Som trofast modtager af nyhedsbrevet fra SkanderborgLIV er du vant til, at det altid er journalistiske hilsner fra Bettina Sønderskov eller Christian Bæk Lindtoft, som lander i din indbakke. I dag blander jeg mig undtagelsesvist med et vigtigt budskab om kærlighed og kildevand - og prisen på fire hindbærsnitter.

SkanderborgLIV gik i luften fredag 7. maj 2021. Siden lanceringen er vi udkommet med over 75 journalistiske nyhedsbreve og flere hundrede artikler. Med kærlighed til både journalistik og til livet i Skanderborg Kommune har Christian og Bettina gjort sig umage for at leve op til de læserløfter, der er det journalistiske fundament for SkanderborgLIV.

At styrke samtalen om det vigtige, så du kan tage aktiv del i det lokale er ikke en tilfældig sætning. Det er essensen af de syv konkrete løfter, Christian og Bettina har givet dig som læser. Det er dét kompas, vi dag efter dag, uge efter uge navigerer efter.

SkanderborgLIV er et journalistisk projekt, der er drevet af en stærk publicistisk mission om at styrke det lokale demokrati. Vi har ingen annoncer, vi jagter ikke klik eller tomme kalorier. Vi tager dig seriøst og vil ikke spilde din tid.

Vi prioriterer det vigtigste i den lokale nyhedsstrøm, vi undersøger og går i dybden. Og vi stiller spørgsmål og følger op på vegne af vores læsere - på vegne af dig. Vi er åbne og transparente i vores mål og midler.

SkanderborgLIV har fra begyndelsen været tænkt som et betalingsmedie. På spørgsmålet, hvad skal det koste? har vi svaret, at prisen for at være en del af SkanderborgLIV bliver på et niveau, som næsten alle vil have råd til. For hvem har ikke råd til fire hindbærsnitter?

Et professionelt medie med dygtige og dedikerede journalister kan ikke på den lange bane overleve på kærlighed og kildevand. Derfor gør vi nu officielt SkanderborgLIV til et betalt abonnementsmedie. Og det kommer til at koste 39 kroner om måneden.

Over 1400 følger allerede med og har tilmeldt sig SkanderborgLIV. Herfra skal lyde en kæmpe tak for at give os troen på, at SkanderborgLIV har en vigtig rolle at spille i styrkelsen af et stærkt lokalt demokrati. Tak for at følge med og bakke op om et moderne digitalt medie, der kun eksisterer i kraft i jer.

Ingen læsere, intet medie. Ingen deltagelse, intet fællesskab. Ingen kærlighed og kildevand - og hindbærsnitter, intet SkanderborgLIV.

Vi har selvtillid og tro på egne evner, men vi er også ydmyge og spændte. Vi håber, I fortsat vil følge med og bakke op om SkanderborgLIV, så vi sammen kan blive ved med at udvikle et indsigtsfuld og nærværende lokalt medie til glæde for dig, dine naboer, venner og bekendte, familie og kollegaer med kærlighed til livet i Skanderborg Kommune.

Mange gode hilsner fra Daniel Bach Nielsen

Ugen igennem har Skanderborg Kommune ligget helt i top på listen over landets 98 kommuner, når man ser på antallet af nye smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere.

Ved Statens Serum Instituts daglige opdatering af tallene kl. 14.00 onsdag lå Skanderborg på 6.456 nye smittetilfælde over de seneste syv dage. Torsdag var tallet faldet en anelse til 6.434, og fredag var det igen faldet til 6.343.

I Skanderborg Kommune er det den såkaldte kriseledelse, der træffer beslutninger om eventuelt at iværksætte ekstraordinære foranstaltninger på grund af højt smittetryk. Tirsdag den 1. februar var der møde i kriseledelsen, hvor de blandt andet skulle træffe beslutning om, hvorvidt en suspendering af rengøring og visse sociale aktiviteter i plejesektoren skulle forlænges, efter den blev sat i værk den 20. januar.

Det skal den, oplyser Lone Rasmussen, kommunens direktør for blandt andet ældreområdet.

