Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Foreninger rydder op efter Smukfest. Foto: Bettina Sønderskov

Efter festen

Imens mange hundrede foreningsfolk på rekordtid har ryddet op efter årets festivalgæster, og naboerne hviler ørerne efter årets kæmpebegivenhed i Skanderborg, er festivalledelsen så småt gået i gang med at evaluere afviklingen af den første Smukfest i tre år.

Hvad gik godt?

Hvad gik mindre godt?

Og hvordan skal erfaringerne fra i år bruges under planlægningen af næste års festival?

Som nabo til et campingområde, festivalgæst og Skanderborg-journalist i mange år, er min umiddelbare opfattelse:

At oprydningen i campingområderne gik lynhurtigt i år.

At alting spillede på de nye Bøgescener.

At økonomisk opbremsning, energikrise og stigende inflation tilsyneladende hverken lagde en dæmper på festen eller forbruget i Bøgeskoven.

At festivalpladsen til tider havde svært ved at rumme de 5000 ekstra gæster, der blev lukket ind i skoven i år.

At beboere på villavejene i midtbyen igen i år er frustrerede over antallet af ulovligt parkerede biler på villavejene under Smukfest - og den manglende konsekvens.

At vores egne gæster i haven (Som godt nok også var ualmindeligt tørstige i år) flere gange måtte kigge langt efter kander, isterninger, fadøl og drinks i barerne.

I dagens nyhedsbrev svarer festival-organizer Peter Ib Hansen på, hvorfor oprydningen i campingområderne efter årets Smukfest aldrig har været overstået på kortere tid end i 2022.

Og så har jeg talt med Smukfest-talsmand, Søren Eskildsen, om de andre punkter i min lille lyn-analyse af årets festival.

Det er der kommet en anden artikel ud af, hvor du blandt andet får hans foreløbige svar på, om Smukfest stadig har planer om at lukke yderligere et par tusinde festivalgæster ind på pladsen i 2023.

I dagens anden tredje artikel sætter jeg spot på, hvad det betyder for fem vidt forskellige foreninger i kommunen, at de også tjener penge på Smukfest, og at det trods udfordringer lykkedes at få pustet liv i frivilligheden efter en to år lang corona-dvale.

Nogle af de frivillige har langet enorme mængder boller i karry, pomfritter, svensk pølseret og slush-ice over disken.

Andre har haft travlt med at sortere affald og pille cigaretskodder og kapsler op af grønsværen i de forladte campingområder.

Og så er der alle de tusindvis af frivillige medhjælpere på Smukfest, som ifølge Søren Eskildsen har løbet vanvittigt travlt og lagt ekstra mange timer i arbejdet i år for at få det store festivalapparat op i omdrejninger igen.

Én af dem er Pia Bøtkjær fra Stilling.

Hun har siden nytår brugt 3-400 timer på at få styr på vagtplaner, indretning af den udvidede Champagnebar - og på at servere dyre flasker for købestærke festivalgæster.

Historien om hende bragte jeg også i vores lørdagsnyhedsbrev,  men fordi historien siger så meget om frivilligheden og skabertrangen i Skanderborg, og du muligvis også havde travlt i lørdags, synes jeg, at den har fortjent en genudsendelse ;-)

Husk, at du som altid er mere end velkommen til at skrive til mig på mailen besok@skanderborgliv.dk, hvis du har idéer til, hvad vi på SkanderborgLIV skal sætte fokus på nu, da ferien er forbi for de fleste og hverdagen banker på.

Bliv abonnent på SkanderborgLIV

Hvis du ikke allerede er abonnent, vil vi gerne have dig med på holdet.

Mange har allerede valgt at abonnere og blive en del af et fællesskab, der prioriterer overblik og dybde over nyhedsræs og breaking news.

Som abonnent kan du forvente at modtage cirka to nyhedsbreve om ugen, hvor vi går i dybden med de vigtigste historier, der har betydning for livet i Skanderborg Kommune.

Lyder det som noget for dig, kan du for 39 kroner om måneden blive fuldgyldig abonnent lige her. Det er selvfølgelig også helt okay, hvis du hellere vil se os lidt mere an.

Derfor vil du stadig modtage nyhedsbrevet gratis med en hurtig overflyvning over dagens emner gratis.

Skulle du få lyst til at få den fulde oplevelse med fri adgang til alle vores artikler, vil vi glæde os til at byde dig velkommen ombord.



Billede af Bettina Sønderskov
Billede af skribentens underskrift Bettina Sønderskov Journalist
Campingområdet, Kærligheden efter Smukfest 2022. Klokken 12 mandag og klokken 14 onsdag. Foto: Peter Ib Hansen

Derfor går det så hurtigt med at rydde op efter Smukfest i år:  Flere festivalgæster tager selv skraldet

Allerede mandag aften kunne de foreninger, som står for oprydningen af Smukfests campingområder i Skanderborg melde om, at 90 procent af områderne var ryddet for telte, paphuse, kapsler og andet affald.

