Vi begynder med nyheden om, at kriseledelsen i Skanderborg Kommune, der træffer beslutninger om særlige foranstaltninger i lyset af coronasituationen, endnu en gang har forlænget muligheden for at sætte udvalgte ydelser i ældresektoren på pause.

Dermed kan services som rengøring og sociale aktiviteter fortsat aflyses - i denne omgang frem til og med den 20. februar.

Aflysningen af ydelserne skal ske efter en konkret vurdering af konsekvenserne for den enkelte borger, fremgår det af kriseledelsens orientering til byrådet om beslutningen.

Beslutningen blev i første omgang truffet den 20. januar, da coronasmitte og isolation holdt flere end 100 fastansatte i ældresektoren hjemme fra arbejde.

Siden blev beslutningen forlænget med virkning frem til den 14. februar. På det tidspunkt sagde Lone Rasmussen, kommunens direktør for ældreområdet, at muligheden for at suspendere services kun var blevet brugt i meget begrænset omfang.

Nu er muligheden altså forlænget endnu en gang.

Kriseledelsen har i samme ombæring besluttet at give chefen for kommunens børne- og ungeafdeling bemyndigelse til at dimensionere åbningstider på børne- og ungeområdet.

Med andre ord kan chefen reducere åbningstiden i konkrete institutioner, hvis coronasmitte eller mandefald som følge af smitte eller isolation gør det nødvendigt.

Kriseledelsen skriver i en orientering til byrådet, at det kun kan ske efter "brede og daglige afdækninger af mulighederne for at løse situationen på anden vis", at det konkret skal ske ved at anvende en såkaldt nødretsbestemmelse, samt at chefen for børne- og ungeafdelingen skal orientere kriseledelsen, hvis det findes nødvendigt at begrænse åbningstiden i en given institution.

Mølleskolen i Ry har modtaget 181.580 kr. fra kommunens klimapulje, der skal bruges til at sænke madspild, øge brugen af økologi og genanvende emballage i undervisning.

Det skriver Skanderborg Kommune på sin hjemmeside.

Det sker i regi af skolens madordning, Madfærd, der siden 2019 dagligt har lavet mad til ca. 400 personer på skolen.

Dermed tager Mølleskolen endnu et ryk på bæredygtighedsfronten.

Tidligere i februar beskrev SkanderborgLIV, hvordan skolen er i gang med at skabe Almas Intelligente Have, et naturvidenskabeligt eksperimentarium, blandt andet med fokus på klima, bæredygtighed og vedvarende energi.

De nye midler fra kommunens klimapulje skal bruges på at bevæge sig mod en mere bæredygtig hverdag i 2022.

- I køkkener som vores bliver der årligt smidt omkring 30 tons madaffald ud. For at nedbringe vores mængde af madaffald vil vi finde ud af, hvor meget spild der er i madlavningen, og hvor meget vi får tilbage fra klasserne siger Mie Reihs, der har stiftet og dagligt driver Madfærd.

Mie Reihs vandt i 2021 Arla Foods pris som Årets Madsjæl for sit arbejde på Mølleskolen i Ry, og i 2022 bliver Madfærd udvidet, når Mølleskolen indleder et samarbejde med Herskindskolen i Galten.

Du kan læse mere om Mølleskolens og Madfærds kommende bæredygtighedsprojekt på kommunens hjemmeside her.

Som SkanderborgLIV tidligere har beskrevet, har Europas største spiller inden for ferieparker varme tanker om et område i Ry, hvor Holmens Camping i dag ligger.

Landal Greenparks har planer om at bygge 80 luksushytter i en ny feriepark med fokus på outdoorliv og wellness ved Gudenåens bred, og nu venter et tidligere udskudt borgermøde om planerne.

Borgmester Frands Fischer (S) har overfor SkanderborgLIV tidligere rejst tre spørgsmål om projektet:

1) Hvordan forestiller Landal og de andre parter bag projekt sig, at den øgede trafik, der følger med 110.000 ekstra overnatninger om året, vil påvirke Ry?