- Mulighederne for at udsætte ydelser på ældreområdet blev forlænget indtil uge 7 (frem til den 14. februar, red.). De er kun blevet brugt meget få gange. Men på grund af den stadigt høje smitte i samfundet og dermed blandt personalet blev muligheden forlænget, skriver Lone Rasmussen i en mail til SkanderborgLIV.

Tirsdag den 8. februar træffer kriseledelsen beslutning om, hvorvidt muligheden for at udsætte ydelser skal forlænges endnu en gang.

I kriseledelsen sidder borgmester Frands Fischer (S), kommunens fire direktører, samt Lis Kaastrup og Søren Buch, der er fagchefer for hhv. sundhed, ældre og handicap og børn og unge. Derudover sidder også Østjyllands Brandvæsen i kriseledelsen.

I januar skrev vi om, hvordan transformationen af en bid af Skanderborg Station til et kommende museum allerede er i gang.

Mens forventningen fortsat er, at byggeriet først begynder i 2023, kan man allerede nu få sig en kunstoplevelse på Perron 1, som museet hedder.

Tirsdag i denne uge åbnede en del af det såkaldte Kunstlaboratorium med de to værker 'I lommen på Skanderborg og 'Sol op og sol ned'. Det skriver Museum Skanderborg på sin hjemmeside.

'I lommen på Skanderborg' er ifølge museet et 'lommemuseum' med 1:1-gengivelser af historiske kulturgenstande fra Museum Skanderborgs samling, mens 'Sol op og sol ned' er et todelt værk med både lydoplevelse, der kan hentes på podcast, og en fysisk collage.

Læs, hvordan du kan få adgang til de to kunstværker, på Museum Skanderborgs hjemmeside her.

Ikke engang et år nåede at passere, fra Walther senest blev udsat for hærværk, til han atter blev fundet ilde tilredt på sin bopæl i rundkørslen ved Vrold.

Festivalmaskotten, der i april 2021 blev væltet helt omkuld, lignede onsdag i denne uge ikke sig selv.

Guitaren, som skulpturen holder i hænderne, har brækket gribebrættet, og på de første billeder, som lokale lagde op på Facebook efter ved selvsyn at have konstateret hærværket, viste stykker af skulpturen drysset rundt på græsset om Walthers piedestal i rundkørslen.

Vi sender varme tanker til Walther og de mange tusinde festivalgængere og frivillige, som han har en helt særlig betydning for. En betydning, som vi på SkanderborgLIV skrev om under sidste års Småfest.

Vi håber, at guitaren heler, og at gerningsmændene fortryder deres meningsløse angreb på en bukseløs trold, som betyder meget for mange.

Eller som Jens Hvalsøe, der administrerer Facebook-gruppen 'FestiWalthers Rundkørsel' skrev det i selvsamme gruppe:

- Husk at Walther engang sagde noget i retning af: Dem som gør sådan nogle ting, er dem som allermest har brug for kærlighed.

Driften af kommunens skolebusser var i efteråret i udbud hos Midttrafik, og det bliver nu selskaberne PP Busser (Skanderborg, Virring og Ejer), Ry Bussen (Ry, Gl. Rye, Låsby og Bjedstrup) og Svidt (Galten, Skovby, Hørning, Herskind, Stjær), der skal varetage driften.

På byrådsmødet onsdag den 26. januar blev byrådet orienteret om udbuddets resultat, og samtidig skulle politikerne tage stilling til, om de ønsker at gøre brug af en såkaldt option, der betyder, at kommunen kan pålægge selskaberne at køre på såkaldt HVO-biodiesel, der reducerer CO2-udledningen ved bussernes drift.

Det sagde byrådet ja til. Men på det efterfølgende møde i Klima-, Miljø- og Planudvalget blev udvalgsmedlemmerne enige om at udskyde beslutningen om brændstoffet, da det er lavet af planteolier, som bruges i andre virksomheders forsyningskæder.

Og så er spørgsmålet, hvilket også blev debatteret på byrådsmødet, om det faktisk er til gavn for klimaet, når man bruger materialer, som de fabrikker, der skulle have brugt det, så må skaffe andetsteds.

