Venter du også på at høre nyt fra kommunen om Landdal Greenparks planer om at bygge en feriepark i luksusklassen i Ry, så må du vente lidt endnu.

Borgmester Frands Fischer (S) sagde ellers, at han forventede, at sagen ville blive behandlet i april, efter at han sammen med et par hundrede borgere havde været til borgermøde om  byggeriet af en feriepark på den nuværende Holmens Camping i januar.

Det har siden vist sig at være en lige lovlig optimistisk udmelding.

Der er ifølge borgmesteren kommet hele 76 høringssvar ind under offentlighedsfasen. Dem skal administrationen i kommunen behandle, før de kan sende en indstilling videre til politikerne i maj.

En indstilling, som skal hjælpe politikerne i byrådet med at træffe beslutningen om, hvorvidt de skal give grønt lys til, at planlægningen for en ny feriepark i Ry skal sættes i gang, eller de skal skrotte planen, som lokalt både har mødt stor modstand og stor opbakning.

I øjeblikket er omkring 60 pct. af alle husstande i Skanderborg Kommune koblet på fjernvarme. Den andel skal øges væsentligt i de kommende år, hvis Skanderborg Kommune skal leve op til ambitionerne om at reducere CO2-aftrykket og mindske afhængigheden af russisk gas.

Kommunen har derfor netop peget på forsyningsselskabet Kredsløb, som de vil gå i dialog med om at løse den store opgave.

Første skridt i samarbejdet bliver at få regnet på konkrete projektforslag, som har en positiv samfundsøkonomi. Byerne skal have en vis størrelse og tilgængelighed, hvis det skal kunne betale sig at slutte dem til fjernvarmenettet. Derudover skal der være et ønske fra flest mulige husstande om at tilslutte sig fjernvarmen.

Skanderborg Kommune og Kredsløb forventer, at fjernvarmen i første fase vil blive rullet ud i Skovby, dele af Galten, Storring og Stjær, imens Låsby, Herskind og evt. Høver er sandsynlige emner til anden fase og Sjelle og Skjørring er kandidater til tredje fase.

Skanderborg Kommune har den seneste tid fået henvendelser fra borgere med naturgasfyr, som gerne vil skifte til en varmepumpe, der kan være et godt alternativ til naturgas, men som ikke er en optimal løsning i et område med fjernvarme. Både samfundsøkonomisk og miljømæssigt er fjernvarme et bedre valg. Derfor opfordrer kommunen borgerne til at se tiden an.

En udendørs elevator er med hjælp fra flere fonde og en privat donation fra Inge og Benny Frandsen netop blevet etableret ved Kulturhuset i Skanderborg. Den skal gøre det lettere for kørestolsbrugere, gangbesværede og barnevogne at få adgang til Byparken og kommunens nye Bybad. Samtidig er kommunens Entreprenørafdeling i gang med at anlægge en ny hovedtrappe foran Kulturhuset.

- Mange trin på den nuværende trappe, som blev anlagt i 1998, ligger i dag skævt og indebærer risiko for faldulykker. Hertil kommer ekstra udgifter til ukrudtsbekæmpelse på grund store revner. Det er ikke muligt at genoprette trinnene, så nu skal nye fabriksstøbte betonelementer med overlap sikre, at vi får en sikker og langtidsholdbar trappe, siger leder af Vej og Trafik i Skanderborg, Jens Peter Langballe Sørensen.

Arbejdet med trappen skal efter planen afsluttes midt i maj, før Byparken danner rammen om Store Sløngeldag den 21. maj.

Solen skinner, temperaturen stiger, og højsæsonen for festende unge under åben himmel nærmer sig.

Derfor er Natteravnene i Hørning, Galten, Skanderborg og Ry lige nu på jagt efter flere frivillige, som vil hjælpe dem med at øge trygheden i nattelivet, når de unge stimler sammen ved populære mødesteder som Søbadet i Skanderborg, Sdr. Ege i Ry, Stilling Strand og Bytoften i Galten.

