Har I nogen idé om, hvad en feriepark med 80 boliger og 100.000 årlige overnatninger vil betyde for trafikken i området?

Ja, fordi lige netop det spørgsmål har optaget mange, har vi fået Rambøll til at lave en trafikanalyse. Den korte konklusion i undersøgelsen er, at en feriepark ikke vil generere mere trafik til området end den nuværende campingplads. Samtidig vil flowet af turister i området blive mere jævnt, end der er i øjeblikket, fordi de 100.000 overnatninger bliver fordelt på alle årets 365 dage i modsætning til campingpladsens overnatninger.

Når Landal Greenparks søger efter synergier i lokalsamfundet og et stærkt lokalt ejerskab og engagement, betyder det så, at I vil bidrage til realiseringen af en længe ønsket svømmehal i Ry?

Vi har haft en dialog med initiativgruppen omkring en ny svømmehal i Ry og er nået frem til, at vi ikke kan lave et samarbejde med dem omkring selve opførelsen af en ny svømmehal. Hvis de to projekter fysisk lå op af hinanden, ville det være en mulighed, men det gør de ikke. Der er ingen tvivl om, at en svømmehal vil være en ekstra attraktion for vores gæster. Vi har ikke planer om at medfinansiere selve byggeriet af en ny svømmehal i Ry, men det er meget muligt, at vi kan lave en fast aftale om vores gæsters brug af svømmehallen, som sikrer en fast indtægt. Vi laver jo ikke et stort anlæg, som kan måle sig med en svømmehal. Derfor vil det helt sikkert blive noget, som vores gæster vil benytte sig af. Generelt er vi meget interesserede i at indgå i lokale samarbejder, som både kan komme vores gæster og byen til gode. Vi har en idé om at give lokale kunstnere mulighed for at lave udstillinger i parken, og vi vil gerne bidrage til udviklingen af det Anna Klindt museum, der bliver arbejdet med i byen. Da vi stadig er på et meget tidligt stadie i processen, og intet endnu er godkendt politisk, har vi ikke gjort noget for at opsøge den slags samarbejder endnu.

 I siger, at der skal være offentlig adgang til området, så folk udefra også kan få glæde af det. Hvad mener I  med det ?

At den nye feriepark bliver alt andet end et gatet community. Alle vil eksempelvis være velkomne til at gå tur i området, sætte kanoer og kajakker i Gudenåen og lægge til ved ferieparkens bro. I området ned mod Gudenåen vil vi lave shelters og primitive teltpladser, som folk frit kan benytte. Der bliver også adgang til toiletfaciliteter for offentligheden. Hvor stort området bliver og hvilke faciliteter, vi kan etablere, afhænger selvfølgelig af, hvad vi kan få tilladelse til af kommunen.

I projektmaterialet skriver I, at der evt. kan etableres en bro over Ry Møllesø, som forbinder området med Rye Nørskovs naturarealer. Vil I gøre det?

Det er en idé, som kommunen lancerede, og vi synes, at det kunne være en god idé med en bro, som ville give mulighed for en god vandrerute. Derfor har vi været i dialog med ejeren af Rye Nørskovs naturarealer på den anden side. Han er ikke interesseret i det, og der skal som bekendt to til tango, så den idé vil vi ikke gå videre med.

Skal de 80 huse være ejet af Landdal Greenparks, eller vil I sælge dem til private ligesom i Landals andre danske ferieparker?

Ingen af delene. Tanken med Ry Feriepark er, at vi vil lave en ny konstruktion, hvor vi udvikler ferieparken og sælger den samlet til en investor som eksempelvis et pensionsselskab. Herefter vil Landdal Greenparks leje sig ind i parken og stå for udlejning af drift.

Hvad mener I med, at Landal vil have stor fokus på bæredygtighed i forbindelse med etablering af en feriepark?

- At vi vil have stor fokus på bæredygtig turismeudvikling. Det hele skal hænge sammen, og det er en af årsagerne til, at Landal ikke bygger store badelande og lukkede resorts. Det samme gælder selve byggeriet, hvor vi inden for det, der økonomisk kan hænge sammen har planer om at lave klimavenlige løsninger som eksempelvis lokal afledning af regnvand, hvor vi i stedet for at udlede det til et kommunalt kloaksystem vil tænke forsinkelses-bassiner i den landskabelige plan for området og lave grønne tage  på bygningerne.

Hvor mange penge forventer I, at ferieparkens gæster vil lægge i Ry?

