Ved firetiden natten til den 24. februar blev Natalya Melnichuk vækket af lyden af russiske bombeangreb, der ramte den ukrainske by Zjytomyr.

Tre måneder senere leder hun efter en lejlighed i Skanderborg til sig selv og døtrene Mirabel på fire år og Milena på 18.

- Jeg var så bange. Jeg forstod ikke, hvad der skete, og jeg græd og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, siger Natalya Melnichuk.

Hun sidder ved et lille skrivebord, der er placeret op mod den ene af de fire vægge, der er rammen om hendes og døtrenes ny liv i hjemmet på Søkilde, det forhenværende plejehjem nord for Ry.

De har køleskab, et badeværelse hvis størrelse bærer præg af dets tidligere formål, to enkeltmandssenge i den gamle plejeboligs eneste opholdsrum og adgang til en fælles altan.

Natalya Melnichuk taler ikke selv et engelsk, der rækker til et interview med en dansk journalist, der omvendt ikke besidder skyggen af ukrainsk-kundskaber.

Så når hendes ældste datter Milena ikke lige er optaget af sin Macbook med online fjernundervisning fra universitetet hjemme i Kyiv - der boede hun alene indtil for få måneder siden - oversætter hun efter bedste evne sin mors sætninger fra ukrainsk til engelsk.

Ellers er vi overladt til oversætter-robotterne på vores telefoner.

Hvordan kom I herop? Blev I hentet af danskere ved den ukrainske grænse, eller rejste i selv herop, spørger jeg på et demonstrativt langsomt engelsk ind i mikrofonen på min egen telefon, der heldigvis forstår det og spytter en kyrillisk oversættelse ud på skrift i den anden ende.

Eller - det må man jo med to helt forskellige alfabeter blot stole på, at telefonen loyalt gør.

Men hun læser, nikker og hakker så med sin egen stemme det, der for et dansk øre mest lyder som én lang række konsonanter, ind i sin egen telefon.

- Vi tog selv herop. Vi blev ikke hjulpet af nogen, vi hoppede bare i bilen og kørte, lyder svaret kort efter på engelsk på hendes skærm.

Jeg læser det kort, hvorefter hun kopierer den engelske oversættelse og sætter den ind i en tekstbesked, som hun sender til mig, så jeg har det på skrift, når interviewet senere skal skrives.

Den temmelig omstændelige samtaleform får Natalya Melnichuk til at skrue en anelse op for hastigheden, når hun taler ind i sin telefon.

Hun fortæller, at der gik cirka fire timer, fra de blev vækket af lyden af bomber, til hun satte sig ind i bilen med døtrene ombord. Historien om, hvorfor hendes mand, Sergey, ikke tog med, er den samme som den om alle andre våbenføre ukrainske mænd - den, du sikkert allerede kender rigtig godt.

- Jeg vidste ikke, at jeg var i stand til at køre så mange kilometer, fortæller Natalya Melnichuk.

- Det var en prøvelse for min personlige styrke - der er 3.000 kilometer fra Ukraine til Danmark, og jeg startede med at køre 36 timer i streg til Polen uden at hverken spise eller sove, siger hun.

Men Polen var allerede fyldt op med ukrainere, lyder hendes beskrivelse af ankomsten til nabolandet, og derfor drog hun, Mirabel og Milena videre mod Danmark.

Knap tre måneder har hun nu været her. Først i Viborg - en by, som hun ikke rigtig har anden forklaring på, at hun endte i, end at hun bare kørte og kørte.

Fra den 13. marts boede hun først på hotel dér, så i en studielejlighed, indtil hun den 24. april fik den opholdstilladelse hun søgte om den 22. marts.

Derefter blev hun med Udlændingestyrelsens fordelingsnøgle placeret i Skanderborg Kommune på det gamle plejecenter Søkilde.

Fredag den 27. maj var der ifølge Udlændingestyrelsens tal ankommet 233 ukrainske flygtninge til kommunen, som er blevet placeret der efter at have fået opholdstilladelse under særloven.

Ifølge Lone Rasmussen, kommunens direktør for de store velfærdsområder, flugter det meget godt med den andel af de i godt 19.000 opholdstilladelser, der i alt i Danmark er givet til ukrainere på flugt fra den russiske invasion.

- Vi følger meget fint den kvote, som vi skal have af de første 25.-30.000. Vi var lidt bagud på kvoten til at starte med, men de sidste uger er det gået stærkt, siger Lone Rasmussen.