Kommunens fire største byer har i flere år haft hver deres lokale gruppe natteravne, som i gule jakker går rundt i byerne og spreder tryghed med deres nærvær og med lommerne fulde af  bolsjer og kondomer. Sådan skulle det gerne blive ved med at være.

- Vi har haft Natteravne i Ry i snart 16 år, og de gør en forskel. Det er vigtigt at hele byen er med til at tage et fælles ansvar for vores børn og unge. Derfor sætter vi stor pris på at Natteravnene går en tur, for at møde de unge der hvor de opholder sig. Det er helt klart med til at skabe tryghed for de unge. Så vi vil gerne opfordre forældre til at være med, siger Lokalbetjent Vagn Stensig Kristensen i den fælles pressemeddelelse, som Natteravnene i de fire områder har sendt ud.

Du kan melde dig som frivillig ved at gå ind på Natteravnene.dk og finde de lokale foreningers kontaktoplysninger.

Er du i gang med at skridte af? Spørger en forbipasserende.

Birgitte Majgaard nikker og smiler.

Hvad skridter hun af til, og hvorfor går hun rundt og tegner firkanter i luften ved parkeringsanlægget foran Klank Hallen i Galten på helt almindelig fodboldeftermiddag i april?

Det korte svar er, at det handler om en svømmehal.

En svømmehal, som har været på tegnebrættet, siden de første store nybyggerkvarterer i Galten-Skovby blev udviklet i 1970'erne.

Nu er historien blevet talk of the town igen.

Det skyldes blandt andet, at foreningsmennesket og byrådspolitikeren, Birgitte Majgaard (K) ligesom flere andre nyvalgte politikere fra den nordlige del af kommunen insisterer på, at fem årtiers snak om en svømmehal i Galten må være nok.

Nu skal der ske noget.

- Det tog for alvor fart, da jeg for fem år siden sammen med min mor ville undersøge, om der stadig var lokal opbakning til en svømmehal i Galten-Skovby. Vi fik min teenagedatter til at oprette en gruppe på Facebook, og så eksploderede det. I løbet af kort tid, nåede vi op på 1000 medlemmer, siger Birgitte Majgaard, som med familien flyttede til byen i 1979.

Dengang sagde ejendomsmægleren til hendes forældre, at en ny svømmehal var lige rundt om hjørnet.

Men det var den ikke.

Det koster mange millioner at bygge og drifte en svømmehal, og der går som regel også mange år imellem, at der bliver bygget en ny svømmehal i landets kommuner. Derfor var det både en stor beslutning for det daværende byråd og en stor sejr for arbejdsgruppen bag Skanderborg Vandvirke, da politikerne i 2019 besluttede sig for at støtte byggeriet af en ny, moderne svømmehal i Skanderborg med en kommunegaranti på 79 millioner kr.

Spørger man Birgitte Majgaard, hvorfor hun tror på, at politikerne nu - kun to år efter den store beslutning om hjælpe byggeriet af Skanderborg Vandvirke på vej med millionlån, er klar til at stille garanti for lån af en tilsvarende størrelse til byggeriet af en svømmehal ved Klank Hallen, svarer hun.

-  Lige nu er der et kæmpe momentum i lokalbefolkningen. Folk vil bare have den svømmehal, og vi beder kun om et lån og et driftstilskud til skole- og foreningssvømning fra kommunen. Det er ikke rimeligt, at Skanderborg Kommune i årevis har syltet udviklingen af nye aktiviteter i den nordlige del af kommunen, når vi er det andet største bysamfund i kommunen, og når vi her oplever nogle af de højeste vækstrater i kommunen, siger Birgitte Majgaard, som sammen med 5 andre politikere fra Galten-Skovby blev stemt ind i byrådet under kommunalvalget i efteråret.

I en ansøgning til kommunen begrunder Foreningen Klank Svømmehal, som Birgitte Majgaard er formand for, blandt andet behovet for en ny svømmehal med, at indbyggertallet i den nordlige del af kommunen allerede nu er oppe på 18.000. Dernæst kommer væksten i området ifølge en befolkningsprognose lavet af Cowi i 2020 til at stige tre gange mere end landsgennemsnittet frem mod 2037.

