2,5 mio. kr. bliver nu sendt afsted fra Kulturministeriet til Østjylland.

Et samarbejdsprojekt mellem Kulturskolen i Skanderborg, Den Kreative Skole i Silkeborg, Kulturskolen Odder Musikskole og Kulturskolen Hedensted, som bærer titlen 'Grib Kreativiteten' modtager årets største enkeltstående bidrag fra Kulturministeriets 'Grib Engagementet'-pulje.

Helt nøjagtig 2.450.000 kr. modtager projektet, der sidste år fik 1.050.000 kr. fra samme pulje.

Projektet, der bærer undertitlen 'de unge skaber engagement', henvender sig til børn og unge fra 7 til 20 år fordelt på tre aldersgrupper: 7-11 år, 12-15 år og 16-20 år.

Den nye pose penge skal bruges til at arbejde videre med udviklingen af nye former for undervisning, hvor målet er, at eleverne selv skal have stor indflydelse på aktiviteterne.

Find mere information om projektet her.

Tirsdag i denne uge blev Landsbyklyngen De Syv Dale, der dækker Veng, Mesing, Hårby, Nørre Vissing, Foerlev, Jeksen og Søballe, kåret som årets landsby i Skanderborg Kommune.

Prisen uddeles af Landsbysamvirket, der er kommunens samarbejdspartner på landdistriktsområdet, og med prisen følger en check på 5.000 kr.

Læs mere om den nyhed og om begrundelsen for kåringen her.

I efteråret 2021 blev Stjær i øvrigt kåret til Årets Landsby i hele Danmark af Landdistrikternes Fællesråd. Op til kåringen besøgte vi landsbyen - læs eller genlæs vores reportage fra et helt særligt landsbysamfund her.

To områder i den kommunale forvaltning har fået nye chefer.

Senest har kommunen ansat Peter Bech Milsgaard som chef for skoler og specialtilbud på børne- og ungeområdet. Han tiltræder med det samme, da han siden oktober 2021 har fungeret som konstitueret chef.

Før han tiltrådte som konstitueret chef for fire måneder siden, var Peter Bech Milsgaard leder af Børnegården Bison og Gl. Rye Skole.

Den første dag i februar var også første arbejdsdag for en ny chef for Plan, Teknik og Miljø. Her har kommunen hentet Karen Margrete Høj Madsen, der kommer fra en chefstilling i Billund Kommune. Før det var hun afdelingsleder for Projekter og Bæredygtighed i Aarhus Kommune.

På Skanderborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om Karen Margrete Høj Madsen og Peter Bech Milsgaard.

Der har været fart på coronasmitten i Skanderborg Kommune den seneste tid, og selv om der onsdag er tikket stort set lige så mange nyregistrerede smittetilfælde ind i statistikken sammenlignet med slutningen af sidste uge, er Skanderborg nu ikke længere at finde i den absolutte top på listen over kommunernes incidenstal.

Skanderborg er lige nøjagtigt faldet ud af top fem og er nu den kommune med det sjettehøjeste smitte.

Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Men med et incidenstal på 6.442 smittede pr. 100.000 indbyggere de seneste syv dage er der ikke stor forskel på sidste uge, hvor incidenstallene i dagene onsdag, torsdag og fredag hed henholdsvis 6.456, 6.434 og 6.343.

Med incidenstallet 6.343 fredag den 4. februar, som altså var lavere end det seneste tal, indtog Skanderborg også førstepladsen blandt de 98 kommuner, og med en forskel fra onsdag den 2. februar til onsdag den 9. februar på minus 14 smittede pr. 100.000 indbyggere er der ikke sket nævneværdige forandringer.

Faldet fra førstepladsen, som Skanderborg i øvrigt har siddet på adskillige dage de seneste uger, hænger derfor mest af alt sammen med, at smitten er steget i andre kommuner.

På femte- til andenpladsen ligger Brønderslev (6.480), Silkeborg (6.503), Rebild (6.521) og Herning (6.652), der alle har et stigende incidenstal.

Onsdag har Ikast-Brande Kommune førstepladsen med et incidenstal på 6.848 smittede pr. 100.000 indbyggere de seneste syv dage.

