Den gule bjælke med oplysninger om Covid-19 situationen på Skanderborg Kommunes hjemmeside er i denne uge blevet erstattet af en ny gul bjælke.

Her opfordrer kommunen borgere, som har mulighed for at hjælpe med husly, tolkebistand, og andet til at skrive sig på en offentlig liste med bidrag fra borgerne, som du kan finde her. 

- Vi ved, at der allerede kører en hel masse private initiativer uden for kommunen. Det skal de endelig blive ved med at gøre. Når vi stiller portalen til rådighed, er det for at støtte op om, at der er er så meget dejlig god hjælpevilje derude, og fordi vi som kommune gerne vil samarbejde med borgerne om at håndtere den her situation, siger Lone Rasmussen, som i den forgangne uge både været i kontakt med borgere, som tilbyder husly - og lokale virksomheder, som står klar med jobs.

Indtil fornylig var hun tovholder på kommunens kriseledelse under corona-pandemien. Nu er kriseledelsen trådt sammen igen. Denne gang er det for at finde ud af, hvordan Skanderborg Kommune håndterer de ukrainske flygtninge, som finder hertil selv eller bliver hentet af private borgere og hjælpegrupper, som Skanderborg Hjælper Ukraine. En nystiftet forening med dybe rødder i Smukfest, som SkanderborgLIV skrev om tidligere på ugen.

Foreningen, som forventer at sende en bus med plads til 49 personer afsted mod den ukrainske grænse i næste uge, er én af de private aktører, som Lone Rasmussen har været i kontakt med den forgangne uge.

- Vi ved, at de findes, og de ved, at vi findes, og så prøver vi at hjælpe hinanden efter bedste evne i en svær og uvant situation, siger hun og fortsætter;

- Lige nu ved vi ikke, hvor mange ukrainske flygtninge, der allerede er ankommet til kommunen, hvor mange der er på vej, hvor længe de skal blive blive her og hvor meget hjælp, de får brug for af kommunen. I princippet kommer de hertil som turister, og det får vi som kommune ikke besked om. En del vil formentlig være selvforsørgende eller blive forsørget af de private familier, hvor de er indkvarteret. Andre kommer hertil selv og vil måske få brug for det, som vi kalder overlevelseshjælp, siger Lone Rasmussen.

Overlevelseshjælp er en offentlig ydelse, som kommunen kan give til borgere i en vanskelig økonomisk situation. Ifølge Lone Rasmussen er det også muligt for ukrainske flygtninge at søge om tilskud til mad og bolig, hvis de ikke kan forsørge sig selv. På nuværende tidspunkt har Skanderborg Kommune ifølge lovgivningen ikke mulighed for at yde tilskud til udgifter i forbindelse med indkvartering af ukrainske borgere i private hjem.

Imens kommunerne venter på, at en ny særlov for ukrainske flygtninge formentlig bliver vedtaget om to uger, håndterer Skanderborg Kommune ifølge Lone Rasmussen de udfordringer, der opstår, fra dag til dag.

- Alle er trukket i arbejdstøjet, og alle er meget optagede af, hvordan vi løfter en opgave, som vi ikke kender omfanget af.  Vi arbejder på at finde ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe med undervisningstilbud, sprogundervisning og jobs til de flygtninge, som efterspørger det, men her i den akutte fase, er der først og fremmest fokus på, at dem, der kommer hertil, kan få tag over hovedet og mad, siger Lone Rasmussen.

Borgmester Frands Fischer (S) har for nylig sat sig for bordenden og lagt ansvaret for udviklingen af Skanderborg Midtby direkte ind under Økonomi- og Erhvervsudvalget, som han er formand for.

Han vil sætte skred i en udvikling, som byens handlende længe har efterlyst.

Det initiativ hilser midtbyens største enkeltstående aktør, Kulturhuset, som årligt tiltrækker op mod 350.000 besøgende, velkommen.

