Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foto: Bettina Sønderskov

Kan man bygge uden beton?

I dag skal du møde indehaverne af landets måske mindste typehus-firma.

Firmaet hedder Det Levende Hus og har base i Skanderborg.

Bag den lille virksomhed med skyhøje ambitioner på klimaområdet står bygningskonstruktøren Carsten Erichsen og arkitekten Jens Martin Suzuki-Højrup.

De to har sat sig for at revolutionere den måde, vi har tænkt typehuse på siden 1960'erne.

Revolutionen drømmer de om at tage hul på i landsbyen Hvolbæk nord for Skanderborg Sø.

Her er de klar til at bygge tre japansk-inspirerede boliger i træ, papir og kork for folk, som vil have et typehus, der skiller sig lidt ud fra mængden.

Husene er blottet for beton og mursten og skal bygges med naturmaterialer, fleksible vådrumsinstallationer og flytbare rum og vægge.

- Store aktører som Aalborg Portland - Danmarks største enkeltstående udleder af CO2 - har i årtier har haft kæmpestor indflydelse på, hvordan vi tænker byggeri her i landet. Når vi fortæller folk, at vores typehuse er bygget med lette trækonstruktioner i stedet for beton, har mange svært ved at tro på, at de kan holde til det danske klima, men det kan de sagtens, siger Carsten Erichsen.

De to klimaiværksættere drømmer om, at Skanderborg Kommune, som også har sat sig nogle ambitiøse klimamål, vil gå forrest og vise andre kommuner, hvordan man bygger klimavenligt.

Derfor håber de, at de efter deres oplæg under Skanderborg Kommunes Klimafest på Fælleden på fredag får mulighed for at sparke et par døre ind.

De vil gerne i dialog med kommunen og andre aktører om behovet for et opgør med vanetænkningen i byggeriet. Et opgør, som handler om alt fra byggematerialer til lokalplaner og vores opfattelse af vedligeholdelsesfrie boliger.

I en kolonihave på den anden side af Skanderborg Sø er iværksætteren Stine Drøgemüller også i fuld gang med at udfordre vores vanetænkning, når det kommer til boligen.

Hun vil have flere til at droppe turen til Ikea, når de er blevet trætte af at se på de samme gamle skamler, puder og tæpper og erstatte shoppe-turen med en god gang kreativ upcycling.

Hvordan ældgamle knytte-teknikker og workshops i upcycling endte med at blive hendes levevej, efter at hun pludselig blev ramt af en kæmpesorg, fortæller hun om i dagens nyhedsbrev, hvor du kan komme med ind i et ualmindeligt kreativt kolonihavehus.

Her får du blandt andet svaret på, hvad man kan få ud af to hulahopringe, et tøjstativ og en masse genbrugsgarn, hvis man mestrer knytteteknikken macramé.

Tak fordi du læser med.

Interessen fra vores mange følgere bekræfter os i, at der er grundlag for at skabe et bæredygtigt lokalt medie i Skanderborg.

Fornylig tog vi et nyt skridt på vores rejse.

Vi blev til et medie med betalt indhold.

Det betyder, at du fortsat modtager vores nyhedsbreve gratis. Men du skal bruge et abonnement for at få den fulde adgang til alle vores artikler og de over 80 nyhedsbreve, vi har skrevet, siden vi gik i luften i maj sidste år.

Som abonnent på SkanderborgLIV kan du forvente at få 2-3 nyhedsbreve om ugen, hvor vi:

  • Går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Skanderborg Kommune.
  • Prioriterer skarpt i strømmen af information og samler op på de vigtigste politiske dagsordener og begivenheder i ugens korte nyhedsoverblik.
  • Sørger for, at du kender den politiske dagsorden og ved, hvad du selv kan gøre for at få indflydelse på udviklingen i dit lokalsamfund.
  • Altid både er konstruktive og kritiske i vores tilgang til lokalsamfundet. Vi dyrker ikke konflikter, men vi stiller de nødvendige spørgsmål, og når vi beskriver problemer, leder vi også efter løsninger.

Prisen er 39 kroner pr. måned, og du kan tegne abonnement her.

Billede af Bettina Sønderskov
Billede af skribentens underskrift Bettina Sønderskov Journalist
Skanderborg Kommune forbereder sig blandt andet på at etablere modtageklasser for ukrainske flygtningebørn på nogle af de skoler i  kommunen, som tidligere har taget imod flygtninge . Foto: Morten Stricker

Skanderborg skruer op for hjælpen til ukrainske flygtninge

Ukrainske flygtninge, som opholder sig i Skanderborg Kommune på turistvisum, kan nu få et tilskud på 100 kr. om dagen til kost og logi.


Samtidig har politikerne givet de ansatte i kommunen mulighed for at handle hurtigere end normalt, når der skal ansættes nye medarbejdere og etableres dagtilbud, modtageklasser og sprogskoler til et endnu ukendt antal kvoteflygtninge.

