Byrådet forventes onsdag aften at godkende projektbeskrivelsen for Skanderborg Kommunes deltagelse i DK2020 - et tværkommunalt klimapartnerskab, der forpligter den enkelte kommune til at udarbejde en klimahandlingsplan med konkrete mål, der skal indfris senest i 2050.

Det ultimative mål lyder, at kommunen som geografisk areal skal være CO₂-neutralt i 2050, altså om 28 år.

På vej mod dét mål er der dog et ganske betragteligt checkpoint, for allerede om otte år - i 2030 - skal kommunen som geografisk areal have reduceret sin CO₂-udledning med 70 pct. sammenlignet med udledningen i 1990.

Dét mål flugter med det bundne mål i klimaloven om Danmarks CO₂-reduktion af præcis samme størrelse i præcis samme år.

Med godkendelsen af projektbeskrivelsen går administrationen og byrådet efterfølgende i gang med at arbejde sig hen mod den egentlige klimahandlingsplan, der ifølge DK2020-samarbejdets forpligtelser skal være godkendt i sommeren 2023.

Siden den 17. februar har det været muligt at afgive sit høringssvar til det omdiskuterede ferieparkprojekt i Ry, som den europæiske storspiller på netop det område, Landal Greenparks, barsler med.

Torsdag i denne uge, den 24. februar, er der borgermøde om planerne på Holmens Camping ved Gudenåens bred, som ligger på netop det areal, Landal Greenparks har set sig lun på.

Har man ikke mulighed for at give sin holdning til kende ved borgermødet, kan man stadig nå at fare i blækhuset og skrive et skriftligt høringssvar, for høringsfristen udløber den 10. marts.

Planen er at anlægge 80 luksusferiehytter der, hvor Holmens Camping i dag ligger - for campingpladsen er nemlig sat til salg.

Landal Greenparks og virksomhedens partnere på projektet vurderer, at feriehytterne vil resultere i 110.000 ekstra årlige overnatninger i Ry. Det har Kent Lodberg, marketingansvarlig i Landal Greenparks, tidligere sagt til SkanderborgLIV.

Den artikel kan du læse her, hvor du også kan blive meget klogere på projektet som helhed.

Forud for borgermødet torsdag har borgmester Frands Fischer (S) opstillet tre spørgsmål om Landal Greenparks feriepark-drømme, som han mener, der mangler svar på - dem kan du læse om her.

SkanderborgLIV følger op på debatten fra torsdagens borgermøde i det næste nyhedsbrev, som kommer i weekenden.

Høringssvar til planerne kan afgives via kommunens hjemmeside.

En frist, der også udløber inden længe, er fristen for at bidrage med sit helt eget input til kommunens budget for perioden 2023-2026.

Du har ganske vist lidt længere tid til at hakke i tasterne, for her udløber fristen den 28. marts. Og er du den idérige type, skal du måske gå i gang allerede nu, for der er ikke noget loft for, hvor mange forslag du må stille, så længe du beskriver dem hver for sig.

Og så er det en vigtig detalje at får med, at du ikke kun kan gøre dine pointer og idéer gældende i forhold til at bruge kommunens penge.

På sin hjemmeside skriver kommunen nemlig, at du også kan "stille forslag om aktiviteter og projekter, der ikke bør videreføres".

Så har du fået øje på noget, du simpelthen bare mener er spild af penge, ja, så er kommunen også lydhør for din spareplan.

Du kan sende dit forslag til kommunen her.

I september 2021 skrev vi, at Landsbysamvirket, der siden 2008 har fungeret som kommunens officielle sparringspartner og rådgivende organ i forhold til landdistriktspolitik, og den nytilkomne landsbyorgansation LandsbyForum, havde planer om at lade sig fusionere kort tid inde i LandsbyForums levetid.

Formand i LandsbyForum, Helene Simoni Thorup, og formand i Landsbysamvirket, Orla Jegstrup, forklarede dengang, at de begge var af den overbevisning, at kommunen - trods vidtstrakte landområder - ikke er stor nok til to landsbyorganisationer med de samme interesser.

