Da landsbyen Jaungydes manglende mobildækning var et hot emne i medierne i 2017, udtalte direktør i Teleindustrien, Jakob Willer, sig om samarbejdet med Skanderborg Kommune.

Det var han ikke synderligt imponeret over.

Nu er der gået fem år.

Borgerne i Jaungyde og flere andre landområder i kommunen har stadig store problemer med ikke-eksisterende eller stærkt svingende mobilsignal.

Skyldes det mon, at samarbejdet imellem kommunen, som skal give de nødvendige tilladelser til nye mobilmaster, og telebranchen, som skal stille dem op, stadig ikke fungerer?

Nej, siger Jakob Willer.

Det er ifølge ham ikke længere forklaringen på, at det går så trægt med at få dækket de sorte huller i flere landområder i Skanderborg Kommune.

- De tilbagemeldinger, jeg får fra teleselskaberne, går på, at samarbejdet på mange måder kører fint. Det kan mærkes, at kommunen har afsat flere ressourcer til området. Alligevel har de stadig store udfordringer med at få placeret de master, som er nødvendige for at lukke hullerne i mobilnettet i Skanderborg Kommune, siger Jakob Willer.

En central barriere for udviklingen af den digitale infrastruktur i Skanderborg Kommune anno 2022 er ifølge direktør i Teleindustrien, Jakob Willer, at det er svært at finde grundejere, som vil lægge jord til en 48 meter høj mast, som på grund af bestemmelserne i Planloven skal placeres meget tæt på folks huse.
Samtidig er der flere steder i kommunen stor lokal modstand imod de nye master.
Oveni det er flere af de "sorte huller i nettet" i Skanderborg Kommune vanskelige at få dækket ind med nye master, fordi der er mange lokale fredninger og sø- og skovbeskyttelses linjer at tage hensyn til i den naturskønne kommune i Søhøjlandet.

- Den gode nyhed er, at kommunen har godkendt en stribe nye master siden sidste år. De master er enten allerede etableret eller i gang med at blive det. Der er rigtigt mange ting i gang lige nu, og det går fremad. Den dårlige nyhed er, at det i flere områder har vist sig at være meget tungt og meget vanskeligt at finde et sted, hvor den nødvendige mast kan blive rejst, siger Jakob Willer.

Selvom teleselskaberne ifølge ham prøver at være så fleksible og hensynsfulde som muligt, når de leder efter nye placeringer til en telemast i et område, er der grænser for, hvor fleksible de kan være.

- De nye master skal passe sammen med det net, der allerede er etableret. Det er et stort puslespil for teleselskaberne at lave det net, der dækker et område på den rigtige måde. Selvfølgelig ser man på flere placeringer inden for et område, men der er grænser for, hvor langt en mast kan flyttes væk fra det område, hvor behovet er, siger han.

Derfor er planen om at forbedre mobildækningen i flere områder i Skanderborg Kommune lige nu sat på pause.

- I ét område er det meget svært at finde placeringer til nye master, fordi det er omgivet af naturfredninger, og fordi grundejerne på få de mulige placeringer ikke er interesserede i at indgå en aftale.  I et andet område er den lokale modstand imod en ny mast så stor, at teleselskaberne er blevet truet med politianmeldelser, hvis de kontakter grundejere i området for at lave aftaler om at stille master op. Det er virkelig et emne, der deler vandene. Folk vil gerne have bedre mobildækning, men de vil ikke have udsigt til en mast fra deres egen baghave, siger Jakob Willer.

Jakob Willer mener, at vi alle er nødt til at nå frem til en fælles erkendelse af, at det ikke er muligt at sikre bedre mobil dækning uden at få de nødvendige master op. Derfor har branchen, siden Staten i 2019 pålagde mobilselskaberne at lukke 212 sorte huller i mobilnettet i hele landet, forsøgt at få politikerne til at ændre lovgivningen på området. Målet er at få mobilantenner sidestillet med  tv- og radiomaster i Planloven.

Hvis mobilantennerne ligesom dem får status som afgørende infrastruktur, vil ansøgninger om nye master nemlig ikke i samme grad blive mødt af af begrænsninger og krav, når de skal stilles op i et landzoneområde, som de gør i øjeblikket.

- Det går kun én vej med den digitale infrastruktur. Den bliver mere og mere samfundskritisk. Forsvaret og Beredskabet er i gang med at etablere et mobilt varslingssystem, som skal bruges til det samme som sirenerne i dag - altså advare borgerne om naturkatastrofer, giftudslip og den slags. Vores pointe er, at alle borgere selvfølgelig skal have lige adgang til det varslingssystem, men det får de ikke, når vi ikke kan levere infrastrukturen til den, fordi vi ikke får lov til at sætte master op, siger Jakob Willer.

