Maja Døvling når lige at fortælle, at hun er én af dem, der deltaget i Landsbyforums undersøgelse af tilfredsheden med mobildækningen i kommunens landsbyer, før hendes stemme begynder at forsvinde.

- Hallo, er du der? Spørger hun, før signalet bliver afbrudt.

Det spørgsmål har hun stillet mange gange, siden hun og familien i 2009 flyttede ind på en landbrugsejendom lidt uden for Brørup i det kuperede landskab øst for Skanderborg Sø.

Efter nogle minutter ringer hun tilbage. Nu er hun gået ud af huset og op på en bakketop, som i årenes løb er blevet hendes foretrukne sted at tale i mobiltelefon.

Hun er ikke den eneste i Skanderborg Kommune, som må søge op på en bakketop, eller - som børnene ofte gør - sætte sig op på øverste etage og åbne tagvinduet for at fange et mobilsignal.

Ifølge en rundspørge, som er lavet af landsbyernes fælles talerør, Landsbyforum, har 40 procent af de 280 deltagere i undersøgelsen problemer med mobildækningen.

- Vi har prøvet at skifte teleselskab for at se, om det gjorde en forskel. Det gjorde det ikke. Det har været et irritationsmoment i hverdagen længe, men efterhånden har vi nok bare accepteret, at sådan er det at bo på landet i Skanderborg Kommune, selvom vi skriver 2022, siger Maja Døvling.

Maja Døvlings største bekymring i forhold til den ustabile mobilforbindelse er, at hun aldrig kan regne med at få kontakt til børnene på 7, 10 og 11 år, når de er alene hjemme efter skole, og hun er på arbejde i Aarhus.

Derfor har familien anskaffet sig noget så oldschool som en fastnettelefon.

- Men børnene går tit direkte ind på deres værelser og lukker døren, og så kan man altså ikke regne med, at de hører fastnettelefonen. Det kan være lidt af en udfordring at få en besked igennem til dem, men vi har heldigvis aldrig oplevet at stå i en situation, som andre i undersøgelsen beskriver, hvor de har haft brug for en ambulance og ikke kunne ringe alarmcentralen op. Det er lidt skræmmende af tænke på, siger Maja Døvling, som udover den elendige mobildækning er ovenud tilfreds med at bo på landet i Skanderborg Kommune.

- Vi er vilde med vores hjem, som er omgivet af grønne bakker og smuk natur. Vi ved godt, at det kuperede terræn er en udfordring for mobilsignalet, og at det ikke er ligeså attraktivt for udbyderne at forbedre mobilnettet i vores tyndt befolkede område, som det er i byerne, men vi håber stadig på bedre mobildækning i fremtiden, siger hun.

- Hvis vi ser på tendenser fra udlandet, kan vi se, at selvstændige og mennesker med distancearbejde i stigende grad realiserer drømmen om at flytte på landet. Vi ser ikke helt samme billede i Danmark endnu, men når det kommer, vil det kræve, at den digitale infrastruktur er på plads. Det viser vores undersøgelse, at den ikke er i Skanderborg Kommune, siger Karen Trolle Schutter.

Hun er medlem af LandsbyForum (som for nylig blev en del af Landsbyfællesskabet) i Skanderborg Kommune og har været tovholder på en rundspørge, som via mails og sociale medier blev sendt ud til en række beboere i kommunens landområder i november 2021.

- Vi er pænt ramt af problemer med mobildækningen i Veng, hvor jeg bor. Da vi blev ved med at høre de samme beretninger om manglende mobilsignal fra andre, som bor på landet i vores kommune, besluttede vi os for at undersøge det nærmere. Vi ville have en fornemmelse af problemets omfang, så vi kunne vurdere, om det kun er et problem i få landsbyer, eller om problemet er mere omfattende, siger hun.

I perioden fra den 3. til den 19. november sidste år sendte Landsbyforum derfor spørgeskemaer rundt til deres repræsentanter i kommunens landsbyer og bad dem om at sprede det til andre beboere i deres nærområder.

I undersøgelsen blev der også spurgt ind til internetadgang og behov, da det sammen med en god mobildækning har stor betydning, når man, som flere og flere gør, arbejder hjemmefra.

Det endte med, at der kom 280 besvarelser fra beboere i og omkring 36 af kommunens 43 landsbyer ind til Landsbyforum.

40 procent svarede, at de har problemer med mobildækningen, hvor de bor.

- Det var spændende læsning. Det viste sig både at nogle landsbyer har langt større problemer end andre og at, der kan være store forskelle på, hvor tilfredse folk er med mobildækningen, selvom de bor i den samme landsby. Det er svært at blive klog på emnet, fordi der er så mange ting, der spiller ind. Terrænforskelle, søer og skove har eksempelvis stor betydning for, hvor godt mobilsignalet går igennem. Den slags har vi jo en del af i Skanderborg Kommune, siger Karen Trolle Schutter med et grin.

Da hun selv flyttede fra København til Veng for at skabe sig en ny tilværelse med langdistancearbejde fra sit nye hjem i det kuperede landskab imellem Skanderborg og Låsby,  blev hun overrasket over, hvor ustabil mobildækningen var på den nye adresse.

