Efter to års corona-aflysninger er I nu i fuld gang med forberedelserne til den første "rigtige" Smukfest siden 2019. Hvordan går det?

- Planlægningen af den her festival har været i gang ualmindeligt længe, og vi har været igennem en stor del af planlægningen op til de to aflyste festivaler i 2020 og 2021. Alligevel er det på mange måder en mere kompleks opgave end tidligere år. Når vi aflyser en festival, kan vi ikke bare gå hjem og møde ind et år senere for at hive den gamle plan op af skuffen. Alt skal genforhandles og genbekræftes, og der skal laves mange nye aftaler på bagkant af en corona-tid, hvor mange ting i vores samfund har forskubbet sig. Det påvirker også den festivalverden, vi navigerer i.

Hvad er det for nogle forskubbelser?

- Lige nu er vores største fokusområder vores leverandørside og den specialiserede arbejdskraft, som vi eksempelvis bruger i forbindelse med håndteringen af vores scener. Mange af de folk, som tidligere har arbejdet i koncertbranchen, er under corona-nedlukningerne søgt over i andre brancher for at få smør på brødet. Vi arbejder på at skaffe den nødvendige arbejdskraft, og det skal nok gå. Det er bare noget, vi bruger lidt ekstra krudt på i år.

Lige nu foregår der nogle forfærdelige ting i Europa, som påvirker mange andre ting i vores samfund. Det kan også få betydning for os i en tid, hvor det gælder om at få nogle varer hjem, så vi er klar til at holde fest for 60.000 mennesker i august. Vi har heldigvis nogle dygtige folk, som har årtiers erfaring i at navigere i den slags. De sidder og tænker sig rigtigt godt om i de her dage. Der har været alle mulige forskellige vilkår for at lave festival gennem de over 40 år, Smukfest har eksisteret. Selvom vilkårene i 2022 på mange måder er helt specielle, skal vi nok få det løst.

Efter aflysningen sidste år fik I lov til at arrangere fem mindre arrangementer i Skanderborg og skabe et mødested for de frivillige i festivalskoven sommeren over. Dengang sagde du, at Klubhuset og Småfesternes vigtigste formål var at dyrke og styrke fællesskabet mellem de frivillige, så det bestod.

Hvordan står det så til med frivilligheden efter tre år uden Smukfest?

- Når jeg i dag tænker tilbage på aflysningerne og den periode, vi var igennem efter dem, var den præget af store bekymringer i forhold til fastholdelsen af de frivillige medhjælpere, som er kernen i vores virksomhed. Uden frivillige har vi ingen festival, og vi vidste ikke, hvad der ville ske med os som mennesker og med foreningssamfundet efter så lange perioder, hvor muligheden for at dyrke det store fællesskab enten var væk eller stærkt begrænset.

Det har krævet meget kommunikation og stor fleksibilitet fra vores ansattes side at fastholde den tætte kontakt med vores medhjælpere. Heldigvis har Staten med lønkompensations-pakkerne hjulpet os med at bevare vores arbejdsplads - og dermed at holde hånden under hele vores frivillig-organisation. Alle vores ansatte har været optagede af at få skubbet så mange frivillige som muligt med os over på den anden side efter corona. Lige nu er vi ved at fylde medhjælperholdene op, så vi har de 15.000 frivillige, der skal til, for at afvikle årets festival, og der er ingen alarmklokker, der ringer.

Jeg oplever faktisk, at folk i kølvandet på corona er blevet endnu mere bevidste om værdien af det fællesskab, som er så afgørende for festivalen. Når man pludselig tager os ud af ligningen, som det er sket de seneste to år, kommer det virkelig frem, hvad det betyder for det omgivende samfund og store dele af foreningslivet, at vi er her og bidrager til økonomien og fællesskaberne mange andre steder end på festivalpladsen. Selvom det har været op ad bakke en gang imellem synes jeg også, at vi igennem vores fælles talerør for landets festivaler langt hen ad vejen er lykkes med at få beslutningstagerne på Christiansborg til at forstå og anerkende, hvor meget de danske foreningsfestivaler bidrager med.