2) Hvad vil et ferieresort give tilbage til Ry og omegn?

3) Hvordan vil udviklerne sikre offentlighedens adgang til grønne områder ned mod Gudenåen?

Og mon ikke de spørgsmål - og mange andre - vil blive rejst, når der torsdag den 24. februar er borger- og dialogmøde om projektet på Holmens Camping?

Du finder information om borgermødet og tilmelding på kommunens hjemmeside. Tilmeldingsfristen er onsdag d. 23. februar kl. 12.00.

Vi bliver lidt i Ry.

Efter 14 år i spidsen for Ry Højskole takker forstander Ole Toftdahl nu af. Det sker med udgangen af juli 2022.

Det skriver højskolens bestyrelsesformand, Nils Nybro Eriksen, i en pressemeddelelse på højskolens hjemmeside.

- Ole Toftdahl har sammen med skolens dygtige og engagerede medarbejdere skabt en højskole, der, både når det gælder faglighed og bygningsmasse, er i topform. Ry Højskole har derfor også stor elevsøgning, og i de sidste mange år har der været fuldt hus på hvert eneste kursus - såvel lange som korte kurser, skriver bestyrelsesformanden.

Ole Toftdahls hustru, Helle Terkelsen, der har været både lærer, studievejleder og har fungeret som såkaldt højskolemor for eleverne, stopper også.

- Sammen har Ole og Helle stået for masser af hjemlighed og nærhed på Ry Højskole, så det bliver et savn at skulle undvære dem begge, skriver Nils Nybro Eriksen.

Frem mod den dobbelte fratrædelse til sommer arbejdes der ifølge bestyrelsesformanden på at finde en ny forstander.

- Det er jo ren Morten Korch. Har du virkelig startet det hele op her fra dit køkken?

Nogenlunde sådan lød det, da den kendte investor og iværksætter, Jacob Risgaard, sammen med medløve og medinvestor, Christian Arnfeldt, besøgte Carolina Cia Bruun i landsbyidyllen i Boes for at blive klogere på en virksomhed, som de to for nylig har købt sig ind i.

- Ja. Det er simpelthen headquarter. Det er det, I har givet en million for en andel i, svarede indehaveren af onlineuniverset og webshoppen Green Goddess.

Den 3. februar tonede Carolina Cia Bruun frem på skærmen i DR-programmet Løvens Hule.

Iført flade gummisko undgik hun som frygtet at falde ned ad den berømte trappe, som mange nervøse iværksættere før hende er gået ned ad, hvorefter hun foran godt 800.000 seere og de fem løver fremførte sit pitch.

Da Carolina Cia Bruun oprettede et nyt cvr-nummer og stiftede virksomheden Green Goddess efter en hård skilsmisse i 2015, havde hun hverken forestillet sig, at den i 2020 skulle nå en årsomsætning på 12,6 mio. kr., eller at hun året efter skulle gå ind på det svenske marked og få to kendte investorer med på rejsen.

- Hvis nogen dengang havde sagt til mig, at det ville ske, havde jeg spurgt dem, om de havde spist svampe. Jeg har aldrig tvivlet på mine værdier eller på, at der var behov for en virksomhed som min. Men at potentialet var så stort og udviklingen kom så hurtigt, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, siger hun og stiller to glas grøn juice på på køkkenbordet.

Her i køkkenet i Boes har hun siden den spæde begyndelse i 2015 udviklet hundredvis af nye, sunde opskrifter på mad- og drikkevarer til onlineuniverset Green Goddess.

Glæden og livskraften stråler ud af de blå øjne på den grønne gudinde fra Boes.

Det er svært at forestille sig, at hun efter en skilsmisse for otte år siden lå i fosterstilling og stirrede tomt ud i luften i noget, der minder om et halvt år.