Ukrainske flygtninge, som opholder sig i kommunen på turistvisum, kan nu få et tilskud på 100 kr. om dagen til kost og logi. Samtidig har politikerne givet de ansatte i kommunen ekstra stort råderum til hurtigt at ansætte nye medarbejdere og etablere de nødvendige tilbud i takt med at behovet udvikler sig.

Administrationen i kommunen kan nu ansætte nye medarbejdere og udbetale penge til ukrainske flygtninges underhold, bolig, undervisning og børnepasning, uden at skulle involvere politikerne hver gang.

Det besluttede politikerne i kommunens økonomi- og erhvervsudvalg under et møde onsdag.

Det betyder blandt andet, at ukrainske flygtninge, som opholder sig i kommunen på turistvisum og eksempelvis er indlogeret hos en privat værtsfamilie kan få et dagligt tilskud til kost og logi fra kommunen på 100 kr. pr. voksen og 50 kr. pr. barn.

Det fortæller borgmester og formand for kommunens økonomi- og erhvervsudvalg, Frands Fischer (S).

Før Folketinget i sidste uge formelt gav kommunerne lov til at give underhold på op til 500 kr. om dagen til ukrainske flygtninge, har Skanderborg Kommune ikke haft hjemmel til at udbetale penge til de flygtninge, som i første omgang er kommet til kommunen på turistvisum.

- I Danmark kan man normalt få 40 kr. om dagen i underhold fra kommunen, så der er et stykke vej op til de 500 kr., Staten har givet kommunerne mulighed for at give ukrainske flygtninge. I Skanderborg Kommune har vi besluttet os for at lægge os fast på 100 kr. pr. voksen pr. dag og 50 kr. pr. barn pr. dag., siger borgmester Frands Fischer (S). Foto: Christian Bæk Lindtoft

Tilskud med udfordringer

Lone Rasmussen, som er direktør i Skanderborg Kommune og tovholder på den særlige flygtningeindsats, er glad for, at kommunen nu kan melde klart ud og sige, at ukrainske flygtninge i Skanderborg Kommune kan få tilskud til kost og logi - uanset om de er på turistvisum eller har søgt om opholdstilladelse.

-  Vi har været i et vadested, fordi vi hverken har haft hjemmel til at udbetale tilskud til underhold til flygtninge på turistvisum eller deres danske værtsfamilier. Den situation har kommunerne håndteret forskelligt. Her har vi nok handlet meget korrekt, imens andre kommuner har været mere loose, siger direktør i Skanderborg Kommune, Lone Rasmussen.

- Tilskuddet kan både blive udbetalt til værtsfamilierne og flygtningene selv, men det sidste giver os nogle udfordringer. Vi vil gerne udbetale pengene direkte, så de ikke skal føle, at de bliver sat under administration, men det er svært at håndtere i et kontantløst samfund som vores. Vi plejer jo ikke at udbetale kontanter i kommunen, og når vi udbetaler penge er det knyttet op på vores personnummer-system, som de ukrainere, som kommer hertil på turistvisum, jo ikke er registreret i. Men vi arbejder på at finde en løsning, siger hun.

Stormøde med frivillige

Ifølge Lone Rasmussen er der indtil videre kun kommet ukrainske flygtninge til Skanderborg Kommune på turistvisum. Derfor har kommunen ikke overblik over, hvor mange,  der er her, og hvor mange, der har tænkt sig at søge om ophold og dermed få de rettigheder og forpligtelser i kommunen, som følger med en opholdstilladelse.

- Udover at vi nu giver tilskud til kost og logi har vi som kommune ingen forpligtelser over for de ukrainere, der er her på turistvisum. Det har vi til gengæld i det øjeblik, de søger ophold i Danmark. Derfor er vi selvfølgelig meget optagede af hurtigst muligt at få et overblik over, hvor mange der er kommet til kommunen og hvor de opholder sig, siger Lone Rasmussen.

Det er én af årsagerne til, at Skanderborg Kommune torsdag eftermiddag inviterede alle de frivillige, som har været involveret i hjælpeindsatser den seneste tid, til møde på Fælleden. Formålet var at dele de seneste informationer om, hvordan og hvornår kommunen kan hjælpe nyankomne flygtninge, at få en idé om, hvor mange ukrainske flygtninge, der er kommet hertil og at høre om flygtningenes største behov lige nu. Dem har kommunen ikke den samme føling med som de frivillige, fordi kommunen endnu ikke har modtaget nogle af de kvoteflygtninge fra Ukraine, som Skanderborg Kommune er forpligtet til at modtage i fremtiden.