Med andre ord: Der er risiko for, at man blot 'flytter' sin CO2-belastning et andet sted hen.

Samtidig medfører brændstoffet en årlig omkostning på 1 mio. kr., hvilket får prisen pr. køretime til at stige med 11 pct. - fra 829 kr. til 918 kr.

Samtidig viser administrationens egne udregninger, at prisen pr. sparet ton CO2 vil være lige knap 3.000 kr.

Da kommunen har reduceret antallet af køretimer med skolebusserne i udbuddet, falder den samlede udgift imidlertid, og derfor vil kommunens samlede årlig udgift ifølge administrationen, trods det dyrere brændstof, falde med 2,3 mio. kr.

- Det er et longshot. Det ved vi godt. Men at der ryger en minister på manglende CO2-tal, siger i vores øjne noget om, at der er dele af den her infrastrukturaftale, som ikke er i orden. Når sagen lige nu får så stor opmærksomhed, får det os til at håbe, at landspolitikerne vil se aftalen efter i sømmene og overveje, om den taler ind i den fremtid, vi er på vej ind i, eller om noget skal ændres, siger Else Thomsen.

Hun er medlem af Landsbyrådet Herskind, Skivholme og Herskind Hede.

I foråret kæmpede hun sammen med andre aktive borgere og et samlet byråd imod en politisk aftale om at føre en ny strækning motortrafikvej imellem Søbyvad og Aarhus ind igennem den nordlige del af Skanderborg Kommune - henover en fredning, et naturplateau og et stykke dansk kulturarv. Dengang lykkedes det ikke at få den daværende transportminister og aftaleparterne bag Infrastrukturplan 2035 til i stedet at vælge en nordlig linjeføring ind igennem Favrskov Kommune. Det lykkedes heller ikke at få landspolitikerne til at se på nogle af de andre alternativer til en motortrafikvej, som landsbyrådets arbejdsgruppe foreslog.

Det fik ikke Landsbyrådet til at opgive håbet om at få partierne til at genoverveje aftalen.

- I vores øjne er slaget slet ikke tabt endnu. Vi ser det faktisk som en halv sejr, at etableringen af den nye motortrafikvej i vores område er skubbet så langt ud i tiden, som den overhovedet kan komme i den nye Infrastrukturplan 2035. Det giver os tid til at få kvalificeret og kortlagt hele det naturområde, som vil blive berørt af en sydlig linjeføring, sagde Aviaja Dahl Kilt dengang til SkanderborgLIV.

Dengang anede de i Landsbyrådet ikke, at Infrastrukturaftale 2035, som den 28. juni blev præsenteret for befolkningen som en både grøn og CO2-neutral aftale, ville komme i voldsomt politisk stormvejr mindre end et år efter, at aftalen blev indgået.

- Lige nu handler alt om, at Benny Engelbrecht (S) er gået af, og om at han bliver erstattet af Trine Bramsen (S). Men hvad med selve aftalen og det faktum, at den slet ikke er så grøn, som alle partierne bag aftalen troede, da de lavede den? Hvad kommer det til at betyde? Spørger Else Thomsen.

Hun tilføjer, at de aktive kræfter i Landsbyrådet sammen med deres allierede fra andre steder i landet, som heller ikke mener, at alle planlagte anlæg i Infrastrukturaftale 2035 tjener landets bedste, nu vil stille ovenstående spørgsmål til alle de politikere, de har haft kontakt til under deres kamp for at forhindre en sydlig linjeføring af Rute 26.

- Såvidt jeg ved, er effekten af CO2-udledningen fra anlægget af hhv. linjeføringen af Rute 26 nord og syd om Lading Sø ikke beregnet med det nye CO2-beregningsværktøj. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at sådan noget godt kunne få pilen til at pege væk fra den sydlige linjeføring, hvor der modsat ved en nordlig linjeføring skal etableres en kæmpebro henover et naturplateau. Beton er jo noget af det, der virkelig udleder CO2, når det bliver produceret, siger Else Thomsen.

