Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Jonna Grønver var borgmester i den gamle Ry Kommune fra 2002 til 2007. Der har hverken før eller siden siddet en kvinde på borgmesterposten i det område, der i dag udgør Skanderborg Kommune. Foto: Per Bille

Du kommer ingen vegne med at please

- Det faldt mig aldrig ind, at jeg ikke kunne håndtere at være borgmester.

Med de ord begynder dagens portræt af den eneste kvinde, som er nået helt til tops i lokalpolitik i det område, vi i dag kender som Skanderborg Kommune.

Hun hedder Jonna Grønver og var borgmester i den gamle Ry Kommune fra 2002-2007.

Hvorfor hun mener, at hendes manglende "pleaser-gen" har været en kæmpe fordel i det politiske arbejde, får du svar på i én af dagens sidste artikler i en serie, hvor SkanderborgLIV har haft fokus på underrepræsentationen af kvinder i byrådet i Skanderborg Kommune.

Sammen med portrættet af den tidligere borgmester, får du historien om, at der under Kommunalvalget i tirsdags blev valgt flere kvinder end nogensinde før ind i byrådet.

- Er der noget, jeg glæder mig over efter ugens kommunalvalg, så er det, at der både er blevet valgt flere kvinder ind i byrådet i Skanderborg, og at vi får flere kvindelige borgmestre i Danmark. Kvinder kan virkelig noget i politik. Se på de to kvindelige borgmestre i Holbæk og Frederikshavn, og deres utroligt høje personlige stemmetal. Det er så imponerende. Nu glæder jeg mig til at se i hvor høj grad de kvinder, der er blevet valgt ind i Skanderborg, kommer til at gøre deres indflydelse gældende, siger Jonna Grønver.

Hvordan hun selv gjorde det som borgmester i Ry, og hvordan hun har tacklet politisk og folkelig modstand, kan du også læse om i portrættet.

Find portrættet af Jonna Grønver, artiklen om kommunalvalgets kvindelige stemmeslugere og et overblik over ugens kommunalvalgs-dækning i nyhedsoverblikket nedenfor.

Som altid er du velkommen til at byde ind med ris, ros og nye idéer til hvilke emner, vi skal kaste os over, når vi lige har brugt weekenden på at puste ud ovenpå en vild uge :-)

God weekend og god læselyst.

- Jeg tror, du bliver Rys første kvindelige borgmester

At Jonna Grønver fik borgmesterkæden efter valget i Ry Kommune i 2001 kom bag på mange - også hende selv. Men det sagde hun aldrig højt.

I 1989 blev den daværende folkeskolelærer Jonna Grønver bedt om at holde Skt. Hans talen i Ry. Hun undrer sig den dag i dag stadig over, hvorfor hun blev bedt om det, men talen må have været god. For efter den, kom én af tilhørerne hen til hende og sagde:

- Jeg tror, at du bliver Rys første kvindelige borgmester.

Det syntes Jonna Grønver var noget mærkeligt noget at sige dengang, men sådan blev det. Hvordan det gik til, og hvad hun mener om kvinder i politik og politikere, der vil please, kan du læse om i dagens portræt, som du finder her.

Rekordmange stemmer gik til kvinder - 11 blev valgt ind

Årets helt store stemmesluger blandt de valgte kvinder, blev Radikales Anne Heeager. Hun fik over dobbelt så mange personlige stemmer, som partiets spidskandidat, Tage Nielsen. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Når det nye byråd efter nytår tager over efter det gamle, bliver det et byråd med flere kvinder, ualmindeligt mange nye ansigter og flere repræsentanter fra kommunens børnefamilier blandt politikerne.

Bliv klogere på, hvordan det gik med kvinderne og få svar på, hvad årets kvindelige stemmesluger, Anne Heeager (R) og partiets spidskandidat, Tage Nielsen, tænker om betydningen af hendes 1041 personlige stemmer her.

Det skal du vide om valget

Thomas Cordtz (K) blev en af valgets helt store stemmeslugere i Skanderborg. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Med genvalg til det røde flertal og interne rokader i blå blok er magtbalancen ikke tippet efter kommunalvalget i Skanderborg. Men der er alligevel vigtige forandringer i byrådet, hvor flere nationale tendenser ser ud til at have haft indflydelse på fordelingen af mandaterne.

Det er nogle af pointerne i vores analyse af valgresultatet, som du kan læse her.

Hvem blev de fem største stemmeslugere, og hvilke politikere gik markant tilbage målt på personlige stemmer? Vi dykker ned i tallene fra 2021, sammenligner dem med tallene fra 2017 og tegner og fortæller i flere grafer om de enkelte person-historier, der træder frem som de mest opsigtsvækkende efter valget. Læs artiklen her

Billede af Bettina Sønderskov
Billede af skribentens underskrift Bettina Sønderskov Journalist