Legesygt bugter betonen sig enkelte steder i lave, kurvede forhøjninger, og en pige på 3-4 år følger med sit løbehjul de stenhårde skvulp op og ned.

Under sin bedstemors opsyn holder pigen sig fra den 30-40 meter lange skateparks to ender, hvor det glatte, lysegrå underlag strækker sig opad i ramper med vandrette jernrør i toppen.

Hvis noget nogensinde har været tæt på at opfylde kriterierne for at blive taget til indtægt for at være faldet ned fra himlen, er det denne skatepark.

At klokken er lidt over ni en helt almindelig onsdag formiddag får den ikke til at være mindre iøjnefaldende i Hylkes overskuelige landsbymiljø, hvor der - med den matematik, vi kender fra coronakrisens incidenstal - nu er 242 skateparker pr. 100.000 indbyggere.

Altså - der er kun godt 400 indbyggere i landsbyen sydøst for Skanderborg Sø.

Et tal, der mest er dalet det seneste årti. Fra et udgangspunkt på 423 i 2010, efterfulgt af tre år oppe på tåspidserne med 431 indbyggere, var tallet i 2021 dalet til det mere jordnære 412.

Men vil man vide, hvordan én skatepark ender der, skal man have fat i netop dén af de 412, som har skaffet pengene til den.

- Der er ikke nogen, der bare giver os noget helt overordnet set, siger Rebecca Veilgaard Christensen.

Hun er formand for Hylke Landsbyråd. Og så er hun lige nu afgørende for, at de mange ideer og den store lyst til at udvikle landsbyen, som mange af dens indbyggere har, faktisk bliver omsat til virkelighed.

- Folk herude kommer selv med ideerne, og vi arbejder selv for at få det til at ske. For eksempel er der jo lige kommet en rigtig fed, ny legeplads ind i Skanderborg, siger Rebecca Veilgaard Christensen med henvisning til Sløngelpladsen i Byparken.

- Den energi, som kommunen lagde i det projekt, det ville de næppe lægge i en legeplads herude. Vi har dog søgt og fået midler af kommunens landsbypulje og fået flere gode råd af kommunens borgerguide, men initiativet og arbejdet står vi selv for, siger hun.

Ca. 1,8 millioner kroner - det er størrelsen på den pengesum, som Rebecca Veilgaard Christensen har fået fonde og puljer til at skyde ind i skateparken og i den moderne legeplads lige ved siden af.

Landsbyens foreninger har derudover givet 250.000 kroner til projektet.

De i alt godt 2 millioner har også været med til at opføre det overdækkede madpakkehus ved siden af legepladsen og til at udvide tennisklubhuset, så det nu er dobbelt så stort som tidligere.

Men to millioner kroner rækker ikke til en finansiering af den slags projekter fra a til å.

- Der er lagt masser af frivillige timer oven i. Jeg vil tro, at det løber op i en million kroner mere, hvis vi skulle ud at købe den arbejdskraft. På projektet med skateparken har den frivillige arbejdskraft i hvert fald dækket 400-500.000 kr., fordi vi blandt andet selv har stået for udgravningerne, fortæller Rebecca Veilgaard Christiansen.

Lige nu sidder hun på en af fire lænestole af europapaller uden for byens købmand og kigger mod skateparken på den anden side af Hylkevej, der med sin 1,5 kilometers længde stort set strækker sig fra byskilt til byskilt.

Indgangen til købmanden er et klejnt, mørkt vindfang med en opslagstavle. I fraværet af belysning under det lille tag må selv relativt unge øjne vente et halvt sekund på, at pupillerne udvider sig, før beskederne på den kan læses.

Vindfanget og købmanden vender vi tilbage til.

For efter opførelsen af skateparken, legepladsen, klubhuset og madpakkehuset er det faktisk den, der er tiltænkt at skulle være hovedrolleindehaver i det næste kapitel af landsbyens selvfortælling.

Men først en lille bid mere om Hylke.