Lone Rasmussen er direktør i Skanderborg Kommune og sidder sammen med kommunens to andre direktører, borgmester Frands Fischer (S), kommunaldirektør Lars Clement og en række andre med i kommunens kriseledelse, som træffer de overordnede beslutninger om, hvordan Skanderborg Kommune skal håndtere den ukrainske flygtningestrøm. Foto: Skanderborg Kommune

Ekstra indsats i ressourcestærk kommune

- Vi har en klar forventning om, at vi både i kraft af kontakten med de frivillige og den nye mulighed for at få tilskud vil få et bedre overblik over, hvor mange ukrainske flygtninge, der er kommet til kommunen. Mit indtryk er, at rigtigt mange borgere har været helt oppe på tæerne i forhold til at yde en indsats, give en hjælpende hånd og huse ukrainske flygtninge. Skanderborg Kommune er en ressourcestærk kommune, og det afspejler sig både i den store frivillige hjælpeindsats og i Statens model for fordelingen af flygtningene imellem kommunerne, siger Frands Fischer (S).

Han hentyder til, at Skanderborg Kommune skal modtage dobbelt så mange flygtninge via de officielle kanaler, som befolkningstallet berettiger til.

-  Vi taler tit om, at Skanderborg Kommune er et ressourcestærkt område. Det sætter sig også igennem her, fordi man fra Statens side har vurderet, at vi er et af de steder i landet, der kan rumme flere flygtninge end andre. Vi skal være klar på at yde en ekstra indsats, og det fornemmer jeg i høj grad, at vi er, siger borgmesteren.

Hvor mange ukrainere, der kommer til Danmark og hvor længe krigen fortsætter, er der ingen, der ved, men det står klart, at kommunen skal modtage 1,5 pct. af alle de ukrainske flygtninge, der søger ophold i Danmark. For hver 20.000 flygtninge, der søger ophold, skal kommunens altså modtage knapt 300 flygtninge.

Større råderum og ukendt regning

Fordi situationen udvikler sig så hurtigt, er der brug for råderum og handlekraft i kommunen.  Derfor har økonomi- og erhvervsudvalget givet administrationen lov til at træffe de beslutninger og afholde de ekstra udgifter, der skal til, for at lave nye tiltag på eksempelvis dagtilbuds- og skoleområdet, uden at politikernes skal godkende hver enkelt ekstraudgift.

- Ellers ville det blive meget svært at agere fra dag til dag, når vi kun holder møde i udvalget en gang om måneden, siger borgmesteren.

Han tilføjer, at administrationen også har fået til opgave at lave en cirka model for, hvad den særlige opgave kommer til at koste kommunen, når der skal trappes op og ned for indsatsen. Samtidig skal byrådet skriftligt løbende orienteres om, hvordan det går med økonomien, og hvordan det eksempelvis skrider fremad med at etablere dagtilbud på Søkilde i Ry, modtageklasser på folkeskolerne og jobtilbud til de nyankomne flygtninge.

- Vi vil vildt gerne integrere dem i Skanderborg Kommune, hvor der også er virksomheder, som står i kør for at give dem arbejde. Men vi skal også have respekt for at mange måske siger; Jamen, til sommer skal vi jo tilbage igen. Alle håber, at krigen får en ende snart, men ingen ved, hvad der kommer til at ske, så det er en svær opgave at håndtere for det integrationsteam, som vi genetablerer efter flere år med meget få flygtninge i Skanderborg Kommune, siger borgmesteren.

Uanset hvad der sker, har han en klar forventning om, at den største flygtningestrøm i Europa siden Anden Verdenskrig også vil betyde, at skatteborgerne i Skanderborg Kommune kommer til at holde for.

- Da vi var til møde i KL om kommunernes flygtningeindsats, var vi selvfølgelig mange, der lyttede spændt, da der blev talt om kompensation fra Staten. Vi forventer eksempelvis, at vi kan få refunderet udgifter til medarbejdere, der skal yde en integrationsindsats, men jeg tror ikke på, at vi får refunderet alle vores ekstra udgifter. Det her kommer til at koste os alle noget. Sådan er det også i Skanderborg Kommune. Det fornemmer jeg set i lyset af den imponerende store frivillige indsats fra mange borgere i vores kommunen også, at der er stor forståelse for derude, siger han.

Makram dit hjem, Stine Drøgemuller. Foto: Bettina Sønderskov

Stine knytter sig til klimavenligt liv i kolonihaven

Stine Drøgemüller var så småt gået i gang med at se på, hvordan hun kunne leve mere klimavenligt og gøre alvor af drømmen om et arbejdsliv som selvstændig, da hendes far døde i en tragisk ulykke.
 
- Pludselig blev det meget tydeligt for mig, hvor jeg var i mit liv, og hvor langt det var fra alt det, jeg i virkeligheden gik og drømte om, siger hun.

Nu bor og arbejder hun det meste af året i en kolonihave i Skanderborg. Herfra hjælper hun andre med at lære, hvordan man giver gamle ting nyt liv med ældgamle knytte-teknikker.

Da Stine Drøgemüllers far døde pludseligt efter en tragisk ulykke, tog hun sit liv op til revision. Nu har hun skiftet lejligheden og arbejdslivet i Aarhus ud med kolonihave og et liv som iværksætteri med speciale i upcycling og ældgamle knytte-teknikker i Skanderborg

Bag én af lågerne i kolonihaveforeningen Ryhavegård har Stine Drøgemüller få hundrede meter fra den pulserende trafik på motorvej E45 ved Skanderborg stablet et nyt liv og arbejdsliv på benene.

