Følsom.

Sådan beskriver udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden, Jens Øyås Møller, med ét ord den situation, som politikerne i kommunens Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalg lige nu befinder sig i.

Efter en længerevarende dialog med udviklerne bag to borgerdrevne svømmehalsprojekter i Galten og Ry skal de i juni træffe den endelige beslutning. Vil de bede byrådet om at afsætte kommunale midler til begge projekter, ét af projekterne eller ingen af dem?

- Frivillige kræfter har lagt en enorm mængde hjerteblod i de to projekter i Galten og Ry. Samtidig er der en større ombygning af Skanderborgs eksisterende svømmehal på vej. På hver sin side af bordet står udviklerne af projekterne, og imellem dem står politikerne, som står over for nogle meget vigtige strategiske overvejelser omkring udviklingen af fremtidens svømme- og fritidsfaciliteter i Skanderborg Kommune, siger Jens Øyås Møller.

Som repræsentant for Lokale og Anlægsfonden stillede han sig hverken på den eller den anden side af bordet, da han tidligere på foråret blev inviteret til møde på Fælleden i Skanderborg, hvor han sammen med politikerne blev præsenteret for de to ønskede svømmehalsprojekter i Galten og Ry og det kommende byggeri af Skanderborgs nye Vandvirke.

- Vi lægger ikke vores æg i nogen kurv. Som udviklingsfond for fremtidens fritidsfaciliteter forholder vi os nøgternt til de udviklingstendenser, vi ser lige nu. Derfor vil jeg ikke forholde mig til direkte til de projekter, der bliver diskuteret i Skanderborg Kommune lige nu, men jeg vil gerne bidrage til debatten ved at dele nogle af de tanker, vi lige nu gør os om fremtidens svømmefaciliteter, siger Jens Øyås Møller.

Han er udviklingskonsulent med speciale i udviklingen af fremtidens svømme- og fritidsfaciliteter - et emne som ikke kun er noget, der optager mange borgere i Skanderborg Kommune.

- Der er vildt mange kommuner, som er i gang med at se på deres svømmefaciliteter i øjeblikket. Der er også mange planlagte projekter på vej i en tid, hvor man rundt omkring i landets kommuner holder vejret, imens man følger med i de store prisstigninger i byggebranchen, for svømmehalsbyggerier er jo som regel noget, der er forankret i kommunen, siger han og tilføjer, at det er ret usædvanligt, at man i Skanderborg Kommune har tre lokale grupperinger, som selv vil finansiere svømmehals-byggerier vi lån, som de beder kommunen om at stille en garanti for.

Bestyrelsen i Skanderborg Svømmehal har allerede fået lovning på en kommunegaranti på knap 80 millioner kroner. En kommunegaranti, som skal bane vej for en større ombygning af kommunens eneste eksisterende svømmehal i Skanderborg. Bestyrelsen i Galten Svømmehal venter på svar fra kommunen vedrørende ønsket om en kommunegaranti på 73 millioner kroner til et svømmecenter på Klank, imens bestyrelsen i Ry Svømmehal venter på svar om, hvorvidt kommunen vil stille garanti for et lån på 10 millioner kroner til et Vandkulturhus ved Ry Hallerne.

- Der skal altså ikke findes kommunale anlægskroner til tre svømmehaller, men en meget stor del af den kommunale mavepine, når der skal opføres nye svømmefaciliteter,  er driften.  Svømmehaller er dyre og komplicerede at drifte, så man skal tænke sig rigtigt godt om, når man udvikler nye svømmefaciliteter i en kommune, siger Jens Øyås Møller.

- Minimér anlægssummen og driftsudgifterne ved at lave relativt få men fleksible bassinkvadratmeter. Det holder blandt andet udgifterne til vandrensning nede. Overvej også, hvordan I tiltrækker så mange betalende gæster i den offentlige åbningstid som muligt.