Bag Rebecca Veilgaard Christensen ligger Hylke Skole, som kun har de tre første klassetrin fra 0. til 2. klasse er en del af landsbyordningen i Virring. Fra 3. klasse sendes børnene videre, typisk til Virring, og dermed går der kun i omegnen af 30-40 børn på Hylke Skole.

For få år siden var den truet af lukning, men den overlevede, fordi byen selv protesterede imod byrådets planer om en ny skolestruktur.

I forlængelse af skolen ligger børnehaven Tusindfryd. De yngste kan få lokal pasning af de to dagplejere, der for et års tid siden blev reduceret fra fire.

Pasningstilbuddet for de mindste bliver der ikke pillet ved, medmindre indbyggerne opsnapper en uventet medvind i den kamp, de i skrivende stund tager med kommunen om at få en stordagpleje.

Lige nu er det i skolen og i børnehaven - samt i foreningerne - Hylkes indbyggere møder hinanden. Men det bytorvslignende miljø, der efter planen snart skal gøre skateparken og legepladsen til en integreret helhed, skal skabe nye muligheder for at mødes.

Og det skal købmanden også.

- Den er rigtig vigtig for vores landsbyliv, siger Rebecca Veilgaard Christiansen om købmandsbutikken, som indbyggerne selv købte for fire år siden, fordi ingen andre ville købe den.

Efterfølgende ansatte de en købmand, som de aflønner, og som får hjælp i det daglige af indbyggere, der uden betaling stiller varer på hylderne og passer kassen.

- Den er jo et af vores store tandhjul i det maskineri, der gør, at tingene hænger sammen herude. At der er noget liv herude. Så vi gør, hvad vi kan, for at holde den i live, fortæller hun.

Til det formål har hun skrabet endnu en bunke penge sammen til Hylke. Senest 610.000 kr. fra en Realdania-pulje ved navn 'Underværker', som lægger sig oven på en pose penge fra kommunens landsbypulje samt penge fra en række andre fonde.

I alt omkring 1,1 million kroner har Hylke nu til byens næste projekt: Mødestedet.

Et arkitekttegnet samlingspunkt, der som en fysisk forlængelse af købmandsbutikken skal fungere som både café, kulturformidling og, ja, mødested.

- Vores butik kan noget helt andet end alle de store supermarkeder, man kører forbi på vej hjem fra arbejde. Vi kan jo ikke udkonkurrere en Føtex, men den kan være et samlingssted, og det er den jo allerede nu, siger Rebecca Veilgaard Christensen.

- Når man skal have fredagsslik fredag eftermiddag, er det jo her, man møder hinanden. Det er her, man melder sig til sommerfest og fællesspisning, og det er her, man går sammen om en borgerbuket til en begravelse, siger hun.

Mens hun taler, smækker en bildør på parkeringspladsen ved købmanden, og hun peger i retning af en mand, der få sekunder senere forsvinder ind i vindfanget.

- Du kan jo se, at det er der, folk går meget ud og ind. Og du har skolen og børnehaven lige herovre. Når folk har hentet deres børn, går de jo herover og handler, siger Rebecca Veilgaard Christensen.

- Men det er også her, de ældre generationer og dem, der ikke har børn i skole og børnehave, mødes. Købmandsbutikken er det sted, hvor vi mødes på tværs, siger hun og forklarer, at Hylkes indbyggere selvfølgelig også møder hinanden på tværs i andre sammenhænge - ved arrangementer, fællesspisning og i forsamlingshuset.

- Men med købmandsbutikken er det lidt mere den der daglige kontakt, som man får til hinanden som landsbyboere, siger Rebecca Veilgaard Christensen.

Det er den slags kontakt, der ofte både starter og slutter som hvordan-går-det-små-snak med en pakke rugbrød i hånden, hun og de andre involverede indbyggere vil give en mulighed for at blive til noget mere.

- Den der snak, man har - der får vi faktisk muligheden for at sætte os ned i en stol og købe en kop kaffe i stedet for at stå at snakke henover køledisken i et kvarter, som vi jo nogle gange gør, siger hun.