-  Væksten er særlig stor i Galten-Skovby, hvor der også skal bygges en ny skole.  Det øger behovet for svømmeundervisning i området. Samtidig er vi geografisk tæt på store vækstområder i Harlev og Favrskov med ældre svømmehaller og begrænset kapacitet. Der er i vores øjne derfor ingen tvivl om, at antallet af potentielle brugere af en ny svømmehal i Galten bliver endnu større fremover, siger Birgitte Majgaard.

Foreningen vil derfor bygge en svømmehal med et 25 meters bassin, to varmtvandsbassiner, et legeområde, fælles sauna, vipper og handicapfaciliteter. I april inviterede de sig selv til møde med politikerne i kommunens Kultur, idræts og fritidsudvalg, hvor de sammen med foreningen bag en ny svømmehal i Ry og foreningen bag Skanderborg Vandvirke fremlagde deres projekter.

Nu tæller de timerne til, at politikere i udvalget under et møde onsdag i næste uge skal diskutere, hvad de vil stille op med de to store svømmehals-ønsker i Galten og Ry.

Foreningen Galten Svømmehal ønsker, at byrådet giver tilsagn om, at Skanderborg Kommune senest i 2025 sætter penge af i budgettet, så de kan kautionere for et lån på  76 millioner kroner. Et lån, som foreningen vil betale tilbage over de næste 30 år.

Ønsket er sammen med en skitseplan for byggeriet og en oversigt over forventede drifts- og anlægsudgifter, som ifølge Birgitte Majgaard er regnet igennem på kryds og tværs af eksperter på området,  både blevet præsenteret for politikerne i under mødet i april og sendt ind til kommunen som ét af 48 borgerforslag til byrådets kommende budgetforhandlinger i Skanderborg Kommune.

- Der er blevet lagt et kæmpestort stykke frivilligt arbejde i at lave en business case på projektet, som er så gennemarbejdet og realistisk som overhovedet muligt, siger hun og tilføjer, at foreningen har brugt nogle af deres medlemsindtægter på at hyre professionelle konsulenter ind for at sikre, at alle beregningerne er lavet på baggrund af de rigtige forudsætninger.

- Der er ingen svømmehaller i Danmark, som giver overskud på driften, men vi har lavet et budget, som balancerer, hvis vi igennem skole- og klubsvømning får et årligt driftstilskud af kommunen på 850.000 kr.. Udover det beder vi nu og her om en garanti på et lån på 76 millioner, men de penge skal jo bare sættes ind på en konto, og så betaler vi lånet tilbage i løbet af de næste 30 år, siger hun.

Men man kan vel godt sige, at kommunen løber en risiko?

- Selvfølgelig er der altid en risiko, når man er garant for et lån, men vi mener, at den er minimal. Hvis de ikke hjælper os på vej med det her projekt, som vi delvist vil finansiere ved hjælp af bidrag fra fonde og sponsorer, ender kommunen før eller siden med at skulle betale for en svømmehal, for der er jo brug for svømmehallen.

I driftsbudgettet regner I med årlige indtægter fra kommunen i form af tilskud til foreninger og skolesvømning på 850.000 kroner. De indtægter har foreningen bag det nye Vandvire i Skanderborg også kalkuleret med. Hvis pengene bliver omdirigeret til Svømmehallen i Galten, vil de udhule en del af økonomien i projektet i Skanderborg. Hvordan har du det med det?

- Vi kommer uundgåeligt til at tage noget økonomi fra projektet i Skanderborg. En stor del af indtægterne i en svømmehal kommer jo fra kommunen, som både betaler for skolesvømning og igennem tilskud til foreningslivet indirekte yder driftstilskud til svømmehallerne. Hvis vi får en eller to svømmehaller mere i kommunen, får det på kort sigt indflydelse på økonomien i Skanderborgs Vandvirke, men vi går også ind i en tid, hvor befolkningstallet i kommunen ifølge de seneste prognoser kommer til at vokse endnu hurtigere, end vi troede for to år siden. Der bliver altså mange flere potentielle brugere i fremtiden, siger Birgitte Majgaard.