Sådan lyder rådene fra Lokale og Anlægsfonden ifølge Jens Øyås Møller i korte træk til alle dem, der i øjeblikket forsøger at knække koden og udvikle økonomisk bæredygtige svømmefaciliteter.

- Det er en meget udfordrende øvelse. Undersøgelser viser, at mange forskellige brugergrupper kan komme til at forstyrre hinanden og forringe hinandens oplevelse i bassinet, men det kan faktisk godt lade sig gøre at udvikle attraktive faciliteter ud fra devisen "less is more", siger Jens Øyås Møller og fortsætter:

- Et 25 meters svømmebassin er måske ikke et "must" for enhver svømmehal. Et lille kar med koldt vand, en lækker sauna med saunagus og et mindre varmtvandsbassin kan i sig selv være et kæmpe aktiv, som kan tiltrække mange forskellige brugere. Traditionelt er vores svømmefaciliteter blevet indrettet sådan, at de først og fremmest imødekommer konkurrencesvømmernes og foreningernes behov. Men har vi overhovedet brug for mere end ét konkurrencebassin i en kommune?, spørger han.

Når Lokale og Anlægsfonden, som blandt andet har støttet udviklingen af nye svømmefaciliteter i Ringkøbing, Vejen og Vejle med millionbeløb, er med til at udvikle fremtidens vandoplevelser, er fokus ifølge Jens Øyås Møller på meget andet end banesvømning.

- Vi ved, at sociale zoner er vigtige for både børn og voksne. Her kan varmt vand og saunaer udgøre en vigtig ramme omkring en form for hverdags wellness, siger Jens Øyås Møller .

I Lokale og Anlægsfonden er man i øjeblikket mere optaget af at udvikle inkluderende mødesteder, hvor alle uanset fysik, alder og socioøkonomiske forhold kan samles omkring aktiviteter i vandet end nye faciliteter til konkurrencesvømning.

- Vi har arbejdet tæt sammen med Danske Svømmebade og Dansk Svømmeunion for at blive klogere på danskernes forbrug af svømmefaciliteter. Der er et enormt potentiale i at udvikle flere faciliteter, som rammer på tværs af mange brugergrupper. Varmtvandsbassiner, som er designet til leg og tager hensyn til handicappede og mennesker med andre funktionsnedsættelser er eksempelvis meget interessante, siger han og tilføjer, at det også er vigtigt at holde sig for øje, at alle svømmehaller i et område ikke skal kunne det samme.

- Hvis man vil have det hele alle steder, bliver det rigtigt dyrt. Samtidig risikerer man, at man i et område kommer til at konkurrere om den samme type brugere og udhuler hinandens indtægtsgrundlag, siger Jens Øyås Møller.

Når Lokale og Anlægsfonden rådgiver kommunerne om, hvordan de kan gribe det an, når de skal udvikle fremtidens svømmefaciliteter, er anbefalingen ifølge ham også at se på mulighederne i det vand, som allerede er til stede i kommunen, før man går i gang med at udvikle nye tilbud.

- Her tænker vi ikke kun på indendørs faciliteter. I mine øjne er det i Skanderborg Kommune også oplagt at se på, hvordan man understøtter endnu flere aktiviteter i vandet i søerne. Hvem siger, at foreningssvømning og skolesvømning skal foregå indendørs i et 25 meters bassin året rundt? Man kan også få en våddragt på og lære at svømme i en sø. Hvis man derefter kan hoppe op i en varm sauna eller et vildmarksbad, er det måske ikke den værste måde at lære at begå sig i vand på, siger han.

Han synes, at Skanderborgs nye søbad, som Lokale og Anlægsfonden har støttet med 7,5 millioner kr. er et glimrende eksempel på, hvordan man kan udvikle nye oplevelser omkring det vand, som allerede er til stede i en kommune.