Nu er tiden inde til en realisering af fusionen, og på et møde lørdag den 26. februar slår de to organisationer pjalterne sammen, så landsbyerne atter har et enkelt talerør i offentligheden og et enkelt forbindelsesled til kommunens administration og byrådspolitikerne.

Formand for LandsbyForum - lidt endnu i hvert fald - Helene Simoni Thorup oplyser til SkanderborgLIV, at den fusionerede organisation vil få et helt nyt navn.

Hvad det bliver, vil mødet på lørdag vise.

Som led i den kommunale klimahandlingsplan opstiller Skanderborg Kommune frem mod 2024 et ukendt antal offentligt tilgængelige ladestandere til elbiler.

Nu beder kommunen borgerne om input til, hvor de ladestandere kan placeres, hvis de skal dække behovene bedst muligt.

Derfor kan du nu sætte en knappenål i kommunekortet og sende dit eget bud til kommunen. Det gør du via dette link til kommunens hjemmeside, og dit forslag skal være indsendt inden den 9. marts.

Elbilerne er i øvrigt i hastig vækst blandt privatbilisterne i Skanderborg Kommune - i hvert fald hvis man tæller plugin-hybriderne, der også kan benytte en ladestander, med.

I januar kortlagde vi udviklingen i den lokale privatbilisme for at finde ud af, hvor mange elbiler der faktisk bliver indregistreret på skanderborgensiske adresser - også med skelen til spørgsmålet om antallet af ladestandere.

I samme ombæring kiggede vi nærmere på kommunens omstilling af sin egen bilflåde fra fossile brændsler til grønnere alternativer - den artikel finder du her.

Vi slutter dette korte nyhedsoverblik med at tage et smut til Stjær, hvor flere borgere den seneste tid har gjort sig underfundige fund på deres dørtrin.

Formbrød af den daggamle slags er blevet efterladt foran deres døre, og der er tilsyneladende ikke rigtig nogen, der ved hvorfor - eller hvem brødet stammer fra.

Det skriver TV2 Østjylland.

Det er ikke kun dørtrinene, der er mål for bagværk. Nogle har også set brødkrummerne drysse ud af postkassen ved afhentning af morgenposten.

Borgere i Stjær fortæller TV2 Østjylland, at de mest af alt ser det efterladte brød som drengestreger eller en nyfortolkning af dørfis.

Her på SkanderborgLIV har vi rådført os hos Google for at finde ud af, om der kunne være tale om en mere vidtrækkende dille, men der findes kun sparsomme diskussioner på et mindre antal onlinefora om bagværk efterladt på private matrikler.

Her spekulerer en enkelt bruger i, at indbrudstyve kunne bruge en efterladt skive brød på et dørtrin, som ikke bliver fjernet af husejeren, til at finde ud af, om et hus er alene hjemme.

Der har dog ikke været meldinger om husstandsindbrud i Stjær parallelt med de efterladte brød.

Når byrådsmedlemmerne i Klima-, Miljø- og Planudvalget sætter sig til rette i udvalgets mødelokale tirsdag den 1. marts, skal de træffe beslutning om, hvorvidt kommunens ordning om at udlåne elcykler kvit og frit til borgerne skal fortsætte.

Siden august 2020 har det været muligt at låne en elcykel i 14 eller 30 dage, og rent praktisk foregår lånet hos en række cykelhandlere fordelt i fem byer, og når man spørger de involverede butikker, er de ikke i tvivl om, hvad lokalpolitikerne skal beslutte.

Den skal fortsætte, lyder det enstemmigt fra de i alt seks cykelhandlere, der på kommunens vegne står for at udlåne og vedligeholde elcyklerne.

En af dem er Tom Jensen, medindehaver af Fri Bikeshop på Asylgade i Skanderborg.

- Jeg synes, at den skal fortsætte. Det er vi positive overfor, siger Tom Jensen.

- Folk kan få mulighed for at prøve elcyklerne af - og mere end bare at vende en tur ud over kantstenen. Tilbagemeldingerne fra lånerne er positive, og de fortæller, at de har været glade for det. Så det er en ganske udmærket ordning, siger han.

Ordningen har kostet kommunen 530.000 kr. og udløber efter planen med udgangen af 2022.

