Finansieringen til et nyt lokalmuseum på Skanderborg Station med navnet Perron1 er nu endeligt på plads.

De resterende syv mio. kr., som projektet manglede for at nå i mål med at finansiere ombygningen af den gamle postbygning, strømmer nu ind fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, som den velkendte velgører så mundret hedder.

Det skriver Skanderborg Kommune i en nyhed på sin hjemmeside.

- Vi er utroligt glade for og stolte over, at A.P. Møller Fonden ser potentialet i projektet. Det er unikt at lave et museum på en station, hvor mange mennesker færdes hver dag. Jeg er sikker på, at Museum Skanderborg med Perron1 bliver en stor gevinst for borgerne ikke bare i Skanderborg Kommune, men også uden for kommunen, siger borgmester Frands Fischer (S) til kommunens hjemmeside.

Perron1-projektet har en samlet økonomi på 52 mio. kr. Tidligere har Realdania givet tilsagn om 12 mio. kr., mens Skanderborg Kommune bidrager med 26 mio. kr.

- Det er fantastisk, at vi nu har samlet midler nok til at skabe et nytænkende og spændende museum på en unik adresse. Tilbage står endnu en spændende udfordring med at søge midler til udstillinger og inventar, siger museumsdirektør Lene Høst-Madsen til kommunens hjemmeside.

Museet har været undervejs siden 2019, hvor det rykkede ind i den gamle postbygning fra 1983. Den skal nu renoveres og udbygges, så rammerne er passende for det, kommunen kalder et "moderne og spændende museum".

Allerede nu er de første, mindre udstillinger åbnet - det kan du læse mere om i en tidligere udgave af vores kort nyt-format her.

Selve tankerne og visionerne bag museet kan du blive meget klogere på ved at læse SkanderborgLIVs interview med museumsleder Lene Høst-Madsen her.

Vi bliver på Skanderborg Station - dog ikke for det glædelige i denne ombæring.

Fredag den 25. februar forårsagede et knivstik afspærringer og blå blink på og omkring stationen.

En 19-årig mand var ifølge Sydøstjyllands Politi blevet stukket ned, og nu er der nyt i sagen.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Den 19-årige, som er fra Hørning, er nu blevet udskrevet fra sygehuset, og skaderne har begrænset sig til en punkteret lunge.

Politiet anholdt fredag fire personer, hvoraf tre kort efter blev løsladt, mens én lørdag blev fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drabsforsøg.

Den sigtede er en 16-årig dreng, også fra Hørning, og knivstikket fandt ifølge politiet sted i en bus ved banegården i Skanderborg.

Politiet oplyser til Horsens Folkeblad, at den 19-årige ikke på noget tidspunkt har været i livsfare. Grundlovsforhøret lørdag blev afholdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen.

Lørdag forklarede vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til TV 2 Østjylland, at de tre øvrige anholdte blev løsladt, da politiet ikke mener, at deres andel i knivstikkeriet var alvorlig.

Når herrelandsholdet i håndbold i marts deltager i Golden League-stævnet, bliver det for første gang med deltagelse fra Skanderborg Aarhus Håndbolds playmaker, Thomas Arnoldsen.

20-årige Arnoldsen, der er blevet beskrevet som et af de største talenter i europæisk håndbold - og dermed i verdenshåndbolden, da Europa uden sidestykke er sportens stærkeste kontinent - beskriver det som en "drengedrøm, som går i opfyldelse".

Det skriver Skanderborg Aarhus Håndbold i en pressemeddelelse.

- Jeg er selvfølgelig super, superglad, og jeg glæder mig helt sindssygt meget til at blive en del af truppen, siger Thomas Arnoldsen i pressemeddelelsen.

- Jeg har en masse erfaring fra U-landsholdssamlingerne, så jeg føler, jeg kender rutinerne og nemt kan falde ind på holdet. Og så er jeg selvfølgelig klar til at lære af de andre spillere, siger han.

Thomas Arnoldsen forlængede i efteråret sin kontrakt med Skanderborg Aarhus Håndbold, som ellers udløb i 2022, frem til 2023.

Ifølge TV 2 Sports oplysninger skete det til trods for, at en række af de største klubber i Danmark er ude efter hans underskrift.