Den plantebaserede kost dominerer fortsat klart menuen i Stilling, hvor parret Irene og Sune Lauth Gadegaard nu er i gang med den tredje af fire uger, hvor de skal skrue markant ned for kødindtaget.

Kødet er blevet inviteret inden for et par gange, men det er bestemt ikke nogen trend, forklarer parret. Det flugter ganske godt med de ambitioner, de havde, da de meldte sig til projektet PlantPro Challenge, som er årsagen til, at deres køkkenskabe lige nu er fyldt med bønner, linser og andre vegetabilske produkter.

- Vi har haft to aftener, hvor vi fik kød. Vi har fået fisk, og så har vi fået pizza med kød på, fortæller Sune Lauth Gadegaard.

- Vi kunne jo godt have taget en udelukkende plantebaseret pizza, men da vi besluttede, at vi skulle have pizza, sagde vi til børnene, at de selv måtte vælge hvilken. Og der er stadig virkelig lidt kød på en helt almindelig standardpizza fra pizzamanden, hvis du sammenligner med for eksempel at spise højrebsbøffer, siger Irene Lauth Gadegaard.

Parret har ikke noget mål om, at den måned, som PlantPro Challenge varer, skal være 100 pct. uden kød. Derfor ser de ikke kødets tilbagekomst som et knæk i deres progression. Og pizzaerne med kødtopping var faktisk også en sidste øjebliks erstatning for et plantebaseret måltid, de havde købt ind til.

Fem minutter inde i madlavningen så de på hinanden og konstaterede, at de ikke selv orkede at lave aftensmad. Det var "ren og skær dovenskab", fortæller Sune Lauth Gadegaard.

- Men jeg har heller ikke et etisk problem med at spise kød i forhold til grisebasserne. Jeg vil bare gerne reducere mit klimaaftryk. Jeg er optimeringsmand og matematiker, og jeg går meget op i detaljer. At reducere er ikke det samme som at minimere, siger Sune Lauth Gadegaard.

- Jeg skal ikke leve på en sten og overleve på nødder og nedfaldsfrugter. Det er udelukkende et spørgsmål om at reducere kødmængden, siger han.

- Og fisken kommer vi ikke til at fjerne fra vores måltider, siger Irene Lauth Gadegaard, der også i begyndelsen af projektet fortalte, at netop fisken er en type kød, som de kan acceptere at lade blive i deres køleskab nu og i fremtiden.

Parret fortæller, at det i dagene efter pizzamåltidet ikke har været vanskeligt for dem og børnene at vende tilbage til, at stort set alle måltider er rendyrket plantebaseret kost.

Her midt i projektet er de endnu ikke stødt på de store udfordringer. Deres to døtre på fem og ni år er ikke nogen udfordring, når menuen skal laves, selv om den største efterspørger kød.

Med lige præcis deres ældste datter, som ifølge Sune Lauth Gadegaard er "kødæder", har de valgt at lade hende få den spegepølse til frokost, som hun godt kan lide.

- Hun føler nok lidt, at det er et overgreb, men ellers har jeg ikke indtryk af, at nogen herhjemme lider. Jeg føler ikke, jeg har lidt nogen overlast, og jeg føler ikke, at jeg har givet afkald på noget som sådan, siger Sune Lauth Gadegaard.

- Men vi har jo heller ikke kridtet banen meget skarpt op, siger Irene Lauth Gadegaard og fortsætter:

- Hvis den ældste efterspørger spegepølse på den eneste rugbrød, hun spiser på en dag, må hun gerne få det, for så meget spiser hun jo heller ikke af det. Hvis hun kun levede af pølser og ost, var det lidt en anden sag, men det gør hun jo ikke.

De to mest markante opdagelser, parret indtil videre har gjort - ud over at det faktisk går ganske godt med at leve næsten udelukkende plantebaseret - skal findes i supermarkedet og i deres indkøbs- og planlægningsmønstre.

Især Sune Lauth Gadegaard er blevet overrasket over prisen på mange af de plantebaserede alternativer til de animalsk producerede produkter.