Hvordan mødestedet konkret kommer til at se ud, ved Landsbyrådets formand ikke endnu. Det bliver delvist op til arkitektfirmaet Cubo Arkitekter, som Hylke Købmandsforening og landsbyrådet aftalte, at de ville trække ind i projektet, hvis de fik de 610.000 kr. fra Realdania i kassen.

Men Rebecca Veilgaard Christensen forestiller sig med sikkerhed, at det gamle vindfang skal rives ned, og at den nye tilbygning kommer til - hvis Cubo Arkitekter kan se det for sig - at dække op mod 60 kvadratmeter.

- Det er jo lidt småt nu, og det er måske ikke lige nogen fryd for øjet, siger Rebecca Veilgaard Christensen med et nik mod vindfanget og breder så i en halv kropsvending armene ud mod pladsen, hvor hun sidder.

- Der skal stadig være en bygning, som man går igennem, når man skal ind til købmanden. Men i den skal der være cafémiljø, hvor man kan drikke kaffe, mens man kigger ud over byparken. Der skal være mulighed for at vise en kunstudstilling frem, for så er der også mange flere, der vil se den, end hvis man skal vælge at tage et sted hen for kun at se den, siger Rebecca Veilgaard Christensen.

- Men mødestedet skal også bruges til alle mulige arrangementer. Musik, foredrag, et møde for de frivillige i butikken. Man får de der ting inkorporeret i det daglige liv, så man kan blive en del af nogle arrangementer, uden man lige vidste, at de var der dén dag, siger hun.

Mødestedet skal dog ikke kun få de handlende til at forlænge deres butiksbesøg med hyggesnak og kaffe.

Selv om det er et selvstændigt mål at facilitere flere møder mellem indbyggerne i bedre rammer end for nuværende, er tanken også, at mødestedet skal kunne trække mønterne tættere på købmandsbutikkens kasse.

Som næsten efter det magnetiske princip, der uundgåeligt vil forene en positivt ladet pol med en negativt ladet pol, hvis de kommer tæt nok på hinanden, skal mødestedet helst betyde, at folk der kommer ned for at høre musik, se på kunst eller mødes med en ven, føler sig draget til også at købe en is, en marsbar eller en pakke figenstænger til ungerne, mens de er der.

Og så er vi tilbage ved den rolle som det helt store tandhjul i landsbyen, købmandsbutikken spiller. Det er i hvert fald den beskrivelse, Rebecca Veilgaard Christensen bruger.

Og skal man blive i den metafor, vil mødestedet give det store tandhjul et nyt ét at dreje sine tænder mod.

- Vores butik er jo, sammen med skolen og foreningslivet, vores hovedpunkter i forhold til at holde landsbylivet kørende. Derfor bliver vi nødt til hele tiden at tænke over, hvordan vi kan optimere den bedst muligt og gøre det attraktivt at bruge den, siger Rebecca Veilgaard Christensen.

- Vi arbejder hele tiden på at finde nye måder at udvikle og holde fællesskabet i gang på. At skabe noget liv. For det er jo det, der gør os bæredygtige. Både som købmand og som landsby, siger hun.

Landal Greenparks ønske om at omdanne Holmens Camping ved Gudenåen i Ry til en feriepark for købestærke outdoor-turister har delt vandene i området, siden nyheden om, at Europas største spiller i feriepark-branchen har forelsket sig i Ry, kom ud sidste år. 

Sagen deler også vandene blandt politikerne.

Et flertal af politikerne i kommunens økonomi- og erhvervsudvalg bestående af S, SF, R, DF og Enhedslisten har nu besluttet sig for, at de ikke vil sætte arbejdet med at lave en ny lokalplan for området i gang.  En lokalplan, som skulle bane vej for, at den gamle campingplads kunne blive lavet om til en feriepark med op mod 80 ferieboliger.

Den beslutning kan Venstres medlem af udvalget, Christina Bottke, ikke tilslutte sig.

- Et flertal af politikerne i udvalget har desværre stemt ferieparken ned. Jeg er én af de tre politikere i udvalget, som er klar til at gå videre med planlægningen af en feriepark, fordi jeg mener, at den kunne blive et stort aktiv for byen, siger hun.

