- Søndag fylder Dagmars Brobisser to år. I den alder er man holdt op med at kravle og begyndt at gå og tale, siger arkitekt og medstifter af Dagmars Brobisser, Niels Henrik Petersen med et glimt i øjet.

Få dage efter den store corona-nedlukning i marts 2020 besluttede han og ingeniør Torsten Klein Mikkelsen sig for at fylde en masse huller i kalenderen ud med møder om, hvordan man "redder" en gammel vejbro.

- Vi er nået et stykke vej siden da. Lige nu er vi i gang med at lægge sidste hånd på et budget over, hvad det vil koste at realisere projektet. Borgmesteren har bedt os om at sende det ind til kommunen, så det bliver en del af de kommende budgetforhandlinger. Samtidig bliver vores uansvarlige græsrodsbevægelse, som hverken har været i stand til at bruge eller modtage penge, nu til en rigtig forening med vedtægter, som er godkendt af kommunen og har både kontonummer og kasserer, siger han.

Der bliver både brug for støtte fra kommunen og udefrakommende sponsorer, hvis renoveringen af den historiske vejbro fra 1837 og byggeriet af en helt ny gangbro i Skanderborg skal blive til noget.

- Et skud i tågen har indtil nu været, at realiseringen af det samlede projekt løber op i 10-12 mio. kr. Det beløb er vi sammen med rådgiverfirmaet Atkins, som blandt andet har været med til at realisere projektet omkring Den Genfundne Bro ved Brædstrup,  nu ved at kvalificere, siger Niels Henrik Petersen.

Budgettet skal på linje med alle de andre budgetforslag, som foreninger og borgere i øjeblikket har mulighed for at sende ind til Budget 2023-2026, afleveres til kommunen, inden tidsfristen udløber den 28. marts.

- Det er vigtigt for os, at kommunen signalerer deres støtte til projektet ved at sætte penge af til renovering af Dagmarbroen i det kommunale budget. Det gør vores mulighed for at rejse resten af beløbet via fonde og andre donorer meget større, siger Niels Henrik Petersen.

Dagmars Brobisser har den seneste tid også samlet støtteerklæringer ind fra vigtige aktører som Smukfest, VisitAarhus, Skanderborg Kommune og Danmarks Naturfredningsforening, og de er guld værd.

- Jo mere tydeligt, vi kan gøre det for vores politikere og for kommende private sponsorer, at der er opbakning til projektet hele vejen rundt, jo stærkere står vi, siger Niels Henrik Petersen.

Han glæder sig især over, at man fra Smukfests side ser positivt på en renovering og ombygning af broen. En renovering, som vil gøre vejbroen tre meter smallere og føre fodgængerne henover en helt ny gangbro i træ.

Dagmarbroen spiller nemlig en afgørende rolle for infrastrukturen før, under og efter festivalen i Skanderborgs Dyrehave på den anden side af Slotsholmen.

Det siger Smukfest-talsmand, Søren Eskildsen.

- Vi ser som udgangspunkt positivt på alt, hvad der kan forny og forskønne Skanderborg. Vi glæder os også over, at vi har ildsjæle i byen, som brænder og arbejder for at gøre Skanderborg endnu smukkere. Når det er sagt, så er broen et meget vigtigt trafikalt knudepunkt for os. Derfor er det afgørende, at vi bliver taget med på råd, og at der bliver taget hensyn til vores behov, både i den indledende fase og når, der skal laves tidsplan for ombygning og renovering af broen, siger Søren Eskildsen.

Det har Dagmars Brobisser stor forståelse for.

- Når vi forhåbentlig har fået sat Dagmarbroen på budgettet, vil vi gerne i dybere dialog med Smukfest og kommunens vejafdeling om, hvordan vi bedst muligt kan imødekommer alles behov, siger han.

På et stykke jord med afpillede, udefinerbare afgrøder står Morten Rose Vilholm og spejder ud over en god portion åbent land.

Jorden skråner en hel del under ham, og mod syd slutter Tebstrup i en spids, klemt inde mellem mark mod vest og Horsensvej og Tebstrup Sø mod øst.

Det er gråvejr, og støvregnen, der hænger så tæt i luften, at den kunne forveksles med tåge, gør det svært at tage bestik af den udsigt, som omkring 20 ejere af nye, almene boliger om nogle år vil have fra deres bopæl på den sydvendte skråning.

- Længe. Tre år i hvert fald, svarer Morten Rose Vilholm, når man spørger, hvor længe processen, der har ført til, at der skal bygge almene boliger på skråningen, har stået på.