Vi bliver lidt ved corona for en stund.

To af de i alt tre kviktestcentre i kommunen lukker tre uger tidligere end den allersidste frist, regeringen har givet for lukningen af landets kviktestcentre.

Det skriver Skanderborg Kommune i en nyhed på sin hjemmeside.

Mens regeringen har udpeget søndag den 6. marts som den dato, hvor samtlige kviktestcentre i landet senest skal være lukket, bliver sidste mulighed for at blive podet i næsen i Ry og Galten allerede søndag den 13. februar.

Bor man i den vestlige del af kommunen, f.eks. i Ry eller Låsby, skal man ikke gøre sig tanker om at tage den 10-15 minutter lange køretur til Hårup i Silkeborg Kommune for at få en kviktest efter søndag den 13. februar, for også dette kvikteststed lukker den dag.

PCR-testcentrene fortsætter med at være åbne.

Den digitale udgivelse af et stykke papir giver ingen lyd fra sig.

Det siger ingenting.

Men der er netop udgivet et stykke papir, der for byrådet i Skanderborg bør høres som startskuddet til et potentielt langstrakt og hårdt stykke politisk håndværk, der skal sikre, at der i fremtidens Låsby kommer til at ligge en togstation.

I hvert fald hvis man spørger Claus Leick (SF), byrådsmedlem og formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget, der står for den politiske håndtering af blandt andet spørgsmål om kollektiv transport.

- For os er det jo vigtigt det her. Så vi skal være oppe på dupperne, også selv om der ikke lige sker noget i morgen, siger Claus Leick.

Papiret, han taler om, blev i begyndelsen af februar udgivet af Transportministeriet, og det markerer starten på det årelange arbejde, der med deadline i 2030 skal ende med, at en ny jernbaneforbindelse mellem Silkeborg og Aarhus ser dagens lys.

Nu går en forundersøgelse i gang, og i løbet af tredje kvartal i 2022 vil der være en såkaldt idéfasehøring, hvor såvel borgere som virksomheder og organisationer kan spille ind med deres syn på, hvordan de finere detaljer i den kommende jernbane skal se ud.

Med andre ord er det selve den konkrete planlægning af jernbanen, der nu tager sin begyndelse.

Allerede for næsten et halvt år siden besluttede byrådet i Skanderborg, at de aktivt vil arbejde for at én af de detaljer, der skal med i den endelige plan, er, at toget mellem Aarhus og Silkeborg ikke bare drøner forbi Låsby, men gør holdt i byen, hvor kommunen planlægger store udstykninger og forventer en markant befolkningsvækst.

- Forligskredsen vil arbejde for, at der også bliver mulighed for et trinbræt i Låsby, da det er et trafikalt knudepunkt. Forligskredsen er enige om, at der rettes henvendelse herom til Folketingets partier, stod der i aftalen for det kommunale budget for perioden 2022-2025, som blev indgået i september 2020.

I det nye dokument fra Transportministeriet, et såkaldt kommissorium for en undersøgelse af den nye jernbaneforbindelse, står der, at en trafikal analyse skal "afdække konsekvenserne af øget frekvens og flere stationer på strækningen mellem Aarhus og Silkeborg".

Netop formuleringen "flere stationer" får hammeren i Claus Leicks øre til at banke "Låsby" mod hans trommehinde.

- Ja, jeg læser da Låsby, når jeg læser det. Det kan også være Svejbæk, men Låsby ville være helt oplagt, fordi det er vores hovedudviklingsområde i kommunen. Det er også et knudepunkt, fordi der kommer folk dertil oppe fra Hammel, siger Claus Leick.

Den nye jernbaneforbindelse har været undervejs i adskillige år og blev først endeligt vedtaget i forbindelse med Infrastrukturplan 2035, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i sommeren 2021.

I en forundersøgelse, som Trafikstyrelsen offentliggjorde i 2016, er en station i Låsby tænkt ind som et af de mulige scenarier, når den endelige linjeføring skal besluttes.

I samme forundersøgelse lægges der op til, at en eventuel station i Låsby kan placeres ved en eksisterende gang- og cykelforbindelse under motorvejen syd for byen (se kortet herunder).