- Det er rigtigt fint, hvis han kan sikre,  at vi får skabt det nødvendige overblik og får samlet op på de planer, der allerede er lavet for udviklingen af midtbyen. Vi håber, at den brede bemanding og ekstra pondus vil sikre den fremdrift i udviklingen af midtbyen, som vi har efterspurgt længe, siger Kulturhusets mangeårige formand, Ebbe Larsen.

Sammen med husets daglige leder, Linda Taanquist, har han de seneste år deltaget i adskillige workshops og møder om udviklingen af Skanderborg midtby.

- Der er allerede lavet planer om alt fra aktivitets-øer til en tiltrængt ombygning af vores Kulturhustorv. Det viste sig bare, at det var begrænset, hvad der var af penge til at realisere planerne. Nu er der gået et stykke tid, og det lyder på borgmesteren, som om pengene måske kan findes. Mit håb er, at fokus vil være på at få overblik over de eksisterende planer i stedet for at udvikle nye, så vi kan komme i gang. Det kan godt være at nogle af planerne har nogle år på bagen, men i vores øjne kan det meste genbruges, siger Ebbe Larsen.

Ebbe Larsen er derfor ikke er tilhænger af et forslag fra kommunens administration om at sætte gang i en ny runde borgerinddragelse med gadeaktiviteter afholdt af konsulentfirmaet Labland.

Et forslag, som politikerne skal tage stilling til på et fællesmøde imellem Klima-, Miljø- og Planudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget den 9. marts.

Formanden for Klima, Miljø- og Planudvalget, hvor forslaget blev stillet den 1. februar, tvivler da også på, at politikerne vælger at gå videre med det forslag.

- Oplægget er lavet af administrationen, før det overordnede ansvar for udviklingen af Skanderborg midtby blev flyttet fra Klima-, Miljø- og Planudvalget til Økonomi- og Erhvervsudvalget, og dybest set tror jeg, at det bunder i en misforståelse. Jeg er enig i, at vi har brug for en helt anden overordnet diskussion af de planer, som der allerede er blevet lagt et kæmpe arbejde i, siger udvalgsformand Claus Leick (SF).

Ebbe Larsen håber især, at politikerne vil tage sig tid til at nærlæse Parkeringsplanen fra 2019, hvor planerne om et parkeringshus på den eksisterende parkeringsplads i Møllegade er beskrevet.

Ifølge ham er behovet for flere parkeringspladser i midtbyen ikke blevet mindre presserende, siden parkeringshuset blev skrevet ind i kommuneplanen i 2016.

Samtidig vil det planlagte byggeri af flere hundrede nye lejligheder i midtbyen, ekstra trafik i forbindelse med det nye bybad neden for Kulturhuset og det støt stigende besøgstal i Kulturhuset lægge endnu mere pres på parkeringspladserne i området i fremtiden.

- Vi får i stigende grad frustrerede gæster ind af døren, som har cirklet rundt efter en parkeringsplads længe og ikke kan finde et sted at parkere. Vi har behov for rigtigt mange parkeringspladser i bestemte tidsrum, da vi kan have op imod 5-600 gæster i huset på en aften. Nogle gæster siger, at det efterhånden er blevet så svært at finde en parkeringsplads i nærheden, at de næsten ligeså godt kunne køre til Aarhus, siger daglig leder i Kulturhuset, Linda Taanquist.

Ifølge hende er det stort problem for Kulturhuset, fordi nærheden og tilgængeligheden er én af husets vigtigste konkurrenceparametre i forhold til koncert-og kulturhuse i Aarhus, Horsens og Silkeborg.

Hun mener ikke, at de 250 midlertidige parkeringspladser ved Sølund, som politikerne overvejer at gøre til permanente parkeringspladser, kan afhjælpe problemerne i midtbyen.