- Jeg kan ikke forestille mig andet end, at de største klubber i Danmark har kontaktet ham. Fordi han er det klart største talent i Danmark, som vi har på den position pt., sagde tv-kanalens håndboldekspert Klavs Bruun Jørgensen, der er tidligere mangeårig landsholdsspiller og træner for kvindelandsholdet fra 2015 til 2020, til TV 2 dengang.

- Han har niveau til de allerstørste klubber, og han kan udvikle sig endnu mere, sagde Klavs Bruun Jørgensen.

Ifølge Skanderborg Aarhus Håndbolds administrerende direktør, Mads Lind, viser udtagelsen af Thomas Arnoldsen, at det lokale akademi kan udvikle spillere til den allerøverste hylde.

- Vi har et setup, som følger spillerne fra ungdom til senior og udvikler dem til et niveau, hvor de kan være med sammen med de allerbedste spillere i landet, siger Mads Lind i pressemeddelelsen.

- Thomas er et ekstraordinært talent i en gylden generation af spillere, som vi forventer os meget af, siger håndbolddirektøren.

Danmarks Golden League-kampe spilles den 17., den 19. og den 20. marts mod henholdsvis Norge, Spanien og Frankrig.

Kampen mod Frankrig spilles på Thomas Arnoldsens hjemmebane i Ceres Arena i Aarhus.

Når kommunens landsbyer fremover skal gøre deres holdninger og interesser gældende i den politiske debat om landdistrikternes udvikling, kommer det til at foregå under navnet Landsbyfællesskabet.

Det står klart, efter kommunens hidtidige formelle samarbejdspartner, Landsbysamvirket, og den nyere paraplyorganisation for landsbyer i Skanderborg, LandsbyForum, i weekenden fusionerede.

Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

Helene Simoni Thorup, der var formand for LandsbyForum, bliver formand i Landsbyfællesskabets bestyrelse, mens den nu tidligere formand for Landsbysamvirket, Orla Jegstrup, bliver næstformand.

Som led i den nye foreningsstruktur kommer hver landsby eller landsbyklynge til at have sin egen kontaktperson, der ifølge Helene Simoni Thorup skal være med til at "styrke dialogen og skabe et godt netværk på tværs af landsbyerne, men også mellem landsbyerne og kommunen".

- Allerede nu har vi kontaktpersoner i 40 landsbyer. Det gør os til en ny og stærk dialogpartner for både landsbyer og kommune, siger Helene Simoni Thorup til kommunens hjemmeside.

I et lille rækkehus i Højvangen i Skanderborg ringer telefonen en anelse oftere nu, end den tidligere har gjort.

Ikke drastisk meget, ganske vist.

Men nok til, at det kan mærkes for Kirsten Clausen og Torben Christiansen, som er dem, der tager telefonen, når adfærden fra kommunens allermest udsatte borgere giver anledning til bekymring i de udsattes omverden.

Det er, når skraldet og flaskerne igen hober sig op foran naboens dør.

Det er, når politiet bliver kaldt ud til en borger, der truer med at tage sit eget liv, og betjentene ikke selv kan gøre mere.

Det er, når jobcenterets sagsbehandler igen må se i øjnene, at der ikke møder nogen op til aftalen, fordi den arbejdsløse borger ikke magter at imødekomme systemets krav og i stedet for at tage telefonen tager adskillige døgn på gaden, på herberget og på flasken.

Det er, når borgere uden socialt netværk barrikaderer sig i ensomhed.

Mens der i 2015 kom 89 opkald om den type bekymringer, kom der 144 i 2021.

Det er en stigning på 62 pct.

Men spørger man gadesygeplejerske Kirsten Clausen og socialfaglig medarbejder Torben Christiansen i Det Opsøgende Team, skal man ikke nødvendigvis tolke den stigning som udtryk for, at udfordringer med de allermest socialt udsatte i kommunen er i vækst.

- Vi har snakket meget om det, men vi har faktisk ingen logisk forklaring på det, siger Torben Christiansen.

Stigningen i antallet af henvendelser fremgår af den status for 2021, de for nylig afleverede til byrådets sundheds- og omsorgsudvalg.

Udviklingen, og hvad den kan skyldes, vender vi tilbage til.

For skal man forstå stigningens betydning, må man først forstå, hvad det er for en type borgere, Kirsten Clausen og Torben Christiansen, når de reagerer på en henvendelse.