I midten af maj var der kommet 176 ukrainske flygtninge med opholdstilladelse til Skanderborg Kommune, og hen mod slutningen af måneden nærmer tallet sig altså de 250.

Søkilde, hvor Natalya, Mirabel og Milena Melnichuk bor, var allerede for flere uger siden ved at være i bekneb med ledige lejligheder, og derfor tages nu endnu et tidligere plejecenter i brug - Bakkedraget i Hørning.

- Søkilde er fyldt helt op nu, og så starter vi med at indkvartere dem på Bakkedraget. Jeg tror, der er plads til omkring 140, men det kommer lidt an på, hvor mange børn, der ankommer, og hvor store de enkelte familier er, siger Lone Rasmussen.

Men om lidt kan Søkilde altså måske være en lille familie mindre.

I hvert fald, hvis Natalya Melnichuk og hendes døtre lykkes med at finde en lejlighed, hvor de selv kan bo.

Egentlig har de det rigtig fint på Søkilde, fortæller Natalya, det er slet ikke det.

De bliver behandlet godt, de er blevet taget godt imod af kommunen, og de mange ting i deres lille lejlighed, som de ikke selv har haft med fra Ukraine, vidner om de mange udstrakte, danske hænder, der donerede alt fra tøj til møbler i krigens første fase.

Det ligner bare ikke det liv, de kom fra.

Et liv, hvor hun som selvstændig erhvervsdrivende ejede og drev en mindre zoo med ca. 70 dyr, hvor familien ejede tre lejligheder, hvor de tog på ferier til Europas vestligere lande, og hvor Milena på 18 år boede alene i en lejlighed i Kyiv og studerede social media marketing på universitetet.

- Vi var fuldkommen lykkelige indtil den 24. februar. Indtil krigen begyndte. Alt var virkelig godt. Vi havde et smukt land og en økonomi i udvikling. Vi var glade for at rejse, og det gjorde vi meget. Så vi havde et lykkeligt liv. Men nu, efter krigen brød ud, har jeg lært at leve én dag ad gangen og ikke at have noget planlagt, fordi jeg ikke ved, hvad der vil ske i morgen, siger Natalya Melnichuk.

Og selv om de andre beboere også er søde, kan de mange mennesker og det begrænsede privatliv også blive for meget, fortæller hun.

- Der er så mange mennesker og så mange regler. I Ukraine ville vi sige, at jeg får kakerlakker i hovedet af at være her, siger hun og giver et eksempel.

- For mig er det et ret stort problem, at vi skal deles om et køkken. Så jeg vil bare gerne have en lillebitte lejlighed, hvor jeg kan lave mad selv, og hvor jeg selv kan bestemme.

Samtidig er hun også på udkig efter et job. Ikke kun for at kunne betale for leje til en lejlighed, men også for at kunne sende penge hjem til den zoo, som hendes mand lige nu knokler for at holde oven vande, mens hele familien håber, at krigen når at slutte, før han blive bedt om at mønstre.

- Vi har høns, geder, vaskebjørne, en ræv, og så har vi rigtig mange slanger, fortæller Natalya Melnichuk om den zoologiske have.

Hun forklarer, at hendes dyr betyder alting for hende.

En af de få gange under interviewet, hvor hun ikke støtter sig til den digitale tolk på telefonen, siger hun på engelsk:

- My daughters, my family. My animals, my family.

Hun skifter til ukrainsk igen, og kort efter kan hun vise en længere forklaring på sin skærm.

- Nu er dyrene på randen af overlevelse, og jeg er bange for, at de skal dø af sult, fordi det er svært at holde haven kørende under krigen. Så jeg kæmper virkelig for at finde et job så hurtigt som muligt her, så jeg kan sende penge til Ukraine, så min zoologiske have og mine dyr kan blive passet ordentligt på.

For nogle måneder siden fik Natalya Melnichuks mand, Sergey, sin indkaldelse til den ukrainske hær. Selve mønstringen sker dog ikke samtidig, men skrider gradvist frem, mand efter mand, efterhånden som den russiske invasion kræver flere ukrainske tropper.

Så indtil videre opholder han sig stadig i Zjytomyr.

Og der er han, som Natalya Melnichuk beskriver det, i nogenlunde sikkerhed, selv om han fem til ti gange hver dag må afbryde sit arbejde i deres zoo, fordi luftalarmerne beordrer ham og hans naboer ned i sikkerhed i kældre og beskyttelsesrum.