- Jeg var megachokeret og sorgramt, da jeg fra den ene dag til den anden både mistede min mand, min passion, min virksomhed og mine kolleger, siger Carolina Cia Bruun, som sammen med eksmanden tidligere har drevet virksomhed i Ry.

- Jeg var i frit fald. Først da jeg ramte bunden, kunne jeg sætte fra igen. I dag er jeg taknemmelig for, at jeg gav mig tid til sorgen og lænede mig ind i den skinbarlige og smertefulde virkelighed. Jeg tror ikke på, at det hjælper at lave shortcuts i sådan en sorgproces. Hvis man gør det, kommer den bare tilbage og rammer én senere, siger hun og fortsætter:

- Jeg kunne have dulmet sorgen med alt fra alkohol til smøger og spændende, nye dates. Det gjorde jeg ikke, men efter et halvt års stilstand vågnede jeg pludselig op en dag med lysten til at skabe noget nyt, siger Carolina Cia Bruun.

Hun vil gerne dele den del af sin historie med omverdenen for at fortælle, at man ikke bliver ved med at ligge dernede på bunden, når man giver sig selv lov til at mærke den sorg, der er forbundet med livets store kriser.

Det nye blev, at du i første omgang skabte onlineuniverset og webshoppen Green Goddess sammen med den kendte sundhedsiværksætter Caroline Fibæk. Havde du ikke mere brug for et fast job og en stabil indtjening efter sådan en turbulent tid?

- Det var der mange i omgangskredsen, der anbefalede mig at gøre, og jo det havde måske været det mest naturlige i min situation. Men når man først har været selvstændig, når man har stået med ansvaret for det hele selv og set, hvordan man lykkes med det, man skaber, og fører sine egne værdier ud i livet, er det svært at arbejde for andre og andres værdier. Jeg besluttede, at det var nu, min drøm om at træde frem i rampelyset og skabe noget lækkert til grønne kvinder skulle føres ud i livet. Blåøjet som jeg var, tænkte jeg: Det her letter inden længe, men det viste sig at jeg skulle klare mig noget længere uden penge, end jeg lige havde troet, siger hun med et grin.

De første to år af virksomhedens levetid fik Carolina Cia Bruun ingen løn.

Hun brugte alle sine aftener og weekender på at arbejde som freelance tekstforfatter, så hun kunne betale huslejen på sit højtelskede hus i Boes.

Her i det gule hus i svinget har hun boet, siden en husjagt i i Ry-området for godt tyve år siden tilfældigvis førte hende og eksmanden igennem den gamle landsby med de karakteristiske 1800-tals bindingsværkshuse og den smalle, snoede vej.

- Da vi kørte ind i Boes for allerførste gang, var jeg solgt. Hvad er det da for et hyggeligt sted? Se lige det gule hus derovre, sagde jeg. Da vi drejede vi rundt om hjørnet, fik jeg øje på 'til salg'-skiltet. Jeg græd i en uge, da huset blev solgt for næsen af os til nogle andre, for jeg kunne bare så stærkt mærke, at det var her, jeg skulle bo. Min mavefornemmelse plejer ikke at svigte mig, siger Carolina Cia Bruun.

Det gjorde den heller ikke.

Handlen gik ikke igennem, så inden længe var huset hendes.

Hvad betyder der for dig at have base i Boes?

- Den ro, der er herude, finder du ikke mange steder. Det er, som om man lander i en tidslomme, når man kommer til Boes. Her er hverken gadelygter, biler, der kører stærkt, eller folk, der haster forbi. Når du ser ud af vinduet, ser du gamle hustage og grønne haver. Det er alt andet end byens puls og moderne. Det bedste, jeg ved, er at komme hjem til Boes og lade op. Pulsen er simpelthen så lav herude, siger Carolina Cia Bruun.

Hun elsker at være en del af det fællesskab, der er omkring livet i den lille landsby mellem Ry og Alken.