- Det er sociale problemer, der har vokset sig over hovedet på borgeren. Økonomi for eksempel. Eller skilsmisse. Et firma, der er krakket, og så er det pludselig gået ned ad bakke, og så begynder man måske at drikke, og så er der altså ikke langt til, at det hele sejler, siger Torben Christiansen.

Han sidder ved for enden af spisebordet i rækkehuset, som, netop fordi det også fungerer som modtagecenter for borgere med massive udfordringer, blot ligner ethvert andet hus på rækken i Højvangen.

Med væg-til-væg-gulvtæppe, et lille køkken, kaffe på kanden og en æske med gammeldags fastelavnsboller fra Føtex er der ikke meget kommunekontor over Det Opsøgende Teams hovedkvarter.

På bordets ene langside sidder Kirsten Clausen. Fra en termokande hælder gadesygeplejersken dampende varm te op i et krus.

Ved siden af hende ligger et af den slags plastikvisir, som coronapandemien fostrede.

"Kirsten" står der med blokbogstaver i blå sprittusch på den del af plastikremmen, der løber hen over panden, når hun har visiret på.

- Altså, du er lidt langt ude, hvis vi kommer ind i billedet, siger Kirsten Clausen.

- Så har du i hvert fald arbejdet dig et godt stykke væk fra normalen. Og det kan lige så vel være bankdirektøren, der bliver fyret og begynder at drikke, og så kan konen ikke holde det ud mere og vil skilles, og så kommer han til at sidde der helt selv. Og børnene tager mors parti, for en alkoholiker er måske ikke den mest troværdige person at omgås, og så sidder man endnu mere alene, og så bliver det hele rigtig træls, siger hun.

Når en borger ender hos Det Opsøgende Team, forklarer hun, er det, fordi de er faldet ud af kommunens øvrige systemer: Jobcenteret, kompetencecenteret, uddannelse, psykiatri, misbrugsbehandling.

I de tilfælde er der typisk tale om, at borgeren enten ikke evner at leve op til eller ikke vil leve op til systemets forventninger.

- Det er dem, der hverken kan eller vil, og har en tankegang, som hedder, at dem fra kommunen vil jeg simpelthen ikke have noget med at gøre længere, fordi jeg ikke har følt mig set og hørt i mødet med dem. Eller dem, som har det så dårligt, at de simpelthen ikke magter at have kontakt med den sagsbehandler eller den fra kommunen, der er sat til at hjælpe vedkommende, siger Torben Christiansen.

Det Opsøgende Team er oprettet under Servicelovens paragraf 99.

Den betinger, at alle kommuner skal have et tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.

Når en borger lander hos Torben Christiansen og Kirsten Clausen, er deres opgave at forsøge at give vedkommende den hjælp, der skal til, for at de kan genoptage deres forløb med den kommunale instans, de enten ikke kan eller vil have noget med at gøre.

Det ville ifølge gadesygeplejersken og den socialfaglige medarbejder være forkert at sige, at deres job er at tage borgerens parti.

Men det ligger i kernen af deres eksistensberettigelse, at de skal forsøge at forstå borgerens udfordringer fra borgerens perspektiv, at forstå, hvorfor det er gået galt, og finde ud af, hvordan de kan komme på ret køl igen.

Med andre ord: Få dem tilbage i jobcenteret, få dem tilbage i misbrugsbehandling, få dem til egen læge, så de kan komme videre til den rette behandling.

- Som udgangspunkt slipper vi dem ikke, før der er nogle andre i det eksisterende system, der tager over, siger Torben Christiansen og fortæller, at nogle borgere kan hjælpes på nogle uger, mens andre har været under Det Opsøgende Teams vinge helt tilbage fra 2013 og hører til en lille gruppe borgere, hvor det simpelthen ikke er muligt at få dem permanent tilbage til bordet hos sagsbehandleren.

I stedet bliver Det Opsøgende Team, som egentlig er et tilbud, der kan benyttes midlertidigt, til det system, borgeren permanent er en del af.