Det gør Peter Ib Hansen, som  i årtier har arbejdet på at optimere arbejdet med opstilling, nedtagning og oprydning i forbindelse med Smukfest stolt og glad.

- Det er fantastisk at opleve den adfærdsændring, som ikke mindst også er i gang
blandt vores yngste festivaldeltagere på Kærligheden. Det er dem, der plejer at få mest skæld ud, fordi de sviner. Alle de aktiviteter, vi har haft i gang i år bekræfter os i, at vi kan ændre gæsternes adfærd, siger Peter Ib Hansen.

Festivalgæsterne havde allerede selv samlet de første 2000 sække affald ind på pladsen, da oprydningsarbejdet i festivalens mest udskældte campingområde, Kærligheden, gik i gang mandag.

I 2018 lavede Smukfest i samarbejde blandt andre Skanderborg Kommune og Renosyd  en ambitiøs 10-års plan for en stor del af det negative klimaaftryk, som en ugelang musikfestival med 60.000 besøgende sætter.

Projektet overholder ifølge tovholder på projektet og organizer, Peter Ib Hansen, fra Smukfest tidsplanen til punkt og prikke , selvom Smukfest ikke har haft mulighed for at rulle nogle af de tiltag ud i to år.

- Vi har et mål om, at festivalgæsterne selv rydder op og tager alt deres campinggrej med hjem i 2028. Hvis de gør det, kan vi spare en million kroner på oprydningen på Kærligheden og bruge pengene på musik i stedet, siger Peter Ib Hansen.

Han er kun er blevet forstærket i sin tro på det ambitiøse slutmål, efter årets rekordhurtige festivaloprydning i campingområderne i Skanderborg.

Hvem rydder op, når I broderer græsplænen med kapsler?

Allerede mandag aften kunne de lokale foreninger, som står for oprydningen på blandt andet boldbanerne, Sølund og ved Skanderborghus, melde 90 procent af campingområderne klar. Onsdag aften blev de 25 udenbys foreninger og 400 frivillige, som gør rent på Kærligheden melde om det samme. De mangler nu kun at løbe en ekstra gang henover området, når Smukfest er helt færdig med at rydde pladsen.

Det gør Peter Ib Hansen, som i mange år har arbejdet på at optimere festivalens arbejde under opstillingen og nedtagningen stolt og glad.

- Det er fantastisk at se den adfærdsændring, som i høj grad også er i gang blandt vores yngste festivaldeltagere på Kærligheden. De får ellers ofte skæld ud for ikke at rydde op efter sig. Men de aktiviterer, vi har haft i gang på Kærligheden i år bekræfter os i, at det ikke er svært med at komme i dialog med de unge om, at vi skal holde op med at svine på den måde, når vi tager til festival, siger Peter Ib Hansen.

Han har selv brugt årtiers opsparet irritation over meningsløst oprydningsarbejde efter festivalen på at bidrage til et dialog-spil, som er blevet spillet i lejrene på Kærligheden i år.

- Jeg har blandt andet bidraget med spørgsmål om, hvem der tager skraldet, når man i en lejr har fået den idé, at man vil brodere hele området med kapsler, så man har noget at gå rundt på. Det gør foreningerne, og det betaler vi et millionbeløb for, hver gang, der har været Smukfest, siger Peter Ib Hansen.

Mindre oprydning giver mening

I år har foreningerne brugt langt færre timer på at rydde op end tidligere, og hvis alt går efter planen, vil foreningernes indbringende oprydningstjans blive mindre i fremtiden.

Men hvad skal foreninger som FC Skanderborg og Virring Fodbold så tjene på efter festivalen?

-De skal hjælpe os med nogle meningsfulde opgaver i stedet. Selvfølgelig skal de have mulighed for at blive ved med at tjene penge i forbindelse med Smukfest, men oprydningen vil vi så vidt muligt have festivalgæsterne til selv at stå for, og det behøver ikke at være en partykiller. Tværtimod, siger Peter Ib Hansen.

Han har i år selv haft en fest med at stå i en bod på Kærligheden og sætte et lykkehjul i omdrejninger, hver gang festivalgæster havde været rundt på pladsen og samle en sæk affald.

- Nogle gange har de vundet en pose isterninger, eller en kasse øl. Andre gange har det været en nitte, og så er de løbet ud for at finde mere affald, siger Peter Ib Hansen.

Ifølge ham er der under festivalen i alt blevet samlet 1037 sække affald ind via konkurrencerne i Lykkehjuls-boden, imens der er blevet samlet 950 poser affald ind fra de almindelige skraldespandsbeholdere på Kærligheden.

- Det er 2000 poser affald, som foreningerne skulle have ryddet op, hvis festivalgæsterne ikke allerede havde været der, siger han.

Den stigende klimabevidsthed i befolkningen generelt har ifølge ham formentlig haft indflydelse på, at flere gæster i år har taget Hotelte og andet campinggrej med sig hjem istedet for at efterlade det i Skanderborg - og at flere gæster har hjulpet med at sortere affald i fraktioner i festivalens campingområder.

