Et nyt, stort udviklingsprojekt, der skal give Hørning nye boliger og bedre adgang til natur, tager nu de første spæde skridt.

Det står klart, efter byrådets Økonomi- og Erhvervsudvalg onsdag den 9. februar nikkede ja til at godkende en større plan for det, der skal komme til at hedde Sommerbæk-kvarteret i den sydøstlige udkant af Hørning.

- Jeg har kæmpehøje forventninger til det, siger borgmester Frands Fischer (S) om planerne, der indtil videre mest er konturer og foreløbige ideer.

Udvalget har således blot godkendt et kommissorium for den videre proces, der i løbet af i år skal blive så konkret, at byrådet i december 2022 kan vedtage en strukturplan, et kommuneplantillæg og en rækkefølgeplan for de enkelte dele af det kommende Sommerbæk-kvarter.

Men allerede nu er der lagt op til, at der kan komme både et nyt boligområde samt nye skov- og naturområder i forlængelse af bygrænsen.

Sidstnævnte kan potentielt være med til at skabe en bedre forbindelse mellem Hørning og Stilling-Solbjerg Sø.

- Vi vil gerne skabe nogle flere grønne områder tæt på Hørning. Det er jo lidt det, der kendetegner vores kommune: At vi alle steder er tæt på skov og sø. Det her projekt kan være med til at give Hørning noget af det samme, siger Frands Fischer.

Hans oplevelse er, at mange allerede nu benytter sig af den lille plads ned til Stilling-Solbjerg Sø, som bliver kaldt for Hørning Strand.

- Forbindelsen til stedet er bare ikke så god. Der kunne godt skabes en bedre sammenhæng, og det kan udviklingen af området her være med til, siger han.

Til kommissoriet er der udarbejdet et kort, der viser de arealer, der potentielt kan blive en del af projektet. Borgmesteren understreger dog, at det ikke nødvendigvis bliver hele det relativt store område, som er tegnet ind på kortet, der kommer i spil.

Ifølge kommissoriet er det meningen, at det nye udviklingsprojekt i Hørning både skal tænke den kommende skole, naturen og byudviklingen ind i en sammenhæng, som hele vejen rundt skal have klima og bæredygtighed for øje.

Sommerbæk-projektets kommissorium henviser blandt til en passage i kommuneplantillægget for den nye skole, hvor det fremgår, at "Hørnings grønne struktur" skal styrkes, så "adgangen til de grønne og rekreative arealer ved etablering af ny skov og lysåbne naturarealer forbedres", hvilket skal være med til at skabe "gode rammer for en ny skole med fokus på læring om natur og klima".

Det fremgår også, at der i forbindelse med Sommerbæk-kvarterets realisering skal ske en "udvikling af skolens udearealer".

Projektet er stadig i så tidlig en fase, at der endnu ikke er udarbejdet nogen egentlig vision for det nye kvarter og naturområde sydøst for Hørning.

Men i kommissoriet er der med enkelte sætninger udarbejdet nogle beskrivelser, der kan indgå i arbejdet med at formulere projektets vision.

Blandt andet lyder det i dokumentet, at "byens nye afrunding mod sydøst kan bidrage med nye byrums- og naturkvaliteter, som øger Hørnings mangfoldighed i boligtyper og bosætningskvaliteter".

"Sommerbæk-kvarteret rummer muligheder for større daglig fokus på klima, bæredygtighed og grundvandsbeskyttelse. Den nye skole og Hørning Stationsbys Vandværks beliggenhed i området kan understøtte fortællingen", står der også i projektmaterialet.

Det nævnes også, at det nye kvarter kan skabe "flere og bedre mødesteder for børn, unge, familier og ældre i Hørning", ligesom det fremgår, at kvarteret kan "bidrage til en ny fortælling om Hørning, hvor byen med den gode beliggenhed tæt på velfungerende infrastruktur også bliver byen tæt på naturen".

Det er ifølge kommissoriet forventningen, at visionen for Sommerbæk-kvarteret skal tage form hen over foråret og sommeren, så den kan vedtages i september 2022 .

Der er endnu ikke set nærmere på finansieringen af projektet, og kommissoriet løfter ikke sløret for konkrete og detaljerede elementer af det nye udviklingsprojekt i området.

Selve naturdelen af Sommerbæk-kvarteret skal blandt andet udvikles ved at rejse ny skov.