- Boes er speciel. Jacob Risgaard var helt færdig over, hvor Morten Korch-agtigt det hele er, og han er ikke den første. Kunder og leverandører er helt på halen over Boes, når jeg inviterer dem herud. Jeg giver dem ret i, at Boes er særlig, og det er ikke kun på grund af det velbevarede landsbymiljø. Der er også et særligt fællesskab mellem os, der bor her. Vi har aktivt valg den livsstil, det er at bo i Boes, og det binder os sammen, siger Carolina Cia Bruun.

Hun var med i byens borgerforening, indtil hun i sensommeren før optagelserne til Løvens Hule, trak sig fra arbejdet for at få tid til alle forberedelserne og det efterfølgende arbejde, der er forbundet med først at optræde i Løvens Hule og dernæst at få investorer ombord i en virksomhed.

- Min sommerferie blev aflyst i det øjeblik, jeg fandt ud af, at jeg skulle deltage i optagelserne i august. Der var tusind ting, der skulle gøres, og jeg ville være forberedt til tænderne. At gå ned ad den legendariske trappe og se de fem løver sidde der og selv at være med i et tv-program, som jeg har fulgt fra begyndelsen, er den mest intense oplevelse, jeg nogensinde har haft, siger Caroline Cia Bruun.

Den korte salgstale, som deltagerne har halvandet minut til at fremføre i Løvens Hule, havde hun øvet til hudløshed.

- Jeg lavede nok 150 optagelser med mobilen af mit pitch, før jeg følte mig nogenlunde sikker på, at jeg kunne det på rygraden og kunne gennemføre det, uanset hvor nervøs, jeg blev. Det var en god idé, for jeg kan overhovedet ikke huske de første minutter af min optræden i Løvens Hule, men det gik jo heldigvis efter planen, siger hun med et grin.

Målet var først og fremmest at få en løve til at investere i virksomheden.

Det var aldrig pengene, men derimod deres kompetencer, der var vigtigst for den grønne iværksætter fra Boes, som i 2021 reinvesterede det meste af overskuddet i sin virksomhed for at lancere Green Goddess i Sverige.

- Jacob og Christian har selvfølgelig ikke tid til at sidde på skødet af alle os iværksættere. De involverer sig jo i nye virksomheder hele tiden, men de har et rigtigt godt team bag sig. Det er guld værd for en virksomhed som min, som jeg driver sammen med mine to ansatte, siger Caroline Cia Bruun.

- Vi går rundt i vores egen lille andedam og har brug for at få andre øjne på virksomheden. Ikke mindst i den her spændende tid, hvor jeg er gået ind på et helt nyt marked sammen med min svenske kollega, der skal være den svenske udgave af mig, siger hun.

Hvordan kan det være, at du ikke også skal være ansigtet på Green Goddess i Sverige?

- Jeg tror på, at det skal være en svensk kvinde, der sælger vores produkter i Sverige. Hun har en helt anden forståelse for kvinder i Sverige, end jeg nogensinde vil få. For mig har det aldrig været vigtigt at føre mig selv frem som en rockstjerne eller at blive internationalt kendt for det, jeg laver. Jeg vil bare gerne inspirere og hjælpe andre kvinder til en grønnere og sundere livsstil.

Lige nu er din person ellers ret meget i fokus, og Ekstra Bladet har fornylig kaldt dig for den danske udgave af Gwyneth Paltrow. Hvad tænker du om det?

- Ha, ha. Det er rigtigt. Lige efter min optræden i Løvens Hule har alting handlet ret meget om mig. Det er okay, hvis det kan skabe øget opmærksomhed omkring de budskaber, jeg vil have ud i verden. Jeg vil inspirere flere til at leve grønnere og sundere, uden at de skal opfatte det som en straf. Jeg har altid levet sundt og grønt, og det er en livsstil, som jeg elsker. Min livsstil og mit gode sovehjerte må gerne få æren for, at jeg er nået så langt som iværksætter. Uden det, havde jeg ikke stået distancen, siger Carolina Cia Bruun.

Et fantastisk projekt.