- Det er noget af det, der har været den største øjenåbner. Vi skulle besvare et spørgeskema, hvor vi skulle gætte prisen på en række varer. Der var for eksempel en karryret i et glas til fire mennesker, som jeg gættede på kostede 35 kr. Det kostede så 110 kr., siger Sune Lauth Gadegaard.

Og det er vel at mærke, før man har købt ris og nudler til retten, indskyder hans hustru, før han giver endnu et eksempel.

- Min morgenmad har været sojabaseret yoghurt, som koster mellem 20 og 25 kr. for 3/4 liter. Det er altså nok til, at en nærig jyde som jeg er ved at gå baglæns over det. Jeg synes, at det er imponerende. Jeg ved jo, at der er et stort energispild undervejs i produktionen af mælk og kød. Derfor kan det undre mig, at et sojaprodukt udvundet direkte af soja kan koste tre gange det, som det koster mig at købe den komælksbaserede pendant, siger Sune Lauth Gadegaard.

Efter den første uge af forsøget lød meldingen fra Stilling-parret, at supermarkedernes udvalg ikke umiddelbart var en barriere for at holde den plantebaserede menu kørende syv dage om ugen.

Og det har ikke ændret sig. Udvalget er fint, og de har fyldt op med plantemælk, planteyoghurt og plantebaseret pålæg til rugbrødsmadderne.

Men de er to-tre uger henne i forløbet nået til den erkendelse, at konserverede bønner - som ofte er basisingrediens i plantebaserede retter - nok blive for dyre at købe i længden.

- Derfor har vi været i gang med at udkoge og blødgøre forskellige slags bønner, så de bare er på lager i fryseren. Når vi bliver mere hjemmevante i det her, er det måske noget med at købe en større variation af bønner, der kan noget forskelligt, og have det på lager. Det er jo klart, at Brugsen ikke kan have 27 forskellige slags bønner på lager hele tiden.

SkanderborgLIV har fået lov til at stemple ind hos Irene og Sune Lauth Gadegaard op til, under og efter deres deltagelse i Aarhus Universitets projekt PlantPro Challenge. Du kan fra midten af januar til midten af februar følge deres forsøg på at spise mere plantebaseret kost ved at skrive dig op til SkanderborgLIVs nyhedsbrev her.

Fra august 2020 til slutningen af januar 2022 har kommunen 338 gange lånt en elcykel ud til borgere i Skanderborg Kommune.

Det viser tal, som kommunen har trukket på anmodning fra SkanderborgLIV, og som stammer fra en ordning, som byrådet besluttede at indføre i 2020.

En ordning, hvor borgerne kvit og frit kan låne en elcykel af kommunen i 14 eller 30 dage ad gangen.

De 338 udlån giver et gennemsnit på knap 19 udlånte elcykler om måneden, og holder det gennemsnit frem til ordningens udløb i december 2022, vil der have været i alt 545 udlån over en periode på 29 måneder.

Ifølge kommunen er omkring 100 borgere lige nu på venteliste til at låne en elcykel.

På baggrund af de foreløbige tal - og med udsigten til muligheden for et halvt tusinde udlån - tør formanden for byrådets Klima-, Miljø- og Planudvalg, Claus Leick (SF), godt kalde ordningen en succes.

- Ja, det synes jeg da, det er. Der har været rift om dem. Hvis målet har været at få flest muligt til at bruge dem, har det været en succes, siger Claus Leick.

Også i Socialdemokratiet og Enhedslisten ser man positivt på de foreløbige lånertal.

- Umiddelbart ser det ret fornuftigt ud med det antal udlån, der har været. Det tror jeg, at vi kan være ret tilfredse med, og det viser projektets succes so far, siger Andreas Tang-Brock (S), byrådsmedlem og næstformand i Klima-, Miljø- og Planudvalget.

Peter Kjær, udvalgsmedlem for Enhedslisten, kalder tallene for udtryk for "en ret høj succesrate".

I den borgerlige lejr er det kun Venstre og De Konservative, der sidder i Klima-, Miljø- og Planudvalget.