- Det er hammervigtigt, at vi fortæller vores gæster, at de er blevet dygtigere, men det er også hammervigtigt, at vi til næste år hjælper dem med at blive endnu dygtigere, siger han.

Bjerge af billige campingstole

Der bliver i 2022 stadig efterladt bjerge af campingstole, luftmadrasser og billige telte i campingområderne.

- Det er nok de færreste forældre, der siger: Ja, det gør du bare, når deres unge spørger om de må tage familiens dyre villatelt til 6000 kroner med på Kærligheden, for hvem ved hvilken tilstand det kommer med hjem i ? Det er sjældent telte af høj kvalitet og dyrt campinggrej, der bliver brugt og efterladt på Kærligheden, siger Peter Ib Hansen.

Flere gæster tog deres telte med hjem i år, og nye tiltag som på Lækkerheden, hvor man kun fik sit depositum tilbage, hvis man afleverede en ren teltplads, har betydet, at oprydningsopgaven i campingområderne har været mindre i år end tidligere år. Her er festivalgæster på vej hjem fra campingområdet på Sølund med årets hotelte. Foto: Helle Arensbak

Han synes, at de bjerge af billige engangscampingstole, der er blevet efterladt i flere campingområder igen i år, er et godt eksempel på, at det ikke er verdens nemmeste opgave for en festival at gøre op med den brug-og-smid væk kultur, som vi er vokset i.

- En billig campingstil koster 40 kroner. Den går i stykker første gang, du sætter dig lidt hårdt ned i den efter et spil ølbowling. Og hvad gør så? Så går du op i det nærmeste supermarkedet og køber en ny campingstol til 40 kroner istedet for at bruge penge på en ordentlig stol, som kan holde til festen, og som du kan tage med hjem igen. Det er den adfærd, som er så indgroet i de fleste af os, som vi hele tiden skal tage små skridt henimod at ændre. Men Rom blev ikke bygget på én dag, siger han.

Dokumentation med drone

På nogle områder har festivalgæsternes adfærd ændret sig markant, siden 10-års planen blev sat i gang i 2018.

- I campingområdet Lækkerheden skulle gæsterne i år lægge et depositum på 2000 kroner for en lille lejr og 4000 kroner for en stor lejr. Det depositum fik de kun tilbage, hvis de afleverede en ren og ryddet teltplads. Det har alle på nær en enkelt lille lejr, hvor de må have været meget trætte, valgt at gøre, siger han og tilføjer, at han har et sjovt dronefoto, som dokumenterer effekten af det nye tiltag på Lækkerheden.

For at dokumentere effekten af festivalens forsøg på at reducere affaldet og oprydningsopgaverne i campingområderne har han sendt sin drone i luften over campingområderne flere gange de seneste dage.

- Man siger, at billeder siger mere end ord. Når man ser på mit billede af Kærligheden klokken 12 mandag og Kærligheden klokken 14 onsdag, fortæller de både historien om, at der er et stykke vej endnu, før festivalgæsterne tager alt deres grej med hjem og at oprydningen på Kærligheden aldrig har været gennemført på kortere tid end i år, siger han.


Ifølge Smukfest-talsmand, Søren Eskildsen, gør det indtryk, at mange har været bekymrede for sikkerheden i forbindelse med de 5000 ekstra gæster, der blev lukket ind i år. Nu skal publikumsflowet og indretningen af årets festivalplads evalueres. Foto: Christian Olesen.

Fem spørgsmål til Smukfest: Var der for mange mennesker på pladsen?

Om Smukfest-ledelsen arbejder videre med planerne om at luke yderligere 2000 festivalgæster ind på pladsen til næste år, kommer til at stå hen i det uvisse lidt endnu.

Publikumsflowet på årets Smukfest skal ifølge ham evalueres grundigt i samarbejde med myndighederne.

Og så kunne det godt tyde på, at Smukfest igen i år, lander et rekordoverskud.

Smukfest mærkede ifølge talsmand, Søren Eskildsen, ihvert fald ikke meget til krisestemning og økonomisk opbremsning under årets festival.

Folk havde faktisk så travlt med at forsyne sig med drikkevarer i barerne, at det var svært at følge med.

Hvad synes artisterne om den nye Bøgescene, og har Smukfest tænkt sig at lukke yderligere 2000 gæster ind på festivalpladsen til næste års festival trods manges oplevelse af at pladsen til tider var for trang og at logistikken ikke fungerede optimalt ? Her svarer festivaltalsmand, Søren Eskildsen, på fem spørgsmål om Smukfest 2022.

Hvordan spillede musikken på de nye Bøgescener?

