For få dage siden vedtog regeringen en særlov, som giver ukrainske flygtninge mulighed for hurtigt at træde ind på det danske arbejdsmarked og få hurtig adgang til skoler og dagtilbud for deres børn.

Selvom Særloven medfører store udfordringer - ikke mindst for Skanderborg Kommune, som længe har haft problemer med at få kapaciteten på dagtilbudsområdet  til at slå til - så er kommunen allerede nu stort set klar til at tage imod de første børn.

Det siger børn- og ungechef i Skanderborg Kommune, Søren Buch, til SkanderborgLIV.

- Vi er langt med at indrette dagtilbudsfaciliteter på Søkilde i Ry, som skal kunne rumme alle de ukrainske flygtningebørn, som kommer til Skanderborg Kommune den kommende tid, siger han og tilføjer, at opgaven er meget speciel.

I børn-og ungeafdelingen ved man hverken, hvor mange børn, der får brug for et dagtilbud, hvornår de får brug for det og hvor længe.

Af den seneste udmelding fra udlændinge-og integrationsministeriet om kvotefordelingen af de ukrainske flygtninge fremgår det, at Skanderborg Kommune skal tage imod 292 flygtninge for hver 20.000 flygtninge, der ankommer til Danmark.

Om der bliver tale om færre eller flere, vil den kommende tid vise.

Oveni det tal skal man lægge de ukrainske flygtninge, som eksempelvis bliver hjulpet direkte til kommunen og indkvarteret privat med hjælp fra organisationer som Skanderborg Hjælper Ukraine.

- Vi forventer, at omkring to-tredjedele af de ukrainske flygtninge, som kommer hertil, er i aldersgruppen 0-16 år. Det estimat tager vi udgangspunkt i, når vi i kommunen forsøger at forberede os på forskellige scenarier, siger Søren Buch.

På Søkilde er der både plads til at indrette et rimeligt stort dagtilbud og til, at de tidligere plejehjemsboliger på stedet kan huse op mod 100 ukrainske flygtninge.

- Vi arbejder nærmest i døgndrift i de her dage. Heldigvis er vi vant til at være kriseberedskab, og vi har faktisk stort set alt på plads nu. Meldingen er altså, at vi er klar nu, hvis der kommer nogle børn, som har brug for et dagtilbud, siger han.

Skanderborg Kommune har i skrivende stund ikke fået henvendelser, der går på behovet for dagtilbud, men hvis man som privat borger kender til ukrainske flygtningefamilier, som har brug for et dagtilbud, kan man altså henvende sig hos kommunen og få hjælp nu.

- Vi kommer automatisk i kontakt med dem, som vi ifølge aftale med Staten skal indkvartere på Søkilde, men de familier, der bliver indkvarteret privat, skal selv melde sig på banen, hvis de har brug for dag- og skoletilbud til børnene, siger han.

Imens kommunens dagtilbud til ukrainske flygtninge bliver samlet i Ry, bliver der oprettet modtageklasser på flere forskellige skoler.

- Vi ved ikke, hvordan behovet for skoletilbud bliver i de forskellige områder af kommunen, så lige nu ved vi ikke, hvilke skoler, vi ender med at oprette modtageklasser på. Vi har bedt skolerne om at melde ind, hvis de kan frigøre kvadratmeter uden at belaste den nuværende kapacitet. Der er en enorm stor velvilje derude - og et stort ønske om at hjælpe i den her situation, som er ubetrådt land for alle. Derfor har vi mange muligheder, siger han.

Børn-og ungeafdelingen er også er i fuld gang med at på, hvordan transporten imellem skole og hjem skal fungere for de børn, som ikke kommer til at bo i gåafstand fra skole eller dagtilbud.

På spørgsmålet om, hvordan man rekrutterer personale til en opgave, som man hverken kender omfanget af eller tidshorisonten på, svarer han:

- Vi er i fuld gang med at lave aftaler med mulige medarbejdere. Vi kommer til at kalde på dansk personale, og så kommer vi til at gøre alt, hvad vi kan for at rekrutteret ukrainsk-talende personale - både til vores dagtilbud og skoler. Det er en kæmpe opgave, så vi er glade for, at den nye særlov giver os mulighed for at rekruttere medarbejdere blandt de flygtninge som kommer hertil. Samtidig med, at den skaber et behov for dagtilbudspladser i kommuner, åbner den også op for, at børnenes forældre kan træde direkte ind på det danske arbejdsmarked og hjælpe med at løse de nye arbejdsopgaver, siger han.

- Vi slås noget med det. Vi har faktisk haft fat i kommunen så sent som i dag.