- Vi har mange ældre gæster i huset, og når folk skal til et arrangement hos os, regner de ikke med, at de i deres høje hæle og pæne tøj skal gå igennem det halve af byen. Det kan godt være, at sådan en afstand til parkeringspladsen fungerer i større byer, men folk forventer en anden form for nærhed i en by som Skanderborg, siger Linda Taanquist.

Samtidig med, at der er rift om parkeringspladserne ved Kulturhuset, skaber den tidsbegrænsede parkering på tre timer ved huset ofte problemer for de gæster, som er til heldagsarrangementer.

Derfor forestiller hun og Ebbe Larsen sig, at en løsning kunne være at indføre betalingsparkering på de parkeringspladser i midtbyen, som er nærmest Kulturhuset.

- I Aarhus ved man, at man altid kan parkere i nærheden af Musikhuset, og man betaler gerne. Det tror jeg også, at folk er klar til i Skanderborg, siger hun og tilføjer, at der også kunne være muligheder i at udnytte den eksisterende kapacitet i Bloms Butikker mere i fremtiden.

-  Hvis det ikke kan lade sig gøre at finde pengene til et parkeringshus i Møllegade, må vi i gang med at se på, hvordan vi kan gøre nogle af de private parkeringspladser, der er i byen, tilgængelige i et større omfang. Her mener vi fra Kulturhusets side også, at kommunen kunne spille en mere aktiv rolle. Måske kunne det være en strategi fra kommunens side at købe sig ind i parkeringskælderen og få udvidet åbningstiderne, så vores gæster kan parkere der, når vi har aftenarrangementer. Som det er i dag, spiller de parkeringspladser slet ingen rolle for os, og jeg vil ellers mene, at man stort set altid kan finde en parkeringsplads i Bloms, siger Linda Taanquist.

Parkeringsproblematikken er et af de temaer, som politikerne under et møde med Cityforeningen, som repræsenterer alle interessenterne et nyt midtby-udvalg, skal diskutere i den kommende uge.

- Vi skal i gang med at lave den helt store og langsigtede plan for alt fra parkering, til busafvikling og indretning af fremtidens Adelgade. For mig at se er det eneste svar på udfordringerne med parkeringen i midtbyen ikke et P-hus, men lad os se på mulighederne, siger Claus Leick (SF).

Jeg vil foreslå, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager ejerskab til den videre proces og påtager sig det overordnede politiske ansvar for udviklingen af Skanderborg midtby.

Med de ord opfordrede borgmester Frands Fischer (S) i januar medlemmerne af kommunens nyetablerede økonomi- og erhvervsudvalg til at støtte op om hans ønske om flytte ansvaret for udviklingen af Skanderborg midtby over på skuldrene af de ni medlemmer i udvalget, som han selv er formand for.

En opfordring, som alle i udvalget valgte at bakke op om.

Hvorfor han gjorde det, og hvordan han vil sætte skred i udviklingen af bymiljøet efter flere års diskussioner og arbejde med planer, som endnu ikke er blevet gennemført, har SkanderborgLIV spurgt ham om.

Hvorfor er du så opsat på at overtage ansvaret for udviklingen af Skanderborgs midtby? 

- Jeg hørte under valgkampen fra cityforeningen, at dialogen med kommunen har været udfordret og mangelfuld. Dialogen er vigtig, så den skal vi have sat på skinner igen, og så skal vi have lavet en overordnet strategisk plan for udviklingen af midtbyen, siger han.

Han synes, at det giver god mening at lægger ansvaret for det arbejde direkte ind under økonomi- og erhvervsudvalget, fordi udvalget i forvejen har det overordnede ansvar for udfoldelsen af alle visionerne i kommuneplanen.

- Mit ønske er med et moderne ord at give udviklingen af midtbyen "en booster". Vi skal have sat skub i processen, så der kommer til at ske noget, siger han.

Der er blevet talt meget om midtbyen, og det er ikke første gang, at der bliver lavet for udviklingen af den. Hvad vil du og udvalget gøre for, at ord bliver til handling denne gang?