Jeg har læst, at der findes mindre sendemaster, som kan bruges til at sikre 5G-dækning i et område. Hvorfor bruger I ikke dem dér, hvor der ikke er stemning for at sætte en 48 meter høj mast op?

- Det er rigtigt, at der findes små smalcells antenner. De er bare ikke relevante i forhold til at sikre 5G dækning i landområderne i Skanderborg Kommune. Det vil kræve, at der skal sættes én op for hver halvtreds meter, der skal dækkes. Det kan slet ikke hænge sammen - hverken teknisk eller dækningsmæssigt, og det vil nok heller ikke være særlig kønt, siger han.

Hvad skal de borgere, som lige nu mangler mobildækning, så stille op?

- Imens der bliver arbejdet på at få løst udfordringen, er mit råd til de borgere i Skanderborg Kommune, som har problemer med mobildækningen, at de skal dele deres erfaringer med hinanden. Der er forskel på selskabernes dækning. Mit råd til dem vil i første omgang være, at de skal spørge naboerne. Hvilket selskab bruger de, og hvordan virker det? Hvis ingen i området har fundet en løsning, der fungerer, findes der også andre løsninger som IP-telefoni. Det kan godt være en jungle at finde rundt i for den almindelige forbruger, så mit bedste råd lige nu er altså: Spørg naboerne. Måske har nogen fundet en løsning lokalt, som du også kan bruge, siger Jakob Willer, som glæder sig over, at landsbyernes fælles talerør i Skanderborg Kommune netop nu selv har taget initiativ til at rejse en debat om emnet og om, hvorvidt kommunen kan og skal gøre mere for at fremme mobildækningen i landområderne.

I en artikel, som SkanderborgLiv bragte i weekenden, erkendte formanden for kommunens Klima, Miljø- og Planområde, at politikerne nok godt kunne gøre mere for at opprioritere området i kommunen.

- Det har vi ikke valgt at gøre. Det er et rimeligt komplekst emne, hvor Staten og teleudbyderne spiller en afgørende rolle, og hvor virkeligheden og mobildækningen ude i landsbyerne ofte opleves meget forskelligt, sagde han.

Hvis politikerne alligevel skulle beslutte sig for at gøre noget for at fremme mobildækningen i landområderne, er der ifølge Jakob Willer flere muligheder for som kommune at påvirke området.

- Lige nu er der forhandlinger i gang om at lave ændringer i Planloven. Her kan kommunen med fordel lægge pres på regeringen for at få ændret den, så det bliver lettere at udbygge mobildækningen. De nuværende regler kræver, at masterne placeres lige op ad eksisterende bebyggelse. Det er hverken lodsejere eller naboer glade for. Lidt mere fleksibilitet i regelsættet, så masterne må placeres fx 100 meter fra eksisterende bebyggelse, vil gøre en verden til forskel, siger han.

Han mener også, at kommunen kan gøre mere for at gøre det lettere for teleselskaberne at leje sig ind på kommunal jord og rejse masterne der.

- Kommunens prissætning på leje af jord har historisk været meget høj, og de løfter, der har været fra Skanderborg Kommunes side om at sikre lavere priser er endnu ikke fuldt ud blevet indfriet. Samtidig tror jeg, at et tættere samarbejde imellem teleselskaberne og det lokale forsyningsselskab om at finde placeringer til antenner på fx skorste og andre høje bygninger til rimelige priser, kan bidrage med nye løsninger, så vi kan undgå at opsætte master, siger han.

Skanderborg Kommunes vejledende sagsbehandlingstid på en landzonetilladelse er ifølge kommunens hjemmeside lige nu omkring otte måneder lang.

Derfor skal borgerne omkring landsbyer som Brørup, Gl. Rye, Glarbo og Adslev væbne sig med lidt tålmodighed, før de for alvor kan begynde at glæde sig til bedre mobildækning i deres område.

Selvom der er plottet nye mobilmaster ved Adslev og Gl. Rye ind på SkanderborgLIVs kort over de ansøgninger om nye mobilmaster, som kommunen har modtaget de seneste tre år, er der lang vej igen.

Det hænger ikke kun sammen med sagsbehandlingstiden på kommunens landzonetilladelser, som etableringen af en ny mobilmast i det åbne land først og fremmest er afhængig af. Det Skyldes også, at det er svært at finde private grundejere på de rigtige placeringer, som vil lægge jord til en 48 meter høj mast.