Det har været stort og forbundet med stor spænding for at at vende tilbage til festivalskoven i år efter to års aflysninger og med helt nye Bøgescener og en nyindrettet festivalplads. I dagene op til festivalen gik vi rundt i skoven og tænkte at de nye Bøgescener så imponerende ud, at lyden var magisk og at det hele så megafedt ud, men før der kom gæster på pladsen og artister på scenen, vidste vi ikke, om den havde bestået sin svendeprøve. Det kan vi sige, at den har nu. Vi har kun fået positiv feedback fra artister, produktionsfolk og gæster.

Den nye Bøgescene bestod sin svendeprøve. Her optrådte én af festivalens mest roste artister, Damon Albarn med Gorillaz blandt mange andre. Foto: Helle Arensbak

 Lagde økonomisk opbremsning, energikrise og stigende inflation en dæmper på festen og forbruget i Bøgeskoven i år?

Der er ingen tvivl om, at festen har været savnet og at det er gået virkelig godt. Der er blevet omsat for mange penge i skoven, og vi har aldrig solgt flere søndagsbilletter end i år, hvor vi landede på næsten 9000 solgte endagsbilletter. Vi har en forventning om, at det hele kan ses i resultatet for i år, men vi mangler stadig at få talt de sidste penge op, så jeg kan ikke sætte kroner og øre på succesen endnu.

Canadiske Justin Bieber lukkede bøgescenerne på Smukfest onsdag. Hans tiltrækningskraft på publikum fik blandt andet betydning i Champagnebaren, som omsatte for 1,4 mio. kr.. Så meget er der aldrig tidligere blevet solgt for på en onsdag. Foto: Helle Arensbak.

Har festivalpladsen haft svært ved at rumme de 5000 ekstra gæster, der blev lukket ind i skoven i år?

- Mange har talt om, at der har været mange mennesker i skoven i år. Det er rigtigt, at der eksempelvis efter Justin Bieber koncerten på Bøgescenen onsdag og under Tobias Rahim koncerten på Stjernescenen fredag var udfordringer med logistikken omkring det store antal mennesker. Vi har noteret os, at der er noget, vi skal have set på, og det det tager vi med videre, når vi for alvor går i gang med at se på, hvordan logistikken på den nyindrettede festivalplads fungerede i år, og hvordan den harmonerede med, at vi i år lukkede 5000 flere gæster ind i skoven. Det er endnu for tidligt at svare på, om vi vil udnytte vores mulighed for at lukke 60.000 gæster ind i skoven imod de 58.000 i år.  Men det er selvfølgelig med i vores overvejelser, når vi sammen med myndighederne dykker ned i afviklingen af årets festival og ser nærmere på, hvordan gæsterne har brugt skoven. Når folk oplever, at der har været pressede situationer under festivalen hænger det ikke kun sammen med antallet af mennesker på pladsen. Det har også rigtigt meget at sige, hvordan vi indretter den, og det vil vi have fokus på frem mod næste år, så alle oplever, at vi har en tryg og forsvarlig festivalskov.

Der blev lukket 5000 flere gæster ind i Bøgeskoven i år, og det kunne mange både se og mærke. Sådan så det ud, da Thomas Helmig spillede på den nye Bøgescene i et omåde, som nu kan rumme 30.000 publikummer. Foto: Helle Arensbak

Beboere på villavejene i midtbyen har igen i år har haft bøvl med for mange ulovligt parkerede biler under Smukfest. Hvad gør I for at komme det problem til livs?

Smukfest har som tidligere år arbejdet tæt sammen med politiet og kommunen om at håndtere følgevirkningerne af vores festival, som blandt andet er, at der er rigtigt mange biler i byen i den uge. Vi synes selv, at vi laver et stort oplysningsarbejde, men når folk ignorerer det og skiltningen om, at det er ulovligt at parkere et sted, kan vi som festival ikke stille noget op. Jeg tror ikke, at vi ønsker os et samfund, hvor festivalen overtager myndighedsopgaver for at få folk til at overholde love og regler. Det er politiets område. Vi kan godt melde ind til politiet og spørge dem, om de vil gøre noget mere, men det er i sidste ende deres afgørelse, og det er ikke et helt ukompliceret område at administrere.

Trods masser af gule skilte i Skanderborg midtby med den her besked, oplevede mange i byen, at folk parkerede ulovligt og gjorde det umuligt for dem at finde en parkeringsplads på de overfyldte villaveje. SkanderborgLIV har spurgt Sydøstjyllands Politi om, hvor mange ulovligt parkerede biler politiet har fjernet under Smukfest i år, og hvor mange p-bøder, der er delt ud. De tal skal trækkes fra systemet i en travl tid, men forventningen er, at politiet er klar til at give os en status på årets parkeringsudfordringer og politiindsats i løbet af næste uge.  Foto: Bettina Sønderskov

Hvordan kan det være, at gæster flere gange måtte kigge langt efter kander, isterninger, fadøl og drinks i barerne?

