Omkring 50.000 gæster besøger hvert år Ejer Bavnehøj, hvor de fra toppen af Genforeningstårnet kan skue langt ud over det østjyske landskab.

Stod det til Viggo Rasmussen, skulle turisterne fra tårnet også kunne se ned på fire elbiler blive ladet op på Ejer Bavnehøjs parkeringsplads - fra ladestandere, der hverken ville have kostet Viggo Rasmussen eller kommunen en klink.

Men det kan de ikke.

Og ingen af de turister, der i løbet af sommerhalvåret 2022 lægger deres vej forbi Genforeningstårnet, kommer til at kunne sætte et strømkabel i deres elbil på bakketoppen, mens de nyder udsigten, vandrer i området eller spiser deres medbragte frokost.

Kommunen har nemlig, som vi skal vende tilbage til, sagt nej.

- Der er gået udbudsjura og politik i det. Og turisterne de må så selv om det, siger Viggo Rasmussen, formand for foreningen Ejer Bavnehøjs Venner, der driver turistattraktionen.

Det har foreningen gjort de seneste 22 år, og i løbet af de mere end to årtier har Genforeningstårnet og Ejer Bavnehøj undergået store forandringer.

Selv har han som formand ad åre samlet 15 mio. kr. ind til at forny stedet som turistattraktion, og med en kommunal finansiering på 187.000 kr. om året lever stedets udvikling i høj grad af frivilligt arbejde, handlekraft og initiativrigdom.

Lige nu sidder Viggo Rasmussen i skarp forårssol ved et bordebænkesæt på Ejer Bavnehøj. Bag ham har to turistbusser hver 30-40 grå-hvide frisurer i solskærm og sandaler for kort tid siden forladt parkeringspladsen, og skråt overfor ham sidder Jørgen Lund Christiansen.

Han er formand for foreningen Vestermølles Møllelaug, der driver en anden af kommunens velbesøgte turistattraktioner, Vestermølle.

I efteråret 2021 så begge formænd uafhængigt af hinanden den samme annonce fra elselskabet Aura i Uge-Bladet Skanderborg.

I annoncen efterlyste Aura bud på, hvor i kommunen der manglede ladestandere til elbiler. I et udslag af den initiativrigdom og handlekraft, der er med til at udvikle Vestermølle og Ejer Bavnehøj slog de to foreningsformænd til, og i november kom der svar fra elselskabet.

Både på Vestermølle og på Ejer Bavnehøj tilbød Aura at sætte ladestandere med fire udtag op uden modregning. Ladestandere, som Aura ville tjene penge på, hver gang de fremover blev betjent af en turist.

Men så gik der, som Viggo Rasmussen formulerer det, 'bureaukrati og politik i det'. En udlægning af forløbet, som Jørgen Lund Christiansen deler.

Med et færdigt tilbud fra Aura i hånden gik begge formænd til kommunen, som ejer jorden under både Genforeningstårnet og Vestermølle.

Og mens de første svar fra administrationen ifølge Jørgen Lund Christiansen og Viggo Rasmussen tilkendegav, at man ville skynde sig at komme i gang med Aura, ændrede kommunikationen senere karakter.

- Tilbuddet sendte jeg til klimaafdelingen i kommunen, som sendte det til Vej og Trafik, og så gik jeg ud fra, at det var noget, vi bare skulle have gang i. Men nej, så gik der vej- og trafikingeniør i den, siger Viggo Rasmussen, formand i Ejer Bavnehøjs Venner, og fortsætter:

- Uha, så skulle der laves en strategi. Og efter strategien skulle der laves et kommissorium. Og så skulle det behandles politisk, og så skulle der lægges en plan. Altså, kan du høre retorikken?

I midten af januar 2022 fik Jørgen Lund Christiansen påbud fra kommunen om, at han ikke skulle gå videre med tilbuddet fra Aura, da Vestermølle i stedet skulle indgå i et fælles udbud om ladestander-infrastruktur i hele Skanderborg Kommune.

Samme melding modtog Viggo Rasmussen fra Ejer Bavnehøjs Venner.