Som SkanderborgLIV tidligere har beskrevet, viser kommunens egne tal, at der frem til slutningen af januar 2022 var blevet lånt en elcykel ud 338 gange svarende til et gennemsnit på knap 19 udlån om måneden.

Fortsætter det gennemsnit resten af året, vil der i slutningen af december 2022 have været lånt en elcykel ud i alt 545 gange.

Kommunen har desuden oplyst, at der stod omkring 100 lånere på venteliste, da kommunen på SkanderborgLIVs forespørgsel trak tallene om lånene ud af sit system i slutningen af januar.

Et af de steder, hvor de oplever stor efterspørgsel på lånecyklerne, er hos Fri Bikeshops afdeling i Galten.

- Det er tit noget med, at vi får den tilbage fra et udlån om fredagen, og så er den væk igen om mandagen, fortæller indehaver Søren Hansen.

Han kan ikke se nogen grund til at lade ordningen stoppe i slutningen af året.

- Det kan siges forholdsvist nemt og kort: Alle, der har deltaget i det her, synes, at det er en supergod idé. Det er en god idé, det er en god ordning, og det er grønt. Det får Skanderborg Kommune kredit for, siger Søren Hansen.

- Jeg har kun hørt positivt, når folk kommer tilbage efter et udlån. At det er en super måde at få afprøvet, om cyklen kan dække ens behov, ikke mindst med de her ladcykler, som børnene kan sidde i. Det er jo en større investering for en familie, så det er en supergod måde at få prøvet det af på, siger han.

Cykelfavoritten i Ry overtog pr. 1. februar det gamle Ry Cykler, og afdelingsleder Carsten Petersen har derfor ikke haft meget med låneordningen at gøre endnu. Men i bookingsystemet kan han ved selvsyn konstatere, hvor stor efterspørgslen er, og han vil gerne fortsætte ordningen.

Hos Cykel-Jan i Hørning er indehaver Jan Kristensen også positivt stemt og ser gerne, at ordningen får lov at fortsætte.

Også han oplever stor efterspørgsel.

- De er næsten ude at køre hele tiden. Der har lige været en periode, hvor jeg havde to inde at stå på samme tid, men når vi kommer hen i marts, kører det bare derudad igen, siger Jan Kristensen.

I Cykelshoppen i Skanderborg anbefaler Per Persson også at fortsætte ordningen.

- Det er jo lidt af en succeshistorie. Folk bliver superglade og godt gundigt afklarede, når de kan låne en cykel i en hel måned, siger Per Persson, der er butiksassistent i butikken.

Låneordningen er finansieret med midler fra kommunens klimapulje på i alt ca. fire mio. kr.

Formålet med ordningen er ifølge Claus Leick (SF), formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget, blandt andet at skubbe til borgernes transportvaner på en positiv måde.

Selv om det ikke er indskrevet som decideret succeskriterium for ordningen, interesserer medlemmerne i udvalget sig for, om de mange udlån rent faktisk også resulterer i, at nogle af lånerne ændrer deres transportvaner, således at låneoplevelsen bliver til et køb, der resulterer i, at bilen bliver skiftet ud med battericyklen et par dage om ugen, eller at man f.eks. helt undlader at købe bil nummer to.

Kommunen har op til udvalgsmødet foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvor 171 lånerne (130 30-dageslånere og 41 14-dageslånere) har givet indblik i deres brug af ordningen.

Blandt 30-dageslånerne har 51 pct. i låneperioden har erstattet biltransport med den lånte elcykel.

30 pct. mener, at elcyklen kan være et alternativ til biltransport til og fra arbejde.

12 pct. har svaret, at de har købt en elcykel efter lånet, mens 75 pct. har svaret, at de overvejer det.

Kommunen har ikke tal eller analyser, der siger noget om ordningens potentielle eller reelle betydning i forhold til CO₂-udledning i borgernes persontransport.

Men ifølge kommunens embedsfolk har ordningen en "effekt på CO₂-udledning", som det dog er "vanskeligt at måle og kvantificere præcist".

Når man spørger de cykelhandlere, der er med i ordningen, er det dog ikke en udtalt oplevelse, at lånet ofte bliver vekslet til et køb.

Hos Jan Kristensen i Cykel-Jan i Hørning har der været "et par stykker", der har købt en elcykel.