Sådan siger Morten Friis Rosendal, der på egen virksomhed mærker den forlængede sagsbehandling, der har præget byggeområdet i Skanderborg Kommune den seneste årrække.

Der tegner sig nemlig det mønster, at det tager længere og længere tid for de ansatte i kommunens byggesagsafdeling at give firmaer som Morten Friis Rosendals Vesterbo Huse i Hørning grønt lys til at trille gravemaskinerne ind på en byggegrund.

- Det er en stigende udfordring. Vi bliver ramt af det på den måde, at det tager jo længere tid, fra en kunde beslutter sig for, hvordan og hvorledes deres hus skal se ud, til vi kan gå i gang i jorden. Pt. tager det de her 15 uger, siger Morten Friis Rosendal, direktør i Vesterbo Huse, der specialiserer sig i typehusløsninger.

Det er udelukkende for byggesager vedrørende enfamilieshuse og simple konstruktioner, som f.eks. carporte, at sagsbehandlingstiderne er blevet længere.

Det vil altså sige, at det rammer private borgeres byggeprojekter.

Det viser tal fra KL (Kommunernes Landsforening).

For erhvervsbyggerier er sagsbehandlingstiderne omvendt blevet kortere.

Fra 2018 og frem til 2020 steg sagsbehandlingstiderne for simple konstruktioner og enfamilieshuse med henholdsvis 20 pct. og 12 pct. på tre år.

Hvor det i 2018 i snit tog kommunen 40 dage at færdiggøre en sagsbehandling for simple konstruktioner, tog det i 2020 48 dage. For enfamilieshuse er sagsbehandlingstiden gået fra 37 dage i 2018 til 42 dage i 2020.

Men fra 2020 til 2021 knækkede kurven - bare i den forkerte retning.

Opad.

Sidste år tog det nemlig i gennemsnit henholdsvis 95 dage og 84 dage at færdigbehandle sager om simple konstruktioner og enfamilieshuse. Det svarer til stigninger på 98 pct. og 100 pct., altså fordoblinger i sagsbehandlingstiden på blot et enkelt år.

Samtidig er andelen af sager, der ikke bliver færdiggjort indenfor det servicemål på 40 dage, kommunen skal leve op til, steget markant.

Hvor det i 2018 var 33 pct. af både sagerne om simple konstruktioner og sagerne om enfamilieshuse, der overskred servicemålet, var det i 2020 henholdsvis 45 pct. og 43 pct. af sagerne.

I 2021 skete der også her et markant hop, hvor hele 88 pct. af sagerne om simple konstruktioner og 90 pct. af sagerne om enfamilieshuse overskred servicemålet på 40 dages sagsbehandling.

Altså, var det blot ca. én ud af ti byggesager på de to områder, der i 2021 levede op til servicemålet.

Morten Friis Rosendal fra Vesterbo Huse forklarer, at han og hans ansatte selv mærker, at kommunens sagsbehandlere har travlt, når de snakker med dem om byggesagerne.

- Hvis jeg har en sagsbehandler på et konkret projekt, kan jeg først få hul igennem til hende den efterfølgende torsdag. De har tre timers telefontid hver dag, undtagen onsdag, hvor der er lukket. Jeg har lige talt med en sagsbehandler i dag, som det har taget to uger at få fat i, siger Morten Friis Rosendal fra Vesterbo Huse.

Den ret voldsomme forøgede sagsbehandlingstid hænger først og fremmest sammen med, at der er i samme periode er kommet flere sager om netop simple konstruktioner og enfamilieshuse, samt at mandskabet i kommunen i 2021 blev stækket af sygdom.

Det forklarer Karen Margrethe Høj Madsen, chef for kommunens Plan-, Teknik- og Miljøafdeling, hvor ansvaret for boliger og byggesager ligger.

- Stigningen i sagsbehandlingstiden skyldes en kombination af, at vi har et stigende antal sager, og at vi sidste år havde problemer med sygemeldinger blandt sagsbehandlerne. Vi har ansat to ekstra i august 2021, og det kan vi allerede mærke nu. Men på grund af en langtidssygemelding er vi først fuldt bemandet fra maj i år, siger Karen Margrethe Høj Madsen.

Fra 2018 til 2021 er antallet af sager om simple konstruktioner steget fra 72 om året til 122 om året, mens sager om enfamilieshuse er steget fra 306 til 347 om året, svarende til en samlet stigning på 24 pct.

Samtidig er antallet af sager imidlertid faldet, når det gælder industri- og lagerbygninger samt erhvervsbyggeri i etager.