Smukfest endte også med at være den festival i landet, som fik udbetalt flest millioner gennem corona-hjælpepakker. Betyder det, at I er sluppet igennem aflysningerne, uden at det er gået ud over økonomien?

- Nej, ikke helt. Når vi fik flest millioner udbetalt, skyldtes det, at vi er den festival i landet, som har flest danske musikere på lønningslisten. Ordningen har været skruet sådan sammen, at vi i høj grad har været statens forkontor og sendt en stor del af beløbet videre til de kunstnere, som skulle have optrådt på vores festivaler. Corona har kostet os nogle penge, og vi har belånt nogle af vores aktiver for at dække det hul, der er opstået. Nu er vi optagede af at få reetableret vores egenkapital, så den kan komme tilbage på samme niveau som tidligere.

Regner I med, at folk vil have så stort et opsparet behov efter to års aflysninger, at de vil lægge endnu flere penge i barer og madboder, end de plejer at gøre?

- Det er svært at spå om. Da vi holdt vores Småfester sidste år, havde folk i den grad taget spenderbukserne på. Spørgsmålet er, hvor meget vi kan bruge det som en indikator for, hvad der kommer til at ske på Smukfest 2022, men vi har i hvert fald gjort, alt hvad vi kunne for at skabe rammen om et kæmpebrag af en festival i år.

Hvad indebærer det?

- Vi har jo haft premieren på vores nye Bøgescene i ærmet siden 2020. Den er selvfølgelig årets helt store nyhed og noget af det, der kræver en del forberedelse. Faktisk begynder vi allerede at bygge den nye scene op i Bøgeskoven i Kristi Himmelfartsferien. Når vi stiller den op i skoven, tæller skovcentimeterne mere end alt muligt andet, og så er det godt at have lidt ekstra tid til at rette teltdugen til og finde ud af, om der skal laves flere tilpasninger.

Den nye scene kan bære op mod 60 ton scenegrej, imens den gamle kunne bære 12 ton, så det er en kæmpe forandring, som blandt andet betyder, at vi kan tage imod hele den sceneopsætning, som store stjerner som Justin Bieber, der optræder onsdag, kommer med.

I forbindelse med udvidelsen af scenen har vi også udvidet området foran scenen og skabt et bedre flow på pladsen. Alt i alt betyder det, at der fremover kan være 40.000 mennesker i området omkring Bøgescenen imod 30.000 tidligere år. Da vi i år kan lukke 5.000 flere gæster ind på festivalpladsen, kommer der også til at ske udvidelser i madområder og barer. Her lukker vi et par af vores store, gamle restauranter og erstatter dem med madtorve i Streetfood-stil med et bredere udvalg af mad.

Det lyder som om, I får nok at at se til. Betyder det , at I begynder at stille op i festivalskoven tidligere end normalt i år?

Nej, det rækker vores tilladelser ikke til. Der skal bygges til og laves ændringer flere steder, så der bliver tryk på, men vi skal nok nå det hele, selvom vi traditionen tro ikke går i gang med at stille andet op i skoven end den nye Bøgescene, før seks uger inden festivalen går gang.

- Den går ikke med en nedlukning mere. Vi går i gang med at leje grej ind til festivalen nu.

Sådan tænkte festivalleder Lasse Mortensen, flere måneder før statsministeren i januar afsluttede sin genåbningstale med en sætning, som faldt på et tørt sted – ikke mindst blandt hans marginaliserede festivalpublikum.

- Foran os venter en sommer med krammet tilbage, samvær, koncerter, fester og festivaler igen. Alt dét, som mange af os har savnet, sagde Mette Frederiksen.

Og det gør der.

Fra den 7.–9. juni danner Sølund Musik Festival rammen om et længe ventet møde imellem mange tusinde mennesker med psykiske og fysiske handicaps og deres hjælpere i Landsbyen Sølund i Skanderborg.