Sådan lyder den helt korte reaktion fra Hørning Borgerforening, efter byrådet den 9. februar godkendte en foreløbig plan for et nyt bolig- og naturområde i netop Hørning.

- Jeg synes, at det er et fantastisk projekt, siger Flemming Sondrup, formand i Hørning Borgerforening.

Projektet, der har fået navnet Sommerbæk-kvarteret efter Sommerbækken, der løber gennem Hørning og Blegind, rummer en udvidelse af Hørning med et indtil videre ukendt antal boliger, der skal udstykkes i tæt ved jernbanen og et erhvervsområde i den sydøstlige udkant af Hørning.

Samtidig er det planen, at et større areal, der strækker sig fra byens nuværende sydøstlige udkant mod Stilling-Solbjerg Sø i syd, forbi Blegind mod øst og som følger kommunegrænsen mellem Aarhus og Skanderborg hele vejen op til det nordøstlige Hørning, kan blive udtaget til skovrejsning.

Den del af projektet skal sikre bedre forbindelse mellem Hørnings bymiljøer og naturoplevelser.

- Det lyder utroligt spændende, siger Flemming Sondrup.

- Hørning vokser jo ganske meget, og det er en by med et stort vækstpotentiale, som ligger tæt på Aarhus og har gode forbindelse med bus og tog og adgang til motorvej lige ved siden af, siger han og fremhæver især muligheden for bedre adgang til naturen som en positiv mulighed for at styrke byens profil i fremtiden.

Indtil videre har byrådets økonomi- og erhvervsudvalg blot godkendt et ret sparsomt kommissorium for Sommerbæk-kvarteret, og udvalget, som er helt centralt for vedtagelsen af nye anlægsprojekter, har således blot nikket ja til at gå videre med projektet.

Da SkanderborgLIV i det seneste nyhedsbrev omtalte planerne for første gang, sagde borgmester Frands Fischer (S), at det nye udviklingsprojekt kunne give Hørning noget af det, som karakteriserer mange andre byer i kommunen.

- Vi vil gerne skabe nogle flere grønne områder tæt på Hørning. Det er jo lidt det, der kendetegner vores kommune: At vi alle steder er tæt på skov og sø. Det her projekt kan være med til at give Hørning noget af det samme, sagde borgmesteren.

Borgerforeningsformand Flemming Sondrup er enig i, at der netop i forhold til naturen er et uudnyttet potentiale for byen.

- Det er også en af grundene til, at vi i borgerforeningen har været med til at etablere et stisystem, og som den eneste by i kommunen har vi nu stier hele vejen rundt om byen. Jeg går dagligt på den, og jeg ved, at den bliver brugt utroligt meget, og at folk er vældig glade for den. Kan man få udvidet den, ville det være fantastisk, siger Flemming Sondrup.

Borgmester Frands Fischer har selv lagt op til, at Sommerbæk-planerne kan munde ud i nye stiforbindelser mellem Hørning og Stilling-Solbjerg Sø. For den nuværende forbindelse mellem byen og søen er ifølge Fischer "ikke så god".

- Der kunne godt skabes en bedre sammenhæng, og det kan udviklingen af området her være med til, sagde Frands Fischer i sidste uge til SkanderborgLIV.

Særligt muligheden for at få bedre adgang til Stilling-Solbjerg Sø er interessant, når man spørger i Hørning Projektforum - en forening, der arbejder for at fremme byens udvikling.

- Jeg vil sige, at det er jo et positivt træk, hvis man kan få det. For der er ingen tvivl om, at der er borgere i Hørning, der er interesserede i at have adgang til vand, siger Søren Nielsen, formand i Hørning Projektforum og forhenværende mangeårigt byrådsmedlem i Skanderborg Kommune for Socialdemokratiet.

- Den forbindelse har de jo i Stilling, og jeg er helt sikker på, at der er mange borgere i Hørning, der vil være interesseret i at få det samme på den anden side af søen. Jeg tror da også, at det er et af de emner, der vil komme til at fylde på vores borgermøde om projektet, siger Søren Nielsen, der fortæller, at Hørning Projektforum indkalder til et borgermøde om Sommerbæk-planerne den 29. marts.