Karen Margrethe Høj Madsen, er de nye ansættelser tilstrækkelige til at du vil kunne sige, at det vil se bedre ud, når tallene for sagsbehandlingstider i 2022 kommer næste år?

- Det er vores klare vurdering, at det burde være nok. Vi forventer da i hvert fald, at det ser fornuftigt ud til næste år, siger Karen Margrethe Høj Madsen.

Morten Friis Rosendal, direktør i Vesterbo Huse, bifalder, at kommunen har ansat to ekstra sagsbehandlere. Men når han i lyset af de seneste tal fra KL skuer et par år tilbage i tiden, kommer ansættelserne imidlertid for sent, mener han.

- Det har jo været et problem længe. Man har haft lang tid til at skaffe nogle flere ressourcer, siger Morten Friis Rosendal og påpeger, at det ikke kan være nogen overraskelse for administrationen, at der de seneste år, i dag og i de kommende år skal bygges mange nye huse i Skanderborg Kommune.

Kommunens egen befolkningsfremskrivning viser, at der i 2037 vil bo flere end 74.000 mennesker i kommunen mod 64.318 pr. 1. kvartal 2022, og ifølge Danmarks Statistik og DREAM (Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling) er Skanderborg den kommune, hvis indbyggertal frem mod 2045 kommer til at vokse mest i hele landet, nemlig med 25 pct.

Allerede i 2025 vil der ifølge Danmarks Statistik være estimeret 66.321 indbyggere i kommunen.

Altså omkring 2.000 flere indbyggere end i dag, som alle skal have et sted at bo.

- Det må jo ikke kunne komme bag på kommunen, siger Morten Friis Rosendal.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man tog de her udfordringer lidt mere seriøst. For det er svært for os at planlægge, når tingene ikke kører, og kommunen ikke kan love noget, og de tilbagemeldinger man får er et cirka-antal uger. Sagsbehandlerne er voldsomt pressede, og det kan jeg godt forstå, men det kan jeg bare ikke bruge til så meget, siger han.

Chef for Plan, Teknik og Miljø i kommunen, Karen Margrethe Høj Madsen, understreger, at både administrationen og byrådet tager udfordringerne med de lange sagsbehandlingstider seriøst.

- Selvfølgelig er det noget, vi arbejder på, og vi tager det seriøst både administrativt og politisk. Vi synes heller ikke, at det er sjovt, at der er både private borgere og entreprenører, der skal vente længe på en byggetilladelse, siger Karen Margrethe Høj Madsen.

- Udfordringen er, at man ikke bare kan ansætte en sagsbehandler mere, og så er problemet løst. For hvis du har en byggesag, vil du ofte skulle rådføre dig med andre folk på andre tekniske områder, og der er ikke overbemanding nogen steder. Derfor er det dyrt at opmande på et niveau, så det kan mærkes ude hos entreprenørerne, siger Karen Margrethe Høj Madsen og tilføjer, at spørgsmålet om flere ressourcer hører til i byrådssalen.

Hun pointerer samtidig, at administrationen hele tiden arbejder med at optimere sagsgangene, så de kan æde mere af sagsbunkerne på kortere tid.

- Men vi har stor forståelse for, at det er et reelt problem for folk. Det er irriterende, og det forstår vi godt, siger Karen Margrethe Høj Madsen.

Det kommer ikke til at gøre ondt på kommunen, når der om lidt lander en ekstraregning på omkring 1,2 mio. kr. fra Midttrafik.

Det siger Claus Leick, byrådsmedlem fra SF og formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget, hvor den kollektive trafik i kommunen ofte er på dagsordenen.

- 1,2 millioner er jo ikke meget i et budget på lige omkring 4 milliarder, så i den sammenhæng er det småpenge, siger Claus Leick om ekstraregningen, som Midttrafik sender videre til Skanderborg Kommune som følge af krigen i Ukraine.

Ruslands invasion af Ukraine er som bekendt blevet mødt af hårde økonomiske sanktioner fra EU og andre vestlige lande, og både krigen og den store debat om især EU-landenes afhængighed af russiske råstoffer som olie og gas har sparket prisen på benzin og biogas godt og grundigt i vejret.

Men da Midttrafiks budget for 2022 er lagt med udgangspunkt i brændstofprisernes niveau i maj 2021, længe før Ruslands præsident Putin beordrede sine tropper ind over den ukrainsk-russiske grænse, står trafikselskabet nu med en ekstraregning på 73 millioner kr. på busdriften alene - og blot for marts måned.

Da selskabet ikke uden videre kan pille ved taksterne for at køre med bus i Region Midt, ender regningen hos regionen og de 18 kommuner, der tilsammen ejer Midttrafik - herunder Skanderborg Kommune.