Her er det forventningen, at selve finansieringsmodellen - i hvert fald hvad angår skovrejsning - kan komme til at ligne den, der blev anvendt ved udviklingen af Anebjerg Skov mellem Højvangen i Skanderborg og det sydlige Stilling.

Et projekt, som i øvrigt danner inspirationsgrundlag for planerne for Sommerbæk-kvarteret i Hørning.

I forbindelse med Anebjerg Skov, som også både rummer naturområder og boligkvarter, blev udgifterne til skovrejsning finansieret i et samarbejde med Naturstyrelsen, hvor kommunen og styrelsen hver bidrog med 50 pct. af udgifterne.

Den model vil kommunen gerne benytte igen, og ifølge borgmesteren er der også stemning for det i Naturstyrelsen.

- Vi hører fra Naturstyrelsen, at de, ligesom med Anebjerg, er med på at medfinansiere skovrejsning i et nyt Sommerbæk-kvarter. Vi har også 12,5 mio. tilovers fra Anebjerg-projektet, som vi vil kanalisere over i Sommerbæk-projektet, siger borgmester Frands Fischer.

- De erfaringer, vi har fra udviklerne af Anebjerg - både set fra udviklernes, Naturstyrelsens og kommunens side - er så gode, at de har inspireret os til at lave noget lignende ved Hørning.

Da Anebjerg Skov-området skulle finansieres, endte det med at medføre ekstra udgifter, at man lavede både skovrejsning og byudvikling parallelt.

Spørgsmålet er, om det vil ske igen - men når borgmesteren kigger på Anebjerg Skov, er han ikke i tvivl om, at merudgifterne har været det hele værd.

- Fra starten var udviklerne på Anebjerg en smule bekymrede ved, om skovrejsning og byudvikling samtidig ville medføre ekstra udgifter, hvilket det også gjorde. Boligernes værdi og kvaliteten af det byrum, der er skabt, har langt overskredet det ekstra, som det kostede at udvikle området, siger Frands Fischer.

Ifølge kommissoriets tidsplan er der lagt op til, at der i løbet af 2023 kan udarbejdes lokalplaner for Sommerbæk-kvarteret.

Tidligere på ugen beskrev vi på SkanderborgLIV situationen i kommunens planafdeling, hvor de ansatte har så rygende travlt, at det blandt andet rammer investeringslystne boligudviklere.

Nu har politikerne i de to politiske udvalg, som har det overordnede ansvar for lokalplanlægningen i kommunen besluttet sig for, i hvilken rækkefølge de i øjeblikket 74 plansager skal prioriteres.

Det betyder, at der er godt nyt til borgere, der får brug for en dagtilbudsplads i fremtiden, og til udviklere, der vil lave solcelleparker, imens investeringslystne boligudviklere må slå koldt vand i blodet.

Det fortæller borgmester og formand for kommunens økonomi- og erhvervsudvalg, Frands Fischer (S), i kølvandet på et fællesmøde imellem hans eget udvalg og Klima-, Miljø-og Planudvalget tidligere på ugen.

Her blev politikerne med få tilføjelser enige om at nikke til en indstilling fra kommunens embedsværk om, hvordan der skal prioriteres imellem de mange plansager fremover.

- Vi har brug for at få vedtaget de kriterier nu, så vores medarbejdere kan komme videre med arbejdet, og vi kan komme ud over stepperne. Derfor har vi fulgt indstillingen fra administrationen med et par enkelte tilføjelser, og så vil vi om et halvt år bede om en status på, hvordan prioriteringen har virket, siger Frands Fischer (S).

- Projekter, som vedrører vedvarende energi rykker ind på listen over de plansager, der får første prioritet fremover. Vi har jo nogle vigtige klimamål, vi arbejder henimod, og da den slags projekter ikke har betydning for vores største udfordring i kommunen lige nu - kapaciteten i dagtilbud og skoler - vil vi gerne fremme dem.  Det er efter min opfattelse også et område, hvor det gælder om at smede, mens jernet er varmt, og når der er opbakning til eksempelvis en ny solcellepark i et område, siger han.

Kommunen er i øjeblikket i en proces med udviklere, som har søgt om at anlægge solcelleparker ved hhv. Gl. Rye, Låsby og Sjelle.