Efter de seneste måneders offentlige debat om ferieparken i Ry, synes hun, at offentligheden skal have fuld adgang til behandlingen af sagen, så alle de politiske argumenter for og imod en feriepark i Ry, kan blive hørt.

Derfor har hun bedt samtlige 29 politikere i byrådet om at tage stilling til spørgsmålet om ferieparken under det åbne byrådsmøde mandag den 23. maj.

- Når jeg har brugt min ret til at sende sagen videre til byrådet, så er det både fordi, jeg synes, at offentligheden skal have mulighed for at høre alle argumenterne i en sag, som der har været stor opmærksomhed omkring. Og så håber jeg selvfølgelig, at nogle af politikerne i byrådet når at blive klogere i mellemtiden, siger Christina Bottke (V).

Hun og Karina Kirk fra Nye Borgerlige stemte under det seneste udvalgsmøde for, at planlægningen for en feriepark fortsætter. Konservatives Thomas Cordtz, som siden forslaget kom frem, har bakket op om ferieparken i Ry, fik ikke mulighed for at bruge sin stemme under udvalgsmødet. Det skyldes, at kommunens jurister fornylig har vurderet, at han er inhabil i sagen, da han sammen med familien driver en anden campingplads i Ry.

Borgmester Frands Fischer (S) har i modsætning til Christina Bottke (V) været skeptisk over for planerne om en feriepark i Ry fra begyndelsen.

Under den tidlige dialog om udviklingsprojektet har han især stillet spørgsmål til trafikafvikling, offentlig adgang og værdien af en feriepark for området.

De spørgsmål har projektudvikler, Flemming Therkelsen, forsøgt at svare på, men det har ikke overbevist ham om, at det er en god idé at erstatte den eksisterende campingplads med en feriepark.

- Jeg er under den proces, der har været, ikke blevet overbevist om, at det er en god idé. Vi har simpelthen for meget at miste, hvis vi laver plangrundlaget for campingpladsen om, og baner vej for byggeriet af en ny feriepark på grunden, siger Frands Fischer (S).

Han synes, at det er fint, at Christina Bottke (V) vil have sagen behandlet under et åbent byrådsmøde, men det får ham ikke til at ændre mening.

- Det er fint, at alle politikere får mulighed for at fortælle om deres bevæggrunde for at være for eller imod en feriepark i Ry under et offentligt byrådsmøde. Jeg er typen, som godt kan lide at sove i telt, og jeg synes, at vores campingpladser kan noget særligt. Det et værd af bevare og bakke om. Det er vigtigt, at man gør sig klart, at vi aldrig får en campingplads med sådan en placering i Ry igen, hvis vi nedlægger Holmens Camping, siger han.

Hvorfor er det vigtigere for dig at værne om en campingplads, som den nuværende ejer ønsker at sælge, end at skabe nye tilbud og udvikle turismen i Ry? 

- Kritiske røster vil nok sige, at jeg med min beslutning er med til at sætte Ry i stå, men jeg  tror ikke på, at Ry nogensinde løber tør for udviklingsprojekter. Området har været i vild vækst de seneste syv år, og der er mange engagerede borgere og udviklere, som vil noget med Ry. Jeg er godt klar over, at stedet har været til salg i flere år, men jeg tror nok, at der skal være en køber derude, som vil fortsætte med at drive campingplads på grunden, hvis den nuværende ejer ikke vil, siger han.

Fordelene ved at tiltrække flere helårsturister med en feriepark opvejer i hans øjne ikke ulemperne ved at slette en campingplads fra landkortet.

- For mig er det her ikke et fravalg af en feriepark i Ry. Jeg har intet imod ferieparker. Det er et tilvalg, som betyder, at vi også i fremtiden vil have forskellige campingpladser i Ry.

Betyder det, at du ville se positivt på det, hvis der eksempelvis skulle komme et nyt forslag om at etablere ferieparken ved golfbanen på Kildebjerg i Ry, som det er blevet foreslået af en privat borger i ét af de 77 høringssvar, kommunen har modtaget i sagen?