Vi har til tider har haft udfordringer med forsyningskæden til barerne. Nogle gæster har oplevet, at der ikke var flere kander og isterninger i baren, imens andre er gået forgæves efter deres yndlingsdrink. Det skyldes ikke, at vi har manglet hænder,  for vi endte med at få fat i det antal frivillige medhjælpere, som vi havde brug for, men vi har haft udfordringer med logistikken. Samtidig har der virkelig været run på i år. Organisationen bag barnerne og barfolket på gulvet har løbet megastærkt, og gæsterne ville virkelig gerne købe det, som vi havde på hylderne i år.  Det er ikke usædvanligt, at noget bliver udsolgt under Smukfest, selvom vi gør, hvad vi kan for at undgå det. Vi oplever dog i høj grad, at det bare har fået gæsterne til at købe noget andet.

Der blev ikke sparet på drinks under årets Smukfest og det satte til tider forsyningskæderne til barerne under pres, så man hverken kunne få isterninger, kander og de mest populære drikkevarer. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)





Når festivalgæster flokkes om Café Stjærne under Smukfest, har det stor betydning for livet i Stjær året rundt. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Fra stærke landsbyer til udlandsrejser og nyt klubhus: Så meget betyder Smukfest for foreningerne

Smukfest har heller ikke år været de eneste, der har tjent penge på de tusindvis af glade festivalgæster, som invaderede Skanderborg i sidste uge.

Det har en række vidt forskellige foreninger fra hele kommunen også.

Hvordan Smukfest-arbejde sikrer, at landsbyerne omkring Alken har modstandskraft og midler til at realisere mange drømme, og hvad FC Skanderborgs omfattende arbejde under Smukfest betyder for medlemmerne året rundt, kan du blandt andet læse om her.

Fra Virring til Bjedstrup, Stjær og Skanderborg. Smukfest-økonomien spreder sig som ringe i vandet og smitter af på livet i foreninger og landsbyer i hele kommunen. Hvad den ekstra indtjening betyder, og hvordan det er gået med at skaffe frivillige efter to års corona-dvale, får du fem foreningers svar på her

Den økonomi, som Smukfest har genereret i 2022 har stor betydning for mange foreninger i Skanderborg Kommune. Mød fem af dem her.

Liv i Landsbyerne: Smukfest-arbejde giver vores landsbyer liv og modstandskraft

At landsbyboere fra Alken-området klapper paphuse  sammen og finkæmmer campingområdet Skovlunden for affald har stor betydning for livet i landsbyerne året rundt. Foto: Bettina Sønderskov

Når foreningen Liv i Landsbyerne, som repræsenterer landsbyer som Bjedstrup, Svejstrup, Illerup og Alken hvert år rydder op i campingområdet Skovlunden på Smukfest, er det med til at give landsbyerne en stærk stemme og en livsnødvendig drivkraft. Ifølge Ditte Jensen fra Liv i Landsbyerne kommer foreningens primære indtægt fra oprydningsarbejdet på Smukfest, som 50-60 landsbyfolk plejer at deltage i mandag og torsdag efter festivalen.

- Vi kan godt søge støtte fra nogle puljer rundt omkring, men det batter ikke meget, hvis vi virkelig skal have noget at rutte med. Arbejdet på Smukfest er en god mulighed for effektivt og på ret få dage at generere penge til vigtige initiativer i vores landsbyer, som ikke støttes fra kommunens eller andres side, siger Ditte Jensen.

Igennem årene har foreningens fælleskasse blandt andet haft indflydelse på, at Alken stadig har en købmandsforretning og at Bjedstrup stadig har en folkeskole.

- Hvis vi skulle ud og stemme dørklokker og vække fællesskabsfølelsen til live, hver gang noget banker på og truer livet i vores landsbyer, ville vi ikke kunne organisere os så hurtigt og effektivt, som vi kan. Det betyder meget, at vi har økonomien til at mobilisere indsatser for at redde købmandsforretningen, gøre branddammen til et fedt sted at være og at mobilisere den nødvendige modstand imod en skolelukning. Folk folk henter energi i, at vi kan realisere ting i vores landsbyer. Hvis det, man ønsker, altid forbliver ved drømmen, mister man gejsten,og det tager gejsten ud af fælleskabet. Derfor er den økonomiske booster fra Smukfest afgørende for livet og udviklingen i vores landsbyer, siger Ditte Jensen.

I år har Liv i Landsbyerne som noget nyt lavet en fordelingsnøgle, som betyder at de enkelte borgerforeninger i foreningens landsbyer får et beløb, der svarer til det antal mennesker, der stiller op for at rydde op efter Smukfest.

- I år har vi ikke de helt store fælles ting at arbejde for i Liv i Landsbyerne. Til gengæld er vi meget opmærksomme på, at det efter to år med corona og pres på frivillighed og lokale fællesskaber er meget vigtigt at tydeliggøre, hvad folk helt konkret får ud af det arbejde, de lægger i oprydningen på Smukfest. Her kan det måske være svært at få øje på, hvad vi lige nu skal bruge en kæmpe buffer i foreningskassen på. Derfor bliver pengene genereret direkte ud til de enkelte landsbyer, så de eksempelvis kan blive brugt på noget konkret omsætteligt som nye borde-bænkesæt og opgradering af legepladser og fælleshuse, siger Ditte Jensen.