En lavmælt, men konstant og hæs hvæsen fra hundredevis af bildæk glider stille og roligt de 500 meter fra E45 gennem støvregnen og hen mod den kommende byggegrund, mens han fortæller.

- Vi havde fremtidsforsker Jesper Bo Jensen til at holde et foredrag om, hvordan vi skulle vækste i Tebstrup, siger Morten Rose Vilholm, der er formand i Ejer Bjerge Lokalråd, der dækker Tebstrup og fire andre landsbyer i området - Ris, Ejer, Tåning og Horndrup.

- Han sagde, at vi egentlig har det hele: Tæt til arbejdspladser, motorvej, skole, børnehave og indkøb. Vi mangler kun et varieret boligudbud, sagde han. Og det er det, vi har kæmpet for, og der er det simpelthen et kæmpe skridt på vejen, at vi har fået kommunen til at give grønt lys til at købe jorden, siger han.

Det grønne lys fra kommunen betyder lavpraktisk, at Skanderborg Andelsboligforening nu har fået lov til at købe jorden på skråningen i udkanten af Tebstrup, og at de på et tidspunkt vil opføre 20 nye andelsboliger.

Og så betyder det helt åbenlyst, at der er mulighed for at føje 20 husstande, der lægger penge i brugsen, betaler kontingent i idrætsforeningerne og sender børn i den lokale skole, til de 633 indbyggere, der ifølge Danmarks Statistik boede i Tebstrup primo 2021.

Men muligheden for vækst er ikke det eneste vigtige mål med de almene boliger, fortæller Morten Rose Vilholm, formand i Ejer Bjerge Lokalråd.

- Det er vigtigt med de almene boliger, fordi vi jo også oplever ældre, der vil flytte fra deres hus, ligesom vi render ind i skilsmisser. Og så vil vi gerne tilbyde boliger til unge mennesker, som måske ikke er parate til at købe, og der er det et godt sted at lande i en almen bolig, siger Morten Rose Vilholm.

Udfordringen for et landsbysamfund som Tebstrup er, at et begrænset boligudbud betyder, at ældre, der ikke længere kan holde et parcelhus, ofte ser sig nødsaget til at flytte ind til Skanderborg i en lejlighed eller et mindre rækkehus.

Konsekvensen er, at de fjerner sig fra det lokale netværk, de har opbygget i Tebstrup.

- Når de ældre bliver nødt til at flytte, så mister de måske deres omgangskreds. Og de er altså også en fast indtægtskilde nede i vores brugs, siger Morten Rose Vilholm, der samtidig peger på, at det også kan hæmme landsbyens vækst, hvis de ældre bliver boende i store parcelhuse, når de egentlig er klar til noget mindre, fordi der bare ikke er en bolig i Tebstrup, der passer i pris og kvadratmeter.

For så blokerer den ældre generation i sagens natur for, at en yngre familie kan flytte ind og fylde de tomme børneværelser ud med unger, der går til fodbold, håndbold og i skole og børnehave i lokalsamfundet, mens forældrene uge efter uge bipper beløb ind på kontoen hos brugsen.

Et andet scenarie gælder forældre, der bliver skilt.

- Der har været skilsmisseforældre, hvor den ene måske har været heldig at finde en bolig i Tebstrup, men det kommer jo helt an på, om der er nogen boliger, og om de har råd til det. Men der har også været situationer, hvor den ene har været nødt til at flytte herfra, siger han.

Samtidig er det for lokalrådsformanden vigtigt, at Tebstrup - hvor han selv bor - og resten af Ejer Bjerge-området ikke skal være et område, der er "forbeholdt én type mennesker".

- Det er forbeholdt alle, der har lyst til at få åbne vidder, et stærkt fællesskab og tæt til skole, butik og transport, siger han,

Men det er også vigtigt for Morten Rose Vilholm at bevare det, han kalder "en naturlig udskiftning", som følger generationerne på de længere stræk og udsving i privatlivet på kortere stræk.

- Med almene boliger får vi en mulighed for at beholde seniorerne og for at beholde dem, der ellers ville være flyttet, og som står i en svær situation, siger Morten Rose Vilholm.

- Det er værdifuldt for vores fællesskab, vores foreninger og vores landsby. Det er også derfor, du hører en efterspørgsel på et varieret boligudbud i alle de andre små og mellemstore landsbysamfund.

Den efterspørgsel behøver man ikke besøge hvert enkelt landsbysamfund i kommunen for at få bekræftet.

Den giver sig sort på hvidt til kende i det høringssvar, som LandsbyForum afgav til kommunens landdistriktspolitik i sensommeren 2021 - LandsbyForum, der for nylig fusionerede med Landsbysamvirket og blev til Landsbyfællesskabet, som nu er talerør for omegnens landsbyer.