I den grønne have med det svenskrøde træhus forsøger hun hver dag at leve klimavenligt.

Samtidig hjælper hun igennem sin virksomhed Makram.dk andre med at få øjnene op for, hvordan man ved hjælp af ældgamle knytte-teknikker kan give gamle havestole, ødelagte billedrammer og syltetøjsglas nyt liv i stedet for at smide ud og købe nyt.

Sådan har hun ikke levet altid.

Før hendes far pludselig omkom, boede hun i en lejlighed i Aarhus, hvor hun havde travlt med at gøre karriere som oplevelsesøkonom.

- Jeg var så småt gået i gang med at se på, hvordan jeg selv kunne leve mere klimavenligt. Mit arbejdsliv handlede også dengang om at ændre folks vaner i en mere klimavenlig og bæredygtig retning. Problemet var bare, at mit arbejdsliv ikke var bæredygtigt for mig.  Jeg havde flere gange været ved at gå ned med stress, fordi jeg havde svært ved at tilpasse mig arbejdslivets hamsterhjul. Jeg fik heller ikke for alvor gjort noget ved ambitionen om at sænke mit eget Co2-aftryk, siger Stine Drøgemüller.

Hvad er macramé?

Macramé eller knytning er en metode, hvor du sætter knuder sammen på forskellige måder, så det danner forskellige mønstre.

Metoden menes at være opfundet omkring det 13. århundrede af arabiske vævere i forbindelse med udsmykning af tæpper, håndklæder, sjaler og slør.

Teknikken blev også brugt af sømænd, som fx knyttede ophæng til hængekøjer i skibet, og andre ting.

Macramé var meget populært i 1970’erne, da hippierne tog teknikken til sig.

I dag er macramé blandt andet igennem online fællesskaber på de sociale medier ved at gøre comeback .

Den hårde opbremsning

Hun giver sit livs største krise æren for, at hun i dag lever en minimalistisk tilværelse med kolonihavehus og et lejet værelse i Skanderborg, og at hun nu driver en virksomhed, som er mere optaget af at ændre folks vaner end at skabe profit.

- Før i tiden handlede mit arbejdsliv mest om, at der skulle tjenes penge. Det skal der selvfølgelig også, men der er bare så meget mere i livet end det. Min far knoklede røven ud af bukserne, indtil han gik på pension. Nu skulle han virkelig til at nyde livet. Han fik ikke engang et år til det, før han gik bort, siger hun.

Hans død kom som et kæmpechok og udviklede sig til en kæmpesorg for Stine Drøgemüller, som blev ramt af angstanfald og stress.

-  Det blev en svær, men vigtig opbremsning i mit liv. Pludselig blev det meget tydeligt for mig, hvor jeg var i mit liv, og hvor langt væk det var fra alt det, jeg i virkeligheden drømte om.

Hun havde flere gange leget med tanken om at springe ud som iværksætter uden at turde at tage springet.

Idéen om at købe en kolonihave, opstod under coronapandemien, hvor Stine Drøgemüller fik klaustrofobi af at sidde inde i sin lejlighed og Aarhus. Hun gik på jagt efter noget, hun kunne sætte i stand og gøre til sit eget, uden det skulle koste en formue. Der var mange andre som havde fået samme idé i Aarhus, så det endte med, at hun rykkede til Skanderborg, og det har hun ikke fortrudt. Foto: Bettina Sønderskov

Kan du leve af det?

I dag er hunden, Hubert, stort set altid med på arbejde, og hun har lovet sig selv, at arbejdslivet aldrig må blive for travlt til, at han kan blive nulret bag øret med jævne mellemrum.

- Når folk spørger, om jeg virkelig kan leve af, at drive sådan en lillebitte nichevirksomhed, er svaret ja. Jeg har ikke andre indtægtskilder, siger hun.

Hun har skåret så meget ned på de faste udgifter som muligt, og dyrker blandt andet sine egne grøntsager i kolonihaven, så hun har ikke brug for en særlig stor indtjening.

At blive rig og tjene mange penge, har aldrig været formålet med Makram.

Flænsede T-shirts fra tekstil-indutrien er blandt de produkter, som Stine Drøgemuller bruger, når hun upcycler gamle ting eller skaber et helt nyt produkt. Foto: Bettina Sønderskov

- Jeg lever og ånder for at være med til at skabe den her forvandling og sætte en anden og mere klimavenlig kurs. Jeg vil inspirere andre og hjælpe dem med at opdage, hvor meget man egentlig kan genbruge, og hvor lidt man faktisk behøver at smide ud, siger hun, imens Hubert lægger sig til rette på ét af de mange tæpper, hun har knyttet af genbrugsgarn, siden hun kom på sporet af en ny hobby.

Selvfølgelig skal der være nok økonomi i det til, at jeg kan få tingene til at løbe rundt, men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste for mig er at have et arbejdsliv, som både er bæredygtigt for mig og for klimaet.