Hvis du er så nysgerrig efter at finde ud, om der er udsigt til bedre mobildækning i dit område, at du ikke kan vente med at tjekke det ud, kan du hoppe direkte ind på SkanderborgLIV's kort og se, hvad status er på udbygningen af mobilnettet i dit område her.

Du kan også læse videre og få svaret på, hvorfor udbygningen af mobilnettet i Adslev- og Gl. Rye-området halter bagefter, og hvorfor der ikke er plottet nye antennemaster ind i landsbyerne Jaungyde og Boes. Landsbyer som Staten ellers for flere år siden har udpeget som særlige indsatsområder,  hvor mobilselskaberne hurtigst muligt skal udbygge nettet.

Kommunen gav i 2021 landzonetilladelse til, at rejse en ny mobilmast ved et ældre gartneri på Dørupvej 17 ved Adslev, som af Staten er udpeget som et område, hvor mobilselskaberne skal sørge for bedre mobildækning.

Masten er ifølge On Tower, som står for etableringen af langt de fleste antennemaster i kommunen i øjeblikket, etableret. Den afventer bare, at de tekniske installationer også bliver etableret, og så er den klar til at modtage radiobølger fra alle de mobiltelefoner, der befinder sig i området og sende dem videre.

Så langt så godt.

Problemet med den ene mast er bare - ifølge Head of Site Management i On Tower Denmark Aps. - Kenneth Grønborg, at den ikke alene kan dække området godt nok til at sikre alle i det kuperede terræn omkring Adslev og Jeksendalen en ordentlig mobildækning.

Der skal findes flere positioner til nye master i området.

Og det er lettere sagt end gjort.

Den store Jeksendal-fredning i området og manglende vilje fra private grundejeres side til at lægge jord til masterne, gør det svært for teleselskaberne at leve op til de krav, som Staten har stillet til dem om at forbedre mobilnettet i området.

I Gl. Rye er problemet ikke kommunens sagsbehandlingstider på de komplicerede landzonesager. Adressen, hvorpå der er planer om at opføre en ny mobilmast, ligger nemlig i byzone. Derfor er det i princippet kun nødvendigt for On Tower at få en byggetilladelse, før der kan etableres en ny mast ved boldbanerne på Gl. Rye Skole.

Men.

Området er ifølge landinspektør, Louise Friis Hansen, fra Skanderborg Kommune, omfattet af en lokalplan, som ikke rummer nogle muligheder for at opsætte en antennemast. Derfor afventer sagen lige nu, at bliver lavet et tillæg til lokalplanen, som tillader opsætning af masten, og som vi tidligere har skrevet på SkanderborgLIV, så kæmper kommunen i øjeblikket med at få styr på en kæmpepukkel af lokalplansager, som medfører længere sagsbehandlingstider på det meste.

Til gengæld kan arrangørerne af Bækgaarden Horsefestival så småt begynde at glæde sig til, at det i fremtiden bliver lettere/muligt for hestefestivalens flere tusinde deltagere at komme i kontakt med hinanden og omverdenen, når de fremover mødes på markerne ved Nørre Vissing til den årlige hestefestival. I område her er der nemlig både givet landzonetilladelse til nye mobilmaster i Nørre Vissing og Veng. Det samme gør sig gældende for borgere, som bor i området omkring Svejstrup ved den nordlige ende af Mossø og i "bjergbyerne" Ejer, Tåning og Ovsted.

Når du scroller henover kortet over nye og kommende mobilmaster i Skanderborg Kommune, som SkanderborgLIV har lavet på baggrund af oplysninger fra Skanderborg Kommune og mobilselskabernes "antennebygger" On Tower, undrer du dig måske over, at der slet ikke er plottet nogle nye master ind i Boes og Jaungyde.

Det er der også en forklaring på.

Begge landsbyer er kendt for deres dårlig mobildækning. De er for flere år siden blevet udpeget af Staten som værende blandt de områder i landet, som teleselskaberne skal sikre bedre mobildækning hurtigst muligt.

Ifølge landinspektør, Louise Friis Hansen, som har stået for de fleste af  kommunens behandlinger om landzonetilladelse til mobilmaster de seneste år, er kommunen fornylig blevet informeret om, at der kommer en ansøgning om opsætning af en mobilmast i Jaungyde inden længe.

Men hun har ikke modtaget nogle ansøgninger fra teleselskaberne om at opføre nye antennemaster i Boes, selvom der tidligere har været kontakt imellem kommunen og teleselskabet om ønsket.