- Bybadet i Skanderborg emmer allerede af liv, og det understøtter flere former for vandaktiviteter året rundt. I andre kommuner, som eksempelvis Vejle og Ringkøbing, har man bygget traditionelle 25 meters svømmehaller om for at få dem til at appellere til en bredere befolkningsgruppe. Det kan man eksempelvis gøre ved at tilføje wellnessfunktioner i bassinrummet og dele de gamle bassiner op i mindre rum, siger han.

- Hvis vi ikke har lokale pasningstilbud til vores 0-2-årige, smuldrer fundamentet for livet i Hylke. Det er en vigtig del af fødekæden til landsbyens børnehave og skole og en vigtig parameter, hvis vi skal tiltrække flere børnefamilier.

Med de ord forklarer Emma Perriton årsagen til, at Landsbyrådet i Hylke vil have politikerne til at blande sig i en sag om antallet af pasningstilbud til de 0-2-årige i landsbyen.

Landsbyrådet vil have politikerne til at etablere en stordagpleje i byens multihus eller konvertere nogle af byens ledige børnehavepladser til vuggestuepladser, for at sikre at landsbyens yngste indbyggere ikke bliver sendt til nabobyerne for at blive passet.

Efter at sagen har cyklet lidt rundt i det politiske system, skal politikerne i kommunens Børne- og Ungdomsudvalg i juni tage endeligt stilling til, om de vil imødekomme ønsket fra landsbyen, selvom embedsværket i kommunen ikke vurderer, at der er behov for flere tilbud for 0-2-årige i Hylke.

- Ifølge de tal, vi har fået fra administrationen, er der ikke behov for at opnormere antallet af 0-2-årspladser i det område, som Hylke hører under. Derfor kommer den diskussion, som vi skal have i udvalget i juni til at handle om, hvorvidt vi er klar til at træffe en politisk beslutning om at hæve serviceniveauet i Hylke af andre årsager, siger udvalgsformand Trine Frengler (S).

Hun forstår godt bekymringerne i Hylke, som går på, at fødekæden til landsbyens skole og børnehave bliver brudt, når indbyggerne i området ikke i tilstrækkelig grad har mulighed for at få passet deres 0-2-årige i landsbyen. Det har indbyggerne ifølge Landsbyrådet i Hylke ikke haft, siden halvdelen af Hylkes fire dagplejere stoppede sidste sommer.

- Vi har forsøgt at få besat de ledige dagplejestillinger i Hylke, men det har - ligesom flere andre steder i kommunen - vist sig at være en meget svær opgave. Derfor er der flere, som bliver henvist til pasningstilbud uden for Hylke. Når det sker, er sandsynligheden for at forældrene bliver glade for det andet område og vælger at sende deres barn i børnehave og skole andre steder end i Hylke absolut til stede, siger Trine Frengler (S).

I 2020 vedtog byrådet efter en lang proces, hvor en lukning af landsbyskolen i Hylke blandt andet var i spil, at bevare den ensporede 0.-2. klasses landsbyskole, som med sine omkring 30 elever er kommunens suverænt mindste - og måske også mest sårbare - folkeskoletilbud.

- Det er ikke længe siden, at vi i byrådet besluttede, at vi ville bevare landsbyskolerne i Hylke og Bjedstrup. Det kræver, at vi både fra politisk hold og lokalt i landsbyerne gør, hvad vi kan for at sikre den nødvendige tilgang af elever til de små skoler, siger hun og tilføjer, at byrådet fornylig også har lavet en landdistriktspolitik med det formål at skabe de bedste vilkår for livet og udviklingen i kommunens 43 landsbyer.

Derfor kan hun godt følge argumentet fra Landsbyrådet i Hylke om, at politikerne bør se på andet end prognoserne for børnetallet i et helt skoledistrikt, når de skal vurdere, om der er behov for at gøre noget særligt for at oprette flere 0-2-årstilbud lokalt i landsbyen.

Inden politikerne i udvalget skal beslutte sig for, om de synes, at hensynet til landsbylivet skal vægte højere i det store kommunale pasningspuslespil, end det normalt ville gøre, har de bedt administrationen om at undersøge et par ting.

