Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Jesper Lumbye fra Stjær (tv.) er engageret i et stort klimaprojekt om varmepumper, mens Irene Lauth Gadegaard og hendes familie udfordrer sig selv ved at skrue markant op for den plantebaserede kost i en måned. Foto: Christian Bæk Lindtoft

Hvad vil Jesper og Irene gøre for klimaet?

Hvad ville du sige til at udskifte en stor del af det kød, du normalt spiser, med plantebaserede alternativer?

Dét spørgsmål dækker en af de helt overordnede udfordringer, vi står overfor, når vi skal forsøge at reducere vores samlede CO2-aftryk.

Samtidig er det også et helt konkret og virkelighedsnært spørgsmål for Irene og Sune Lauth Gadegaard.

Deres svar er, at det vil de gerne. Faktisk har de gennem et par år gerne villet gennemgå en transformation af deres madvaner, som kan gøre det plantebaserede til en mere integreret del af deres kost i hverdagen.

Og nu skal de over fire uger gøre alvor af deres ønske, for familien fra Stilling har sammen med 99 andre familier fra Skanderborg Kommune meldt sig til den såkaldte PlantPro Challenge, som er en del af et større forskningsprojekt fra Aarhus Universitet.

Vi har på SkanderborgLIV fået lov til at følge Irene, Sune og deres to børn på fem og ni år, mens de over de kommende fire uger skal omlægge deres kostvaner.

Hvordan ser deres kostvaner ud nu? Hvorfor bliver de ved med at falde tilbage i det, Sune Lauth Gadegaard kalder default mode? Og hvordan håber de, at projektet kan hjælpe dem med at lægge en anelse mere afstand til deres nuværende spisemønstre?

Det får du svar på i dette nyhedsbrev.

At spise mindre kød og mere plantebaseret kost er én måde at reducere sin husstands CO2-aftryk.

Men den gode klimasamvittighed kan også kickstartes ad andre veje – f.eks. ved at opvarme sit hjem uden brug af fossile brændsler som olie og naturgas.

I dette nyhedsbrev ser vi nærmere på et varmepumpeprojekt, der strækker sig helt fra Indien over EU, Polen og Holland, videre til Aalborg Universitet og helt ned i hjemmet hos folk i Stjær, Låsby og Hylke.

I de tre byer er kommunen nu og i de kommende år med til at facilitere et stort klimaprojekt, hvor husejere skal have udskiftet olie- og naturgasfyr med en energiløsning, der mere eller mindre kan tænke selv, og som rummer tre komponenter: Varmepumpen, naturligvis, et saltlager og teknologien smartstyring.

Lyder det smart? Det synes Jesper Lumbye i hvert fald.

Ham møder vi i dag i Stjær, hvor han arbejder på et få en hel vej med på ideen om at etablere én stor fælles varmepumpe i en container bag et nedlagt landbrug.

Vores klimaserie fortsætter et stykke tid endnu. Vi kommer som sagt til at tjekke ind hos familien Lauth Gadegaard og følge dem i deres bestræbelser på at købe - og ikke mindst spise - så meget plantebaseret mad som muligt, og der er flere andre klimahistorier i støbeskeen.

Men måske sidder du derude med viden om nogen i kommunen, der aktivt forsøger at gøre noget ved klimaet. Skriv til mig på chbli@skanderborgliv.dk eller ring til mig på 25 45 69 44, hvis du har et godt tip til en af de kommende artikler i SkanderborgLIVs klimaserie.

Rigtig god fornøjelse med nyhedsbrevet!

Varmepumper, saltlagre og smartstyring: Jesper forsøger at lokke en hel vej med på vedvarende energi

I Stjær forsøger Jesper Lumbye at få naboerne med på ideen om at få etableret en fælles varmepumpe som led i et stort EU-projekt, der har udset sig den lille landsby i Skanderborg Kommune som prøveklud for varmeløsninger fra vedvarende energikilder i områder, hvor fjernvarme ikke er aktuelt. Foto: Christian Bæk Lindtoft

Det ville støje alt for meget, hvis de alle skulle have hver deres varmepumpe på Bækken.

Den lille vej i Stjær er derfor, med Jesper Lumbye som tovholder, endt midt i et stort projekt, hvor både EU og Aalborg Universitet er med, og hvor folk fra Polen, Indien og Holland kigger ham og Skanderborg Kommune over skulderen.

For hvis det står til ham, får hele vejen én stor varmepumpe ved et nærliggende nedlagt landbrug.

Hvis de gør det, hvor meget kan de så bidrage til kommunens CO2-reduktion på området? Hvordan kan salt være med til at sikre, at husene gemmer energien, til den rent faktisk skal gøre gavn? Og hvordan får man en varmepumpe til kun at køre, når der er strøm fra sol og vind i ledningerne?