FC Skanderborg: Det handler ikke kun om penge - men om holdånd og frivillighed på tværs af årgangene

Thomas Krogh Mathiasen har haft en forrygende Smukfest uge bag disken i madboden på Boldbanerne. Her står han sammen med Pia Scharling, som er én af de mange forældre i FC Skanderborg, der har hjulpet til under festivalen i år. Foto: Bettina Sønderskov

Når 250 fire-timers vagter i FC Skanderborgs madbod på Boldbanerne i Skanderborg skal fordeles imellem medlemmer og forældre, handler det ikke kun om at få penge i kassen for kommunens største fodboldklub.

Det handler også om at styrke holdånden imellem medlemmer og forældre på tværs af årgangene. Det fortæller Thomas Krogh Mathiasen, som har været medlem af bestyrelsen i FC Skanderborg siden 2016.

 To år med corona-aflyste træninger, arrangementer og festivalaktiviteter kan mærkes. I år har det ifølge ham været en udfordring at mobilisere det store fællesskab og at få medlemmer og forældre til at byde ind på nogle af de i alt 1000 arbejdstimer, der skal lægges i klubbens madtelt ved klubhuset på boldbanerne ved Vestergadeanlægget i Skanderborg. 

- Det har været svært, og det har krævet meget kommunikation og et vedvarende pres hele vejen ned igennem systemet at få alle vagter besat. Hvis vi i bestyrelsen sender en fælles besked ud til alle vores 1000 medlemmer om, at vi skal have besat 250 vagter, er det nemt at sige til sig selv; Det er der nok nogle andre, der tager sig af. Derfor har vi gjort meget ud af at fortælle vores trænere, at det er vigtigt, at de også skriver direkte ud til deres medlemmer og bliver ved med at fortælle dem, at vi har et ansvar her, som vi kun får styr på, hvis alle bidrager, siger Thomas Krogh Mathiasen.

Ifølge ham kommer en væsentlig del af klubbens årsindtægt kommer fra salget i madteltet, andre aktiviteter på boldbanerne og Stadion og efterfølgende oprydning i campingområderne.

- Det har været en fast tradition i årtier, at vi har haft madbod her. Vores aktiviteter på Smukfest er ikke bare vigtige for klubbens økonomi og medvirkende til, at vi kan give vores medlemmer et bedre tilbud og holde kontingentet nede. De er også afgørende for fællesskabet i den store klub, siger han og fortsætter:

- Når vores medlemmer og forældre mødes omkring arbejdet her, er det med til at opbygge og vedligeholde en holdånd imellem forældre og spillere på tværs af årgangene. Efter to år, hvor vi ikke har dyrket frivilligheden og fællesskabet, som vi plejer, kan vi tydeligt mærke, at engagementet i klubben er under pres, siger Thomas Krogh Mathiasen.

Hvis alle klubbens 1000 medlemmer tog en vagt hver under Smukfest, ville FC Skanderborg kunne have to-tre boder mere under Smukfest, hvilket der ifølge Thomas Krogh faktisk er mulighed for.

- Men der er bare grænser for, hvor meget, vi kan blive ved med at trække på folk. Tid er i mange familier en større mangelvare end penge. Det sker ikke sjældent, at folk spørger, om de kan betale sig fra at tage en frivillig tjans, men det dur ikke. De andre, som møder op, kan jo ikke se, at andre har betalt sig fra at deltage i det frivillige arbejde. Hvis det altid er de samme mennesker, der dukker op til frivilligt arbejde i foreningen, smuldrer engagementet og fællesskabsfølelsen i klubben lige så stille. Og så finder folk heller aldrig ud af, hvor mega sjovt og givende det er at stå i madboden, når alting koger, og man skal have samarbejdet til at fungere, siger han med et smil. 

Efter en veloverstået Smukfest, som mange hundrede medlemmer og forældre i FC Skanderborg har bidraget til, håber og tror Thomas Krogh Mathiasen på, at det kommer til at smitte positivt af på medlemmernes engagement i næste års Smukfest-aktiviteter.

- Der er ikke noget at sige til, at alle rutiner er rustne efter to års aflysninger. Vi har årgange, som slet ikke har prøvet at deltage i frivillige aktiviteter for klubben. De årgange skulle både læres op i de konkrete arbejdsopgaver under Smukfest i år og have forståelsen for, at det er noget, vi gør hvert år og som vi har det sjovt med, selvom det kan være hårdt arbejde, siger Thomas Krogh.

 FC Skanderborg har i år haft rekordomsætning under Smukfest og bestyrelsen forventer at lande et rigtigt godt resultat, som ifølge Thomas Krogh Mathiasen vil komme alle klubbens medlemmer tilgode fremover.