Stine Drøgemüller, selvstændig, Makram.dk

Planteophæng slukkede sorgen

Huberts hjemmeknyttede halsbånd bærer ligesom det meste andet inventar i kolonihaven præg af, at der bor en kvinde, som er ualmindeligt glad for et kreativt håndværk ved navn macramé.

Midt i sorgen over sin sin fars død faldt Stine Drøgemüller for et par år siden over en youtube-video om den knytteteknik, som i dag er omdrejningspunktet for virksomheden Makram.

- Da jeg så den, tænkte jeg, at jeg da godt kunne prøve at binde nogle knuder og se, om jeg kunne lave et planteophæng. Jeg har aldrig haft tålmodighed nok til at strikke en sweater, så jeg gjorde mig ikke de store forhåbninger. Men det virkede. Jeg fik lavet planteophænget, og det slukkede for en stund fuldstændigt den sorg, jeg gik rundt med. Macramé blev en frizone for mig. Mange af deltagerne i mine workshops siger, at det har samme effekt på dem. Det er da ren win-win. Mindfullness og små klimavenlige handlinger på én og samme tid, siger hun med et smil.

Det begyndte med et planteophæng og en kreativ løsning på en billedramme, som var gået stykker. Siden har det grebet lidt om sig med det hjemme-knyttede inventar i Stine Drøgemullers kolonihave.Foto: Bettina Sønderskov

Mulighederne for at bruge macramé til upcycling af udtjente møbler og mindre inventar til boligen er så mange, at hun har svært ved at forstå, at man på nettet ikke finder ret mange eksempler på, hvad man kan knytte sig til udover planteophæng og fyrfadslys-skjulere.

Det har hun besluttet sig for at lave om på.

Det er vildt fedt, at kommunens klimapulje også støtter mindre aktiviteter, som handler om at ændre folks holdninger og vaner. Det er jo det, der skal til, hvis vi skal have gjort op med den brug-og smid væk kultur, som vi har haft i mange år.

Stine Drøgemüller, iværksætter, Makram

Babygynge og fri fantasi

- Jeg har lige lavet den her babygynge af to gamle hulahop-ringe til en fotograf, som skal bruge den til sine babybilleder, siger hun og viser ét af sine til dato mest tidskrævende projekter frem.

Med et tøjstativ, to hulahopringe, en masse snore og forskellige knytteteknikker, har Stine Drøgemuller, lavet en gynge, som skal bruges til baby-fotografering.Foto: Bettina Sønderskov


Babygyngen fik hende til at tænke på, hvor oplagt det også er at bruge macramé-teknikkerne til at lave udendørs havemøbler og inventar til naturlegepladser.

- Der er så mange muligheder for at lave noget megafedt med macramé. Sammen med en trækunstner er jeg fx i gang med at finde ud af, hvordan jeg kan bruge det til at lave de her stykker træ om til gynger til en udendørs legeplads, siger Stine Drøgemüller. Foto: Bettina Sønderskov

-  Man kan bruge lædersnore, genbrugsplastic, garn, som er lavet af tekstilrester, og alt muligt andet til at knytte med, så det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser, siger Stine Drøgemüller.

Med tilskud fra Skanderborg Kommunes Klimapulje holder hun sammen med kommunens genbrugsunivers - Værdicentralen -  i øjeblikket en række workshops.

Kommunens klimapulje

Klimapuljen støtter med i alt 500.000 kr. om året grønne initiativer fra borgere, foreninger og andre interessenter.

Det kan være:

Projekter som fremmer eller motiverer til klimavenlig adfærd

Pilotprojekter inden for grøn omstilling

Grønne samarbejder mellem borgere, erhvervsliv, forskning mv.

Analyser, der kan give grundlag for klimavenlige løsninger

Hvem, der får penge afgøres af kommunens Grønne Panel - et udvalg, hvor byrådet, Skanderborg Forsyning, Renosyd, Landsbyfællesskabet og erhvervslivet er repræsenteret.

Puljen åbner for nye ansøgninger i oktober 2022. Læs mere her.

-  Her redder vi ting, som er for dårlige til at sælge i kommunens genbrugsbutik med macramé. Med simple teknikker har vi givet alt fra gamle havestole til brødkurve og vinreoler nyt liv. Folk har været vildt kreative. Jeg håber og tror på, at den slags aktiviteter kan være med til at rykke ved folks klimabevidsthed. Næste gang, du er lige ved at smide den åndssvage gamle skammel fra Ikea ud, tænker du måske: Nej, jeg tror da lige, at jeg prøver at fikse den, siger Stine Drøgemüller.


Produkterne fra de fire workshops med temaerne Stuen, Køkkenet, Soveværelset og Badeværelset bliver udstillet i et tinyhouse ved Værdicentralen i løbet af foråret. Der er stadig billetter til de sidste to workshops, og dem finder du her.

Serie: Klimahandling lokalt - hvordan?