Hun henviser også til, at en facilitetsundersøgelse lavet af Idrætsrådet i 2014, allerede dengang viste, at Skanderborg Kommune er langt under landsgennemsnittet i forhold til, hvor mange borgere, der skal deles om en svømmehal.

Birgitte Majgaard tvivler samtidig på, at borgerne i den nordlige del af kommunen kommer til at bruge Skanderborg Vandvirke i det omfang, som der er kalkuleret med i foreningens driftsbudget for den nye svømmehal.

- Jeg under fuldt ud alle i Skanderborg-området, at de får en fed svømmehal. Vi kommer bare ikke til at bruge den på noget tidspunkt. Der er simpelthen for langt. Vi kan ikke nå til foreningssvømning med vores børn i Skanderborg, hvis vi først skal hjem fra arbejde i Aarhus og hente børn for derefter at fortsætte til Skanderborg, siger Birgitte Majgaard.

Hun mener også, at et nyt samlingspunkt i form af en svømmehal i Galten vil få stor betydning for det lokale fællesskab i bysamfundet, som er under kraftig forandring på grund af den store befolkningstilvækst.

- I 1979 kendte alle hinanden. Det gør vi ikke i dag. Det går så stærkt, og der kommer nye til hele tiden. Sådan en befolkningstilvækst kræver noget. Vi har brug for flere aktiviteter og mødesteder, siger Birgitte Majgaard, som betragter svømmehallen som en ualmindeligt inkluderende ramme om det store fællesskab i et lokalsamfund.

- Der er plads til alle i vores svømmehal: Handicappede, seniorer, mødregrupper, skoleklasser og foreninger, siger Birgitte Majgaard, som håber, at hun sammen med de andre som lige nu kæmper for en svømmehal i både Galten og Ry kan få hele byrådet overbevist om, at kommunen har brug for flere svømmehaller end den ene i Skanderborg.

- I  mine øjne burde der både være en svømmehal i Skanderborg, Ry, Galten og Hørning. Vi kan nok ikke bygge dem alle på én gang, men vi kan lave en plan for, hvordan vi vil udbygge svømmefaciliteterne i kommunen over en årrække. Man skal ikke tage projekterne efter, hvem der råber højest, men se på, hvor behovet er størst lige nu, og hvordan det udvikler sig i fremtiden, siger hun.

Som politiker kunne hun personligt godt tænke sig, at der blev lavet en prioriteringsmodel a la den, som kommunen bruger, når der skal træffes beslutninger om nye cykelstier. En model, som kan bruges, når politikerne i fremtiden skal træffe beslutninger om nye idrætsfaciliteter i kommunen.

Hvilken svømmehal skal man så begynde med?

- Det er oplagt at begynde med den i Galten. Det er kommunens andenstørste by, imens Ry faktisk er den mindste af vores fire centerbyer. I Ry har de i modsætning til os også fine søer, hvor de kan svømme engang imellem, siger Birgitte Majgaard.

Der er altså ingen tvivl om, at du vil stemme for en svømmehal i Galten, hvis det skulle komme til en afstemning i byrådet. Er du ikke inhabil i sagen, når du både er formand for foreningen bag et svømmecenter på Klank og medlem af byrådet?

- Det har man vurderet på i kommunen, at det er jeg ikke i første omgang, fordi jeg ikke sidder i det politiske udvalg, som behandler sagen i øjeblikket. Her sidder Miriam Rahbek (V), og hun har trukket sig fra bestyrelsen i vores forening af den årsag.  Når jeg som byrådspolitiker får mulighed for at blande mig i spørgsmålet om svømmehallerne, bliver det under de kommende budgetforhandlinger, og her er der jo alle mulige særinteresser og projekter i spil.

Ja, og der plejer også at være mange flere ønsker til budgettet, end der er penge til. Hvor synes du, at pengene til én eller flere nye svømmehaller skal tages fra?