Her er det meningen, at der skal etableres op til flere arbejdsgrupper, der vil gå aktivt ind i projektets forskellige dele.

I april og maj har kommunen lagt op til, at der skal arbejdes på at konkretisere en vision for Sommerbæk-kvarteret, hvor byrådets økonomi- og erhvervsudvalg og klima-, miljø- og planudvalg vil inspicere de områder, der indgår i planerne.

I juni og juli vil borgere og interessenter - herunder f.eks. Hørning Projektforum - bliver inddraget i en dialogfase, hvorefter der henover sommeren kan afgives høringssvar til projektet.

Et af de områder, hvor Søren Nielsen fra Hørning Projektforum ser et behov for at gøre byens interesser gældende, er infrastruktur.

Af kommissoriet for Sommerbæk-kvarteret fremgår det, at det allerede i august 2020 blev besluttet, at byrådets økonomiudvalg (det nuværende økonomi- og erhvervsudvalg) skulle arbejde videre med netop infrastrukturen i Hørning i forbindelse med en helhedsplanlægning af det østlige Hørning.

I den forbindelse nævner kommissoriet mulighed for en ny bro over jernbanen, der kan erstatte den nuværende bro (Stationsvejen) samt mulighed for en ny ringvejsløsning.

Netop de to elementer mener Søren Nielsen, at der vil blive behov for, når hvis man udvider Hørning med flere boliger i et kommende Sommerbæk-kvarter.

- Jeg ved ikke, hvor mange boliger der kan være i det nye område, men det vil i hvert fald betyde, at der skal skabes yderligere vejforbindelser til Hørning Centrum. For den vejforbindelse, man i form af Blegindvej har nu, er meget belastet, siger Søren Nielsen.

Derfor håber han også, at både en nye forbindelse over jernbanen og en ringvej får lov til at leve videre hele vejen til projektets planlagte vedtagelse i december 2022.

Men han ser gerne, at den nuværende bro over jernbanen også får lov at blive stående.

- Jeg tænker, at det er helt nødvendigt, at man får skabt en forbindelse mere over jernbanen, for den, der er i øjeblikket, sander til med trafik nu. Jeg mener, at man nok nogenlunde kan konkludere, at broen har nået den belastning, den kan klare, med det antal borgere, der bor i byen nu. Med yderligere trafik fra et nyt boligområde vil det blive endnu mere, siger Søren Nielsen, formand i Hørning Projektforum.

- Og så vil en ringvejsløsning jo være en fin ting at få, som vil aflaste den gennemgående trafik i byen, siger han.

Det kommissorium, som Økonomi- og Erhvervsudvalget har godkendt, danner blot udgangspunkt for det videre politiske arbejde med Sommerbæk-kvarteret.

Det arbejde fortsætter resten af 2022, og når man efter planen har truffet de centrale beslutninger om en strukturplan, et kommuneplantillæg og en rækkefølge for kvarterets delelementer i december i år, er det forventningen, at arbejdet med nye lokalplanerne for området kan gå i gang i 2023.

Formændene for henholdsvis borgerforeningen og Hørning Projektforum håber begge, at projektet bliver til noget.

- Jeg synes, at det er et fantastisk projekt, og jeg håber da virkelig, at det bliver til noget, og at vi kan få endnu bedre muligheder for at udnytte vores fritid i nogle rekreative områder hele vejen rundt om byen, siger Flemming Sondrup, formand i borgerforeningen i Hørning.

- Vi er jo interesserede i, at der er en udvikling i vores del af kommunen. Vi har et fint center med butiksliv i Hørning, og det betyder noget for handelslivet at bevare det center. Og det understøttes jo af, at der kommer flere borgere, som benytter det, siger Søren Nielsen, formand for Hørning Projektforum.