Klimahandling dækker alt fra Parisaftale til personligt forbrug. Fra store politiske handleplaner og topmøder til pålægget på din rugbrødsmad.

I de kommende år skal Skanderborg Kommune i mål med en række ambitiøse klimamålsætninger, og den nye byrådsperiode indvarsler en periode på fire år, hvor tanker og visioner skal blive til handling.

Senest i 2025 skal kommunen som virksomhed være CO2-neutral. Senest i 2030 skal hele kommunen som geografisk område have reduceret sin CO2-udledning med 70 procent sammenlignet med 1990. Og i 2050 skal det samme geografiske område være decideret CO2-neutralt.

Spørgsmålet er, hvad byrådspolitikerne, de lokale virksomheder og du kan gøre for at levere vores lokale lodder i den vægtskål, der gerne skulle trække drivhusgasudledningen nedad.

Det sætter vi fokus på i denne artikelrække, som vi tog hul på i januar.

Carsten Erichsen (t.v.) og Jens Martin Suzuki-Højrup vil revolutionere den måde, vi bygger typehuse på i Danmark - og de har fundet en perfekt plet til de første huse i Hvolbæk.

I Hvolbæk vil de bygge typehuse af træ, kork og papir - med et strejf af Japan

Jens Martin Suzuki-Højrup og Carsten Erichsen fra Det Levende Hus i Skanderborg, har en drøm.

De vil revolutionere måden, vi bygger på i Danmark .
I landsbyen Hvolbæk nord for Skanderborg Sø vil de opføre tre typehuse, hvor CO2-synderne beton og mursten er skiftet ud med træ, papir og kork. Visionen er at udbrede deres japansk-inspirerede typehuse til flere landområder i kommunen.

Jens Martin Suzuki-Højrup og Carsten Erichsen har udviklet et japansk-inspireret typehus uden beton, teglsten og faste installationer. - Det er nu, vi skal i gang, hvis vi skal bringe energiforbruget og CO2-aftrykket ned i én de mest klimabelastende brancher. Vi håber, at kommunen vil være med til at gå forrest, siger indehaverne af Skanderborg-virksomheden, Det Levende Hus.

På et bakkedrag i landsbyen Hvolbæk nord for Skanderborg Sø viser, Jens Martin Suzuki-Højrup og Carsten Erichsen, hvordan tre nyudviklede typehuse skal placeres i forhold til hinanden for at få det bedste ud af udsigten og omgivelserne.

Når køberne forhåbentlig melder sig inden længe, vil arkitekten og bygningskonstruktøren bag landets måske mindste typehusfirma, udstyre den tomme grund på Ellelausvej med tre lysende eksempler på, hvordan man bygger boliger med et mindre CO2-aftryk og en større fleksibilitet i indretningen, end vi er vant til i Danmark.

I efteråret blev de færdige med at udvikle de første to prototyper på bæredygtige parcelhuse. Byggeriet af de første huse på Fyn og Sjælland går i gang inden længe, og ejerne af den Skanderborg-baserede virksomheder håber at de næste huse finder vej til flere af Skanderborg Kommunes landsbysamfund i den nærmeste fremtid.

Sådan forestiller Carsten Erischsen og Jens Martin Suzuki-Højrup, at de tre huse skal placeres på en grund med udsigt til sø og marker i landsbyen Hvolbæk. Her og flere andre steder i kommunens landområder har de lavet forhåndsaftaler med grundejere om, at de kan opføre boliger i takt med, at de får landet aftaler med købere, som er klar til at flytte ind i et anderledes typehus. Illustration: Det Levende Hus

Fleksibelt og klimavenligt

Noget af det særlige ved "Det Levende Hus" er, at det er løftet fra jorden, så træbygningen bliver beskyttet mod fugt og vand. Med et punktfundament er det hverken nødvendigt at grave flere meter ned i jorden eller at bruge CO2-udledende beton.

Samtidig bliver huset bygget med naturmaterialer som træ, kork og pap og med et design, som er en blanding af et godt gammeldags dansk langhus og japansk arkitektur med trædesten, skodder og overdækket veranda.

Arkitekten bag tegningerne - Jens Martin Suzuki-Højrup - har boet i millionbyen Tokyo i flere år, og da han for få år siden flyttede ind i en lejlighed i Søbyen i Skanderborg, tog han ikke kun sin japanske hustru og deres datter med til byen.

Med i bagagen havde han også et nyt syn på arkitektur og en drøm om at revolutionere den måde, vi har bygget typehuse på i Danmark siden 1960'erne.

- I Japan har man en lang tradition for at bygge små, funktionelle og kreative boliger i træ med en let og fleksibel indretning. Det har jeg været inspireret af under processen med at udvikle vores klimavenlige typehus, siger han.

I dag bygger vi ikke særligt miljøvenligt i Danmark. Byggebranchen skal i løbet af meget kort tid omstille sig til at bygge på en meget mere miljøvenlig måde, hvis vi skal begrænse skaderne på vores globale klima og natur. Den udfordring vil vi være med til at løse med vores typehuse.