- På onsdag holder vi til at begynde med et dialogmøde med cityforeningen, så vi kan få samlet deres inputs fra de større aktører i byen, før vi går i gang med at lave den store plan. Vi begynder med omdannelsen af Adelgade syd. Det er min tanke, at den plan senere skal foldes ud over hele Adelgade, så vi får en sammenhængende handelsgade. Jeg tænker ikke, at vi kommer til at rulle en samlet løsning ud for Adelgade på én gang. Vi fortsætter med etapeopdelingen og laver den sydlige del af Adelgade helt færdig, før vi ruller løsningen ud på de tilstødende areal. Men er det vigtigt, at vi hurtigst muligt får lavet en design manual med en klar tone of voice, som cityforeningen og byens andre aktører kan arbejde ud fra.

Der findes allerede en 26 sider lang Heslig Smuk Byrumsguide fra 2017, som skulle give Byrådet og Dialoggruppen for Skanderborg Midtby inklusiv cityforeningen mulighed for at træffe de rette beslutninger angående fremtidige inventar-udskiftninger på baggrund af den politik for Skanderborg Midtby, som blevet lavet under din forgænger. Hvorfor kan den ikke bruges?

- Vi ser selvfølgelig på alt det forarbejde, der er lavet de seneste år, men noget af det har fået lov til at ligge i flere år. Det skal vi have set på, og så skal vi beslutte os for, hvad vi vil gå videre med, om noget er blevet overhalet af tiden, og om der skal tilføjes noget nyt.

Hvordan synes du, at Adelgade skal se ud i fremtiden?

- Jeg er tilhænger af city-formandens tanker om at lave en midtby, der er inspireret af miljøet i Jægergårdsgade i Aarhus. Det fantastiske ved den handelsgade er, at man er lykkes med at skabe en form for kontrolleret kaos, hvor der er biler, cyklister og gående over det hele. Jeg synes, at vi skal gøre det så besværligt at køre hurtigt igennem Adelgade, at folk tænker: "Nej, jeg kører altså lige udenom. Så bliver det primært folk, der har brug for at komme ned i midtbyen og holde foran blomsterbutikken for at tage en buket blomster, som færdes i gaden.

Behovet for at drøfte det videre arbejde med at afklare spørgsmålet om behovet for parkeringspladser i midtbyen er nævnt i forbindelse med din indstilling til økonomi- og erhvervsudvalget. Engang blev der talt om et P-hus i Skanderborg. Er den idé fuldstændig død?

- Det tænker jeg ikke, men de seneste overslag, vi har set på forskellige muligheder for at lave et P-hus på parkeringspladsen i Møllegade ligger imellem  47 og 59 mio. kr.. De penge har jeg svært ved at se, at kommunen lige kan finde. Vi har også haft en diskussion om, hvorvidt der overhovedet er behov for flere parkeringspladser i Skanderborg. Det er ikke alle i byen som synes, at behovet er lige presserende, så det er et af de centrale spørgsmål, vi skal have afklaret.

Kulturhuset har ofte udfordringer med parkering i området, når der er store arrangementer i huset. Hvordan ser du mulighederne for at lave flere parkeringspladser i den del af byen?

- Der var engang tanker om at lave byudvikling i Byparken og at etablere flere parkeringspladser i den forbindelse. De tanker blev skrinlagt, og nu synes jeg, at vi skal tænke os rigtigt godt om i forhold til at etablere flere parkeringspladser i det område. Jo flere udviklingsprojekter, der kommer i resten af byen, jo mere bypark bliver der brug for.

Betyder alt det her, at kommunen nu i modsætning til tidligere har fundet pengene til at gennemføre en modernisering af hele Adelgade?