Aftalen rummer allerede nu en togstation i Galten, men selv om alle sejl nu skal sættes ind på at skaffe endnu en i Låsby, vil de kommende år for Claus Leick også komme til at handle om at undgå en forringelse af togforbindelsen mellem Ry og Skanderborg.

Lige nu går der tog to gange i timen fra stationen i Ry, og det er den eneste nuværende jernbaneforbindelse mellem Silkeborg og Aarhus, som altså går via Skanderborg.

Togrejsen fra Silkeborg til Aarhus tager ifølge Transportministeriet i dag 40 minutter.

Med den kommende forbindelse mellem forventer ministeriet, at rejsen mellem Silkeborg og Aarhus vil tage 23 minutter, fordi toget ikke skal omkring Ry og Skanderborg først.

Og det er den mekanisme, man på Rys togpendleres vegne kan frygte.

For med en næsten dobbelt så hurtig forbindelse mellem Silkeborg og Aarhus lidt mod nord, kunne folketingspartierne muligvis se en idé i at sløjfe hver anden afgang fra Ry Station, så halvtimesdriften vil blive til timedrift i stedet.

- Det er klart, at det får først betydning, når selve banen er bygget om mange år. Men vi skal holde debatten i gang, og vi skal sandsynliggøre, at det vil være et kæmpe problem, at man reducerer dagligdagsdriften til timedrift i stedet for at have afgange hvert 30. minut, siger Claus Leick, formand i Klima-, Miljø- og Planudvalget.

- Jeg bor selv i Ry, og der er rigtig mange, som bruger halvtimesdriften. Der sker bare noget, hvis det bliver timedrift. Hvis vi gerne vil fastholde og udbygge det med, at vi gerne vil have folk til at bruge kollektiv trafik, så er det jo vigtigt med en ordentlig drift. Men det kommer ikke af sig selv. Hvis mange tager toget, bliver halvtimesdriften vel opretholdt, men jeg tror, at vi også bliver nødt til selv at presse på, siger han.

Der er endnu intet i Infrastrukturplanen, der direkte omtaler konkrete konsekvenser for togdriften mellem Silkeborg og Skanderborg via Ry.

Men i det nye kommissorium til en undersøgelse af den kommende jernbane skriver Transportministeriet, at der skal laves "køreplanseksempler for den nye jernbane samt den gamle jernbane, der går via Ry til Skanderborg, som også er opdateret i forhold til nye forudsætninger ved blandt andet Aarhus H og bindinger til landsdelstrafikken".

Dét læser Claus Leick som en risiko for netop at miste halvtimesdriften mellem Ry og Silkeborg til mod vest og Skanderborg mod Øst.

Spørgsmålet er, om Skanderborg Kommune kan gøre sine interesser gældende i et politisk spil, hvor de absolutte hovedaktører er Silkeborg Kommune og Aarhus Kommune.

- Silkeborg er endepunkt på strækningen, så det er selvfølgelig et meget større projekt for dem. Men vi er også vigtige i Skanderborg, for vi bliver berørt af både fordele og ulemper ved den nye jernbane. Så når der begynder at komme nogle køreplanseksempler, skal vi i debatten være gode til at argumentere for, at det stadig kan hænge sammen med halvtimesdrift, siger Claus Leick.

Han har en klar opfordring til pendlere, der i dag benytter jernbanen mellem Silkeborg og Skanderborg, og særligt til dem, der står af og på i Ry.

- Det vigtigste argument vil til enhver tid være passagertal, så det er vigtigt, at folk bliver ved med at bruge jernbanen. Vi kan ikke køre halvtimesdrift, hvis der ikke er nogen, der bruger togene, siger Claus Leick.

I sidste ende er det op til Folketinget at beslutte, om der fortsat skal gå to togafgange i timen fra Ry Station. Ligeså er det et landspolitisk spørgsmål, om toget på den nye strækning mellem Silkeborg og Aarhus skal gøre holdt i Låsby eller ej.

Derfor har Claus Leick allerede været i kontakt med sin folketingsgruppe, og ifølge ham har der også været kontakt mellem samtlige af byrådets øvrige partier og deres partifæller på Christiansborg i sagen.