Dengang ønskede Landsbyforum netop en mere varieret boligmasse i landsbyerne og gør det i regi af Landsbyfællesskabet stadig i dag.

- Hvis de (andre landsbysamfund, red.) ikke skal ind i problemer med at bibeholde foreningsliv og indkøbsmuligheder, skal der være en naturlig og balanceret udskiftning i dem, der bor i boligerne, siger Morten Rose Vilholm, der som repræsentant for Ejer Bjerge Lokalråd sidder i en overgangsbestyrelse for Landsbyfællesskabet, indtil en generalforsamling har dannet en ny bestyrelse.

Men det er bare ikke alle landsbyer i kommunen, hvor det giver mening at skabe større variation i boligmassen ved at etablere netop almene boliger.

Det forklarer Erling Weber, direktør i Skanderborg Andelsboligforening (SAB), som nu står over for at købe jorden i Tebstrup.

Tidligere har SkanderborgLIV beskrevet, hvordan Katrine Korsbjerg og hendes familie meget gerne ville være flyttet i en almen bolig, da de kom til Voerladegaard, hvor der ikke er almene boliger, men af forskellige årsager har set sig nødsaget til at flytte til en nærliggende landsby.

At Tebstrup er en god case for Erling Webers boligselskab ved han, fordi der allerede i en årrække har stået 15 andelsboliger fra SAB i byen, og de står ifølge direktøren aldrig tomme.

- Det er jo klart, at når jeg vurderer, om det er bæredygtigt, kigger jeg på byens infrastruktur. Tebstrup har både skole, idrætsforeninger, børnehave og købmand, og de er alle velfungerende. Derudover ligger byen jo klods op og ned ad motorvejen, og derfor tror jeg også på, at det er rentabelt at tilføre byen flere lejeboliger, siger Erling Weber fra SAB.

Han forklarer, at det landsbyer, hvor det ikke er nær så rentabelt som i Tebstrup, ofte møder det helt grundlæggende benspænd, at efterspørgslen på boliger ikke er stor nok.

Måske er interessen for en håndfuld almene boliger til stede, men et alment boligselskab skal op i en vist antal boliger, før det giver økonomisk mening at bygge.

For nuværende har Tebstrup 15 almene boliger fra SAB og får 20 yderligere, men at forestille sig at opføre f.eks. fem almene boliger i en landsby - det har Erling Weber svært ved.

- Det er simpelthen ikke nok til at bygge. Det er alt for omkostningstungt, når du er nede i den størrelsesorden, siger Erling Weber, direktør i SAB.

- Det ideelle er 50 boliger og opefter. Når jeg alligevel tør med de her 20 nye i Tebstrup, er det, fordi jeg har nogle, der er bygget derude i forvejen for mange år siden, som løber rundt. Og der er der allerede viceværter, der kører ud, så på sådan et område giver det ikke forøgede omkostninger. Og det er noget af det, vi kigger på: Hvad kommer serviceringen af boligerne til at koste?

Han fortæller, at der - trods landsbyernes ønske - ikke lige nu er flere almene boliger fra SAB i støbeskeen i andre landområder i kommunen.

Men SAB har "en del forespørgsler på det lige nu", siger Weber.

- Vi er løbende i dialog rundt omkring, men vi har ikke nogen konkrete projekter, siger han.

Tilbage hos Morten Rose Vilholm på den sydvendte skråning med motorvej mod vest og sø og by mod øst har bekymringen for, om mange af de andre landsbyer rent faktisk kan få opfyldt deres ønske om flere almene boliger hægtet sig fast som et lille blylod i glæden over Tebstrups udvidelse og forøgede variation i boligmassen.

- Vi er heldige, at vi er placeret, hvor vi er, i forhold til geografi og infrastruktur. Jeg ved jo, at der er andre, der ønsker det, men det er ikke alle steder, hvor andelsboligforeningerne vil etablere. Og det er en væsentlig problematik, siger Morten Rose Vilholm, formand i Ejer Bjerge Lokalråd.

- Andelsboligforeningerne har brug for en vis volumen, og det kan de få her, men det kan de ikke få alle steder. Så jeg står også her bagefter og kigger på de landsbyer, som af den ene eller den anden grund ikke kan ende med den model. Dem er jeg bekymret for.

Har I fortsat et ønske om endnu flere almene boliger i Tebstrup?