Det skyldes ifølge site manager i On Tower, Kenneth Grønborg, at det ikke har været muligt at finde en eneste positiv grundejer i området, som vil lægge jord til en mast.

- Det er korrekt, at vi ikke har søgt om tilladelse til at etablere en mast i Boes-området. Status lige nu er, at der er stor lokal modstand, og at vi indtil videre har fået afslag fra 18 lodsejere, siger han.

Vi begynder nyhedsoverblikket i den kollektive trafik, hvor konsekvenserne af Ruslands invasion mod Ukraine nu begynder at kunne mærkes.

Invasionen har som bekendt ført til hårde økonomiske sanktioner og et slag på energi og brændstoffer, særligt fordi Europa er dybt afhængige af russisk gas, men også af olie fra Rusland.

Man har ved selvsyn kunnet konstatere prisstigningen på benzin, når man har stukket slangen i bilen på tankstationen, og det mærker man også i Midttrafik, hvor man nu står med en ekstraregning på 73 millioner kroner.

Det skriver mediet Kommunefokus.dk.

Og den uforudsete udgift skal i første omgang dækkes af kommunerne og Region Midt, der tilsammen ejer Midttrafik.

Midttrafik oplyser, at ekstraregningen til Skanderborg baseret på prisindekset for marts forventes at være på ca. 1,2 millioner kroner.

- De 73 millioner kroner er alene på busdriften. Dertil skal vi lægge 12-15 millioner kroner i Flextrafik, siger Lone Litvak, økonomichef i Midttrafik, til Kommunefokus.dk.

Prisstigningen kommer dog ikke til at ramme passagerne i form af stigende billetpriser, siger Lone Litvak til mediet.

- Vi er låst på takststigninger i år, så hvis der skal reguleres, skal Midttrafik have en udmelding fra Trafikstyrelsen, som først kan gælde fra næste år efter en godkendelse i bestyrelsen. Og der kan situationen være rettet op, siger hun.

Ekstraregningen opstår, fordi Midttrafik hvert forår lægger budgettet for det kommende års samlede udgifter til busdrift. Overskrides budgettet meget, må regningen sendes videre, lyder det fra økonomichefen.

Budgettet for 2022 er lagt på baggrund af brændstofpriserne i maj 2021, som altså lå markant under det nuværende prisniveau, som er røget i vejret som følge af krigen i Ukraine.

Lone Litvak siger til Kommunefokus.dk, at Midttrafik forventer, at brændstofpriserne kommer til at stige i både april og maj 2022, men at den mere langsigtede prisudvikling "kommer an på, hvordan situationen i Ukraine udvikler sig".

Dermed er der udsigt til, at Midttrafik på kort sigt kommer til at sende flere ekstraregninger videre til Skanderborg Kommune, de 17 øvrige ejerkommuner og Region Midt.

Med udsigt til, at den sidste ekstraregning først lander om flere måneder, følger SkanderborgLIV op på historien i et kommende nyhedsbrev.

Selv om man hver dag står og venter på toget på Skanderborg Station, er det ikke sikkert, man kender til det dramatiske scenarie der for adskillige tusind år udspillede sig godt en kilometer derfra, lige på omme på den nordlige side af E45.

Længe før gravemaskinerne pløjede en enorm rille i landskabet for at gøre plads til den motoriserede infrastruktur, var Illerup Ådal scene for et af de største jordskred i Danmark.

For ca. 13-15.000 år siden betød stigende varmegrader og et tilbagetog for istidens permafrost, at omkring en halv kvadratkilometer jordlandskab skred 30 meter ned i dalen.

Et jordskred, der i løbet af få katastrofale sekunder var med til at danne landskabet nord for Skanderborg, som det ser ud i dag, og som ville have haft enorme konsekvenser for det moderne menneske - men også for datidens istidsjægere.

Næste gang du venter på toget, kan du dykke ned i fortællingen om jordskredet i Illerup Ådal, som podcastserien 'Åsteder - Fortællinger fra Gudenåen' tager under behandling i et af seriens seneste afsnit.

De seneste afsnit i serien sætter fokus på klima og katastrofer - du finder afsnittet om jordskredet i iTunes eller på PodBean.

Der kommer nu en håndsrækning til Dagli' Brugsen i Gl. Rye, der efter coronakrisen har oplevet udfordringer med at drive butikken videre.

Den hjælpende hånd kommer fra naboerne i Brugsforeningen Tryg i Ry, der nu engagerer sig i driften af Dagli' Brugsen Gl. Rye.

Fremover vil købmandsbutikken blive drevet som et samarbejde mellem de to foreninger.