- Det var oprindeligt meningen, at der skulle afsættes 40 mio. kr. for, at forandringerne i den politik for udviklingen af Skanderborg Midtby, som blev vedtaget af byrådet i 2016, kunne blive gennemført. Der skete ikke, og det kunne jeg godt drømme om, at det gør nu. Derfor er det vigtigt, at vi i udvalget hurtigst muligt kommer i gang med arbejdet, så vi forhåbentlig allerede kan have noget ordentligt materiale klar til budgetforhandlingerne i efteråret. Det er her, vi i byrådet beslutter, hvad vi vil afsætte penge til de kommende år. Samtidig hører jeg fra cityforeningen, at det uanset tidshorisonten  betyder meget, at de handlende får en klar fornemmelse af, hvordan Adelgade kommer til at se ud i fremtiden. De vil gerne selv i gang med at finde ud af, hvordan de eventuelt kan bidrage til forskønnelsen af midtbyen med inventar som nye bænke og blomsterkummer, men det er svært, når de ikke ved, hvordan gaden kommer til at se ud. Samtidig med, at vi nu sætter skub under udviklingen af miljøet omkring kommunens største handelsgade, er der flere meget store byudviklingsprojekter på vej i området. Summen af de projekter kommer til at påvirke Skanderborg midtby positivt i de kommende år. Tidligere har vi bedt boligudviklere om at betale ind til en Parkeringsfond. Nu er det min tanke, at vi i stedet skal bede dem om at give noget tilbage til byen ved sammen med os at bidrage til udviklingen af bymiljøet og skabe offentlige steder, hvor alle dem, der færdes i byen, kan mødes.

Frem til og med 2024 bliver det muligt at låne en elcykel af kommunen uden andre omkostninger end den allerede betalte kommuneskat.

Det står klart, efter Klima-, Miljø- og Planudvalget på et møde tirsdag den 1. marts valgte at forlænge ordningen, der ellers stod til at udløbe ved udgangen af 2022, med to år.

- Det vigtige er jo, at tallene taler fuldstændig for sig selv. Der er 100 mennesker i kø til at låne en elcykel. Der er rigtig mange konverteringer fra et lån til et køb. Mange bruger det som erstatning for bil nummer to, siger Andreas Tang-Brock (S), næstformand i udvalget.

Gennem ordningen, der begyndte i august 2020, har 339 borgere frem til den 15. februar 2022 lånt en elcykel eller en el-ladcykel.

Indtil videre er der booket yderligere 72 lån frem til oktober 2022.

- Der er en hel masse ting, der siger, at det er en kæmpe succes, og jeg ved ikke, om kommunen nogensinde har lavet noget med så stor succes. Så er der jo ingen grund til at slå det ihjel, siger han.

Bag beslutningen står alle partier i udvalget undtagen Venstre.

Op til mødet havde både Enhedslistens, SF's og Konservatives udvalgsmedlemmer tilkendegivet, at de var tilbøjelige til at lade ordningen fortsætte, mens Socialdemokratiet repræsenteret ved partiets ene medlem, Andreas Tang-Brock, samt Venstres ene medlem, Birte M. Andersen, havde deres forbehold.

Fælles for dem begge var, at de særligt så det forhold, at kommunen står for skatteyderbetalte udlån, som noget, der som minimum var en politisk debat værdigt.

For Birte M. Andersen har debatten ved mødet tirsdag dog ikke rokket ved hendes overbevisning, og både hun og Venstres andet udvalgsmedlem, Morten Møller, stemte imod forslaget om at lade ordningen fortsætte.

- Det bliver en meget dyr grøn omstilling, hvis vi som kommune skal stille elcykler til rådighed, siger Birte M. Andersen.

- Jeg synes ikke, at det er vores opgave, og det argumenterede jeg også for på mødet, så Venstre stemte imod, at vi skulle fortsætte. Det var de øvrige ikke enige i, siger hun.

Ordningen har indtil videre kostet kommunen i omegnen af 530.000 kr., som kommer fra kommunens klimapulje på i alt omkring 4 mio. kr.