- Der vil jeg sige nej, for nu har vi fået vores del af kagen. Hvis vi får 20 almene boliger, kan vi få gang i udskiftningen herude. Vores ønske nu er at få almindelige lejeboliger eller parcelhusgrunde, og det arbejder vi på at få. Almennyttige boliger kan ét, og parcelhuse kan noget andet, og almindelige udlejningsejendomme kan noget tredje, og der er behov for det her varierede boligudbud for at tiltrække alle typer mennesker, siger Morten Rose Vilholm.

Efter 4,5 år i spidsen for Høkeren i Ry har Marianne Wiehe, der selv bor i byen, besluttet sig for at give ansvaret for at drive Danmarks mindste værtshus videre til en anden forpagter.

Det skriver TV 2 Østjylland.

- Jeg magter ikke mere, selve arbejdet er jeg glad for, og kunderne er dejlige og hjælpsomme, men jeg kan ikke overskue alt det her med kompensation, siger Marianne Wiehe til TV 2 Østjylland.

Netop det store arbejde med kompensationer under og efter coronanedlukninger ad flere omgange har "pillet mig totalt ned psykisk", siger hun til mediet.

Med sine blot 18-19 kvadratmeter fik Høkeren titlen som Danmarks mindste værtshus, efter værtshuset Hubertus i Hørsholm med sine beskedne 17 kvadratmeter lukkede i 2020.

Gylle og halm.

Det er blandt ingredienserne i den metanol, som bilister i Skanderborg i en nær fremtid vil kunne fylde på deres bil.

Det sker, når en ny offentlig forsøgstankstation efter planen åbner i Skanderborg til sommer.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Stationen i Skanderborg er en del af et landsdækkende forsøg, hvor 100 benzinbiler skal køre på mellem 30 til 85 pct. biometanol i stedet for benzin.

Og ifølge Kim Winther, der er seniorspecialist ved Teknologisk Institut, kan det godt betale sig at stikke slangen i bilen ved den nye station, hvis man kere sig om sin egen CO2-udledning i biltrafikken.

- Det er meget klimavenligt, så det vil give en CO2-besparelse på omkring 70 procent. Det kan blandt andet fremstilles af biogas, sol eller vind, siger Kim Winther til TV 2 Østjylland.

Men det kan altså også laves med hjælp fra f.eks. grise i form af gylle og halm fra grisefarmene - og begge dele er noget, vi har pænt meget af i Danmark.

- Vi har verdens tætteste grisebestand og masser af gylle og halm, og det kan vi lave til metanol, hvis vi vil, siger Lars Thomsen, formand for Dansk Methanolforening, der glæder sig over åbningen af den kommende tankstation i Skanderborg, til TV 2 Østjylland.

Kommunen er ifølge TV 2 Østjylland i færd med at få byggetilladelsen til tankstationen på plads.

Varmeregningernes acceleration fra overkommelig udgift til pænt dyrt har ført til en kraftigt stigende interesse for fjernvarme hos mange borgere i Skanderborg Kommune.

Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

- Skanderborg Kommune får i øjeblikket mange henvendelser fra borgere med naturgasfyr, som gerne vil udskifte naturgasfyret med fjernvarme. Det skyldes de høje naturgaspriser med prisstigninger på ca. 3.000 kr. pr. måned for et større parcelhus, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Derfor er man nu gået i gang med at undersøge, om det er muligt at give adgang til fjernvarme i flere områder end i dag.

I Skovby har Kredsløb (tidligere AffaldVarme Aarhus) og Skanderborg-Hørning Fjernvarme meldt sig på banen som interesserede, mens der også i Låsby, Storring, Stjær og Herskind bliver stukket fingre, som mange borgere håber senere vil blive til varmeledninger, i jorden.

Resultatet fra beregninger fra Kredsløb ventes at være klar efter påske, og efterfølgende vil kommunen invitere fjernvarmeselskaberne til et møde om den videre proces.

- Målet er, at der inden sommerferien ligger en oversigt over, hvor der potentielt kan komme fjernvarme, og hvor der ikke kan. Efterfølgende skal planen og de konkrete projekter behandles politisk, skriver kommunen.

Planerne har dermed til gode at blive trukket gennem flere politiske og administrative faser, og kommunen skriver ikke noget om, hvornår der rent faktisk kan etableres fjernvarme i de pågældende områder.

Men ifølge Claus Leick (SF), medlem af byrådet og formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget, skal det gå stærkt.

- Det er vigtigt, at der sker en hurtig udfasning af naturgas både af hensyn til uafhængighed af russisk gas, brugernes økonomi og den grønne omstilling. Derfor arbejder vi tæt sammen med varmeselskaberne om at få udarbejdet en plan for udrulningen af fjernvarme, så den bliver tilgængelig for så mange som muligt, siger Claus Leick på kommunens hjemmeside.