Vi har regnet os frem til, at ferieparkens gæster vil bruge omkring 90 mio. kr. om året i området, men det betyder ikke, at alle pengene bliver lagt Ry by. Vi forventer, at vores gæster vil lægge deres penge i et større geografisk område i det østjyske. Da der er tale om et mere købedygtigt publikum med en anden adfærd end campingpladsens nuværende gæster, er vi af den klare overbevisning, at en feriepark uden af gøre mere væsen af sig end den nuværende campingplads vil generere en større indtægt til Ry.

Politiafspærringer og massivt politiopbud er heldigvis ikke en hverdagsbegivenhed i Skanderborg, men fredag aften omkring klokken 21, var der pludselig ualmindeligt mange blå blink og betjente i området omkring Skanderborg Station,

Det skyldes, at en 19-årig mand ifølge Sydøstjyllands Politi blev stukket ned ved Skanderborg Station, skriver TV2 Østjylland.

Få minutter efter knivstikkeriet, som ifølge SkanderborgLIV's oplysninger fandt sted i en bus, anholdt politiet fire unge mennesker.

Tre af dem er løsladt igen, imens politiet har sigtet en 16-årig mand fra Hørning i sagen. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Horsens lørdag.

Den 19-årige fik punkteret en lunge under overfaldet og er uden for livsfare.

- Vi er nogle, der er dybt frustrerede og forundrede over, at vi kan læse i medierne, at Skanderborg Kommune igennem Jyske Invest har investeret borgernes skattekroner i russiske statsobligationer . Kan det virkelig passe, at vi bare skal se til, imens kommunen støtter et diktatur, som er i gang med at starte en ny krig?, spørger Tina Abrahamsen.

Hun hentyder til, at kommunen med de investeringer har lånt penge ud til stormagten, som natten til torsdag har udført en række missilangreb mod militære faciliteter i Ukraine.

Tina Abrahamsen, som bor mellem Ry og Skanderborg og er bogholder, havde indtil for nylig aldrig tænkt over, hvad kommunen investerer sine penge - og dermed hendes skattekroner - i.

Derfor var hun ved at få kaffen galt i halsen, da hun faldt over et læserbrev, hvor en anden borger stillede det samme spørgsmål.

- Jeg kunne næsten ikke få kæben lukket igen. Det kan da ikke passe, at vi som kommune skal støtte sådan et land. Kommunen sidder og forvalter borgernes penge. Vi må kunne forvente, at det bliver gjort, uden at vi støtter op om en nation, som på papiret måske ikke er et diktatur, men som opfører sig sådan, siger Tina Abrahamsen.

Hun blander sig ellers sjældent i den offentlige debat.

- Men vi hører ikke om andet end den konflikt. Statsministeren har lige sagt, at det her er den alvorligste situation, Europa har stået i siden Den Kolde Krig. Og så støtter vi i Skanderborg op om Rusland med vores skattekroner. Det kan godt være, at det er peanuts i det store verdensbillede, men principielt er det i mine øjne bare så forkert, at jeg er nødt er nødt til at flage det, siger Tina Abrahamsen.

Hun synes ikke, at Skanderborg Kommune skal spille nogen som helst rolle i konflikten imellem Rusland og Ukraine.

Det synes borgmester Frands Fischer (S) heller ikke, men det betyder ikke, at han vil bede byrådet om at tage stilling til, hvorvidt Skanderborg Kommune skal boykotte Rusland og droppe investeringerne i de statsobligationer, som Jyske Invest har foretaget på kommunens vegne.

- Vi kan som byråd godt beslutte, at vi ikke vil lege med Jyske Invest eller andre investeringsfonde mere, men vi kan som kommune ikke gå ind og sige, at vi specifikt vil boykotte Rusland, og at vi ikke vil investere i russiske statsobligationer, siger Frands Fischer.

Det er ifølge borgmesteren en helt anden historie, hvis Folketinget set i lyset af den seneste udvikling beslutter sig for at indføre sanktioner imod Rusland og beder kommunerne om at skille sig af med russiske statsobligationer.

- Det er Folketinget og ikke kommunerne, der har myndigheden til at tage stilling til udenrigspolitiske spørgsmål. Det har Folketinget ikke gjort. Derfor lever Rusland officielt stadig op til de kriterier, vi laver vores investeringer på baggrund af, men det er klart, at vi følger situationen nøje, siger han til SkanderborgLIV.

Ifølge kommunens økonomichef Jørn Prætorius har Jyske Invest på Skanderborg Kommunes vegne købt russiske statsobligationer for 600.000 kroner ud af en samlet kommunal investeringssum på 280 mio. kr.