Alt det får du svar på ved at læse artiklen om Sustenance-projektet, som det hedder, her.

Forsinkelser på skraldespande får ikke betydning for Skanderborgs affaldsplan

Der er problemer med leverancer fra de selskaber, der skal levere nye affaldsbeholdere og skraldebiler til den mere detaljerede affaldssortering i 10 såkaldte fraktioner. Foto: Morten Stricker

Måske er du i denne uge stødt på nyheden om, at den sortering af affald i ti affaldskategorier - eller fraktioner, som det hedder på fagsprog - som alle landets kommuner er i gang med at få på plads, endnu engang ser ud til at blive forsinket.

Forsinkelsen opstår på grund af de forsyningsproblemer, der har ramt en række produktionssektorer globalt den seneste tid.

Der er nemlig problemer med at levere både de plastikspande og de nye skraldebiler, der skal til for at omstille til den nye og mere detaljerede affaldssortering, og derfor ser det vanskeligt ud at nå i mål i 2022, som der er lagt op til.

Det oplyser Dansk Affaldsforening til Jyllands-Posten.

I Skanderborg Kommune bliver der også arbejdet for at indfase den nye sorteringspraksis, men forsinkelserne hos leverandørerne får ikke aktuelt betydning for tidsplanen her.

Kommunen har nemlig dispensation til at udskyde tidsfristen, så du skal under alle omstændigheder først sortere dit affald i 10 fraktioner fra 2024.

Det kan du læse mere om hos dit lokale affaldsselskab, Renosyd, her.

Irene og Sune kaster sig selv og børnene ud i plantekost

Irene Lauth Gadegaard og hendes mand, Sune Lauth Gadegaard, skal i fire uger forsøge at spise mere plantebaseret, end de er vant til. Foto: Christian Bæk Lindtoft

Lørdag den 15. januar tager 100 familier i Skanderborg Kommune hul på et eksperiment i den grønne omstillings navn.

I fire uger skal de forsøge at skrue ned for kød, mens de skruer op for plantebaseret kost.

SkanderborgLIV følger Irene og Sune Lauth Gadegaard gennem processen, når de deltager i den såkaldte PlantPro Challenge, som Aarhus Universitet koordinerer som led i et større forskningsprojekt om transitionen fra klassiske, kødprægede diæter til tallerkener med kikærter, linser, svampe, nødder og rørt op med diverse mælkealternativer.

Hvordan kommer det til at gå Irene og Sune fra Stilling, når hverdagen skal forenes med nye madvaner? Hvordan får man to børn på fem og ni år med på burgere med plantebøffer? Og kan dagligvarebutikkernes kødfri udvalg stå distancen?

Det får vi formentlig svar på senere i projektet.

Først kan du i dag læse om Sunes og Irenes motivation for at deltage og høre dem fortælle, hvorfor de altid falder tilbage i den samme gamle rille, når de selv forsøger at rykke på plantekosten.

I samme artikel har vi også talt med Jessica Aschemann-Witzel, professor og projektkoordinator for PlantPro Challenge ved Aarhus Universitet, der forklarer, hvordan projektet ikke blot skal hjælpe mennesker som Sune og Irene i gang, men også skal kaste lys over, om vores supermarkeder gør sig umage nok med at skabe grundlaget for den grønne omstilling på stegepanden.

Du finder artiklen her.

Central færdselsåre mellem Stilling og Hørning lukker for trafik i et år

Broen over jerbanen skal renoveres, og det kommer til at medføre en omdirigering af trafikken. Grafik: Christian Bæk Lindtoft

Jernbanebroen, der fører Skanderborgvej over jernbanesporet mellem Stilling og Hørning er ikke høj nok til de højtragende køreledninger, der følger med fremtidens eldrevne tog.

Derfor skal broen bygges om, og det betyder, at trafikanter for en periode skal ud på en knap to kilometer omvej for at komme fra Stilling til Hørning og omvendt.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Broen lukkede fra fredag den 14. januar, og derfor skal du allerede nu benytte dig af den alternative rute ad Herredsvejen og Agerskovvej, hvis du er i bil eller på cykel.

Togpendlere skal også være opmærksomme på forstyrrelser i køreplanerne, for en del af arbejdet med at ombygge broen vil i kortere perioder foregå på jernbanesporet, oplyser Banedanmark til avisen.

Det vil i enkelte weekender og nætter medføre aflysninger af tog, og der vil i stedet blive indsat togbusser på strækningen.

Den nye bro forventes igen at være klar til at føre bilister og cyklister over jernbanen i januar 2023.

Billede af Christian Bæk Lindtoft
Billede af skribentens underskrift Christian Bæk Lindtoft Journalist