I den politiske aftale, som gjorde Frands Fischer til borgmester, står der desuden:

- Som led i den grønne omstilling skal der inden udgangen af 2023 træffes beslutning om at opstille 25 pct. af de grønne energianlæg, som er nødvendige for at nå målet om 70 pct. reduktion i 2030, hvilket svarer til 140 ha solcellemark eller 9 vindmøller.

Generelt har politikerne i forbindelse med beslutningen om prioriteringen af plansagerne i kommunen i fremtiden bedt administrationen om at give projekter under alle tre prioritetsområder særbehandling, hvis de tilgodeser bæredygtigheds- og klimahensyn.

Da der er usikkerhed om de afledte konsekvenser af at mande op i kommunens planafdeling for at få afsluttet flere af de mange ophobede lokalplansager på kortere tid, har politikerne i første omgang besluttet sig for ikke at afsætte flere ressourcer til sagsbehandlingen.

- Hvis vi opprioriterer området, så der bliver vedtaget flere lokalplaner, ser det ud, som om der bare opstår flaskehalse andre steder som eksempelvis i kommunens miljøafdeling og i forsyningsselskabet. Derfor ser vi i første omgang tiden an, før vi beslutter os for, om området skal tilføres flere ressourcer, siger borgmesteren.

Han tilføjer, at han har en klar forventning om, at planafdelingen, selvom der ikke bliver ansat flere sagsbehandlere i år, vil nå i mål mere flere end de i alt seks nye lokalplaner, der blev vedtaget i Skanderborg Kommune i 2021.

Den forventning baserer han både på, at det omfattende arbejde med at lave den kommuneplan, som sætter rammerne for udviklingen i Skanderborg frem mod 2031 er afsluttet, og at kommunen vil give udviklere mulighed for selv at lave de lokalplaner, som de efterspørger.

- Vi har ikke prøvet det før, så vi ved ikke om det virker. Måske er det ligesom, når børnene får lov til at være med til at bage bollerne derhjemme. Det er sjovt, men måske var det i virkeligheden nemmere og hurtigere at gøre det selv. Det kan også være, at der faktisk noget at hente i det. Jeg tror, det har en betydning, når udviklerne selv sætter hånden på kogepladen og bekoster arbejdet med en ny lokalplan, siger Frands Fischer (S).

Hvad mener du med det?

- Det er ikke usædvanligt, at udviklernes ønsker kan ændre sig flere gange i løbet af sådan en lokalplan-proces. Hvis vi spoler baglæns og ser på de planprocesser, vi har haft i gang, er der lavet meget arbejde, som har fået lagt ekstra lag på ad flere omgange. Midt i processen vil udvikler måske gerne lige have lagt en ekstra etage på byggeriet eller have mulighed for at lave altaner. Det tager tid at lave den slags ændringer, og hvis man selv skal betale en rådgiver for at lave lokalplanen, bliver man måske endnu skarpere på, hvad man vil have fra start. Vi ved det ikke, men nu skal det prøves, siger borgmesteren.

- Når vi har fået grønt lys til at skabe fremtidens øko-landsby på Himmelbjerget, skal vi have førende arkitekter på området ind over projektet. Vi vil være sikre på, at vi får det ypperste og mest sublime inden for bæredygtigt byggeri både i forhold til arkitektur, materialer og teknologivalg. Det skal på alle måder være et slags ”showroom”, for hvordan vi kan leve bæredygtigt.

Sådan sagde lederen af Nordisk Inspirationscenter for Bæredygtig Udvikling, Aslaug Færch Johnsen, til SkanderborgLIV sidste år, da drømmen om blandt andet at opføre 10 nye, mindre boligenheder som en del af et inspirationscenter på Himmelbjerggårdens store naturarealer ved Himmelbjerget, stadig levede.

I denne uge blev håbet om at føre den oprindelige drøm ud i livet, som kolliderer med statens lovgivning om byggeri i det åbne land, slukket.

Kommunens planafdeling har nemlig meddelt, at man efter dialog med Staten og drøftelser med juridiske eksperter på området ikke kan imødekomme inspirationscentrets ønske om at opføre nye boligenheder på grunden.

- Vi har brugt fire år på at arbejde os henimod en politisk ønsket ny lokalplan, som kunne gøre det muligt for os at realisere projektet, så det er klart, at jeg ærgrer mig. Men det betyder på ingen måde, at jeg har opgivet drømmen om at etablere den sejeste innovative og bæredygtige øko-landsby på Himmelbjerggården. Jeg er stadig ved godt mod, og nu går jeg sammen med vores rådgivere i gang med at se på de muligheder, vi har, siger Aslaug Færch Johnsen.