Det er kommunen i sin gode ret til at bestemme, da Vestermølle og Ejer Bavnehøj som nævnt ligger på kommunalt ejet jord.

Men det ærgrer Jørgen Lund Christiansen og Viggo Rasmussen, at kommunen har valgt at gøre brug af den ret til at stille sig mellem dem og et tilbud om gratis ladestandere.

- Vi ville gerne sige ja til det her tilbud. Aftalen var oven i købet skruet sådan sammen, at hvis der kom nogle andre med et bedre tilbud i mellemtiden, så kunne vi tage imod det i stedet. Jeg har snakket med det selskab, der har den største markedsandel på området, og de ville have 80.000 kr. for at sætte to ladestandere med fire udtag i jorden ude hos os. Det er da en stor forskel i forhold til slet ikke at betale noget, siger Jørgen Lund Christiansen, formand for Vestermølle Møllelaug.

Ligesom Viggo Rasmussen har han siden Møllelaugets stiftelse i 2004 stablet adskillige millioner kroner på benene - mellem 30 og 35 fortæller han - til udvikling af Vestermølle.

Viggo Rasmussen fortæller, at han for to år siden var i dialog med Aura, dengang blot som helt almindelig kunde uden et særtilbud.

- Der var prisen knap 100.000 kr., siger Viggo Rasmussen.

Når de to ærgrer sig over den glippede mulighed for gratis ladestandere, er det ikke kun, fordi de er frustrerede over at måtte sige nej til et slagtilbud.

Det handler lige så meget om, at de som ansvarlige for driften af to af kommunens bedst besøgte kulturinstitutioner hellere i går end i morgen ville være klar med god service til det stigende antal elbil-ejere, der besøger de to attraktioner.

Og mens de med Auras tilbud kunne have haft ladestandere oppe at køre i januar 2022, bliver det med kommunens udbud sandsynligvis tidligst et år senere.

Under alle omstændigheder bliver det først, når turist-højsæsonen i sommeren 2022 er overstået, fordi kommunens udbud først bliver sendt ud i august eller september i år.

- Imens bliver der ved med at komme folk, der gerne ville have ladet deres bil op, og vi får mails om det og alt muligt. Det kunne have været der, og det ville ikke have kostet en krone for nogen af os. Nu er det sat i stå, og så må vi jo se, siger Jørgen Lund Christiansen.

I den kommunale administration forstår Brian Nielsen godt de to foreningsformænds ærgrelse.

Han er ingeniør i kommunens Vej- og Trafikafdeling, og han forklarer, at kommunen af strategiske og økonomiske årsager ikke ville lade Ejer Bavnehøjs Venner og Vestermølle Møllelaug tage imod tilbuddet fra Aura.

- Vi får den forespørgsel fra Ejer Bavnehøjs Venner og Vestermølle Møllelaug, om de må sige ja til de tilbud, de har fået fra Aura. Og det synes vi fra administrationen måske ikke er den bedste løsning, siger Brian Nielsen og forklarer videre:

- Det er ikke sikkert, at vilkårene i den aftale ville være de mest gavnlige for kommunen på lang sigt. Og vi vil også gerne have styr på, hvem der sætter ladestandere op hvilke steder i kommunen.

Én ting er kommunens behov for at have hånd i hanke med ladestander-infrastrukturen.

Noget andet er, at kommunen i forbindelse med udbuddet også gerne skal have de interesserede operatører til at sætte ladestandere op på såvel de mindre attraktive som de meget attraktive lokationer i kommunen.

Med andre ord lyder kommunens rationale, at vil man som operatør gerne have lov til at sætte offentligt tilgængelige ladestandere op, hvor der kommer mange betalende bilister, må man også forpligte sig til at stille offentligt tilgængelige ladestandere op, for der kun kommer få mennesker.

Og dér anser administrationen Ejer Bavnehøj og Vestermølle for at være to så velbesøgte steder, at de ganske enkelt er for attraktive til ikke at have med i et samlet udbud, forklarer ingeniør Brian Nielsen.