- Det er virkelig skræmmende for mig, siger Natalya Melnichuk.

Men at Sergey risikerer at skulle i krig bekymrer hende ikke kun af de mest åbenlyse årsager.

- Jeg er selvfølgelig bange for, at der sker ham noget. Men så snart han bliver bedt om at møde op i hæren, vil der heller ikke være nogen til at tage sig af dyrene, fortæller Natalya Melnichuk.

Hun vil gerne tilbage til Ukraine. Men først, når hun med sikkerhed kan sige til sig selv og til døtrene, at krigen er slut, og at de russiske tropper, kampvogne og bombardementer ikke længere udgør en trussel mod dem, der opholder sig i Ukraine.

Kun én ting vil kunne få hende til selv at køre de 3.000 kilometer tilbage til sit hjemland, før krigen officielt er slut.

- Hvis min mand bliver bedt om at slutte sig til hæren, så vil vi være tvunget til at tage til Ukraine igen for at passe på vores dyr, siger Natalya Melnichuk.

Ry Feriepark er nu officielt en idé, der vil blive arkiveret lodret.

Det står klart, efter byrådet mandag aften afviste at gå videre med de planer, som Landal Greenparks og udvikleren Pantheon officielt har barslet med siden det sene efterår 2021.

Egentlig skulle sagen slet ikke have været til debat i byrådssalen, for et flertal på to tredjedele af Økonomi- og Erhvervsudvalget kasserede den allerede på et udvalgsmøde den 17. maj.

Men offentligheden fortjener at høre alle argumenter for og imod ferieparken, sagde udvalgsmedlem for Venstre, Christina Bottke, efter mødet, og derfor brugte hun sin ret som folkevalgt til at kræve sagen behandlet af samfulde 29 byrådsmedlemmer.

Men det var, skulle det hurtigt vise sig mandag aften, en halt bokser, Bottke og hendes borgerlige kollegaer eksklusiv Dansk Folkeparti havde stablet på benene til endnu en runde i ringen.

For selv om De Konservative forsøgte sig med et ændringsforslag i ellevte time, rykkede de røde flertalspartiers positioner sig ikke en tomme.

Det modificerede bud på en vej frem var ellers øjensynligt designet til at imødekomme nogle af de kritikpunkter, der er blevet rejst i de 77 høringssvar, der er afgivet.

Navnlig, at ferieparken ville belaste naturen, herunder også fugle- og dyreliv, og at den ifølge kritikerne ville være ude af trit med de grønne strømninger i Danmark anno 2022.

- Vi har indsendt et ændringsforslag, fordi vi mener, at det vil være uheldigt for Ry, for kommunen, for hele Søhøjlandet og for VisitAarhus-regionen som helhed, hvis planerne skrinlægges, sagde Torben Wallner (K), da han som den første tog ordet, efter at have markeret sit behov for at ytre sig tidligt i debatten ved som den første at snuppe en plads i det digitale talerækkesystem, borgmester Frands Fischer (S) administrerer.

Kort forinden var Wallners partifælle Thomas Cordtz uden dramatik blevet sendt uden for døren, fordi han af kommunens administration og af et advokatfirma er blevet vurderet inhabil, da han driver Birkhede Camping nord for Ry, som altså er konkurrent til Holmens Camping lidt syd for Ry.

- Vi er overbevist om, at der i samarbejde med udviklerne kan skabes en grøn og bæredygtig feriepark, der tager alle de rette hensyn til naturen, til borgerne og andre lokale forhold, sagde Wallner og hævdede, at Landal Greenparks er kendt for netop en god overenskomst med både dyre-, plante- og naboliv andre steder i Danmark, hvor virksomheden har parker.

- Derfor foreslår vi, at vi fortsætter planlægningen - men således, at det i samarbejde med udvikleren søges tilrettet og realiseret, at alt byggeri, materialevalg og løsninger er bæredygtige og CO₂-neutrale, at planlægningen indtænker løsninger, der skal sikre mere biodiversitet, og at de omkringliggende naturlige omgivelser skånes mest muligt, samtidig med at ferieparkens gæster og byens borgere fortsat tilbydes adgang til søbredden, sagde Torben Wallner.