Selv om regningen på de omkring 1,2 mio. kr. kun udgør lidt mere end en tusindedel af kommunens samlede budget bliver der alligevel behov for at gøre budgetmæssige krumspring af moderat karakter inde hos embedsfolkene på Fælleden, forklarer Claus Leick.

- Den måde, man teknisk håndterer den ekstra udgift på, er ved at se på de budgetopfølgninger, vi laver hvert kvartal, siger Claus Leick.

I disse budgetopfølgninger bliver budgettet for 2022, som blev lagt i efteråret 2021, kigget efter i sømmene for at se, om enkelte områder i kommunen har vist sig at være mere eller mindre udgiftstunge end oprindeligt forventet.

- Så prøver de enkelte fagområder at flytte lidt rundt, og så kan det jo godt være, at det går op, siger Claus Leick.

Midttrafik har som nævnt bedyret, at regningen for de stigende brændstofpriser ikke vil blive sendt videre til passagererne i form af højere billetpriser.

Men trafikselskabet har samtidig bedyret, at de forventer at se stigende brændstofpriser også i april og maj i år, og at prisudviklingen på længere sigt vil afhænge fuldkommen af udviklingen i Ukraine.

Det kan betyde ekstraregning på ekstraregning for kommunen.

Claus Leick, Midttrafik forventer, at brændstofpriserne vil stige yderligere, og derfor er de ikke færdige med at sende regningen videre. Hvor længe kan I som kommune hæfte for det her?

- Det er et godt spørgsmål. Det ved jeg jo ikke. Vi kommer selvfølgelig til at skulle justere lidt, hvis det her bliver ved. Men det er en uforudsigelig verden, så vi må tage det, som det kommer, siger Claus Leick.

Når passagererne ikke i denne omgang bliver ramt, er det, fordi Midttrafik ikke må forhøje billetpriserne i busserne i år, har selskabets økonomichef sagt til mediet Kommunefokus.dk.

- Hvis der skal reguleres, skal Midttrafik have en udmelding fra Trafikstyrelsen, som først kan gælde fra næste år efter en godkendelse i bestyrelsen. Og der kan situationen være rettet helt op, har økonomichef Lone Litvak sagt.

Lige nu er der ingen, der ved, hvordan krigen vil udvikle sig, og dermed er der selvsagt også mulighed for, at situationen om et år er helt den samme eller tilsvarende, hvad angår benzinpriserne.

For udvalgsformand Claus Leick er det vigtigt, at byrådet arbejder for, at passagererne ikke rammes, selv hvis situationen skulle trække i langdrag.

- Det vigtigste for mig er, at det ikke er passagererne, det kommer til at gå ud over, for det har været svært nok at få dem tilbage i busserne efter corona, siger Claus Leick.

Men kan der opstå et scenarie, hvor I og de andre kommuner i samråd med Region Midt bliver enige om, at nu må vi nok hellere flytte noget af regningen over på billetterne og dermed passagererne?

- Det ved jeg ikke. Det, synes jeg, er alt for tidligt at sige noget om. Jeg sidder selv i Midttrafiks bestyrelse, og vi er voldsomt optagede af den kollektive trafik og af at få flere derover. Som det er lige nu, ser jeg det her som en lille dønning, men det kan godt være, at vi på den lange bane skal indstille os på, at det bliver dyrere. Men jeg vil i hvert fald personligt kæmpe rigtig langt for at holde fast i billetpriserne, siger Claus Leick.

Han ser samtidig et potentiale for at skubbe til den grønne omstilling, hvis de stigende brændstofpriser måtte fortsætte over længere tid.

Nemlig at turen ned til benzintanken også bliver dyrere for privatbilisterne, hvorfor flere måske kunne overveje at stige på tog eller bus.

- Det påvirker jo også privatbilismen det her. Hvis man skal tænke hele klimadagsordenen ind i det her, er det, at det koster mere at køre i privatbil, jo en god måde at få folk over i den kollektive trafik, siger Claus Leick.

Netop i lyset af den grønne omstilling er det helt centralt for udvalgsformanden, at regningen fra Midttrafik ikke flyttes til passagererne, forklarer han.

- Jeg tænker, at vi virkelig skal kæmpe for det her. Hvis vi vil have flere kunder i butikken, tænker jeg da, at prisen er vigtig, og at det er vigtigt, at vi holder fast. Det ville være den mest ringe løsning at begynde at sætte prisen på, men det er noget, vi skal diskutere i byrådet og i Midttrafik, og jeg er jo ikke alene om at beslutte det, siger Claus Leick.