Den godt halve million er fordelt på udgifter til indkøb af cykler, honorar til en række cykelhandlere fordelt i Låsby, Ry, Galten, Hørning og Skanderborg for at stå for ud- og indlevering samt service på cyklerne, ligesom en del af pengene går til at betale abonnement for den digitale platform, borgerne bruger til at booke cyklerne.

Beslutningen om at forlænge ordningen med to år kommer ifølge kommunens administration til at medføre en yderligere udgift på omkring 100.000 kr.

Havde Klima-, Miljø- og Planudvalget besluttet at lukke ordningen ned, ville en del af pengene være kommet tilbage i kommunekassen, fordi cyklerne så ville skulle sælges, og brugtprisen for dem ville komme kommunen til gode.

Den løsning ville Birte M. Andersen fra Venstre have foretrukket.

- Lad os sælge de her cykler til de borgere, der har prøvet dem af. Vi har masser at bruge penge til i den grønne omstilling, siger Birte M. Andersen, der gerne ville have midlerne fra cyklerne overført til den pulje, der er med til at finansiere nye cykelstier.

Når Andreas Tang-Brock (S) modsat Birte M. Andersen er endt med at støtte ordningens videre liv, selv om han har rejst spørgsmål om kommunens rolle som udlånsvirksomhed, handler det om, at en række tal i hans øjne peger på, at udlånene faktisk har potentiale til at ændre borgernes transportvaner i en grønnere retning.

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, kommunen har foretaget blandt nogle af de borgere, der har lånt en elcykel de forgangne knap to år, har 12 pct. angivet, at de efter lånet har købt en elcykel.

75 pct. overvejer at foretage et køb, 62 pct. cyklede næsten ikke, før de lånte en elcykel.

51 pct. har i låneperioden erstattet biltransport med elcykeltransport, og 30 pct. af lånerne mener, at elcyklen for dem kan være et alternativ til at tage bilen til og fra arbejde.

- Jeg har aldrig været direkte modstander af ordningen, men jeg tænkte, at der lå noget dybere i den her diskussion om, hvorvidt kommunen skal agere långiver på det her område. Vi gør det jo gladeligt på bibliotekerne, men spørgsmålet er, hvor kommunens rolle starter og slutter, siger Andreas Tang-Brock.

- Men det her tænker jeg egentlig ikke har fokus på udlån - det har fokus på vaneændringer, siger han.

Mens Birte M. Andersen anser elcykel-udlånene som en dyr måde at drive grøn omstilling på, mener han, at de ekstra 100.000 for to år mere er godt givet ud - også selv om den første regning for at etablere ordningen var fem gange større.

- Nu, hvor vi har brugt den store portion penge, så er det næsten dumt ikke at give dem et par år mere ved og bruge en lille ekstra portion penge på noget, der har ret stor opbakning, og hvor tallene taler for sig selv, siger Andreas Tang-Brock.

Men Birte M. Andersen mener ikke, at tallene taler for sig selv.

- Jeg har min tvivl, når jeg læser tallene. Tal er taknemmelige i et regneark, men borgerne er jo ikke forpligtet til at købe en elcykel, når de svarer. Så det ændrer ikke vores holdning i Venstre, siger hun.

Hun peger i stedet på projekter som DK2020-partnerskabet, hvor kommunen i et samarbejde med stort set alle landets øvrige kommuner i de kommende år skal arbejde på at finde klimaløsninger, som et projekt, hvor tid, kræfter og penge ifølge hende er bedre givet ud end på at låne elcykler til borgerne.

- Vi står overfor nogle kæmpe udfordringer med den grønne omstilling. Nu har vi lige indgået et meget fornuftigt partnerskab i DK2020, hvor kommunerne netop i fællesskab høster nogle erfaringer om, hvordan man får mest klima for pengene. Sådan nogle initiativer er rigtig gode for den grønne omstilling, synes vi i Venstre, siger hun.