- Vi har nogle, som er kommet til os i 2013 og 2014, som vi stadig har kontakt med. For dem ved vi, at de kan ikke... De passer ikke ind i det system, kommunen har. Men de er så få, så derfor gør det ikke noget. Havde vi nu haft 40, som vi havde med os hele tiden, så gik det ikke, men vi har nogle ganske få, som slet ikke passer ind i kommunens systemer, siger Torben Christiansen.

Når Kirsten Clausen kigger i tabellerne i det regneark, de har lavet i deres status for 2021, springer især to typer borgere i øjnene på hende.

- De unge og mændene, siger hun.

Tager man mænd i alle aldersgrupper, hvilket er fra 18 år og opefter samt enkelte med ukendt alder, er der sket en stigning fra 48 henvendelser i 2015 til 112 henvendelser i 2021.

Det er en stigning på 133 pct.

Zoomer man ind på mændene i aldersgruppen 55 til 64 år, er der sket en firdobling af henvendelser de seneste seks år, dog fra et mærkbart lavere udgangspunkt:

Fra syv i 2015 til 36 i 2021.

Henvendelser om unge i 18- til 25-årsalderen er steget fra ni til 19 i samme periode.

Men før vi ser nærmere på de unge, stiller vi skarpt den dominerende gruppe: Mændene.

Selve udviklingen i antallet af henvendelser om de særligt udsatte mænd får ikke Kirsten Clausen og Torben Christiansen til at råbe vagt i gevær.

Det gør den overordnede stigning på tværs af alle aldersgrupper og begge køn i det hele taget ikke.

For det første peger de to i Det Opsøgende Team på, at der er en tendens til, at der somme tider kommer flere henvendelser på den samme borger.

Både politiet, en forbipasserende borger og en bibliotekar kan ringe med bekymringer for det, der viser sig at være den samme hjemløse.

Dernæst kan der i visse tilfælde være tale om borgere, de tidligere har sendt videre til andre kommunale instanser, men som igen er faldet ud af systemet og udviser adfærd, der giver anledning til en henvendelse om bekymring.

Når jobcenteret eller en sagsbehandler et andet sted i kommunen ringer til Kirsten Clausen og Torben Christiansen for at få et godt råd om, hvordan de bedst muligt kommunikerer med en borger, tæller det også som en henvendelse.

Men spørgsmålet er, om de mekanismer er stærke nok til alene at forklare stigningen i antallet af henvendelser.

Nej, lyder svaret fra Kirsten Clausen og Torben Christiansen.

Over det seneste år har de to arbejdet målrettet med at styrke kendskabet til Det Opsøgende Team.

Og det er lykkedes, mener de - og derfor vurderer de, at stigningen ikke nødvendigvis er udtryk for, at Skanderborg Kommune får flere og flere særligt udsatte borgere, der har så stort behov for hjælp, at de gængse systemer ikke slår til.

Snarere er stigningen, hvis man spørger de to frontlinjemedarbejdere, et symptom på, at der tidligere har været et stort mørketal på området.

Et mørketal, som de bredere kendskab til deres funktion er med til at kaste lys over.

- Det kan godt være, at de særligt udsatte, som vi får henvendelser på, hele tiden har været der. Og så har vi bare ikke fået dem ind. Men vi har været ude på bibliotekerne og hos alle, der gider høre på os, for at holde foredrag, siger Torben Christiansen.

Kirsten Clausen fortæller, at Torben Christiansens forgænger - der i ved teamets oprettelse i 2012 var enemand i indsatsen - fik 39 henvendelser i 2013, kort før hun blev ansat i stillingen.

- Det steg til 74, da jeg kom med, og hvor vi begyndte at lave noget promovering af os selv rundt omkring ved de kommunale medarbejdere og ved politiet, som vi fik et samarbejde med. Og politiets henvendelser har været stigende gennem årene, siger Kirsten Clausen.

Men den konklusion får samtidig Torben Christiansen og hans kollega til at mistænke, at mørketallet langt fra er blevet badet i lys i sin helhed endnu.

- Der er ingen tvivl om, at der er mange flere end dem derude, der har brug for hjælp, og som ikke bliver opdaget, eller som ikke selv tør komme frem med den bekymring, de har for en anden borger, siger Torben Christiansen.

Forventer I at få flere henvendelser over de kommende år?

- Ja, det tror jeg faktisk, vi får, siger Torben Christiansen.

Kirsten Clausen er enig.