- Vi har i byrådet haft nogle snakke om, at idrætsfaciliteter generelt er et område i kommunen, som er blevet syltet i flere år. Samtidig bliver vi tudet ørerne fulde med, at vi skal bevæge os mere. Men hvis vi skal have flere idrætsfaciliteter, må vi tage pengene andre steder fra. Her vil jeg nok komme til at interessere mig en del for vores beskæftigelsesområde, hvilket mit parti også har gjort i flere år. Det er dét område i kommunen, som vi suverænt bruger flest penge på i, men hvad får vi egentlig for dem ?

Hvad gør I, hvis det ender med et nej til en svømmehal i Galten?

- Så skal vi nok lige bruge en uge eller to på at sunde os, for vi har lagt virkelig meget arbejde i det her, men så har jeg også lovet alle omkring mig, at man bare kommer til at høre endnu mere til os, for vi vil altså have den svømmehal i Galten.

Der er store forskelle på to borgerdrevne svømmehalsprojekter fra Ry og Galten, som politikerne i kommunens Kultur, idræts- og fritidsudvalg inden sommerferien skal beslutte, om de vil bede byrådet arbejde videre med under årets budgetforhandlinger.

En af de centralle forskelle er, at bestyrelsen i Klank Svømmehal beder kommunen om en garanti på et lån til 78 millioner kroner, imens bestyrelsen i Ry Svømmehal kun beder kommunen om en garanti til et lån på 10 millioner kroner.

Hvordan vil I rejse midlerne til jeres svømmehal, når I beder om en kommunegaranti, som er så meget lavere end den, de søger om i Galten?

- Min erfaring siger mig, at det er ikke bliver et problem at rejse midler til vores bæredygtige vandkulturhus andre steder. Vi behøver ikke at stikke snablen langt ned i kommunekassen for at finde de nødvendige millioner til etableringen af et vandkulturhus i Ry, siger Uffe Vinther Kristensen.

Udover at være medlem af bestyrelsen i Ry Svømmehal arbejder han til daglig med Aarhus Kommunes indsatser inden for grøn vækst i industrien.

- Jeg arbejder blandt andet med vand, erhvervsudvikling og grøn omstilling. Der er store uforløste potentialer inden for det område. Med vores nye måde at tænke bæredygtigt svømmehalsbyggeri i Ry og ønske om at samarbejde med nogle af de stærke vandvirksomheder, vi har i kommunen, er der mulighed for at skabe et fantastisk hus, som passer perfekt ind i Rys dna og taler direkte ind i den bæredygtige retning, som politikerne har sat for fremtiden i Skanderborg Kommune, siger han.

Det er ifølge ham allerede fastlagt, at vandkulturhuset skal bygges i træ, hvilket er ret så usædvanligt for en svømmehal, imens bestyrelsen drømmer om at udvikle fremtidens bæredygtige - og ikke mindst økonomisk bæredygtige - sammen med aktører i vandindustrien i Skanderborg Kommune.

- Vi bor i Water Valley. Det er her, vi ved alt om vand, så vi må i gang med at finde ud af, hvordan vi kan bruge den viden under udviklingen af fremtidens svømmehal i vores. Før vi kan komme i gang har vi bare brug for et klart svar fra politikerne i Skanderborg Kommune, siger Uffe Vinther Kristensen.

Spørgsmålet er kort og godt: Vil I give os mulighed for at realisere projektet eller ej?

- Vi synes ikke, at det er meget, vi spørger om, når vi beder om en kommunegaranti på 10 millioner kr. Her kan politikerne stemple ind i et interessant projekt med stor folkelig opbakning, som taler direkte ind i flere af de politiske dagsordener, der præger Skanderborg Kommune anno 2022, siger Jonas Elm Mikkelsen.

Han er formand i bestyrelsen i Ry Svømmehal og underviser på Ry Højskole, hvor eleverne i mange år har haft tradition for at køre til nabokommunerne i de sene nattetimer for at træne sikkerhedsøvelser i kajak, fordi der er så meget pres på kapaciteten i dagtimerne i svømmehallerne i området.