De vil eksempelvis gerne vide, hvad det koster at etablere en stordagpleje i Hylkes Multihus eller at konvertere nogle af Tusindfryds børnehavepladser til vuggestuepladser, og hvor lang tid det vil tage.

- Der er nogle centrale spørgsmål og mekanismer i det her, som vi vil vide mere om, før vi ser hinanden i øjnene i udvalget og beslutter, om vi er klar til at hæve serviceniveauet i Hylke, siger hun.

Tror du, at småbørnsforældrene i Hylke er de eneste i kommunen, som drømmer om, at få bedre muligheder for at få passet de yngste børn tættere på hjemmet?

- Nej, slet ikke.  Derfor kan det også godt være en lidt risky vej at gå, hvis vi som politikere går ind og blander os i den her sag og beslutter, at serviceniveauet skal hæves i Hylke. På den anden side kan man også argumentere for, at der gerne må være lidt forskel på vores landsbyer og byer, siger hun og understreger, at hun ikke har tænkt sig at tage endeligt stilling til noget, før hun har fået en fornemmelse af, hvad det vil komme til at koste kommunen, hvis der skal oprettes flere dagtilbudspladser i Hylke.

Museum Skanderborg inviterer i næste uge alle borgere, som går rundt med en lille arkæolog i maven med til museets tredje borgerudgravning.

Denne gang undersøger museets arkæologer med hjælp fra borgerne, hvad der gemmer sig under jorden i en firkantet lysning i Dyrehaven bag Skanderborg Bunkerne.

Her lå der under Anden Verdenskrig en træbarak med kontorer, der først blev brugt af øverstbefalende i den danske afdeling af Luftwaffe, og siden blev brugt til at huse tyske flygtninge.

Der er to gravehold om dagen fra den 23. - 27. maj, og udgravningen foregår under kyndig vejledning af museets arkæologer. Tilmelding er nødvendig.

Har du en ledig stund i weekenden den 21. - 22. maj eller tirsdag den 24. maj, kan du hjælpe kommunen med at indrette boliger til ukrainske flygtninge i det tidligere jobcenter på Bakkedraget i Hørning.

Udover hjælp til indretning er der også brug for genbrugsmøbler i god stand, så de små lejligheder i Hørning kan blive indrettet på samme måde som kommunens tidligere plejehjem, Søkilde i Ry, hvor mange af kommunens ukrainske flygtninge allerede er flyttet ind.

Læs mere om mulighederne for at hjælpe på skanderborg.dk

På lørdag den 21. maj indvier borgmester Frands Fischer (S) et anderledes byggeri i Skanderborg Kommune. Han har nemlig fået lov til at klippe den røde snor til et avanceret minigolfanlæg med madpakkehus, udsigtsplatform og acrylunderlag ved Klank i Galten.

Her har frivillige lagt mange tusinde timer i arbejdet med at få finansieret og etableret et minigolfanlæg, som kan danne rammen om internationale minigolfturneringer. Den slags anlæg findes der kun to af i Danmark.

Er du nysgerrig på anlægget, eller vil du bare være med til at fejre begivenheden, så bliver dagen fejret fra 9.45-14.00, og den røde snor bliver klippet klokken 10.20. Det skriver Galten-Skovby Minigolfklub i en pressemeddelelse.

Sidst men ikke mindst, har du også mulighed for at blive klogere på kommunens planer for et nyt kæmpebyggeri i den østlige del af Ry. Det sker, når kommunen torsdag den 19. maj  holder borgermøde om det kommende byggeri af ny skole og dagtilbud, samt en eventuel udvidelse af Ry Hallerne og et eventuelt byggeri af en ny svømmehal.

Under mødet kan du stille spørgsmål og komme med input og bemærkninger til forslaget og planerne, som SkanderborgLIV tidligere har beskrevet i den her artikel.

Mødet finder sted i Ry Hallerne fra klokken 17.00-18.30. Tilmelding er nødvendig.