- Ja, jo mere kendskabet til os stiger, jo flere henvendelser tror jeg også, vi får, siger hun.

Så I mener faktisk, at der lige nu også er et mørketal på det her område?

- Ja, siger Kirsten Clausen kort.

Mens Det Opsøgende Team forklarer den generelle stigning i antallet af henvendelser med mørketal, øget kendskab til deres arbejde og ophobning af flere henvendelser på enkelte borgere, mener de, at stigningen blandt de unge faktisk har rod i, at nogle af dem i højere grad end tidligere møder udfordringer i deres ungdomsliv, som de har svært ved at overkomme.

Også her er det særligt de unge mænd, der dukker op i de henvendelser, Det Opsøgende Team modtager.

- Jeg synes jo, at de unge er interessante. De er jo steget i forhold til tidligere, siger Kirsten Clausen og remser op:

- I 2015 var det seks, i 2020 var det 16, og i 2021 var det 15, siger hun.

Ganske vist kom der i 2017 21 henvendelser om bekymring for unge mænd, der er særligt udsatte, så tallet har et enkelt år tidligere været højere end i år og sidste år.

- Men de her 15 og 16 henvendelser er faktisk et relativt højt tal, for det er altså unge mellem 18 og 25 år, det drejer sig om. Og det er næsten altid på grund af skolesystemet og skilsmisser, og så er langt de fleste af dem drenge, siger Kirsten Clausen.

Til sammenligning var der i 2015 tre henvendelser om kvinder i samme aldersgruppe, mens der i 2020 og 2021 var hhv. seks og fire henvendelser.

Det interessante ved de unge er ifølge Kirsten Clausen og Torben Christiansen, at de ofte kommer fra ganske almindelige hjem i nogle af kommunens parcelhuskvarterer, men alligevel ender som en del af Det Opsøgende Teams målgruppe - de særligt socialt udsatte.

Hvilke problemer har de her unge mænd?

- Noget af det handler om det der krav om gymnasial uddannelse. Nogle af dem har jo været i gang fire gange og droppet ud fire gange, og de kommer altså fra helt almindelige hjem, siger Kirsten Clausen og fortsætter:

- Det handler om det pres, der er på de unge mennesker. At du "skal" have en gymnasial uddannelse. Der været rigtig mange år, hvor det ikke var i orden at sige, at man ville være smed eller mekaniker. Det er et samfundspres, og det er jo blevet sagt så mange gange fra talerstolen. Det er der altså nogle af de her unge mennesker, der bare knækker nakken på. Og så kan der være en skilsmisse oveni, hvor der nok er nogle knaster mellem far og mor.

Hvordan bliver de problemer så store, at I bliver kontaktet?

- Det er forældrene, der tager kontakt. Beskeden kan være, at det unge menneske er gået fuldstændig i stå. De har ingen økonomi, ingen uddanneles, de ligger og spiller hele tiden og vender om på dag og nat, og forældrene kan ikke kommunikere med dem. Det er sådan noget, siger Kirsten Clausen.

For at ende i målgruppen for Det Opsøgende Team er det afgørende, at de unge ikke får hjælp af det ordinære system - enten, fordi de af sociale, psykiske eller ressourcemæssige årsager ikke kan. Eller, fordi de ikke vil.

Normalt ville uddannelsesvejledningen eller studievejledningen tage hånd om de unge med ovennævnte udfordringer.

- Men hvis de unge ikke kan eller vil være i det system, så slipper systemet dem jo til sidst, og så står man som forælder endnu mere alene, fordi man ikke har noget sted at gå hen, siger Torben Christiansen.

- Man kan selvfølgelig købe timer hos en psykolog eller få dem udredt - for der kan jo også godt være mistanke om nogle lidt mere alvorlige psykiske sygdomme, som starter der, hvor man isolerer sig. Og så kan man gå lægevejen. Men ellers bliver man overladt til sig selv, siger han.

Politikerne i kommunens Klima, Miljø- og Planudvalg har netop udvalgt tre cykelsti-projekter, som kan få ekstra meget medvind på cykelstien, hvis Staten imødekommer kommunens ansøgning om 28 mio. støttekroner til projekterne.