- Vi havde allerede startet motorerne op, da Mette kom med den besked. Gudskelov for det, for det betød, at vi var meget hurtigt ude af starthullerne. Det glæder vi os over i de her dage, hvor der åbenbart er en hel masse, som synes, at de skal lave arrangementer på samme tid som os. Alle er ude at kradse i jorden for at finde telte, gulve, toiletvogne og alt det, man skal bruge til sådan et arrangement, siger Lasse Mortensen med et grin.

Der er flere årsager til, at han nu næsten ikke kan vente længere på at få lov til at dele kram og håndtryk ud til de mange trofaste festivalgæster, for hvem Sølund Musik-Festival er et af årets største højdepunkter.

- Vi har at gøre med en gruppe mennesker, som ikke har overskud til selv at arrangere en skovtur i Dyrehaven eller en parmiddag, når verden lukker ned omkring dem. Depressionerne er væltet ud af skabet i takt med, at alt det, der har været arrangeret for dem, og som de har været vant til at komme til i årevis, er blevet aflyst. Mon ikke vi er mange, der kommer til at springe endnu mere rundt af glæde, end vi plejer, siger Lasse Mortensen.

På en måde kunne han godt tænke sig, at han kunne lukke øjnene i nat og vågne op til en grydeklar festival i morgen.

- Det er lidt nervepirrende for tiden, hvor vi konstant forsøger at afsøge markedet og holde øje med de prisstigninger, der vælter ind over os. Jeg har det rent ud sagt af H til med, at jeg har været nødt til at sætte priserne op på ting som burgere og fadøl. Vores publikum har i forvejen ikke for mange penge at gøre med, men hvad skal jeg ellers gøre? Jeg kan jo ikke trylle, siger Lasse Mortensen.

Oksekødsprisernes himmelflugt har indtil videre fået ham til at hæve prisen på en burger fra 60 til 75 kroner, imens fadølspriserne også får et lille nøk opad for at hjælpe til med at holde priserne på populære retter som pomfritter og frikadeller nede i et rimeligt leje trods markante prisstigninger på olie, svinekød, gas og el.

- Der er heldigvis ikke mange af de ting, vi skal bruge for at holde festival for op mod 17.000 mennesker, som decideret er en mangelvare, så det skal nok gå. Vi satser også hårdt på at få de tusind liter fritureolie hjem, som vi skal bruge, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at alt det, der sker omkring os ude i verden lige nu, gør planlægningen af årets festival en tand mere spændende end vi kan lide, siger Lasse Mortensen.

Siden han gik i gang med at opdatere prislisten for første gang, har han hævet prisen på en burger med fem kroner tre gange, så de frivillige skiltemalere får nok at se til, når de møder ind og tager hul på forberedelserne til årets festival sidst i maj.

Det samme kommer ifølge Lasse Mortensen sikkert til at gøre sig gældende for de frivillige i festivalens datingtelt.

For et år siden, da vi på SkanderborgLIV skrev om aflysningen af Sølund Musik-Festival 2021, fortalte Lasse Mortensen om et opkald, som han fik fra Lars fra Helsingør.

- I skal altså holde den festival, for jeg har aftalt med Henriette fra Sdr. Felding, at vi skal mødes i datingteltet. Ellers kommer jeg heller ikke til at se hende i år, sagde han.

Nu får Lars og Henriette og alle de andre endelig mulighed for at møde hinanden igen på festivalpladsen og i datingteltet, hvor der som altid er mulighed for at efterlyse nye venner og kærester på opslagstavlen og hænge ud og få sig et varmt fodbad.

- Datingboden kommer til at køre på fuld drøn. Der er i den grad et opsparet behov for at møde nye venner og få sig en kæreste. Vores publikum har siddet hjemme i deres lejligheder og kukkeluret alt for længe, siger Lasse Mortensen og tilføjer, at der i år er noget nyt og moderne på programmet i datingteltet.

- Jeg er jo sådan en halvgammel mand, så jeg vidste ikke, at der var noget, der hed blinklysfester, men det er der altså, siger han med et grin og fortæller, at Sølund Musik Festival i år får besøg af en gruppe seksualvejleder studerende, som skal på feltarbejde i forbindelse med deres afgangsprojekt.