Uden dem har kommunen mindre at forhandle med, når operatørerne skal lokkes til også at opstille ladestandere ved f.eks. et plejehjem eller

- Det er ikke sikkert, at en ladestanderoperatør synes, at det er en lige god forretning alle steder. Økonomisk set for kommunen mente vi, at det var en fordel at holde lidt igen (med tilbuddet fra Aura, red.), i stedet for at vi tog nogle af de steder, som tydeligvis er en god forretning, ud af udbuddet. Vi får mere ud af Ejer Bavnehøj og Vestermølle, når de er med i det samlede udbud, der kommer til efteråret, siger Brian Nielsen.

Den argumentation fra kommunen er ikke ny for Jørgen Lund Christiansen og Viggo Rasmussen.

- De store steder skal trække de små hjem rent økonomisk. Men overfor det står jo, at vi kunne have haft ladestandere fra årets begyndelse. Og så havde man haft et rigtig godt erfaringsgrundlag fra Ejer Bavnehøj og Vestermølle, når kommunen skulle i gang med et udbud, siger Jørgen Lund Christiansen, der dog har forståelse for at kommunen skal have ladestandere sat op mange steder.

- Men vi kunne have fået nogle erfaringer ved at lave et pilotprojekt hos os, og det kunne jo have været til stor nytte, for vi skulle sikkert også nok have lavet nogle begynderfejl. Det kunne vi have lært af og fortalt om, og vi kunne have gjort det, uden det kostede en krone, siger han.

Viggo Rasmussen stemmer i.

- I stedet springer man ud på dybt vand, og nu er det så tilbage i køen for os, siger Viggo Rasmussen og fortsætter:

- Det er er bare lidt ærgerligt, at kommunen ikke har haft mere mod og kreativitet til at sige, 'så lad os bare prøve at komme i gang'. Frem for at gøre det så bureaukratisk tungt. Det ærgrer mig lidt, at kommunen ikke har grebet den hånd, vi har strakt ud og haft en lidt mere imødekommende attitude. Vores intention er helt grundlæggende at byde folk velkommen frem for at sige, at her skal du ikke komme med din elbil.

Samtidig frustrerer det begge foreningsformænd, at bureaukratiet og kommunens politiske strategier ender med at spænde ben for det, der ifølge Jørgen Lund Christiansen og Viggo Rasmussen er et eksempel på den energi, der er med til at drive deres respektive kulturinstitutioner fremad.

- Når vi, to af de institutioner i kommunen, som i den grad er bygget på borgerinitiativ og virkelyst og titusindvis af gratis, frivillige arbejdstimer og alle de mange millioner, vi har skaffet, at så bliver det overladt til et spørgsmål om, at det er på kommunal ejendom. Og så har du jo balancen mellem, om det er ejendomsbesidderen eller kommunen, der afgør, om initiativer er rimelige eller ej, siger Jørgen Lund Christiansen.

Møllelaugets formand kan dog trøste sig med, at han ved, at kommunen kommer til at sætte ladestandere op ved Vestermølle.

Stedet er nemlig blandt de i alt 80 offentlige bygninger, som kommunen ifølge den såkaldte ladestanderbekendtgørelse er forpligtet til at opsætte ladestandere ved. Dog er deadline først den 1. januar 2025.

- Situationen er jo, at vi har ikke de anlæg, vi kunne have haft nu. Vi spørger jo os selv, om vi så bliver tvunget til at tage den løsning, der vinder udbuddet, og er den så dårligere, end det vi kunne have fået? Det ved vi ikke noget om, siger Jørgen Lund Christiansen.

Viggo Rasmussen må, modsat Jørgen Lund Christiansen, sætte sin lid til, at Ejer Bavnehøj på grund af sine anselige besøgstal for det første er selvskrevet til at være med i et kommunalt udbud, og at ladeoperatørerne sekundært er interesserede i at byde ind på netop den lokation.

Ladestanderbekendtgørelsen forpligter nemlig ikke kommunen til at opsætte ladestandere for foden af Genforeningstårnet.