- Vi kan jo ikke bestemme, hvad de gør i Folketinget. Men vi kan jo være mere eller mindre oppe på dupperne og forsøge at påvirke tingene. Jeg har sagt til min folketingsgruppe, at en station i Låsby og fortsat halvtimesdrift i Ry er de to vigtigste ting for os, siger Claus Leick.

Mens debatten om afgangene fra Ry kan ende med først for alvor at blive aktuel frem mod - eller sågar efter - den nye jernbaneforbindelses planlagte åbning i 2030, er det straks en mere presserende sag at få Folketinget med på idéen om en station i Låsby, siger udvalgsformanden.

- Låsby skal vi finde ud af ret hurtigt, for det ligger i selve anlægsprojektet, som går i gang først. Det kan blive op ad bakke, men vi skal i hvert fald gøre, hvad vi kan for at få det bedst mulige ud af det. Selv om Aarhus og Silkeborg er endepunkter på jernbanen, så ligger vi jo i midten og bliver påvirket af det hele, siger Claus Leick.

- Udviklerne står klar, og selvom de har taget den store pengepung op af lommen og er klar til at udvikle projekter, som er i tråd med byrådets visioner, kan vi ikke imødekomme deres ansøgninger lige nu. Vi har simpelthen ikke ressourcerne til det.

Sådan beskriver konstitueret leder af Plan og Byudvikling i Skanderborg Kommune, Pernille Helmer, over for SkanderborgLIV status på situationen i planafdelingen i Skanderborg Kommune anno 2022.

Den samme melding giver hun videre til byrådet under et fællesmøde onsdag, hvor politikerne skal beslutte principperne for, i hvilken rækkefølge kommunens sagsbehandlere skal håndtere over 70 plansager vedrørende alt fra nye boligområder, til kommunale dagtilbud, et trailcenter og tre friplejehjem.

Siden politikerne i 2015 begyndte at holde statusmøder over udviklingen i antallet af plansager i vores vækstende kommune er behovet for en politisk prioritering på området kun vokset.

- Vi glæder os til at få svar fra politikerne på, hvordan vi skal prioritere, for med det antal sager, vi har inde i øjeblikket, får det konsekvenser for nogle, siger Pernille Helmer.

Hun tilføjer, at de ansatte i afdelingen bruger en del tid på at forklare investeringslystne udviklere, hvorfor man ikke kan komme ud over stepperne i en fart med en ny lokalplan, når man er klar til at bygge boliger på de steder, som politikerne i kommuneplanen har udpeget til formålet.

- Det er forståeligt, at det kan være frustrerende for nogle udviklere, men alle lokalplaner skal igennem vores afdeling, og lige nu er vi er nødt til at fremme offentlige institutioner, fordi vi mangler kapacitet i vores dagtilbud, skoler og plejecentre. Skanderborg Kommune vil også gerne være erhvervsvenlig. Derfor er det politisk besluttet, at vi skal fremme lokalplaner til erhvervsformål. Det betyder, at der ikke er tid til at se på ret mange boligprojekter for tiden, siger hun.

At kommunens planafdeling lige nu har historisk mange plansager i gang, skyldes blandt andet, at Skanderborg Kommune er en særdeles attraktiv bosætningskommune.

Kommunen spås landets højeste befolkningstilvækst frem mod 2035, og er med sine stærkt stigende boligpriser attraktiv for udviklere at investere i. Samtidig har kommunen efter flere års stor vækst i antallet af børnefamilier et efterslæb på kapaciteten på dagtilbudsområdet.

For at imødekomme væksten i befolkningstallet vedtog politikerne sidste år et historisk stort anlægsbudget, som betyder, at kommunen selv skal bygge for 1,1 mia. de kommende fire år. Alle sager, der kræver en ny lokalplan, havner i den samme planafdeling.

I 2021 blev der i alt vedtaget seks nye lokalplaner. Året før blev der vedtaget 10 lokalplaner og hele 14 lokalplaner i 2018 - inden afdelingen blev ramt af en politisk bestemt besparelse og deraf følgende personalereduktion.