- Jeg arbejder hjemmefra  80-90 procent af tiden, og jeg er ikke den eneste. Tendensen til at flere yngre familier slår sig ned på landet, ser vi både i Veng og en stribe andre landsbyer i kommunen. Set i lyset af den udvikling og af, at vi skriver 2022, synes jeg, at det er vildt at læse så mange beretninger om, at folks mobildækning er så dårlig, at de skal ud af huset og op på en bakke eller bevæge sig helt uden for deres grund, før de kan fange et mobilsignal, siger hun.

Med undersøgelsen ønsker hun og de andre aktive landsbyboere i Landsbyforum især at fange lokalpolitikernes opmærksomhed.

- Vi er ikke specialister i, hvad der har betydning for kvaliteten af mobilsignalerne, og hvad man som kommune kan stille op i forhold til at fremme den digitale infrastruktur. Vi oplever bare, at ikke fungerer.  Spørgsmålet er, om vi som kommune skal overlade det til nogle teleudbydere, som måske ikke har den store en interesse i at forbedre dækningen i tyndt befolkede områder, eller om man fra lokalpolitikernes side kan gøre noget for at skubbe på en udvikling, som har kæmpestor betydning for det gode liv i vores landsbyer, siger Karen Trolle Schutter.

Formanden for kommunens Klima-, Miljø- og Planudvalg, Claus Leick (SF), er glad for, at landsbyernes talerør med undersøgelsen selv har besluttet sig for at sætte emnet på dagsordenen i Skanderborg Kommune.

- Der er modstridende interesser i det her. Mens nogle synes, at det er et stort problem, at mobildækningen er mangelfuld i nogle steder i kommunen, findes der også folk, som hellere vil leve med dårlig mobildækning end udsigten til en ny mobilmast i deres landsby, siger Claus Leick (SF).

Han hentyder blandt andet til den lokale modstand imod en ny 48 meter høj mobilmast ved banen i Alken i 2019 og de seneste års lokale modstand mod planerne om at sætte en ny mobilmast op i landsbyen Boes.

- Som politikere kunne vi nok godt gøre mere for at opprioritere det her område i kommunen. Det har vi ikke valgt at gøre. Det er et rimeligt komplekst emne, hvor Staten og teleudbyderne spiller en afgørende rolle, og hvor virkeligheden og mobildækningen ude i landsbyerne ofte opleves meget forskelligt. I en lille landsby kan der både være beboere, som synes, at dækningen er helt elendig og kræver handling nu, imens andre hverken kan få øje på problemet eller behovet for en ny mobilmast, siger han.

I SkanderborgLIVs næste nyhedsbrev får du svar på, hvor mange nye mobilmaster, Skanderborg Kommune har godkendt de seneste to år, hvor svært det kan være for teleudbyderne at forbedre mobildækningen i landområderne, og hvordan det går med at få lukket de "dækningshuller" i Skanderborg Kommune, som staten bad teleudbyderne om at få lukket i 2019.

De første ukrainske flygtninge er ankommet til Skanderborg Kommune, og mens de i øjeblikket er hentet og indkvarteret hos private borgere, er kommunens arbejde med at få styr på situationen i fuld gang.

Situationen kommer nemlig til at ændre sig ret markant, når den omtalte særlov for ukrainske flygtninge inden længe bliver vedtaget.

Noget, der - efter kommunens forventninger - kommer til at ske onsdag den 16. marts.

Det fortæller direktør i kommunen, Lone Rasmussen.

- Vi forventer, at særloven bliver vedtaget på onsdag, og at myndighederne allerede på mandag åbner op for, at ukrainske flygtninge kan søge om at blive omfattet af særloven, siger Lone Rasmussen.

Fredag den 11. marts mødtes hun og de resterende medlemmer af kommunens kriseledelse for at planlægge de kommende uger efter bedste evne.

Der er travlt inde bag Fælledens facader i disse dage, fortæller Lone Rasmussen - især, fordi meget endnu er uvist.

- På mange måder har vi rigtig travlt, men det værste er faktisk, at der er rigtig meget, vi endnu ikke ved. Lige nu ved vi simpelthen ikke, hvad størrelsen på opgaven er, og derfor tænker vi måske også i mange flere scenarier, end der egentlig er brug for, siger Lone Rasmussen.

Lige nu er der ifølge direktørens "bedste bud", som ifølge hende selv baseres på, hvad hun hører fra borgere, der har taget imod ukrainske flygtninge, omkring 100 ukrainere i kommunen, der de seneste dage er blevet hentet med busser og biler ved blandt andet den polske grænse til det krigsplagede Ukraine.

- Vi har ikke noget overblik over, hvor de befinder sig. Når jeg siger, at de 100 personer er en fornemmelse, er det ud fra, hvad jeg har hørt, dels fra Skanderborg Hjælper Ukraine, dels fra nogle lokale, der har meldt noget tilbage til os, siger Lone Rasmussen.

Særloven betyder, at de ukrainske flygtninge vil få mulighed for at få opholdstilladelse på andre og hurtigere vilkår end dem, der normalt gælder for flygtninge og indvandrere i Danmark.