- Det er bare ærgerligt, at der ikke er mere vilje til at tage imod den hånd, vi strækker frem. Vi får pt. 187.000 kr. om året for at drive hele stedet. Det er alt, og hvis det ikke var suppleret af frivillig arbejdskraft, kunne kommunen kun få slået græsset herude. Så kom nu. Vi har reageret på den annonce, og det har kommunen jo ikke, siger Viggo Rasmussen fra Ejer Bavnehøjs Venner.

- Vi accepterer selvfølgelig juraen og det politiske spil. Men hvorfor kunne vi ikke gøre det her sammen, lave et pilotprojekt eller et eller andet og så finde ud af nogle betingelser med leverandøren, siger han.

Når der ved de kommende forhandlinger om kommunens budget for de næste fire år skal findes penge til flere nye daginstitutioner, vil det være smart at placere nogle af de nye børnehavepladser i skoven.

Det er nemlig både billigt, sundt for børnene og mere fleksibelt for kommunen, hvis det kraftigt stigende børnetal pludselig skulle stagnere.

Det mener Birgitte Majgaard, byrådsmedlem for De Konservative og næstformand i Børne- og Ungeudvalget.

- Vi står og skal have bygget et hav af børneinstitutioner. Og så er spørgsmålet, om det ikke er nu, vi skal i gang med de her skovbørnehaver, siger Birgitte Majgaard.

Særligt i en tid, hvor økonomien - og ikke mindst byggebranchen - presses af prisstigninger, og børnene i den pasningskrævende alder ikke ser ud til at blive færre, ser den konservative udvalgsnæstformand skovbørnehaver som mere end blot et naturpædagogisk alternativ til de mere konventionelle børnehaver.

- Det er klart, at det er jo billigere at bygge noget af træ eller moduler end af mursten, siger Birgitte Majgaard, der fortæller, at hun for tre år siden fik et tilbud af virksomheden Jytas i Galten, der laver pavilloner f.eks. til daginstitutionsformål.

- De kunne lave en børnehave, der opfyldte kravene til 40 børn for to millioner eksklusiv moms, tilslutninger, strømføring, køb af grund, og hvad der ellers er af udgifter, siger Birgitte Majgaard.

Hun kender dermed ikke et bud på en eksakt pris. Det gør heller ikke administrationen i kommunen på stående fod, når man spørger dem.

Men til sammenligning blev der ved det seneste budgetforlig afsat i alt 31,5 mio. kr. til byggeriet af en ny daginstitution i Gl. Rye og 29,4 mio. kr. til byggeriet af børnehuset Horsegaard i Galten.

Muligheden for en prismæssig gevinst for kommunen er dog ikke den eneste fordel, Birgitte Majgaard fra De Konservative ser i en eller flere skovbørnehuse i lidt lettere konstruktioner end mursten.

- Vi ved jo heller ikke, om det her store pres på daginstitutionerne fortsætter. Det går jo lidt op og ned, så i stedet for at forbygge sig i en masse permanente børnehavebygninger, så er pavillonbyggeri, som man enten køber eller lejer i for eksempel ti år, måske en god løsning, som både er bæredygtig, økonomisk og god for børnene på én gang, siger hun.

Hverken De Radikale eller Socialdemokratiet tillægger imidlertid skovbørnehaverne det samme potentiale til at kunne være med til at løse kommunens udfordringer på børnepasningsområdet.

- Jeg synes, at det, som De Konservative kommer med, og også den økonomi de kommer med, er langt fra ordentlige forhold for børnene. Det er et forslag om at opføre børnehaver til et økonomisk grundlag, som ligger mange millioner fra det, vi normalt synes, at vi skal bygge børnehaver for, siger Anne Heeager, medlem af Børne- og Ungeudvalget for Radikale Venstre.

Hun mener ikke, at vi i Danmark har et klima, der egner sig til, at de yngste børnehavebørn omkring treårsalderen kan være ude en hel dag.

- Nogle gange skal man huske, hvad det er for et land, vi lever i. Det kan godt lyde meget idyllisk med skovbørnehaver, men ned til tre år - det er nogle ret små børn i et ret barskt vejr, siger Anne Heeager, der på et helt generelt plan gerne vil "være med til at fremme, at børnehavebørnene kommer meget udenfor".