Hvad klubben helt præcist tjener på en festival er ifølge ham et anliggende imellem Smukfest og FC Skanderborg, men der er tale om væsentlige beløb. Pengene har stor betydning for klubbens aktiviteter året rundt og bliver blandt andet brugt på tilskud til store turneringer og udlandsrejser. Sidste år betød penge fra tidligere års Smukfest-aktiviteter også, at FC Skanderborg kunne finde den sidste halve million kroner i foreningskassen til en ny kunstgræsbane, da det ikke lykkedes at samle alle midler ind til det store anlægsarbejde via ekstra sponsorater og indsamlings-aktiviteter.

 

Stjær Boldklub: Smukfest-bod er afgørende for livet i byen og et tiltrængt pusterum for byens unge

I år har Annette Thorsted (t.v.) og de andre frivillige i Café Stjærne langet omkring 650 kilo kødboller og 700 liter karrysovs over disken på Smukfest. Alt det, der sælges i boden, bliver købt hos en lokal slagter og i Brugsen i Stjær. Foto: Bettina Sønderskov

Når Annette Thorsted, som i ni år har stået i spidsen for Stjær Boldklubs madbod på Smukfest, laver vagtplaner, går hun ikke kun på jagt efter hænder blandt foreningens egne frivillige.

- Vi gør en dyd ud af, at Café Stjær'ne er hele byens aktivitet. Mange af vores frivillige er ikke medlemmer af Stjær Boldklub. Som beboere i Stjær har de bare en interesse i at bevare byens foreningsliv, og det hjælper de med, når de serverer boller i karry og paprikagryde under Smukfest, siger Annette Thorsted.

Indtægterne fra madboden, som hører til de ældste boder på Smukfest, er ifølge hende ikke klubbens hovedindtægtskilde, men de penge, der plejer at komme i kassen efter en Smukfest er et betydeligt bidrag til klubbens samlede økonomi.  Pengene sikrer ifølge hende blandt andet, at kontingentet i klubben kan holdes på et lavere niveau end de omkringliggende boldklubber, at klubben kan sætte penge af til en kommende renovering af klubhuset og at klubbens rejsefond giver betydelige tilskud til ekstra aktiviteter som håndbold- og fodboldskoler i ferierne.

- I Stjær bor der folk fra alle indkomstgrupper. Hvis man har flere søskende, der vil afsted på sommerskole kan det godt gå hårdt ud over familiens feriebudget og det prøver vi at imødegå, siger hun.

Det er ikke en opgave, der er løst på en formiddag, når man skal bemande en madbod med omkring 50 frivillige, men det er trods to års festivalaflysninger og brudte vaner alligevel gået ganske godt med at få de mange vagter besat.

- Men når jeg ser på sammensætningen af de frivillige i Café Stjær'ne er der ikke mange, som er under 30 år. Det bekymrer mig. Vi har en vigtig opgave, som går ud på at lære de mange nye indbyggere, der flytter til Stjær på grund af byens foreningsliv, skole og købmandsbutik, at det i høj grad bliver holdt i live, fordi der er nogen i byen, som tager hånd om det. Hvis vi ikke får flere yngre kræfter i gang, risikerer vi, at alt det som får så mange unge familier til at flytte til Stjær i dag, uddør med vores generation, siger hun.

For at sætte fokus på den problematik sætter Stjær Boldklub efter sommerferien gang i en informationskampagne, som både skal gøre folk i byen klogere på, hvordan tingene hænger sammen i klubben, og hvorfor det er så vigtigt for en by som Stjær at have en pengegenerator og et samlingspunkt som Café Stjærne på Smukfest.

- Udover at caféen bidrager med god økonomi til klubben, er den også med til at styrke fællesskabet og tage omsorg om byens unge. Når de tager til festival ved de, at de altid kan komme til os, få et glas vand og en håndfuld matadormix  og tage et hvil i vores bagområde, når de er i krise eller bare trænger til at slappe af.  Samtidig har vores midlertidige arbejdsfællesskab i skoven den vigtige funktion, at vi lærer hinanden af kende i byen. Stjær er vokset meget de seneste år, og den er ikke længere en by, hvor alle kender alle. Nogle af de mennesker, jeg møder her, har jeg kun noget at gøre med, når der er festival, men det betyder, at vi har noget at snakke om, når vi møder hinanden ved frysedisken hjemme i Brugsen i Stjær, og det har i mine øjne stor værdi siger hun. 

Virring Fodbold: Derfor aflyser vi en uges træning hvert år

Forældre og børn fra Virring Fodbold mødte igen i år talstærkt op for at rydde op efter festen i Campingområdet på Skanderborghus. Foto: Carsten Juel

Ugen efter Smukfest har i over 30 år været en særlig uge for Virring Fodbold. I den uge er al fodboldtræning og aflyst, og der bliver så vidt muligt ikke spillet nogle kampe. Fokus er istedet på at få fyldt foreningskassen op, og det bidrager de tusindvis af festivalgæster, som camperer i området omkring Skanderborghus indirekte til.