Det kan betyde, at der er lys for enden af tunnelen for de borgere, som drømmer om bedre forhold for cyklister langs Låsbyvej, Virringvej og Horsensvej. Udvalgsformand Claus Leick (SF) understreger dog, at det langtfra er sikkert, at Staten vælger at støtte de tre projekter.

- Vi har fået nej fra Staten, når vi har søgt om støtte til andre cykelstiprojekter de seneste år. Hvordan det kan være, har vi set nærmere på. Det ser ud som om, at de projekter, som tidligere har fået støtte har været halvstore projekter, hvor der ikke var nogle strækninger cykelstier i forvejen. Det har vi derfor skelet til under udvælgelsen af de tre cykelstier, som vi søger støtte til i år, siger formanden for Klima, plan og miljøudvalget, Claus Leick (SF).

Han er glad for, at alle politikerne i udvalget er enige om, at kommunen skal satse på at hive  ekstra støttekroner hjem til en cykelsti langs Låsbyvej - imellem Nr. Vissing og Veng Skole, en cykelsti langs Virringvej - imellem Virring og Stilling samt en cykelsti langs Horsensvej - imellem Dyrehaven i Skanderborg og Hylkevej.

- Det har ikke været en nem beslutning at træffe, og vi har brugt en del tid på at sætte os ind i, hvordan kommunen prioriterer imellem de mange cykelsti-ønsker i øjeblikket, før vi besluttede os, siger udvalgsformanden.

Efter tirsdagens gennemgang af kriterierne i kommunens prioriteringsmodel har politikerne foreløbig ingen planer om at ændre på kriterierne, som blandt andet betyder, at cykelstier, som kan komme til at fungere som skoleveje står højt på listen. Det er tilfældet for cykelstierne langs Låsbyvej og Virringvej, imens en cykelsti langs Horsensvej kan få stor betydning for beboerne i Vrold, fordi den forbinder området med skoven, søen og Skanderborg.

- Det har været vigtigt for os både at søge støtte til nogle projekter, som matcher kriterierne i Statens cykelstipulje og som i forvejen står øverst på kommunes prioriteringsliste over cykelstier. Hvis vi skulle være så heldige, at vores ansøgning bliver imødekommet, skal vi jo som kommune selv afsætte et ligeså stort beløb. Det vil formentlig betyde, at vi er nødt til at sige nej til alle andre cykelstiprojekter i to år. Derfor har det været vigtigt for os at pege på tre projekter, som vi under alle omstændigheder har planer om at gå i gang med at realisere de kommende år, siger han.

At de tre projekter ved Virring, Nørre Vissing og syd for Skanderborg har stået øverst på prioriteringslisten længe er altså årsagen til, at politikerne har valgt at pege på dem og ikke på en længe ønsket cykelsti langs Oddervej - fra Vestermølle til Ringklostervej. En strækning, som kommunens embedsværk i sin første indstiling til politikerne ellers pegede på som en mulig kandidat til ansøgningsfeltet.

- Problemet med Oddervej er blandt andet,  at den ikke er en skolevej, at den derfor ligger meget lavt på vores prioriteringsliste. Jeg kan sagtens forstå de borgere, der har et brændende ønske om at få lavet cykelsti på den strækning. Jeg har prøvet at cykle på den, og det ville jeg hade at skulle gøre ret mange gange igen. Vi skal have lavet Oddervej på et tidspunkt, men lige nu er vi politikere altså enige om, at det, vi prioriterer allerhøjest, er Låsbyvej, siger han.

Han tilføjer, at de seneste års stærkt stigende trafikmængder på Låsbyvej også har ført til en politisk diskussion om, hvorvidt kommunen i højere grad end nu skal se på trafikmængden på en strækning, når de plotter cykelstier ind i prioriteringsmodellen fremover.

-Men indtil videre holder vi altså fast i de nuværende kriterier. Vi kan jo til enhver tid tage dem op igen, hvis vi ønsker det, siger han.

Nedenfor finder du kortene over de tre projekter, som politikerne nu søger en investering på 28 mio. kr. fra Staten til:

- Vi kan ikke holde ud at sidde stille, når vi med blødende hjerter kan følge med i, hvad der foregår i Ukraine. Vi er i forvejen sådan nogle iværksætter-tosser, som har det bedst, når vi handler. Sommetider gør vi måske noget, som viser sig ikke at være den bedste idé, men vi vil hellere handle end at sidde på vores hænder, og så retter vi til undervejs, siger Flemming Dybbøl.