- Vi investerer via kapitalforvaltninger som Jyske Invest, hvor vi er en del af nogle meget store puljer, og hvor der også bliver investeret på vegne af alle mulige andre. Vi har som kommune ikke vores egen pulje, hvor vi eksempelvis kan sige, at vi specifikt kun vil investere i de og de lande. Det ville begrænse vores muligheder meget, men vi har politisk vedtagne generelle retningslinjer for investeringer, som blandt meget andet betyder, at kommunen ikke investerer i olie-, våben- og tobaksindustrien, siger Jørn Prætorius.

Ifølge ham har byrådet mulighed for at bede administrationen om at trække sig ud af en kapitalfond, hvis der bliver lavet investeringer, som man ikke bryder sig om.

- Typisk vil vi i første omgang forsøge at gå dialogens vej. Bankerne, som står bag investeringerne, følger selvfølgelig også udviklingen tæt. Hvis der pludselig sker noget som i det her tilfælde, der både udløser stærke følelser og gør fremtiden for en bestemt type investeringer meget usikre, vil de nok også tænke, er det nu klogt det her?, siger Jørn Prætorius, som personligt ikke ville blive overrasket, hvis Jyske Invest allerede er i gang med at skille sig af med de russiske statsobligationer.

Selvom kommunens russiske statsobligationer, set i lyset af den hastigt eskalerende konflikt imellem Rusland og Ukraine, måske snart er fortid, er Tina Abrahamsen hverken tryg ved eller tilfreds med situationen.

- Det er flere år siden, at Rusland gik ind i Ukraine for første gang, og alle ved, at de har problemer med at overholde menneskerettigheder, at der er udbredt korruption og at valghandlingerne i Rusland ikke er demokratiske, siger hun.

Hun forstår ikke, at politikerne ikke for længst har reageret på investeringerne de i russiske statsobligationer.

- Når man læser kommunens retningslinjer for finansielle investeringer, synes jeg, at det er tydeligt for enhver, at Rusland ikke lever op til kriterierne. Hvis kommunen ikke kan finde ud af at lave så tydelige retningslinjer, at de bliver fulgt af investeringsselskaberne, synes jeg faktisk, at politikerne skal overveje, om vi helt skal holde op med at investere i udenlandske statsobligationer, siger hun.

Borgmester Frands Fischer (S) forstår godt, at nogle borgere undrer sig og er frustrerede over, at kommunen har deres skattekroner placeret i russiske statsobligationer på et tidspunkt, hvor den årelange konflikt imellem Rusland og Ukraine har udviklet sig så dramatisk.

- Konflikten har ulmet længe. For et år siden, var der ingen, der stillede spørgsmålstegn ved vores investeringer i russiske statsobligationer. Det er der nu, og jeg anerkender, at der er mange følelser i det her, men som kommune er vi nødt til at styre efter de principper, vi har vedtaget. Jeg kan ikke sætte et punkt på byrådets dagsorden om, at vi som kommune skal boykotte Rusland eller et andet navngivent land. Det strider imod loven, siger borgmesteren.

Han henviser til kapitel 23 i Kommunalret, som forbyder kommuner at beskæftige sig med udenrigspolitik ved f.eks. selvstændigt at beslutte at boykotte varer fra et navngivent land, hvilket fornylig har været til diskussion, da Aarhus Kommune ønskede at boykotte varer fra israelske bosættelser.

- Som kommune kan vi ikke blande os i udenrigspolitik, men vi kan mene noget om vores etiske og moralske ansvar og lade det være pejlemærker i vores finansielle strategi, som vi har for vane at tage op til revision, hver gang et nyt byråd træder sammen, siger borgmester Frands Fischer (S).

Ifølge ham bliver kommunens finansielle strategi, herunder strategien for, hvad kommunen skal investere sine millioner i, taget op til revision i løbet af foråret.

- Det er et par år siden, at den er lavet. Jeg synes, at grundlaget for den er ganske fornuftigt, men det er fint, at vi i det nye byråd får en diskussion om den, siger han.

Det er Tina Abrahamsen enig med borgmesteren i.

- Den diskussion kommer jeg til at følge, for jeg synes, at den er vigtig. Det håber jeg også, at vores politikere synes. Som borger har jeg ikke før nu tænkt så meget over, hvad kommunen investerer vores penge i, og at de overhovedet har så mange penge at investere. Vi hører jo hele tiden historier om, at der ikke er penge nok til alt det, der skal bygges og drives kommunen, siger hun.