Med udgangspunkt i blinklysfesterne, hvor man med et grønt mærke markerer, at man er klar på det hele, med et gult mærke markerer, at man mest er på udkig efter en ven - og med et rødt mørke markerer, at man slet ikke er klar på noget, har de lavet en simpel ordning, som festivalgæsterne får mulighed for at stifte bekendtskab med i år.

- De studerende har fundet ud af, at det kan være svært for nogle af vores gæster at kommunikere og aflæse hinanden, når det kommer til sex og kærlighed. Måske sidder den ene og tænker, det skal da bare være dig og mig nu og her, og lad os gå ned i teltet i en fart, imens den anden regner med, at de bare skal kigge i billedbøger. Det bliver lidt nemmere at signalere, hvad man er klar til med de her farver, som er noget, de godt forstår, siger Lasse Mortensen.

Udover den lille ekstra aktivitet i datingteltet, prisstigningerne og et nyt musikprogram med navne som Jada, Gnags, D-A-D og Drew Sycamore kommer der ikke til at være meget nyt under solen ved den kommende festival, som løber af stablen i Skanderborg fra den 7.-9. juni.

- Det har altid været en mærkesag for os, at pladsen skal bygges op på præcis samme måde hvert år, så vi gør det så nemt som muligt for vores publikum selv at finde rundt på pladsen og gøre sig uafhængige af deres medhjælpere for en stund, siger han og tilføjer, at han krydser fingre for, at der også vil være lige så mange frivillige medhjælpere på pladsen til at servicere publikum, som der plejer at være.

Lige nu mangler Sølund Musik-Festival 400 ud af de 2.200 frivillige medhjælpere, som plejer at stå for alle opgaver under den tre dage lange musikfestival.

- Frivilligheden er et ømt emne - både for os og andre festivaler og foreninger. Mange har fået andre interesser efter to års aflysninger, men vi håber selvfølgelig, at vi får flere frivillige til at tage en vagt på Danmarks kærligste festival, nu hvor det for alvor nærmer sig. Måske er det først nu, at det for alvor begynder at gå op for folk, at der for første gang siden 2019 er en ny festivalsæson lige rundt om hjørnet.

-  Der er fortsat forskellige holdninger til de to projekter, som vi er blevet præsenteret for i udvalget, men vi er enige om, at der ikke er råd til, at vi i kommunen skal støtte tre svømmehaller med kommunale midler.

Med de ord opsummerer formanden for kommunens Kultur, idræts- og fritidsudvalg, Tage Nielsen (R) status på drøftelserne om, hvorvidt kommunen skal støtte to borgerdrevne svømmehalsprojekter, som har fyldt en del på udvalgets dagsorden den seneste tid.

Politiske drøftelser, som nu fortsætter frem mod udvalgets næste møde i juni, hvor politikerne skal beslutte, om de vil tage 1, 2 eller ingen af svømmehalsprojekterne med til de kommende budgetforhandlinger i byrådet.

Imens vi venter, har vi på SkanderborgLIV talt med Jens Øyås Møller.

Han er udviklingskonsulent i Lokale- og Anlægsfonden og har blandt andets beskæftiget sig indgående med fremtidens svømmefaciliteter, og med de udfordringer, som kommunerne står over for, når de både skal imødekomme borgernes  ønsker til fritidsfaciliteter og sikre, at der hverken er for meget eller for lidt kapacitet.

Den historie får du i et kommende nyhedsbrev.

Fik du ikke læst historierne om de to svømmehals-projekter, som frivillige lige nu kæmper med næb og kløer for at få kommunen til at støtte?

Eller historien om byggeriet af Skanderborgs nye Vandvirke, som efter ti års papirarbejde nu endelig nærmer sig første spadestik?

Så kan du finde dem her:

Derfor skridter Birgitte af til en svømmehal i Galten

Vi behøver ikke at stikke snablen langt ned i kommunekassen for at realisere en svømmehal i Ry 

Rom blev ikke bygget på én dag. Det gør en ny svømmehal heller ikke