Han er én af initiativtagerne bag en ny forening i Skanderborg ved navn: Skanderborg Hjælper Ukraine.

En forening, som er opstået i kølvandet på, at Smukfest-stifter, JP Andersen, oprettede en facebookgruppe med samme navn, da han og andre festivalfolk i første omgang fik den idé, at de ville hente flygtninge fra den ukrainske grænse til Skanderborg i festivalens egen Smukbus.

- Det kan godt være, at han måtte vende om og køre tilbage med Smukbussen. Det kan også godt være, at vores nye plan om at køre derned på fredag bliver ændret undervejs. Men de mange forskellige og forvirrende udmeldinger om, hvordan vi bedst kan og ikke kan hjælpe de mennesker, der lige nu vælter ind over grænserne fra Ukraine, får os ikke til at holde op med at gøre noget. Vi er i gang med at organisere vores indsat og vil rette den til og gøre det, der giver mest mening i forhold til, hvordan situationen udvikler sig, siger Flemming Dybbøl.

Han er medlem af bestyrelsen i Skanderborg Festivalklub og er én af tre personer, som har tænkt sig at sætte kursen mod Ukraine i en mini-bus fyldt med medicin og andre fornødenheder på fredag - for derefter at tilbyde flygtninge at tage dem med tilbage til Skanderborg. Senere er der planer om at sende to lejede busser afsted for at hente flere flygtninge og om at sende en lastbil læsset med de ting, som der er mest brug for på afsendelsestidspunktet, afsted fra Skanderborg.

- Om det stadig er en god idé at vi kører derned i minibussen på fredag, ved vi ikke. Ingen ved, hvordan situationen udvikler sig de kommende dage og uger. Derfor planlægger vi lige nu efter, at vi kører derned samtidig med, at vi er i dialog med nødhjælpsorganisationer og herboende ukrainere om, hvorvidt det er en god idé, og hvad der giver mest mening at gøre, siger Flemming Dybbøl.

Han har også læst de seneste artikler i medierne om, at der lige nu angiveligt er mest brug for hjælp til at håndtere de flygtninge, som stadig befinder sig inde i Ukraine, og at de store nødhjælpsorganisationer har mere brug for pengedonationer til deres professionelle nødhjælpsarbejde end private tøjindsamlinger og flygtningetransporter.

- Vi følger selvfølgelig udviklingen tæt. Men at meldingen i medierne i dag er, at der lige nu ikke er behov for mere hjælp ved en bestemt grænseovergang i Polen, betyder ikke, at behovet ikke kan opstå senere - eller måske allerede er der ved andre grænseovergange. Lige nu arbejder vi også på at finde ud af, om vi kan få en lastbil med de mest efterspurgte fornødenheder ind i Ukraine. Hvis det ikke kan lade sig gøre at køre derned, eller hvis det viser sig at være en dum idé, gør vi det selvfølgelig ikke, siger Flemming Dybbøl.

Gruppens størrelse betyder ifølge ham, at berøringsfladen med folk, som har en professionel viden om, hvordan man bedst kan hjælpe flygtningene lige nu, er stor.

- Gruppen har fået over 1500 medlemmer på få dage. Der er overvældende mange, som er klar til at hjælpe med praktiske ting og flere med direkte kontakt til hjælpeorganisationerne. Igennem gruppen har vi indtil videre fået kontakt til 33 familier i Skanderborg-området, som er klar til at lægge hus til, hvis vi behovet er der, og vi kan få organiseret transporten hertil, siger Flemming Dybbøl.

Siden gruppen blev stiftet har private donorer tilbudt at sponsorere to lejede busser med chauffører til det formål.

- Så kan vi køre dem hjem i ordentlige busser i stedet for Smukbussen, som ikke er den bedst egnede til formålet. Den har nogle år på bagen, og det går jo ikke, hvis hydraulikken pludselig sætter ud. Tanken om at hente flygtninge på den måde satte en masse gode tanker i gang, og det er vildt rørende at se, hvor meget den har sat i gang, siger han og tilføjer, at man i facebookgruppen Skanderborg hjælper Ukraine kan holde sig orienteret om, hvordan støtteindsatsen kommer til at forløbe.