Omvendt har Martin Steen Thomsen, butiksbestyrer i Låsby Cykler, ikke solgt en eneste elcykel i direkte relation til låneordningen.

- Lånerne har været glade, og de har syntes, at det har været spændende at prøve. Vi har ikke solgt en eneste cykel (på baggrund af ordningen, red.), men de har været udlånt næsten alle dage, siger Martin Steen Thomsen.

- Vi får selvfølgelig en snak om, hvad de synes, om det er noget for dem, og så prøver vi selvfølgelig at lave et opfølgende salg bagefter, men vi har altså ikke solgt noget, siger han.

Det til trods er han enig med de øvrige cykelhandlere i, at ordningen bør fortsætte.

- Det synes jeg, ja. For selv om vi ikke har solgt noget, kan det jo være, at lånerne har købt en elcykel ved andre forhandlere. Og alle har været positive, efter de har prøvet at låne en elcykel, siger han.

Hos Fri Bikeshop i Skanderborg har der ifølge indehaver Tom Jensen været "nogle få stykker", som gik ud af døren med deres egen nye elcykel, efter de havde afleveret den kommunale lånecykel.

- Det med salg er ikke noget, vi har målt på. Mange går jo lige hjem og vurderer lidt på, hvad deres kørselsbehov er og så videre, men mit indtryk er, at også en forholdsvis stor del af dem køber en elcykel efterfølgende, siger Tom Jensen.

Når han taler med lånerne, er det især dem, der er interesserede i ladcykel-modellen, der taler om muligheden for at skifte bilen - eller den ene af dem - ud med to hjul på strøm.

- Der kan man jo køre et eller to børn nemt og tørt rundt i byen i stedet for at have den der bil holdende, hvor det måske også kniber med en parkeringsplads. Der er også mange, der vælger at prøve det af som supplement til bilen, fordi der jo også er dage med regn og blæst, hvor det ikke er det mest spændende at cykle, hvor de så måske kan tage halvdelen af arbejdsdagene på cykel, siger Tom Jensen.

- Vi har da også lånere, der kommer ind og siger, at de har solgt eller er ved at sælge den ene bil, siger han.

De har i Cykelshoppen i Skanderborg ikke tal på salg, der er direkte relateret til låneordningen, men Per Persson fortæller, at de har solgt cykler til tidligere lånere.

Til gengæld har Per Persson gode erfaringer med effekten af et andet projekt, som Cykelshoppen har kørt i landsbyen Stjær, hvor han selv bor.

- I Stjær lavede vi på et tidspunkt en ordning, hvor folk kunne prøve elcykel i en uge, og der er nu flere end 70 elcykler i en by med 1.000-1.200 indbyggere, siger Per Persson, der føler sig overbevist om den kommunale låneordnings potentiale til at overbevise potentielle elcykel-købere om at lave investeringen.

- Når folk først har prøvet elcykel i forhold til bil, offentlig transport og fleksibilitet, så køber de en. Det her er en meget, meget klog måde at gøre det på, siger Per Persson fra Cykelshoppen.

Da Klima-, Miljø- og Planudvalget opererer med en vetoaftale, når det handler om tiltag, der bliver finansieret af midler fra kommunens klimapulje, kræver det alle udvalgsmedlemmernes opbakning, hvis låneordningen skal fortsætte.

Blot ét medlem kan altså være afgørende.

Udvalget har syv medlemmer: To fra Venstre, et fra Konservative, et fra Enhedslisten, to fra Socialdemokratiet samt formand Claus Leick fra SF.

Konservative, Enhedslisten og SF har allerede givet udtryk for, at de godt kan se meningen med at lade ordningen fortsætte, mens Socialdemokratiets Andreas Tang-Brock, der er næstformand i udvalget, ikke vil afvise det.

I begyndelsen af februar sagde han til SkanderborgLIV, at kommunens tal om antallet af udlån "viser, at der er et behov".

- Om det så er kommunen, der skal fortsætte udlånet, det er drøftelsen værd, sagde Andreas Tang-Brock ved den lejlighed.

Det eneste parti, der har erklæret, at de hælder til at parkere elcykel-udlånet permanent, er Venstre.