- Det er hverken nyt eller ukendt for politikerne, at folk ønsker sig en svømmehal i Ry. Det har de gjort siden 1970'erne. Nu er vi nu nået til et punkt, hvor det ikke er et ønske om en svømmehal, som ligger og ulmer. Vi står klar med et grydeklart projekt med massiv folkelig opbakning, men det giver ikke mening at begynde at sende ansøgninger ud til fonde og sælge andele i svømmehallen til borgerne i Ry, før vi kan fortælle dem, at Skanderborg Kommune bidrager og er klar til at bakke op om og samarbejde med os om projektet, siger Johan Elm Mikkelsen.

Han og Uffe Vinther Kristensen håber, at politikerne under de kommende måneders budgetforhandlinger vil se projektforslaget fra Ry som andet og mere end en udgift.

- Det er ikke bare en udgift. Det er en investering i et projekt, som vil blive båret frem af borgerne i Ry og kan ende med at blive en stor gevinst for hele kommunen, siger han.

Med en kommunegaranti på 10-15 millioner kroner i ryggen kan bestyrelsen i Ry Svømmehal ifølge de to for alvor komme i gang med at at søge midler fra fonde og virksomheder og trykprøve, om den lokale opbakning til svømmehallen virkelig er stor nok til, at bestyrelsen kan sælge folkeaktier for omkring seks millioner kroner.

Planen er nemlig, at det nye vandkulturhus i Ry skal finansieres via salget af folkeaktier for op mod seks millioner kr., imens der også skal rejses 25 millioner kroner via fonde og 20 millioner kroner via lokale sponsorer til etableringen af anlægget, som anslået løber op i godt 60 millioner kroner. 

I har blandt andet planer om at lave et nordisk vandlegeplads-eksperimentarium med dæmninger, sluser, vandfald og motionscykler, der laver bobler. Det lyder spændende... og lidt dyrt. Alligevel vurderer i, at jeres projekt vil koste 30 millioner kroner mindre end projektet i Galten, som er en mere klassisk svømmehal. Er I sikre på, at økonomien i projektet holder vand?

- Der er intet, der er hundrede procent sikkert i den verden, vi lever i, men vi har pillet de dyreste ting ud af vores projekt som boblebade og rutsjebane. Vi har også kun et svømmebassin, imens der er to i projektet i Galten. Samtidig operer vi med lavere vanddybde end i en klassisk svømmehal, fordi det er noget af det, der koster mange penge at drifte. Vi har med hjælp fra eksperter på området lagt en lang række forudsætninger ind den projektbeskrivelse, som vi er blevet bedt om at fremlægge for politikerne. Dem er vi klar til at gå ud og trykprøve nu, siger Uffe Vinther Kristensen.

Han og Johan Elm Mikkelsen mener ikke, at politikerne har noget at tabe ved at give bestyrelsen i Ry Svømmehal den kommunegaranti, som de beder om.

- Hvis det imod forventning skulle vise sig, at projektet ikke kan realiseres, kommer vi jo aldrig til at gøre brug af det lån, siger Uffe Vinther Kristensen.

Hvis det lykkes at få realiseret projektet, forventer I vel, at kommunen sender folkeskolerne her i området til jeres svømmehal, når de skal have svømmeundervisning?

- Ja, det gør vi selvfølgelig. Andet ville ikke give mening. Vi beder ikke om tilskud til driften fra kommunen, men vi forventer selvfølgelig, at kommunen sender eleverne fra de fire og i fremtiden fem skoler i området til skolesvømning i Ry, siger Johan Elm Mikkelsen.

Han er godt klar over, at det nye Skanderborg Vandvirke, som efter planen skal indvies i løbet af 2024 opererer med indtægter fra skolesvømningen i hele kommunen i fremtiden.

- Ja, vores projekt kan komme til at påvirke driftsøkonomien i Skanderborg, men mon ikke det går op med alle de mange børn, der kommer til kommunen de kommende år, siger Johan Elm Mikkelsen.

I budgettet for en kommende svømmehal i Ry udgør indtægter fra offentlige institutioner - herunder skolesvømning - 1,6 millioner kr. ud af et samlet årligt indtægtsgrundlag på knapt fire millioner kroner. Brugere og besøgende skal lægge 1,3 millioner kroner i vandkulturhuset om året, imens klubber og foreninger skal bidrage med sammenlagt 400.000 kroner til økonomien i huset, som skal betjenes af to fuldtidsansatte.