Jens Martin Suzuki-Højrup, arkitekt, Det Levende Hus

Store aktører dikterer byggeriet

Ønsket med det nye typehus har fra begyndelsen både været at nytænke mange års dansk byggetradition og at udvikle en bolig, som har det lavest mulige energiforbrug og sætter det lavest mulige Co2-aftryk under byggeriet.

- Vi synes, at vi med vores kreativitet og indsigt i byggebranchen har et ansvar i forhold til at bidrage med nye løsninger, siger Jens Martin Suzuki-Højrup, som derfor stiftede virksomheden det Levende Hus sammen med Carsten Erichsen.

Han er bygningskonstruktør med begge ben solidt plantet i den jyske muld og bred erfaring fra et tidligere arbejdsliv i små og store byggefirmaer.

De mener begge, at der er brug for et opgør med det enorme forbrug af beton og mursten i dansk byggeri.

- Den måde, vi bygger på i Danmark er dikteret af store aktører som Aalborg Portland - Danmarks største enkeltstående udleder af CO2 - og af de store murstensfabrikker. De har i årtier har haft kæmpestor indflydelse på, hvordan vi tænker byggeri her i landet. Når vi fortæller folk, at vores typehuse er bygget med lette trækonstruktioner i stedet for beton, er der mange, som har svært ved at tro på, at de kan holde til det danske klima. Men sådan har man bygget træhuse i Norge i mange år. Vi har også lang erfaring med træbyggeri Danmark, så vi ved, at det virker, siger Carsten Erichsen.

Der er flere referencer til japansk arkitektur i typehusene fra Det Levende Hus, hvor der man fra en Fume-ishi (trædesten) træder op på en Engawa (en overdækket veranda). Afskærmninger, som er inspireret af den japansk tradition for at bruge Armado (skodder) bærer de store tagudhæng og skærmer mod lys og vind. Illustration: Det Levende Hus

Balanceret revolution

Ifølge Carsten Erichsen har den viden, som de to har brugt til at udvikle det nye typehus, været tilgængelig i årevis. I 2016 udviklede han et bæredygtigt typehus for ét af landets store typehusfirmaer.

- Der viste sig bare hurtigt, at der overhovedet ingen efterspørgsel var på det. Dengang fyldte klimaet ikke lige så meget i vores bevidsthed, som det gør i dag. Men vi har stadig en stor opgave foran os. Vi har bygget på den samme måde i mange, mange år i Danmark. Det tager tid at ændre folks vanetænkning, siger Carsten Erichsen.

Det er ikke tilfældigt, at virksomhedens to første typehuse - Bjerghuset og Skovhuset - i deres udtryk på mange måder minder om et almindeligt dansk parcelhus.

Når vores huse skal tages ned på et tidspunkt, kan man i princippet både grave dem ned og genbruge materialerne. De gør ingen skade i naturen, for de kommer fra naturen.

Carsten Erichsen, bygningskonstruktør, Det Levende Hus

- Når vi skal lave så store ændringer, handler det om at finde en balance, hvor vi udfordrer, uden at det bliver så outreret, at folk står af. En elbil skal også helst ligne en almindelig bil mest muligt, før folk vil købe den, siger han og tilføjer, at tanken med huset fra begyndelsen har været, at det skal appellere til og være tilgængeligt for mange.

Carsten Erichsen og Jens Martin Suzuki-Højrup har et ønske om, at deres typehusfirma skal være stærkt forankret i Skanderborg Kommune og være til at komme i nærheden af for penge. Derfor er de gået på jagt efter byggegrunde til overkommelige priser, som her i Hvolbæk - under 10 minutters kørsel fra Skanderborg, hvor en grund stadig kan købes for under 700.000 kr. . Foto: Bettina Sønderskov

Få huse rykker ingenting

-  Hvis vi kun laver arkitekttegnede huse til de få, som har masser af penge og vilde tanker, rykker vi ingenting i forhold til klimaet. Vi skal have fat i alle de almindelige folk, som køber et typehus i dag. For mig er det en langt større glæde at ramme mange end få, siger Jens Martin Suzuki-Højrup.

Han mener, at samarbejdet med den prisbevidste materialeekspert, Carsten Erichsen har været afgørende for udviklingen af et prismæssigt konkurrencedygtigt typehus.

- Som arkitekt får jeg mange vilde idéer og tanker om, hvor fedt det kunne være at bruge forskellige materialer eller detaljer i huset. Det hele ryger igennem Carstens filter, for vores byggeri må aldrig blive så dyrt, at vi ikke kan konkurrere med prisen på et almindeligt typehus. Det kan være lidt af en udfordring i det marked, vi ser lige nu, siger han og tilføjer, at det blandt andet er derfor, at han har haft et stykke kork til at overvintre på altanen i Søbyen i år.

Kan kork bruges til andet end vinpropper?

De to iværksættere er fornylig begyndt at samarbejde med en anden iværksætter fra Skanderborg, som er specialist i kork og arbejder på at udvikle et nyt byggesystem med kork.