Han oplistede derefter de konservative kerneargumenter for at lade planerne leve videre:

At styrke turisterhvervet i kommunen og at fremtidssikre turismen i Ry. At sikre mere mangfoldighed i udbuddet af overnatningsformer. At planen er i tråd med kommunens politik om at styrke turisme. At detailhandlen i Ry ville nyde godt af de flere turister. At ferieparken kan imødekomme en efterspørgsel på bæredygtige turistoplevelser.

Og - ikke mindst - at Holmens Camping, som ligger der, hvor Landal Greenparks gerne vil placere ferieparken, har været forsøgt solgt i flere år.

- Der har ikke været interesse (for at overtage campingpladsen ved køb, red.). Investeringer i turistverdenen sker primært ved kyster og større byer, og vi frygter, at campingpladsen lukker i løbet af en årrække, sagde Torben Wallner (K) og fortsatte:

- Og hvis vi ikke sikrer muligheden for, at Landal kan rykke ind, risikerer vi at halvere overnatningskapaciteten i Ry. Det vil være til stor skade for følgeerhverv og turistflow.

Bedst som Torben Wallner havde lanceret De Konservatives sidste indsats for at overbevise modstanderne af ferieparkprojektet i Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, tog Tage Nielsen fra netop de Radikale ordet.

Og så skiftede tonen.

- This is an offer you can't refuse, parafraserede Tage Nielsen (RV) en vis mafiaboss, mens han slog ud med armene mod resten af byrådsmedlemmerne og fortsatte:

- Det ville nogle mene. Det mener jeg så ikke. Det kunne godt se sådan ud med 80 eksklusive ferieboliger med hundredevis af sengepladser, over 100.000 overnatninger, hvor hovederne fortrinsvis tilhører danskere og skandinaver med pengepungen i orden. Og så endda tæt på byen, så de handelsdrivende i Ry kan se frem til at øge omsætningen takket være de mange nye gæster på egnen. What's not to like, som man ville sige på turistsprog. Hvad kunne der nu være galt i det?, spurgte Tage Nielsen og svarede efterfølgende selv på dét spørgsmål.

- Svaret giver sig selv. Ry er så fantastisk i sig selv, og den natur, Ry er midt i, skal vi værne om. Derfor mener vi ikke, at Ry skal blive Østjyllands svar på vestkystens Søndervig, hvor man har store kvaler med at få sammenhængskraften til at virke, og hvor man bliver fremmed i sin egen by, sagde Tage Nielsen.

Dén sammenligning faldt særligt Venstre for brystet.

At bruge Søndervig, der med sine adskillige overnatningsmuligheder, herunder både campingpladser, et Lalandia-resort, feriehuse og sommerhuse, bidrager til Ringkøbing-Skjern Kommunes godt 4 mio. årlige overnatninger i 2019-tal, som parallel til en feriepark, der potentielt ville kunne løfte Skanderborg Kommunes godt 171.000 årlige overnatninger i 2019 til 271.000, blev for meget for V-medlemmerne Jens Szabo og Claus Bloch.

- Det der med at sammenligne med Søndervig, det er sådan lidt ude af proportioner, Tage, det synes jeg nok, sagde Claus Bloch, da han på et senere tidspunkt fik ordet.

Først var det dog Jens Szabo, der kommenterede Tage Nielsens sammenligning.

- Lad os bare slå fast, at jeg og Venstre er også naturelskere. Vi synes i den grad, at vi skal passe på den natur, vi har, sagde Jens Szabo.

- Det er noget af den allervigtigste ressource, der er. Men lige frem at sammenligne det med et tivoli ude i Søndervig, synes vi måske ikke er helt rimeligt. Selvfølgelig skal det ske i balance med den vidunderlige natur, som vi har, sagde han.

Og så forsøgte Szabo sig med at gribe debatten an fra en ny flanke - og denne gang ikke med skytset rettet mod S, SF, EL og RV for deres holdning til Ry Feriepark, men mod selve processen.

Ferieparken har nemlig været gennem den såkaldte foroffentlighedsfase - en fase, hvor der bliver afviklet et borgermøde med henblik på tidligt i processen at undersøge holdninger for og imod et givent projekt.

- Nogle af de argumenter, jeg har lyttet til, er, at man mister en campingplads, sagde Jens Szabo.

Netop det argument gentog Andreas Tang-Brock (S) senere under sin taletid.

- Men det er jo ikke nyt, sagde Jens Szabo.

- Er det klogt at have en campingplads mindre? Det argument kan jeg sagtens følge, men det burde vi nok kunne have forudset, inden vi sendte det i foroffentlighed og dermed sagde til udvikler: "Rend I med det her, det er vi meget interesserede i", sagde han.