Og de tal, som SF og Enhedslisten anser for at være udtryk for en succes, og som Socialdemokratiet mener, man kan være ret tilfreds med, er for Venstres ene udvalgsmedlem, Birte M. Andersen, snarere udtryk for, at en ret lille del af befolkningen i kommunen har brugt ordningen.

- Det er meget, meget få borgere ud af en samlet befolkning, siger Birte M. Andersen.

Samtidig mener hun ikke, at kommunen skal betale for at stille cykler gratis til rådighed for borgerne.

Låneordningen, som er finansieret med ca. 530.000 kr. fra kommunens klimapulje, blev i sin tid sat i værk i et forsøg på at præge borgernes transportadfærd i en grønnere retning ved at give dem mulighed for at afprøve en elcykel, der for nogle kan udgøre et alternativ til køreturen til og fra arbejde - eller til bil nummer to.

- Jeg tror, at vi kan få en meget, meget dyr grøn omstilling med den metode, siger Birte M. Andersen.

- Jeg har fuld forståelse for, at kommunen må gå foran med grønne indkøb i de mange institutioner, men det med cyklerne, tror jeg, handler for meget om signalværdi. De kommunale penge skal bruges med omhu, og 530.000 kr. kunne godt bruges andre steder, og jeg tror, at vi skal investere i at få de unge til at cykle til skole og fritidsaktiviteter, siger hun.

Men prisen på foreløbigt 530.000 kr. kan også - i kombination med kommunens tal for antal udlån - betragtes som en god forretning.

I hvert fald hvis man spørger De Konservatives udvalgsmedlem, Torben Wallner.

For en spørgeskemaundersøgelse, som kommunen har udarbejdet tidligere i ordningens levetid, viser, at 46 pct. af lånerne i låneperioden har erstattet biltransport med den lånte elcykel.

12 pct. af lånerne har angivet, at de efter lånet har købt en elcykel, mens 73 pct. overvejer det, og som tidliger nævnt er ca. 100 borgere ifølge kommunens oplysninger lige nu på venteliste for at få lov til at låne en elcykel.

- Hvis vi for en halv million kan flytte 12 procent af lånerne til elcykler, så tror jeg på, at det er en god forretning, siger Torben Wallner.

- Der er mange på venteliste, og hvis alle de folk finder ud af, eller hvis bare 10-12 procent af dem finder ud af, at det er en god idé for dem at køre på elcykel, så har vi jo en CO2-gevinst. Hvor stor den er, det skal der regnes på. Men beløbet, synes jeg jo, er relativt lille, siger det konservative udvalgsmedlem.

Til det kommende møde i Klima-, Miljø- og Planudvalget skal udvalgsmedlemmerne fra Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten vurdere, om de ønsker at forlænge ordningen.

I den forbindelse skal der laves en ny evaluering af ordningen, der, ligesom føromtalte spørgeskemaundersøgelse, vil forholde sig til, om udlånene har ført til ændringer i transportvanerne.

Udvalgsformand Claus Leick fra SF vil ikke lægge sig 100 pct. fast på, om han ønsker en forlængelse, før udvalget har haft mulighed for at forholde sig til erfaringerne fra låneordningen og har diskuteret argumenter for og imod.

- Men umiddelbart vil jeg personligt sige, at den skal fortsætte. For der er sikkert stadig mange derude, der kunne motiveres til at købe elcykler, og sådan et potentiale kunne jo tale for en forlængelse. Men det tager vi en god og grundig snak om i udvalget. Jeg synes, at effekten af det har været helt fantastisk, siger Claus Leick.

Men han er også godt klar over, at effekten af ordningen er svær at måle, når man går skridtet videre fra transportadfærd til egentlige CO2-besparelser, og at der samtidig fra nogle dele af byrådssalen er klare holdninger til, hvordan kommunens kroner bruges bedst muligt i klimaets navn.