- Jeg synes ikke umiddelbart, at den skal forlænges. Jeg vil naturligvis gerne have en drøftelse, også i mit eget parti, og jeg vil også gerne have nogle flere data, sagde Venstres ene udvalgsmedlem, Birte M. Andersen, til SkanderborgLIV i begyndelsen af februar.

Hendes anke mod ordningen lød blandt andet, at lånetallene ifølge hende er udtryk for "meget, meget få borgere ud af en samlet befolkning", ligesom hun af princip er imod, at kommunen skal stille cykler gratis til rådighed for offentlige midler.

Får ordningen lov til at fortsætte, vil en ny aftale ifølge dagsordenen til udvalgsmødet forlænge udlånsordningen frem til og med 2024.

Kommunens administration forventer, at en forlængelse vil koste 100.000 kr. ekstra, som primært går til betaling af cykelhandlernes funktion, samt til abonnement til den digitale bookingplatform, hvor borgerne kan booke en elcykel.

Da Irene og Sune Lauth Gadegaard fra Stilling skulle til at tage hul på det fire uger lange PlantPro Challenge fra Aarhus Universitet sammen med 99 andre familier fra Skanderborg Kommune, fortalte de, at det langt fra var første gang, de havde forsøgt sig med mere plantebaseret kost.

Men hidtil havde deres bestræbelser hver gang fulgt det samme mønster:

En god start med masser af motivation holdt skuden kørende i en kortere periode, indtil hverdag, travlhed, komfort eller manglende idérigdom skubbede dem tilbage til start.

Nu er PlantPro Challenge slut, og parret har sammen med deres to børn på fem og ni år stort set kun spist plantebaseret kost i fire uger.

- Inden du ringede, tænkte jeg på, at jeg godt ville vædde med, at du ville spørge ind til, om vi har holdt ved. Og ja, det har vi, siger Irene Lauth Gadegaard.

Gennem de fire uger i projektet har de kun få gange haft kød på tallerkenen, og de fleste gange har det været fisk.

Parret har aldrig haft en ambition om, at forsøget skulle være et springbræt til en decideret vegansk livsstil. Målet har været kødreduktion for klimaet, og fisken har hele tiden været - og er stadig - velkommen i køkkenet i Stilling.

Men ellers har den stået på soya-, havre- eller mandelbaserede mælkeprodukter til morgenmad, kødpålæg har været sendt på porten til frokost, og aftensmåltiderne har budt på forskellige retter med bønner og nødder i alle afskygninger.

Irene Lauth Gadegaard fortæller, at hun og Sune har en fornemmelse af, at de nu - i modsætning til tidligere - har redskaberne til at holde de plantebaserede madvaner kørende.

De har fået flere opskrifter i bogen, de har fået et bredere kendskab til både ingredienser og retter. Og så har selve forsøget, hvor de har tvunget sig selv til at holde fast, betydet, at de er gået længere for at få den plantebaserede kost til at fungere, end de tidligere ville have gjort.

- Når man har committet sig til projektet, prøver man måske lidt mere og giver ikke op lige så hurtigt som ellers, hvis noget ikke fungerer. Vi retter til og prøver igen. Det er det der med at fintune de ting, man gør, siger Irene Lauth Gadegaard.

- Hvis jeg førhen havde lavet noget, der endte med at være dårligt, havde jeg jo ikke forsøgt igen. Det er jo helt vildt skørt, at man ikke tænker, at man skal øve sig, men det har tidligere været for nemt bare at sige, at det gør jeg ikke igen, siger hun og fortsætter:

- Men når der ikke er mulighed for at give op, så får man det jo prøvet igen og undersøgt, hvad der gik galt. Hvorfor kan jeg ikke lide tofu for eksempel? Det var måske noget med tilberedningen? Måske var det bedre, hvis jeg gjorde sådan her? Det har jeg ikke forsøgt mig med før, der havde jeg bare droppet det.

Irene Lauth Gadegaard fortæller, at familien ikke holder plantediæten helt så stringent som under forsøget.

Som nævnt har de aldrig haft et mål om at fjerne kød fuldkommen fra tallerkenen, så det slår ikke skår i glæden for dem, at der en gang i mellem kommer kød indenbords.

