og kalder de penge for "et kæmpe løft" til dagtilbudsområdet.

- Jeg har i mine snart fem år som som byrådsmedlem aldrig set noget tilsvarende på noget politikområde. Jeg glæder mig sindssygt meget over, at alle børn får mere voksentid, og der bliver også sat penge af til at løfte personalets uddannelsesniveau, så vi får flere pædagoger og pædagogiske assistenter. Så det er et politikområde, vi løfter helt vildt og uden sammenligning, siger Anne Heeager.

- Man kan godt diskutere, om den ene opgørelsesmodel er bedre end den anden. Men vi tager jo som kommune udgangspunkt i de officielle tal fra KL og ministeriet, og det er jeg fint tilfreds med, siger Anne Heeager.

Modsat Heeager og Vindeløv bakker Alternativets Mira Issa Bloch fuldtonet op om Skanderborg Forældreorganisations udregninger.

- Det gør jeg i den grad, for vi når ikke målet med papirnormeringer. Vi skal have de reelle minimumsnormeringer i børnehøjde, hvor der er taget højde for ferier, kurser, sygdom, opgavefordeling og alle de her ting. Vi opnår jo ikke målet, hvis vi ikke bruger deres udregningsmodel. Det andet er bare at sætte nogle flueben, der ikke giver nogen mening, siger Mira Issa Bloch (AL).

Derfor synes hun, at Skanderborg Kommune skal vælge omsættermodellen over den officielle udregningsmetode fra Danmarks Statistik.

Hun peger på, at pengene til at overgå de officielle normeringsmål skal findes ved at kræve mere finansiering fra Christiansborg, ved at skære ned på bureaukrati og dokumentation i institutionerne, og så skal byrådet også selv sætte flere penge af.

Men, erkender hun, det er ikke realistisk, som økonomien er nu.

- Vi skal arbejde for, at vi får de reelle minimumsnormeringer, men jeg er også realistisk i forhold til, at det får vi jo ikke lige nu. Men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at vi ikke stopper med at forbedre normeringerne, så snart vi har papirnormeringerne i hus, siger Mira Issa Bloch.

I Det Konservative Folkeparti anerkender Birgitte Majgaard udregningsmetoden og mener, at Skanderborg Forældreorganisations tal "giver et mere retvisende billede af samværet mellem børn og voksne".

Men løsningen er ikke nødvendigvis at sætte flere penge af, siger Majgaard.

- Desværre er vores medarbejdere blevet pålagt mere dokumentation og møder, som tager tid væk fra kerneopgaven. Noget er med til at højne kvaliteten, andet er nok temmelig ligegyldigt for børnene, skriver Birgitte Majgaard (K) i en skriftlig kommentar til SkanderborgLIV og forklarer, at Børne- og Ungeudvalget har aftalt, at de - sammen med dagtilbudspersonalet - skal kigge arbejdsgangene efter.

-Jeg er helt sikker på, at vores dygtige pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere kan anvise flere steder, hvor de med fordel kan spare tid, som så kan bruges på børnene. Det, tror jeg faktisk, kan rykke rigtig meget til glæde for børn og personale, skriver Birgitte Majgaard, der tilføjer, at hun "ikke går ind for minimumsnormeringer", fordi der er "forskel på behovet fra sted til sted, fra børnegruppe til børnegruppe".

- Jeg vil hellere se på, hvordan vi får mest muligt ud af den tid, vi har, skriver hun.

En sovset, kulinarisk epoke med solide kaloriebomber i Dyrehaven i Skanderborg skal nu drives videre af andre kræfter. Rasses Skovpølser, som de seneste ti år har haft til huse i grillbaren tæt på festivalpladsen i skoven, er sat til salg.

Det oplyser forpagter og kok på Rasses Skovpølser, Jesper Græm, i et opslag på grillbarens Facebook-side.

Grillbaren inklusiv medarbejdere, navn og materiel kan erhverves for blot 750.000 kr., og både Skanderborg Kommune og Smukfest skal godkende de nye forpagtere, da de ejer henholdsvis grunden og bygningen.

Men dermed er der altså grobund for, at grillbaren - afhængig af den nye forpagters evner i et køkken - kan drives videre med samme identitet og kvalitet.