Kommunen har nemlig også oplyst hende om, at der er mulighed for at lave flere nye boligenheder og eventuelle tilbygninger i de eksisterende bygninger på grunden, som frem til 2016 fungerede som døgninstitution og består af 16 bygninger med et samlet areal på 6.000 kvadratmeter.

- Vi skal først og fremmest have fundet ud af, hvad og hvor meget vi må bygge om, og hvordan vi må lave tilbygninger. Så må vi tage udgangspunkt i det i den nye plan, vi skal i gang med at lave, siger hun.

Hun er taknemmelig for, at hun med sin privilegerede baggrund som sjette generations iværksætter og med midler i ryggen har mulighed for at fortsætte rejsen henimod at skabe et leve- og arbejdsfællesskab på Himmelbjerget, der kan inspirere andre til at leve på nye måder og efterlade mindre CO2-aftryk i fremtiden.

- Men jeg kan generelt godt ærgre mig over, at vores regler på området er så begrænsende og baseret på den måde, vi har levet på de sidste mange år, når alle taler om behovet for at finde  nye og mindre klimabelastende måder at være i verden på, siger Aslaug Færch Johnsen.

Når hun har været så opsat på at bygge nye ensartede enheder, har det både været for at kunne måle på og sammenligne enhedernes samlede CO₂-aftryk og for at lave eksperimenter med bæredygtigt byggeri, som andre ville kunne lade sig inspirere af i fremtiden.

- Vi har overtaget en funktionsudtømt institution og et stort bygningskompleks fra regionen uden arkitektonisk sammenhæng men med en unik beliggenhed, og det kan både ærgre og undre mig, at der i et land som Danmark ikke er bedre muligheder for at lave eksperimenterende zoner, når vi netop arbejder med de intentioner og den helhedstænkning, der ligger til grund for verdensmålene. Zoner med byggerier som eksempelvis kan imødekomme folks ønske om at bo og arbejde på samme sted, drive kulturskabende aktiviteter sammen og være en del af at større fællesskab, siger hun.

Ifølge hende er der fornylig lavet forsøg med den slags eksperimenterende zoner i Holland.

- Jeg er med egne ord forbløffet over, at man fra statens og kommunens side ikke har større mulighed for at udfordre de eksisterende rammer, når politikerne ligesom os kan se potentialet i projektet og er klar til at udfordre systemet, siger hun og tilføjer:

- Det er fint, at vi har en lovgivning, men vi skal også have et system, der stiller spørgsmålstegn ved, om den hæmmer eller støtter den udvikling, vi gerne vil have, og som kan bane vejen for, at vi bliver mere nysgerrige og opsøgende på andre måder at leve og bygge på i fremtiden.

Den betragtning kan borgmester Frands Fischer (S) godt følge hende i.

- Politisk synes vi, at det her er så godt og spændende et projekt, at vi har bedt vores embedsværk om at udfordre den gældende lovgivning på området. Arbejdet med det har været i gang længe. Personligt synes jeg, at det er nedslående, at vi nu har fået den endelige besked om, at man ikke har fundet løsninger, der kan imødekomme ønsket fra Himmelbjerggården i fuld udstrækning, siger han.

Selvom politikerne fra første færd blev advaret om, at det er op ad bakke at udfordre Statens regler for byggeri i det åbne land, har byrådet presset på for at finde en løsning.

- Det har været et forsøg fra vores side på at være med til at skabe noget nyt og unikt i vores kommune. Vi har valgt at bruge en del ressourcer på det, selvom vi fra start fik at vide, at det ville blive svært. I dag kan man selvfølgelig godt komme og sige, at vi kunne have sparet ressourcer i planafdelingen, hvis vi havde fulgt administrationens anbefaling. Men det gjorde vi ikke, og nu kan vi med ro i sindet sige, at vi fra kommunens side har vendt alle sten og brugt al den ekspertise, vi har, siger Frands Fischer og tilføjer:

- Men hvis der sidder nogle andre derude, som kan finde ud af, hvordan vi som kommune kan bane vej for et projekt som øko-landsbyen på Himmelbjerget, er vi mere end friske på, at de kommer og fortæller os, hvordan vi skal gøre.