Nu ringer klimaklokken ind
Det ville være forkert at skrive, at nedtællingen nu er startet.
For de ret ambitiøse klimamål, som Skanderborg Kommune i de kommende år skal finde midler og løsninger til at leve op til, har længe været en kendsgerning.
Men med overgangen fra 2021 til 2022 vil det for nogle mennesker nok synes, at nedtællingen har fået en mere presserende karakter end hidtil.
De nogle mennesker kunne for eksempel - ja, næsten oplagt - være de 29 medlemmer af det nye byråd.
For når byrådsperioden er omme, skal alle hjørner af kommunens aktiviteter på enhver kommunal arbejdsplads, i enhver kommunal institution, bag ethvert kommunalt skrivebord være strikket sammen på en sådan måde, at Skanderborg Kommune som organisation kan kalde sig CO2-neutral.
Men det er ikke alt.
Med deadline i 2030 løftes klimaambitionerne bredere ud i kommunen - for senest i det første år af det næste årti skal hele kommunen have nedbragt sin CO2-udledning med 70 procent sammenlignet med udledningen i 1990.
Formuleringen "hele" kommunen i dét klimamål indebærer altså også dig, din husstand og din arbejdsplads, såfremt du tjener dine penge inden for kommunegrænsen.
Kigger vi 28 år ud i fremtiden til 2050, er målsætningen for hele kommunens geografiske areal ikke længere 70 procents reduktion - men CO2-neutralitet.
Byrådsmedlemmerne og de politiske aspekter venter vi lidt med - de skal nok komme.
Det samme gør virksomhederne og deres bud på et bidrag til den grønne omstilling.
Men som startskud til denne serie om klimaløsninger i kommunen begynder vi hos borgerne.
Derude, hvor de fleste af os - hvad end vi så måtte mene om klimaforandringer og behovet for handling - har mærket det, der længe har været klimakrisens catch-22:
Min adfærdsændring nytter på den ene side ingenting, når flertallet alligevel ikke rykker sig i samme retning. Nogen er på den anden side nødt til at starte bevægelsen, før flertallet kan rykke sig.
Eller som et af de mennesker, du skal møde i dag, formulerer det:
- Jeg ved jo godt, at i det store billede betyder det jo ingenting det atom i en dråbe, vi kan tilføje hernede. Men hvis vi skal have reddet denne verden - og det synes jeg, vi skal, og det er der mange andre, der også synes - så er vi nødt til hver især at gøre en indsats og være en inspiration for andre til også at gøre det.
Om dette nyhedsbrev er et atom i en dråbe, ved jeg ikke.
Men at nyhedsbrevet og de to artikler, jeg har med til dig i dag, ikke er de sidste om lokal klimakamp de kommende uger, kan jeg love dig.
Uden på nogen måde at vide, hvor mange atomer, der går på en dråbe vand, kan jeg med ro i stemmen også sandsynliggøre, at der ikke kommer et tilsvarende antal artikler.
Nye inputs og bud på spændende eksempler på klimahandling er der dog stadig plads til i ugerne frem mod den klimafest, kommunen holder på Fælleden tirsdag den 8. februar, og som bliver denne series naturlige afslutning.
Så send endelig dine tips min vej - du fanger mig både på mail og telefon. Brug chbli@skanderborgliv.dk eller 25 45 69 44.
Klimadagsordenen fylder meget og kommer som sagt til at blive meget mere virkelighedsnær i de kommende år. Men alle de andre vigtige lokalpolitiske tematikker og historier om livet i kommunen kommer dermed sagt ikke til at vige pladsen for CO2-neutrale projekter, vedvarende energi og kødfri måltider de næste fire ugers tid her hos os - så husk at følge med!
Rigtig god læselyst!
Stort affaldsprojekt rettet mod borgerne har nul affald som ambition - men er det realistisk?
En fremtid hvor affald er fortid. Med de ord indledte Renosyd, det lokale affaldsselskab, i december en pressemeddelelse, hvor de kunne fortælle om deres deltagelse i et stort projekt, der har som ultimativt mål at reducere affaldsmængden til et nulpunkt.
Og når Renosyd deltager i det projekt, så gør du og dine naboer det også.
For midlet er i første omgang at ændre på borgernes affaldsadfærd, fortæller Renosyds direktør, Annemette Fuglsang i dette interview.
Men er en målsætning om ikke at have affald i fremtiden overhovedet realistisk? Hvad skal du helt konkret forberede dig på, når Renosyd om lidt banker på døren med en opfordring til at ændre dine affaldsvaner? Og er der overhovedet en fremtid for affaldsdirektørens selskab, hvis hun selv skal kæmpe for en affaldsfri fremtid?
Kolonihave forsyner sig med egen solenergi: - Jeg er helt sikker på, at vi er den kolonihave i Danmark, der er længst fremme
Hvordan giver man de vilde bier de bedste forudsætninger? Hvordan bruger jeg mit vand mest ressourcebesparende? Hvordan bygger jeg min egen elcykel? Og kan jeg bygge et køkken, der kører på brint?
Det er den slags spørgsmål, beboerne stiller sig selv i Ryhaven, en kolonihave i det nordvestlige Skanderborg.
Men et todelt spørgsmål har i flere år været større end alle de andre - og er det stadig:
Kan vi lave et energifællesskab på solenergi, og kan vi drive det så langt, at vi ikke har brug for strøm fra konventionelle elselskaber?
- Vi kan i hvert fald lave et system, hvor vi producerer mere el, end vi forbruger, baseret på et årsregnskab, lyder svaret, hvis du spørger Poul Schack Pedersen.
Hvis du forestiller dig en blanding mellem Georg Gearløs, en forhenværende energikonsulent, Søren Ryge og Peddersen (ja, ham med Findus) er du nok meget godt på vej mod en karakteristik af en mand, der er med til at drive kolonihaven frem mod sit erklærede ønske om CO2-neutralitet på så mange områder som muligt af deres kolonihaveliv.