- Jeg ved godt, at der er mange holdninger til, hvordan vi skal bruge pengene til klima, og jeg ved, at der er mange i byrådet, der har ment, at det her var en forkert måde at bruge pengene på. Men det interessante for mig er den handling, der skabes, hvor man påvirker adfærden derude, siger Claus Leick og fortsætter:

- Hvis det her har været med til at påvirke, at mange har undladt at købe bil nummer to, så er det da en succes. Jeg tror også, at sådan noget her smitter af på naboer og kollegaer, men det vil vi aldrig kunne vide noget om.

I Enhedslisten ser Peter Kjær "ikke umiddelbart", at der skulle være noget i vejen for at lade ordningen fortsætte.

- Ikke mindst, når man tænker på, hvor mange, der efterfølgende har købt en elcykel eller overvejer det. Der er selvfølgelig et spring fra at overveje det til at gøre det, siger Peter Kjær, der tilføjer, at startomkostningen på den halve million er "stor", men at låneordningen "ellers ikke er så voldsomt dyr at holde kørende".

- Det kan også godt være, at vi skal målrette ordningen mere via nogle virksomheder eller institutioner, så man kan trendsætte det lidt mere på den måde, siger Peter Kjær.

Birte M. Andersen fra Venstre er omvendt ikke meget for at lade ordningen køre videre efter 2022 - dels af ideologiske årsager, dels af økonomiske årsager.

- Jeg synes ikke umiddelbart, at den skal forlænges. Jeg vil naturligvis gerne have en drøftelse, også i mit eget parti, og jeg vil også gerne have nogle flere data. Det, jeg giver udtryk for her, er min grundholdning, siger Birte M. Andersen.

Som sagt mener hun ikke, at det er kommunens opgave at stille elcykler gratis til rådighed, og hun har heller ikke tillid til, at det er med denne type tiltag, man får mest klimaeffekt for pengene.

- Hvad er det næste? Skal vi have borgerne til at hente vegetarmad på Fælleden på kommunens regning? Det tror jeg ikke. Vi skal have mest muligt for pengene. Nu har vi prøvet det her med elcyklerne, og det er fint, men på den lange bane tror jeg ikke på, at vi skal bruge pengene på den måde, siger Birte M. Andersen fra Venstre.

Hendes borgerlige udvalgskollega, Torben Wallner, er anderledes stemt. Han peger blandt andet på, at kommunen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen i hele sit geografiske område med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990 - og det kræver adfærdsændringer, siger han.

- Det kommer til at koste penge, og det kommer til at gøre ondt, når vi skal lave vores levevis om. Så set i det lys kan jeg faktisk godt lide denne her løsning, for det, der er allersværest i denne verden, er at ændre holdninger. Og jeg tror, der er rigtig mange, der endnu ikke har prøvet at køre elcykel, siger Torben Wallner.

Derfor kan han godt se perspektiver i at forlænge ordningen efter udgangen af 2022.

- Ja, det kan jeg faktisk godt. Hvis vi kan ændre nogle holdninger, og det er vi jo som byråd også sat i verden for at gøre, er det godt. Der er også et folkesundhedselement i det her, og det tror jeg ikke, man skal underkende, siger han.

Andreas Tang-Brock fra Socialdemokratiet afviser ikke at lade ordningen fortsætte. Men han mener, at man bør tage en diskussion om, hvorvidt det er kommunens rolle at låne elcykler ud, eller om f.eks. private aktører eller civilsamfundet i stedet kunne tage den rolle på sig.

- Det her har jo været en test, og jeg synes tallene viser, at der er et behov. Om det så er kommunen, der skal fortsætte udlånet, det er drøftelsen værd, siger Andreas Tang-Brock, der dog har en vis skepsis i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt ordningen rent faktisk har en effekt, der kan måles på reduceret CO2-udledning.

Før denne byrådsperiode vedtog det tidligere udvalg, der dengang blot hed Miljø- og Planudvalget, at alle medlemmer har vetoret i forhold til fordelingen af midler fra kommunens klimapulje.

Med andre ord skal der være enstemmighed for at finansiere projekter med penge fra puljen.

Det er forventningen, at Klima-, Miljø- og Planudvalget skal drøfte låneordningen på det næste udvalgsmøde tirsdag den 1. marts.