- Nedgangen i antallet af vedtagne lokalplaner skyldes dels, at der er gået sammenlagt to fulde stillinger til arbejdet med Kommuneplan 21, og dels at mange af de lokalplaner, der er blevet arbejdet på i 2021, har vist sig at være vanskelige og tidskrævende, skriver Pernille Helmer i sin forklaring til politikerne i de to politiske udvalg, der onsdag skal tages stilling til, om de støtter administrationens forslag til den fremtidige prioritering mellem de mange plansager.

- Derfor har vi ikke kunnet afslutte dem inden for normal tidshorisont. Samtidig er der brugt en del ressourcer på at understøtte et øget fokus på strategisk jordopkøb, erhvervsforespørgsler og andre henvendelser, der kræver tidlig involvering af planområdet, skriver hun i forklaringen.

- Når det er sagt, så forventer vi, at vi kommer til at vedtage omkring dobbelt så mange lokalplaner i år, som vi gjorde sidste gang, siger Pernille Helmer til SkanderborgLIV.

Hvis politikerne støtter administrationens forslag til, hvordan kommunen skal prioritere, vil plansager som vedrører byggeri til offentlige formål, erhvervsbyggeri og boliger i områder, hvor der er styr på kapaciteten på kommunens velfærdstilbud, være blandt de lokalplaner, der havner øverst i bunken.

Modsat vil plansager vedrørende nye boligområder, hvor kommunen ikke er klar med den nødvendige kapacitet i form af skoler og dagtilbud og lokalplaner til detailhandelsformål, få lov til at samle støv.

Administrationen forventer, at der skal bruges mange ressourcer på planlægningen af nyt institutionsbyggeri frem mod 2025.

Oveni det er der efter flere års begrænset interesse i at bygge nye erhvervsbygninger i kommunen nu en ny stor erhvervsvirksomhed i Hørning på vej. Samtidig er der blandt udviklerne stor interesse for et erhvervsareal i Galten-Skovby, ønsker om at bygge feriepark og hotel ved Ry, ligesom der er ønsker om at etablere hele tre nye friplejehjem i kommunen.

Det lyder, som om at I får nok at se til, og at udviklerne skal væbne sig med rimelig stor tålmodighed. Hvorfor ansætter I ikke bare tyve nye sagsbehandlere, så I kan komme ud over stepperne med de sager? Det er vel potentielt store skatteindtægter, kommunen går glip af, hvis nogle udviklere opgiver at få realiseret deres projekter og rykker videre til andre kommuner.

- Jo, men det er jo også en politisk prioritering, og det er ikke helt så enkelt. Mange sager i planafdelingen kræver også, at der bliver arbejdet med dem i andre afdelinger. Når et nyt område skal udvikles, skal vi eksempelvis også sørge for at tænke spildevand, miljøhensyn og den slags ind. Som tommelfingerregel vil to planlæggere generere ekstra opgaver andre steder svarende til et årsværk, siger Pernille Helmer.

Hun vurderer, at en til to ekstra medarbejdere kan bidrage til, at bolig-lokalplansager kan prioriteres højere, men at det ikke er nok til, at kommunen kan komme i bund med de ventende plansager.

Hvad gør I så?

- Vi får i øjeblikket konsulenthjælp til de opgaver, hvor vi vurderer, at der en tidsmæssig besparelse at hente. I år vil vi på forsøgsbasis også lade et par udviklere lave deres eget udkast til lokalplan, siger Pernille Helmer, som er spændt på, om det vil lette kommunens arbejde med lokalplanerne, eller om ressourcetrækket blot bliver overført til senere i processen eller andre afdelinger i kommunen.

Når borgmester Frands Fischer (S) onsdag mødes med de andre medlemmer af kommunens Økonomi- og Erhvervsudvalg samt Klima-, Miljø- og Planudvalget, skal politikerne blive enige om, hvordan kommunen med hans ord tackler en meget stor, men spændende udfordring.

Investeringslysten i Skanderborg Kommune er lige nu så stor, at kommunens planafdeling som udgangspunkt er nødt til at sylte alle de ønsker til nye boligområder, der lander i kommunens indbakke.