Hvad har I gjort for at finde ud af, om behovet for en svømmehal i Ry er så stort, som I tror?

- Vi har lavet en behovsanalyse blandt borgere, foreninger og virksomheder. Vi har fået 1000 personer til at tegne et medlemskab i Ry Svømmehal for hundrede kroner, og så kommer vi til at lave den helt store trykprøvning af engagementet i lokalbefolkningen, når vi begynder at sælge andele i svømmehallen, siger Johan Elm Mikkesen.

Bestyrelsen forventer, at der kan sælges over 2000 andele i projektet til en samlet værdi af seks millioner kroner. Penge, som borgerne ikke får andet end en andel i en svømmehal for.

- De får hverken klippekort til saunaen eller medlemskab i svømmeklubben for det beløb. Det er en investering i udviklingen af et attraktivt fritidstilbud i Ry. Det tror vi på, at man som boligejer i Ry godt kan se værdien i at støtte op om, siger Johan Elm Mikkelsen.

Hvad sker der, hvis I ikke kan få solgt andelene?

-Jamen så får vi ikke nogen svømmehal. Så er den nødvendige opbakning ikke tilstede, og det skal den være. Det er den måde, vi også tænker bæredygtighed på. Hvis folk er klar til at købe en folkeaktie for 2500 kroner, må de nødvendigvis være så interesserede i at få en svømmehal, at de også vil bruge den, siger Uffe Vinther Kristensen.

Han har høje forventninger til det ressourcestærke lokalsamfund i Ry.

- Uden at det skal lyde arrogant, så har indbyggerne i postnummer 8680 Ry gennemsnitligt landets højeste uddannelsesniveau. Der er et stort overskud, og masser af mennesker, som ved, hvordan vi bedst griber det an, når vi skal realisere vores plan. Jeg kan godt være nervøs for, at de i kommunen tænker, at de skal gøre en hel masse, hvis de comitter sig til projektet, men det er altså ikke tanken, siger han og tilføjer, at timingen i bestyrelsens øjne ikke kunne være bedre, end den er lige nu.

Skanderborg Kommune har netop sendt en lokalplan for en ny skole, et dagtilbud, en udvidelse af Ry Hallerne i høring. I den er der også reserveret plads til en svømmehal.

- Kommunen er i gang med at udvikle et kæmpe område til institutionsbyggeri, hvor vores vandkulturhus passer perfekt ind.  Timingen kunne ikke være mere perfekt. Vi har lavet alt forarbejdet til svømmehalsprojektet og er nu klar til næste fase. Her er vi blandt andet optagede af at finde ud af, hvordan og i hvilket omfang fremtidens svømmehal i Ry kan spille en rolle i forhold til at finde ud af, hvad vi gør af alt det overfladevand, der kommer fra Kildebjerg og fra byens nye skole og dagtilbud.

Det lyder som om I synes, at har fat i den lange ende, men befolkningstallet i Ry er noget lavere end i Galten-Skovby, hvor de også gerne vil have en svømmehal. Her har de i modsætning til folk i Ry slet ikke adgang til vand. Ville det ikke være rimeligt nok at begynde med at se på svømmefaciliteter i Galten i stedet for i Ry?

- Vi synes ikke, at det her er et spørgsmål om den ene eller den anden svømmehal. De har også et godt og vigtigt projekt i Galten, og vi tror på, at der er plads til begge projekter. Der er tale om to vidt forskellige fritidstilbud, som vi får brug for i en tid, hvor befolkningstallet i kommunen bliver ved med at stige, siger Johan Elm Mikkelsen.

Han håber ikke at spørgsmålet om, hvorvidt politikerne skal gå videre med svømmehallen i Ry eller Galten udvikler sig til en kamp om det ene eller det andet projekt.

- Det politiske valg kunne jo også være, at nogle af de andre svømmehaller skulle have lidt mindre støtte fra kommunen, så vi kunne få vores kommunegaranti på ti millioner kr. og komme videre, siger han.