Det oplyser Bente Strager, formand for Gl. Rye Brugsforening, og Carsten Bank-Mikkelsen, formand for Brugsforeningen Tryg.

- Post-corona, en ny SuperBrugs i Virklund og en Rema i Ry vil udfordre vores lille og stolte brugsforening i Gl. Rye, siger Bente Strager i en meddelelse, der er offentliggjort på Facebook.

- Vi ser med en vis nervøsitet på fremtiden. Rundt om os oprustes der i "dagligvarekrigen", og vi kan nemt blive klemt, selv om vi kæmper, så blodet det springer. Vilje er ikke altid nok, derfor har vi kontaktet vores venner i Ry for at undersøge, om der var mulighed for et samarbejde, siger Bente Strager.

- Naturligvis vil vi hjælpe, siger Carsten Bank-Mikkelsen, formand i Brugsforeningen Tryg.

- Men vi vil ikke have en butik på støtten, derfor skal vi sammen med de gode folk i Gl. Rye udvikle butikken, så den forbliver interessant for borgerne. Det er ikke en nem opgave, siger Carsten Bank-Mikkelsen.

Dagli' Brugsen Gl. Ryes bygninger og butiksdriften placeres i et fælles datterselskab, som Brugsforeningen Tryg køber sig ind i. Gl. Rye Brugsforening kommer til at eje 49 pct. af det fælles datterselskab.

- Jeg tror på, at vi med vores størrelse og ledelseserfaring og idérigdom kan komme med lidt tryllestøv, som måske mangler i en presset dagligdag i Gl. Rye. Vores muligheder og medlemmernes entusiasme i Gl. Rye er den cocktail, der skal sikre, at Dagli' Brugsen i Gl. Rye har en fremtid, siger Carsten Bank-Mikkelsen.

Der vil på generalforsamlingen i Gl. Rye Brugsforening den 6. april blive truffet formel beslutning om en fælles drift mellem de to foreninger.

Den 22. marts holdes der borgermøde i Gl Rye om det kommende samarbejde.

Der findes forbrydelser, der tager år at opklare. Og så er der dem, hvor der bare ikke er brug for trenchcoat, lup og sammenknebne Columbo-øjne for at kunne skride hurtigt fra anmeldelse til anholdelse.

Fra klokkeslættet 9.50 i søndags, hvor Østjyllands Politi fik en opringning fra en kvinde i Skanderborg, der havde fået stjålet sin bil, gik der lige nøjagtig 20 minutter, før betjentene havde fingrene i de formodede gerningspersoner.

Kvindens bil var nemlig udstyret med en GPS-app, så da hun ringede til politiet, kunne hun selv fortælle, at bilen ifølge hendes smartphone befandt sig ved Jens Baggesens Vej i Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport søndag.

Da patruljen ankom til Jens Baggesens Vej, kunne de se bilen holde parkeret med en mand på førersædet og en kvinde på passagersædet. Da bilen begyndte at trille fremad, standsede betjentene den og anholdte og sigtede klokken 10.10 både kvinden og manden, begge 28 år gamle, for brugstyveri af bil.

En ulykke kommer dog sjældent alene, måtte den 28-årige mand sande.

Og i dette tilfælde kom ej heller én sigtelse alene.

For under visitationen på politigården kunne politiet konstatere, at han var i besiddelse af narkotika - sigtelse nummer to. Narkometertest viste, at han havde narko i blodet - sigtelse nummer tre. Og da han var kommet af sted i en stjålen bil uden at have kørekort, ja, så faldt sigtelse nummer fire for kørsel uden førerret.

Trafikselskabet Arriva er i gang med at planlægge sine køreplaner for 2023, og det betyder blandt andet, at man som pendler nu har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende, hvis man har en holdning til togdriften på stationerne i Ry, Alken, Skanderborg og Hørning.

Den 14. marts begyndte en høringsperiode, hvor pendlere har mulighed for at bidrage med ideer og forslag til køreplanerne. Fristen for at afgive forslag er den 31. marts, og forslagene skal sendes på mail til marketingtog@arriva.dk.

Allerede nu er der få justeringer på vej i 2023 for strækningen Silkeborg-Aarhus.

Blandt andet bliver et ønske om at kunne benytte toget til at møde på arbejde i Aarhus klokken 07.00 imødekommet, så toget nu standser på Aarhus H klokken 06.40 i stedet for klokken 06.58.

Også toget med ankomst på Aarhus H klokken 08.36 bliver rykket, så det fra 2023 ankommer klokken 08.28, dog uden at det påvirker afgangene fra Silkeborg og Herning.