- Men jeg kan ikke være med til at lave discountløsninger på bygningerne til børnene. Og det er faktisk det, jeg synes, at De Konservative vil. Jeg ser det helt klart som en spareøvelse, og reelt vil du få en barak at være i, med den økonomi de vil sætte af. Og det vil være virkelig dårlige indeforhold i forhold til det, vi ellers tilbyder børnene i dag, siger Heeager.

Lige præcis bygningernes kvalitet og robusthed er noget af det, De Konservative ikke har lagt sig fast på endnu, og Birgitte Majgaard har derfor taget initiativ til, at Børne- og Ungeudvalget skal se på forskellige modeller til forskellige priser og diskutere, hvad der eventuelt måtte være en gangbar løsning.

Men den konservative udvalgsnæstformand understreger, at også hun og partiet har en grænse for, hvor interimistiske de fysiske rammer må blive.

- Vi skal finde ud af, hvordan vi egentlig overhovedet definerer en skovbørnehave. For det er ikke det samme billede, vi alle i udvalget har af det. Nogle tror, at jeg mener sådan noget med en bålhytte og et hul i jorden og en skovl til at gå på toilettet, men det er bestemt ikke sådan noget, jeg er ude i, siger Birgitte Majgaard, der siger, at hun har set forskning, der viser, at en tilværelse i en skovbørnehave er sundt for børnene.

- For mig er en skovbørnehave ikke bare en lillebitte skurvogn med et toilet i den ene ende. Jeg tænker, at det skal være bedre end det. Noget, hvor der er en stue, man kan gå ind på om morgenen, og hvis det regner meget, og hvor der er nogle ordentlige toiletforhold, siger hun.

Fra sin borgerlige kollega i Børne- og Ungeudvalget, Miriam Lund Rahbek fra Venstre, får Birgitte Majgaards forslag opbakning - særligt for potentialet til at skære ned på de kommunale udgifter.

- Jeg synes, at hele ideen med skovbørnehaver er fantastisk, siger Miriam Lund Rahbek.

- Og ikke mindst kunne det være interessant, hvis der kunne være noget at spare, siger hun.

Men spareøvelsen må ikke gå for hårdt ud over de fysiske rammer, mener Venstres udvalgsmedlem.

- Jeg synes, at den er svær. Jeg kan sagtens følge Anne Heeager, og jeg mener også, at man bør sørge for en vis kvalitet, for vind og vejr er bare ikke altid med os i Danmark. Så det er vigtigt, at man har muligheden for at trække indenfor, når det er minusgrader, siger Miriam Lund Rahbek.

- Men bygningen er klart noget, der vil kunne spares på, og børnene vil jo have tøj med til at være ud i al slags vejr, siger hun.

For bordenden i udvalget sidder Trine Frengler fra Socialdemokratiet, og hun er i princippet ikke skeptisk overfor at anlægge børnehaver i naturområder under mere interimistiske forhold end i de børnehaver, de fleste vil have stiftet bekendtskab med.

Til gengæld er hun ikke så sikker på, at det rent faktisk vil spare kommunen de helt store udgifter.

- Vi undersøgte det faktisk i forbindelse med arbejdet med en ny skole- og dagtilbudsstruktur for nogle år siden. Dengang viste det sig, at det faktisk ikke bliver væsentligt billigere at lave en skovbørnehave, fordi der er så mange regler og krav, siger Trine Frengler.

- Det kan godt være, at man kan få en pavillon til x antal kroner, men du skal stadig lave en lokalplan, lave byggesagsbehandling og føre strøm og så videre, siger hun og understreger, at hun "bakker 100 pct. op om tanken om at børn er meget uden døre".

Udvalgsformanden fra Socialdemokratiet er dog indstillet på at se nærmere på, om skovbørnehaver kan blive en del af det kommende budgetforlig.

- Det er ikke så enkelt, og hvis det var meget billigere, havde vi simpelthen lavet skovbørnehaver for længst. Men nu har vi bedt om at få kigget på det frem mod budgetforhandlingerne og vores næste udvalgsmøde i juni, så det er ikke, fordi vi bare vil sparke det til hjørne, siger Trine Frengler fra Socialdemokratiet.