Jesper Græm og Rasses Skovpølser er af foreningen De Brune Riddere, der hvert år kører landet rundt for at spise bøfsandwich, blevet hædret to gange med prisen for at lave Danmarks bedste bøfsandwich. Det skete første gang i 2017 og senest i 2019.

På Facebook skriver Jesper Græm, at det er en "stor" og "svær beslutning", der er truffet "på baggrund af forskellige personlige årsager".

- Det har i sandhed været 10 fantastiske år med en sund forretning og skønne kollegaer, lyder det i opslaget.

Til Uge-Bladet Skanderborg fortæller Græm, at beslutningen intet har med økonomi at gøre, men at corona gav et par hårde år "oppe i hovedet", samt at driften af Rasses Skovpølser har været meget tidskrævende, og at der ikke har været meget tid til familieliv ved siden af.

I 2012 havde Rasses Skovpølser tre medarbejdere mod 25 i dag, den årlige omsætning er vokset fra 2,5 mio. kr. til 8 mio. kr., og hvert år serveres der mad for mellem 100.000 og 120.000 gæster.

Læs mere om afståelsen og betingelserne for at købe og overtage Rasses Skovpølser her.

Om rundt regnet et år fra nu kan Skanderborg komme til at skulle sige farvel til op til flere byrådsmedlemmer.

Grundlovsdag den 5. juni er det præcis tre år siden det seneste folketingsvalg, og hvis statsminister Mette Frederiksen ellers finder det fordelagtigt at vente til sidste øjeblik med at udskrive valg, ja, så er det altså senest om et år, at flere byrådsmedlemmer fra Skanderborg kan blive valgt til Folketinget.

Det drejer sig om Charlotte Vindeløv fra SF, Karina Kirk fra Nye Borgerlige og Mira Issa Bloch fra Alternativet. Om der kommer til at blive brug for suppleanterne afhænger selvfølgelig først og fremmest af, om de tre bliver valgt - dernæst af, om de vil have dobbeltmandater eller ej.

Byggemarkedskæden Jem & Fix er allerede til stede i Skanderborg, men det er ikke nok. Nu vil kæden også til Ry, og derfor skal Klima-, Miljø- og Planudvalget tirsdag den 7. juni tage stilling til, om de vil igangsætte arbejdet med lokalplan og kommuneplantillæg for at etablere en Jem & Fix-butik med tilhørende parkeringsareal på Bakkelyvej 7 i Ry.

Læs mere om den sag i dagsordenen for udvalgsmødet - find punkt 132 her.

Vi bliver lidt i Ry, for i 1922 blev der bygget et skib på havnen i byen. Det blev døbt Turisten og stod i mange år for passagersejladsen imellem Ry og Himmelbjerget. Skibet eksisterer den dag i dag, hvor det er ejet af Ferskvandsmuseet i Ry og sejler under navnet Gl. Turisten.

100-årsdagen fejrer Ferskvands Museums Foreningen pinsedag den 6. juni med en reception på havnen i Ry fra klokken 10 til 15. Her er der mulighed for at få en kort sejltur med Gl. Turisten, som i 2012 blevet udnævnt som 'historisk monument'. Den titel var der på det tidspunkt kun 16 andre skibe, som kunne bryste sig af.

Skanderborg Kommune skal, ligesom alle andre kommuner, senest ved udgangen af 2022 sortere affald i ni fraktioner. Men det når Skanderborg Kommune ikke, skriver TV2 Østjylland - ligesom 35 andre af de i alt 98 kommuner.

Vi slutter af med nyheden om, at borgere i Skovby, Storring og Stjær nu kan komme af med den for tiden meget dyre naturgas og blive koblet på fjernvarmenettet.

Det skriver Kredsløb (tidligere AffaldVarme Aarhus) i en pressemeddelelse.

Lige nu afventer Kredsløb en myndighedsgodkendelse og et tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens fjernvarmepulje, som de forventer at få inden for tre måneders tid. Samtidig kræves det, at 70 pct. af husstandene i landsbyerne vil tilslutte sig en leveringsaftale.

Du kan læse meget mere om fjernvarme i Skovby, Storring og Stjær i Kredsløbs pressemeddelelse her.