Men det er stadig mest fisk, de spiser, når de får kød.

Og når børnene efterspørger burger, glæder Irene Lauth Gadegaard sig over, at hun og hendes mand i løbet af projektet havde succes med at eksperimentere sig frem til en bøf-substitut, der faktisk smager rigtig godt, fortæller hun.

- Vi har fundet ud af at lave nogle bøffer til at putte i burgere, som vi synes fungerer rigtig godt, og det kommer vi helt sikkert til at blive ved med i stedet for de klassiske kød-bøffer. De er med rødbeder, søde kartofler, sorte bønner og en masse krydderier, siger Irene Lauth Gadegaard.

- Vi kan få vores børn til at spise dem, og så er alt jo godt, siger hun.

Samtidig er hun begyndt at tænke meget mere over mængden af kød. For første gang nogensinde vejede hun for nylig kødbollerne til en suppe for at sikre sig, at hun, Sune og de to børn ikke fik mere kød, end hvad de officielle kostråd anbefaler.

Irene Lauth Gadegaard tilskriver en stor del af årsagen til de mere permanente madvaner, at projektet har betinget en vis vedholdenhed.

Derfor er hendes anbefaling til andre, der ønsker at ændre deres kostvaner i en grønnere retning også, at de sørger for at holde fast.

- Jeg tror, det handler om det med at blive tvunget til at få noget erfaring. Og så er det jo også bare almindeligt kendt, at hvis du smager noget én gang og ikke kan lide det, men efterfølgende smager det 15 gange, så begynder du jo at kunne lide det, siger Irene Lauth Gadegaard.

- Det er jo også det, vi fortæller vores børn, når vi opdrager dem - at det godt kan være, de ikke kunne lide det sidste gang, men at de måske kan nu, hvis de prøver igen. Men som voksen er det jo bare svært, fordi der ikke er nogen, der siger, at jeg skal spise noget, jeg ikke kan lide. Når jeg har smagt noget, jeg ikke syntes, var lækkert, og det er mig, der skal beslutte, om jeg skal have det igen, tvinger jeg jo ikke mig selv til at spise det igen. Men det gjorde jeg under forsøget, siger hun.

Hun fortæller, at hun for eksempel aldrig har været den store fan af bønner.

- Men dem kan jeg godt lide nu og putter dem gladeligt i alle mulige ting, siger Irene Lauth Gadegaard.

Men spørgsmålet er, om vedholdenheden gør det alene.

Det gennemgående omdrejningspunkt for Irene og Sune Lauth Gadegaards plantekost-ambitioner har været, at det ikke skulle blive ekstremt. Det skulle ikke handle om et absolut mål om at nå et nulpunkt for kødindtag.

Realismen har været deres ledsager gennem de fire uger, og det har givet dem en erkendelse, som de har taget med sig videre efter forsøget.

Der må gerne være udsving, kød er stadig velkomment, men i meget mindre mængder, og indtaget af kød kommer til at have udsving - derfor vil de bare gerne holde kødforbruget på et gennemsnit.

Et lavt gennemsnit, selvfølgelig.

For eksempel var de for nylig på skiferie med Irene Lauth Gadegaards familie, hvor der blev uddelegeret ansvar for menuen hver dag.

Selv serverede de plantebaseret lasagne, og de andre dage var der kød på menuen. Men Irene Lauth Gadegaard vil ikke gokke sig selv i hovedet over at have spist kød på en skiferie i den øvrige families selskab, så længe de formår at vende tilbage til deres egne vaner på den anden side.

- Mit liv er for kort til at have dårlig samvittighed over at have spist kød på en skiferie, og jeg vil heller ikke have det sådan, at jeg så skal indhente noget forsømt, når jeg kommer tilbage fra ferien. Det er for anstrengende, og jeg vil gerne have et fornuftigt og afbalanceret forhold til mine madvaner, fortæller hun.

- At man gør noget andet i en kort periode, det skal ikke være afgørende. Så jeg tager på skiferie uden overhovedet at bekymre mig om, at mine madvaner bliver lavet om, men når jeg så kommer hjem igen, lever jeg videre, som jeg gerne vil have det, siger Irene Lauth Gadegaard.