Ting fortolkes mere frit i den japanske arkitektur. Der er ikke kun fokus på, at et hus eller et rum skal have et vis kvadratmeterantal. Den frihed og leg, der er i japansk arkitektur, synes jeg, at der er for lidt af i Danmark.

Jens Martin Suzuki-Højrup, arkitekt, Det Levende Hus, Skanderborg

- Folk mere vant til træ, så det har vi valgt som det primære materiale i vores typehus, men der er nogle spændende muligheder med kork, som vi gerne vil blive klogere på. Måske skal materialet i endnu højere grad bruges i vores typehuse i fremtiden, siger han og tilføjer, at korkstykket på altanen skiftevis har soppet i vand og været badet i sollys i flere måneder uden at tage skade, siger han og tilføjer, at der desuden allerede er gode erfaringer med at bruge kork i byggeriet i andre lande med et klima, som minder om det danske.

Carsten Erichsen synes, at kork er et glimrende eksempel på, at de vedligeholdelsesfri materialer, som mange efterspørger i en ny bolig, også findes i naturen.

Fleksibelt og forgængeligt

- Vi behøver ikke at skabe noget kunstigt for at få et vedligeholdelsesfrit hus, men vi skal måske blive lidt bedre til at acceptere det uperfekte. Åh nej et træhus, der skal males hvert femte år. Det orker jeg ikke, tænker du måske. Men du kan også vælge en træsort, som ikke skal males, men får en grå patina med årene. Det er naturens gang, det er helt okay og det passer fantastisk godt sammen med det mere vilde udtryk i haven, som mange er begyndt at få af hensyn til biodiversiteten, siger Carsten Erichsen.

- Der er noget enormt smukt i at acceptere at alting ændrer sig med tiden, og det kendetegner på flere måder tankerne bag vores typehus - og bag den japanske arkitektur, tilføjer Jens Martin Suzuki-Højrup.

Skanderborgfolk udvikler bæredygtigt typehus

Imens husets udtryk kan ændre udtryk med tiden, hvis man vælger at bruge ubehandlet træ, kan man også lave om på indretningen i huset i takt med at børnene vokser op, og man får brug for et hus med en helt anden indretning.

- Vores vådrums-installationer er ikke støbt ind i et betonfundament, og vi kan lave rumopdelinger på mange forskellige måder. Det betyder, at man forholdsvis nemt kan ændre på indretningen og flytte rundt på både badeværelse og køkken. Vores liv er heldigvis ikke så statiske, som vores huse efterhånden er blevet, siger Jens Martin Suzuki-Højrup.


Hvis Skanderborg går forrest

Mange af Skanderborg Kommunes lokalplaner bærer i de to iværksætteres øjne præg af mange års vanetænkning inden for byggeriet. Derfor glæder de sig over, at kommunen den 1. april har inviteret Det Levende Hus til Klimafest på Fælleden, hvor de får mulighed for at dele ud af deres tanker om og erfaring med bæredygtigt byggeri.

- Vi har et slot på ikke ret mange år, hvis vi skal redde vores klima, så vi er nødt til at komme i gang, og kommunen spiller en vigtig rolle i den omstilling, siger Carsten Erichsen.

De håber, at kommunen vil åbne op for nye typer facader, farvebelægninger og materialer, når de udvikler lokalplaner  for nye boligområder i fremtiden.

- Vi er et par gange stødt ind i, at lokalplaner ikke giver mulighed for at opføre et typehus som vores. Derfor har vi lige nu mest fokus på at få lov til at bygge på mindre grunde i landzone-områder, hvor ansøgningsprocessen godt nok er lidt længere, men hvor rammerne for, hvad der kan bygges ofte er bredere. Med tiden håber vi, at kommunen også vil tænke bæredygtigt byggeri som vores ind lokalplanerne for de små byer. Tænk, hvis Skanderborg Kommune kunne gå foran på det her område. Det kunne da være fantastisk, siger Jens Martin Suzuki-Højrup.

Serie: Klimahandling lokalt - hvordan?

Klimahandling dækker alt fra Parisaftale til personligt forbrug. Fra store politiske handleplaner og topmøder til pålægget på din rugbrødsmad.

I de kommende år skal Skanderborg Kommune i mål med en række ambitiøse klimamålsætninger, og den nye byrådsperiode indvarsler en periode på fire år, hvor tanker og visioner skal blive til handling.

Senest i 2025 skal kommunen som virksomhed være CO2-neutral. Senest i 2030 skal hele kommunen som geografisk område have reduceret sin CO2-udledning med 70 procent sammenlignet med 1990. Og i 2050 skal det samme geografiske område være decideret CO2-neutralt.

Spørgsmålet er, hvad byrådspolitikerne, de lokale virksomheder og du kan gøre for at levere vores lokale lodder i den vægtskål, der gerne skulle trække drivhusgasudledningen nedad.

Det sætter vi fokus på i denne artikelrække, som vi tog hul på i januar.