Den bemærkning fik senere borgmester Frands Fischer (S) til at referere præmisserne for en foroffentlighedsfase - og så fik den Claus Leick (SF) til at henvise Szabo til kommunens hjemmeside.

Det vender vi tilbage til, for lad os først lige for god ordens skyld høre det socialdemokratiske argument om den mistede campingplads.

- Hvis man fjerner Holmens Camping, så får vi aldrig en campingplads på et lignende sted igen, sagde Andreas Tang-Brock ved byrådsmødet.

- Der er nemlig en striks lovgivning om, hvor man må anlægge en campingplads, hvis man skulle gøre det i dag. Og så ville det betyde et endegyldigt farvel til endnu en campingplads i Skanderborg Kommune og i Søhøjlandet. Og det er vi ikke parate til, sagde han.

- I Socialdemokratiet vil vi gerne have en feriepark i Skanderborg Kommune. Det ville da være skønt. Den skal bare ikke overtage en eksisterende campingplads, som vi mener, har en glimrende fremtid. Vi har i dag en bynær campingplads med adgang til noget af Danmarks smukkeste natur og med direkte adgang til Gudenå-systemet. Se det er en gave til Skanderborg Kommune. Derfor stemmer vi forslaget ned, sagde Andreas Tang-Brock.

Og hvis det er argumentet for at vende tommelfingeren nedad, ja, så mener Jens Szabo (V) faktisk, at Socialdemokratiet skulle have afvist projektet, første gang det blev taget op af byrådsmedlemmerne i Økonomiudvalget kort før jul, sagde Venstre-manden.

- Vi synes nok, at man burde have sagt fra på mødet i Økonomiudvalget den 8. december 2021. For de argumenter, der er kommet fra byrådsmedlemmer indtil nu, er i hvert fald nogle, som man burde have kunnet forudse dengang. Og så skulle man måske ikke have sendt det ud i foroffentlighed, sagde Jens Szabo, der med henvisning til udvikleren bag Ry Feriepark understregede, at man "nok ikke ville føle sig særlig smigret" af byrådets behandling af sagen, hvis man havde brugt mange kræfter på at søsætte planerne og være i dialog med kommunen.

Og så var det tidspunkt nået, hvor Frands Fischer følte sig nødsaget til at genopfriske præmisserne for foroffentlighed - at sådan en fase altså ikke forpligtede kommunen eller byrådet til noget som helst andet end at høre argumenter for og imod i en tidlig dialog mellem udvikler og borgere.

Claus Leick (SF) følte sig imidlertid også kaldet til at så tvivl om, hvor godt Venstre egentlig er inde i, hvad en foroffentlighedsfase - eller en tidlig dialog, som er en del af den fase - er for en størrelse.

Derfor opfordrede Leick sin kollega i Venstre, Jens Szabo, til at søge råd på kommunens hjemmeside.

- Jeg er noget forundret over, at Venstre ikke ved, hvad vores tidlige dialog handler om. Jeg kan henvise til, at det er pænt beskrevet inde på kommunens hjemmeside. Det var faktisk noget, vi indførte på et tidspunkt, fordi vi kørte rigtig mange sager igennem eller lukkede dem ned uden borgermøder. Hvis ikke vi havde haft tidlig dialog, havde vi lukket det her ned på et økonomiudvalgsmøde, og så var der aldrig blevet noget som helst, sagde Claus Leick.

- Bare lige kort omkring foroffentlighed, begyndte Jens Szabo sit genmæle efter stikpillen fra SF og fortsatte så:

- Jeg er godt med på, at det ikke er det samme som en lokalplan, som Claus Leick ellers forsøgte at lægge mig i munden. Men jeg synes bare, at hvis det er sådan, at man på forhånd synes, at det er en skidt idé at nedlægge en campingplads, så synes jeg måske, at man skulle overveje, om det er en god idé at lave en foroffentlighed på det. Så synes jeg måske, at man skulle have været ærlig og have sagt det på forhånd. Det var det, der var mit budskab, sagde Jens Szabo.

Mod debattens slutning pointerede både Szabo, partifællen Claus Bloch og Nye Borgerliges Karina Kirk, at Holmens Camping - hvor altså Landal Greenparks gerne ville opføre Ry Feriepark - har været til salg gennem en årrække.

Den er bare ikke blevet solgt.