- Ja, det ville jeg nok være. Jeg har dog - ligesom administrationen i kommunen - stadig mine  betænkeligheder i forhold til, hvor realiserbart projektet er. Der er ifølge mine oplysninger ikke fundet en investorkreds, så projektet ville uanset hvad ryge meget langt ned i bunken med plansager i Skanderborg Kommune, siger han og henviser til, at der i øjeblikket er så meget gang i hjulene i Skanderborg Kommunes, at det er nødvendigt at prioritere benhårdt imellem sagerne. 

SkanderborgLIV har været i kontakt med udvikler bag Ry Feriepark, Flemming Therkelsen fra Pantheon, for at høre, hvad han siger til politikernes seneste beslutning om ferieparken. Han vil gerne vente med at udtale sig, til sagen har været behandlet i byrådet.

Torsdag i denne uge stemte Folketinget en større udvidelse af E45 mellem Vejle og Skanderborg igennem.

Frem mod 2026 skal hele strækningen på 38 kilometer fra Vejle N til Skanderborg S udvides, så den bliver sekssporet i stedet for firesporet.

Hvornår selve udvidelsen går i gang, vides ikke endnu, men allerede mandag den 23. maj begynder geotekniske undersøgelser, der skal kaste lys over underlaget og omgivelserne.

Skanderborg Museum vil sammen med  Vejle Museerne og Horsens Museum gå i gang med arkæologiske undersøgelser på strækningen efter sommerferien, og gøres der fund fra fortiden dér, kan vejarbejderne blive nødt til at vente på yderligere undersøgelser og udgravninger, før de kan køre maskinerne i stilling.

Måske vil det ikke ryste dig i din grundvold, men Skanderborg Kommune er med i den absolutte top, når man måler på kommunernes evne til at tiltrække og fastholde børnefamilier. Det viser en analyse, som ejendomsmæglerselskabet Home har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

En fjerdeplads indtager Skanderborg målt på det såkaldte flytteoverskud i procent, men kommunen må ifølge Home se sig slået af en top tre bestående af kommunerne Svendborg, Odder og Hillerød. Tjek selv tallene her.

En børnefamilie skal gerne kunne lægge lidt mere end to gennemsnitslønninger i kisten hver måned, hvis de skal kunne købe den gamle dommergård i Skanderborg.

Men har man til gengæld 10 millioner i rede penge liggende, kan man melde sig som byder på huset og den 5.477 m² store grund med direkte adgang til Lillesø. Man kan dog ikke være sikker på at få huset, blot fordi man har 10 millioner - for det er blot ved den pris, budrunden starter.

Har det interesse, skal man skynde sig, for sidste frist for at byde er den 31. maj. Læs mere om bygningen og muligheden for at byde her.

Mens dommergården mangler en køber, der kan gøre den til en arbejdsplads eller et mondænt hjem, mangler en kommende solcellepark en mark, den kan gøre til sit hjem. Et bud kunne være Sjelle i den nordlige del af kommunen, og derfor inviterer netop kommunen nu til borgermøde om solceller lige præcis dér.

Det foregår den 9. juni fra 16.30 til 17.30 på Den Fri Hestehaveskole, Langelinie 40. Læs mere og tilmeld dig på kommunens hjemmeside.

Det er lykkedes kommunen at sænke sin CO₂-udledning. Det viser en redegørelse, administrationen har udarbejdet.

Mens kommunen som virksomhed udledte lidt over 4.000 ton CO₂ i 2019, var det i 2021 lige under 4.000 ton.

I 2020 var udledningen endnu længere nede, men det tilskrives ifølge kommunens embedsfolk, at coronanedlukningerne, herunder særligt hjemsendelserne, reducerede de offentlige bygningers energiforbrug markant.

I Ry så højskolen for nogle måneder siden en fremtid med et ledigt forstanderkontor i øjnene, men nu er afløseren fundet. Det bliver Stefan Hollænder Kvamm, der samler depechen op efter Ole Toftdahls 14 år som forstander.

Stefan Hollænder Kvamm kommer fra en stilling som teamleder i Silkeborg Kommunes kultur-, idræts- og fritidsforvaltning.