I skrivende stund har planafdelingen gang i flere end 70 sager, som kræver en ny lokalplan.

At lave en ny lokalplan er en kompleks og ressourcekrævende proces.

I 2021 var de sager, som planafdelingen arbejdede med så tidskrævende, at der kun blev vedtaget seks nye lokalplaner, imens der hhv. blev vedtaget 10, 11 og 14 lokalplaner de foregående tre år.

Udviklere skal altså væbne sig med en god portion tålmodighed, hvis de vil bygge noget i Skanderborg Kommune, som kræver en ny lokalplan.

Kan det virkelig ikke lade sig gøre at nå i mål med flere lokalplaner på kortere tid?

Og er det godt nok, at især boligudviklere, som står med pengepungen fremme og er klar til at investere i udviklingen af kommunen, får at vide, at ingen i planafdelingen har tid til at se på sagen det næste lange stykke tid?

Det har SkanderborgLIV spurgt borgmester Frands Fischer (S) om.

- Vi har i dagene op til mødet allerede været i gang med på tværs af partierne i byrådet at tale om, hvad vi kan gøre for at skrue op for tempoet. Der er jo pænt mange plansager på vej, og der er virkelig mange spændende projekter imellem. Det er mit indtryk, at alle er meget optagede af, hvordan vi får løst den her udfordring, siger borgmester Frands Fischer.

Han synes ikke, at det er rimeligt at sammenligne antallet af vedtagne lokalplaner i 2021 med de foregående år, fordi lokalplaner ofte er flere år undervejs.

Derfor er det ifølge ham lidt tilfældigt, hvilket år en vedtagen lokalplan kommer til at figurere i.

Samtidig har 2021 været et år, hvor planafdelingen har haft rygende travlt med at lave den store Kommuneplan 2021, som sætter de overordnede rammer for alle de nye lokalplaner, der skal laves i Skanderborg Kommune de kommende år.

- 2021 har været et særligt år, og det er min klare forventning, at vi når i mål med flere lokalplaner i år, og det har vi også brug for, siger borgmesteren, som personligt er positivt indstillet over for tanken om at tilføre området flere ressourcer.

Politikerne er forud for mødet onsdag dog blevet orienteret af administrationen om, at flere ressourcer i planafdelingen ikke løser alle problemerne.

- At fremme arbejdet med sagerne er ikke så enkelt. Mange lokalplansager er komplekse. De involverer andre afdelinger og medfører en masse tidskrævende kommunikation med udviklerne. Alt det skal vi have en snak med lederen af plan- og byudviklingsafdelingen om på mødet onsdag, før vi beslutter os for principperne for, i hvilken rækkefølge, vi synes, at sagerne skal prioriteres fremover, siger Frands Fischer (S).

Han er positivt stemt over for et forslag fra administrationen om at give udviklere mulighed for selv at lave forarbejdet til den lokalplan, de ønsker.

- Det er ikke noget, vi har gjort før, så der er mange ubekendte. Kan udviklerne selv lave lokalplanerne, og vil det lette arbejdet i kommunens planafdeling, eller kommer de til at bruge ligeså meget tid på at svare på spørgsmål og vejlede, som de ville have gjort, hvis de selv stod for det hele? Vi ved det ikke, men når jeg ser ned over den imponerende lange og omfangsrige liste over sager, der er i gang lige nu, synes jeg, at den er et meget godt billede på, at vi står i en situation, hvor vi er nødt til at prøve det, siger borgmesteren og hentyder til en 74 punkter lang liste over ønsker til nye lokalplaner, som administrationen har lavet.

Frands Fischer mener, at mængden af ønsker til nye lokalplaner gør det nødvendigt at stille større og mere tydelige krav til udviklerne fremover.

- Det handler både om, at vi som kommune skal have skruet op for tempoet i sagsbehandlingen, og at vi skal være mere tydelige i vores kommunikation over for udviklerne og stille krav, som er til at navigere i for dem. Jeg hører derude, at der er et stort ønske fra udvikleres side om selv i højere grad at hjælpe processen på vej, så jeg tror på, at vi kan nå langt med bedre kommunikation, siger han.