- Når man bor i Ry, som jeg gør, så ved man også, at denne her campingplads har været til salg over en længere periode, og at den ikke er solgt endnu, sagde Karina Kirk under byrådsmødet.

- Og så kan jeg godt være bekymret for, hvor vi ender henne, hvis den ikke bliver solgt? For hvis vi ender med et stykke jord, der ikke bliver solgt, og det så simpelthen bare lukker ned, så kan jeg godt være bekymret for handelslivet i Ry by, sagde Karina Kirk og slog fast, at hun støttede det konservative ændringsforslag og gerne ville gå videre med feriepark-planerne.

Men på Socialdemokratiets Andreas Tang-Brock kunne man forstå, at det manglende salg har at gøre med, at campingejeren slet ikke må sælge Holmens Camping i øjeblikket.

- Jeg bliver mødt med argumentet om denne her ulykkelige campingejer, der har haft den til salg i en årrække. Og det er jo fuldstændig rigtigt, for campingejeren har valgt at gå til en helt almindelig ejendomsmægler og har bundet sig til en klausul om ikke at måtte sælge til andre indtil denne her sag er afgjort, sagde Andreas Tang-Brock.

- Det vil sige, campingejeren er bundet, indtil vi tager en afgørelse her. Nu giver vi det fri, så campingejeren endelig kan komme ud til en campingmægler og rent faktisk få solgt sin campingplads til en engageret og nærværende campingfatter, der kan drive det her fremadrettet, sagde han.

Omkring 50 minutter, efter Torben Wallner præsenterede De Konservatives ændringsforslag, kaldte borgmester Frands Fischer til afstemning.

Ingen byrådsmedlemmer forholdt sig neutrale.

De i alt 11 medlemmer fra Venstre, Konservative og Nye Borgerlige stemte for, mens Martin Frausing Poulsen (DF) stemte med Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet, der med i alt 16 stemmer afviste ændringsforslaget.

Få sekunder efter blev også selve beslutningen om at tage det oprindelige projekt fra Landal Greenparks og Pantheon med videre bragt til afstemning, og her fordelte stemmerne sig på præcis samme måde.

Socialdemokratiets Malene Ringberg var fraværende, mens Thomas Cordtz som nævnt sad uden for salen på baggrund af sin inhabilitet.

Der er godt 6 mio. kr. i statslig støtte på vej til en en dobbeltrettet cykelsti langs Virringvej mellem Virring og Stilling. Det oplyste Transportministeriet i en pressemeddelelse fredag, hvor det beskrives, hvordan i alt 200 mio. kr. fra sidste sommers infrastrukturaftale er blevet udmøntet som støtte til cykelprojekter over hele landet.

Den dobbeltrettede cykelsti på 3,6 km skal anlægges langs den nordlige side af Virringvej og har et samlet budget på 12,2 mio. kr. Den skal forbinde Virring med Stilling og Skanderborg og bliver anlagt i asfalt med en bredde på 2,5 meter og en såkaldt skillerabat mod kørebanen, der som udgangspunkt skal være mindst 3 meter bred. Skillerabattens bredde kan dog reduceres ved enkelte ejendomme og forhindringer for at føre cykelstien forbi disse.

Som SkanderborgLIV beskrev tidligere på foråret, har byrådet søsat en idé om at udvide Hørning med et helt nyt bolig- og naturområde ved navn Sommerbæk-kvarteret.

Projektet er fortsat i den helt tidlige fase, og derfor skal der nu afholdes borgermøde som led i den tidlige dialog, som skal være med til at afgøre, om det nye kvarter til syvende og sidst skal blive til noget eller ej.

Mødet foregår på Bakkeskolen (Skolevej 2, 8362 Hørning) tirsdag den 14. juni fra klokken 17-19. Læs mere om borgermødet her - eller læs SkanderborgLIVs artikel om tankerne bag og planerne med Sommerbækkvarteret her.

Vi bliver lidt i Hørning og i afdelingen for kommunal borgerinddragelse, for to dage senere - nemlig den 16. juni - holder kommunen informations- og inspirationsmøde om en række nye, almennyttige seniorboliger, der skal bygges i Hørning midtby.

Tre boligselskaber er inviteret til at byde ind på det kommunale byggeri, og de vil på mødet præsentere deres ideer for de fremmødte, som har mulighed for at komme med input, inden selskaberne begynder det endelige arbejde med at tegne deres eget bud på et byggeri.

Du kan læse mere om mødet og melde dig til på kommunens hjemmeside.