Når de ukrainere, der allerede nu befinder sig i Skanderborg Kommune, søger opholdstilladelse  via særloven, bliver de en del af Udlændingestyrelsens nationale fordelingsnøgle, som skal sørge for en passende fordeling af flygtninge mellem landets 98 kommuner.

Dermed er de - efter direktør Lone Rasmussens fornemmelse - omkring 100 flygtninge, der lige nu er i kommunen, ikke nødvendigvis blandt de 200 flygtninge, som Skanderborg Kommune i den nationale flygtningeindsats har forpligtet sig til at tage imod.

De ukrainske flygtninge behøver ikke søge om opholdstilladelse via særloven, før de 90 dage, som de har ret til at være i Danmark på turistvisum, er udløbet.

Men opholdstilladelsen er imidlertid juridisk afgørende for, at ukrainerne kan tage arbejde i Skanderborg Kommune, ligesom det uden en opholdstilladelse ikke er muligt for dem at sende deres børn i pasning og i skole i kommunen.

Særloven vil også betyde, at kommunen forpligtes til at bistå med logi for ukrainske flygtninge med opholdstilladelse.

På det punkt arbejder kommunen fortsat på at finde løsninger, fortæller direktør i kommunen Lone Ramussen.

- Vi har nogle adresser og lokaler, som vi har skrevet op på en liste. Så når vi ved, hvad der bliver brug for, kan træde til og hjælpe med det, siger Lone Rasmussen.

- Listen består af private udlejere. Vi har Søkilde, som vi hele tiden har haft og har stillet til rådighed for Udlændingestyrelsen, og hvis de siger til os, at de ikke skal bruge Søkilde som en del af det nationale beredskab, begynder vi at kigge på den også, siger Lone Rasmussen, der ikke på nuværende tidspunkt vil oplyse, hvilke private udlejere der figurerer på kommunens liste.

Når Lone Rasmussen tidligere nævnte, at uvisheden om opgavens størrelse er noget af det, der gør planlægningsarbejdet svært, handler det også helt grundlæggende om, at det ikke er til at sige, hvor mange af de ukrainske flygtninge, der ønsker at søge om opholdstilladelse via særloven.

- Vi kender ikke mængden. Og vi ved heller ikke, om det bliver sådan, at de får opholdstilladelse på de gængse, nuværende integrationsvilkår, eller om Folketinget vil lave nogle andre integrationsvilkår og for eksempel sige, at de ukrainske flygtninge de første to måneder ikke er omfattet af pligten til at tage et arbejde, som man normalt er. Der ved vi simpelthen ikke, hvad der kommer til at ske, siger Lone Rasmussen.

Lavpraktisk betyder det, at hun og kollegerne i kriseledelsen, hvor blandt andre borgmester Frands Fischer (S), de to øvrige fagdirektører i kommunen og kommunaldirektør Lars Clement sidder, ikke ved, hvor mange flygtninge jobcenteret vil skulle absorbere, og hvornår behovet for at få dem ud i job rent faktisk opstår.

De ved heller ikke, hvor mange ukrainske børn, de skal finde pasningspladser og undervisningstilbud til - ej heller, hvornår dét behov opstår.

Lige præcis på børne- og undervisningsområdet bliver der dog utvivlsomt behov for at tænke kreativt, næsten uanset hvor mange børn, der måtte få ophold under særloven, hvor der altså skal tages imod 200 flygtninge.

For skoler, vuggestuer, børnehaver og dagplejere har længe været helt fyldt op i Skanderborg Kommune, og hvad angår dagtilbuddene til de mindste, er det med en lang hale af børn til utålmodige forældre på venteliste.

Derfor kommer kommunen meget snart til at forholde sig til spørgsmålet om, hvordan dén nød skal knækkes, og der bliver i kriseledelsen allerede nu afprøvet forskellige scenarier.

- På skoleområdet kigger vi lige nu på at lave undervisning og modtagelse på forskellige matrikler, og det er skolelederne ved at finde ud af, siger Lone Rasmussen.

- I forhold til børnepasning kigger vi ind i et scenarie, hvor vi bliver nødt til at samle de ukrainske børn i ét pasningstilbud, hvor vi finder et lokale, der kan passe dem, siger hun.

Med andre ord er det altså ikke planen, at de ukrainske børn skal sendes ud i nogle af de allerede eksisterende dagtilbud i kommunen.

Hvem skal passe og undervise de ukrainske børn? Bliver det nogen, der allerede er ansat i andre dagtilbud og på andre skoler, eller skal I ud at hyre ekstra personale?

- Hvis der nu kommer 200 flygtninge og dermed en del børn, bliver vi nødt til at skulle ud at finde ekstra personale, siger Lone Rasmussen, der dog ser en mulighed for at finde løsninger på arbejde til de voksne og pasning til børnene i én håndevending.

- Det kunne jo godt være, at der er nogle af de ukrainske mødre, der kommer, der kunne have lyst til at arbejde i et børnetilbud. På den måde regner vi også med at kunne løse noget af det, siger hun.