Smukfest betaler nemlig Virring Fodbold for at rydde op efter den vilde skovfest på Skanderborghus, langs Skanderborgvej imellem Sølund-indgangen og jernbanebroen ved Vrold og i flere områder inde på festivalpladsen. Det fortæller Carsten Juel, som er oprydnings koordinator i Virring Fodbold.

- Det er en ret stor opgave for en klub af vores størrelse, og vi er både i gang mandag, onsdag og torsdag i ugen efter Smukfest. De første møder ind på Skanderborghus mandag formiddag, og så strømmer det ind med forældre ved fire-tiden mandag. Vi arbejder fra eftermiddag til solnedgang alle tre dage i den uge, så det fylder meget, og når man er medlem, skal man deltage i oprydningsarbejdet i stedet for at deltage i træningen i den uge, siger Carsten Juel.

Fodboldklubben har over tredive års erfaring i at rydde op efter camperende festivalgæster og har selv opbygget sig et lager af river og andet grej til oprydningen igennem årene.

- Økonomien fra vores omfattende oprydningsarbejde på Smukfest har været en vigtig del af ungdomsarbejdet igennem alle årene. Den sikrer blandt andet, at U14 spillerne får et mærkbart tilskud til en turnering i udlandet. En tur som ofte er gået til Gardasøen. Samtidig betyder arbejdet som et sted imellem 80 og 120 medlemmer og forældre bidrager til hvert år, at vi kan holde kontingentet nede, siger han.

Svensk pølseret og håndmadder sikrer 90 procent af økonomien i spejderklub

Sådan så udsigten ud KFUM Stilling-Skanderborgs bod på Smukfest ud i år. Til næste år håber foreningen, at nye medlemmer er klar til at bruge en dag med den udsigt, for indtægten fra salget i boden har stor betydning. Foto: Privat

Under årets Smukfest var udvalget af madboder som Wassim Hallals pizzabageri, Martin Ib´s madcirkus og Smukfisk's kæmperestaurant større end nogensinde før. Deror kan man måske godt spørge sig selv, om der stadig er rift om noget så nede på jorden som en omgang svensk pølseret og en rugbrødsmad fre KFUM Stilling-Skanderborgs beskedne madbod ved Stjernescenen.

- Vi er fløjtende ligeglade med alle de store aktører, der er kommet til, siden vi åbnede madbod på Smukfest for flere årtier siden. Folk kommer stadig til os og siger; Åh, hvor er det godt, at I står her. Vi trænger sådan til en rugbrødsmad, siger Jytte Fjordmand.

Hun har hjulpet til i spejdernes madbod, siden hendes datter blev medlem af KFUM i år 2000.

- I år har vi haft betydelig mere omsætning i madboden, end vi plejer. Det håber vi, at vi kan aflæse i økonomien, selvom råvarepriserne også er steget, siger Jytte Fjordmand og tilføjer, at den årlige madtjans på Smukfest de seneste år har bidraget med omkring 120.000 kroner til foreningskassen i den lille spejderforening, som i øjeblikket har omkring 40 medlemmer

- 90 procent af den økonomi, vi får ind via andet end kontingentbetalingen, kommer fra Smukfest, og vi gør under normale omstændigheder ikke meget for at tjene penge via frivilligt arbejde resten af året, siger hun.

Derfor har det ramt den foreningen hårdt, at Smukfest og den årlige kæmpeopgave har været aflyst i to år.

- Vi havde heldigvis nogle penge på kistebunden, fordi vi i flere år har samlet ind til en renovering af vores klubhus, og så har vi stillet op ved mindre arrangementer som Skt. Hans ved Stilling Sø for at få penge i kassen på nye måder, siger hun.

 Det gjorde også en forskel for spejdernes økonomi, at de fik mulighed for at sælge mad under de mindre søndagsarrangementer, som Smukfest arrangerede i Dyrehaven sidste år.

Det varmede i en tid, hvor corona-begrænsninger på flere fronter har gjort livet svært for den lille forening.

- Vi mistede mange børn i vores spejdergruppe under corona. Mange kom aldrig tilbage igen, så vi har ikke været så mange frivillige til at hjælpe i boden som tidligere i år. I år fik vi det hele til at gå op med hjælp fra udefrakommende venner og familie, men det er en kæmpeudfordring at bemande sådan en bod under hele Smukfest, når vi er så få frivillige. Samtidig er flere af vores medlemmer også medhjælpere på Smukfest, så de har nok at se til, siger Jytte som håber, at det lykkes at få flere børn til at melde sig ind i spejderforeningen inden næste års Smukfest.

- Det er som om, at vi lige skal have trukket folk op af en spand igen. De skal få øje på os igen, og det håber vi blandt andet at de får, når vi holder åbent hus under Naturens Dag i september. Tidligere år har vi fået et par håndfulde nye medlemmer på den måde, og det betyder meget for en forening af vores størrelse, siger Jytte.

På spørgsmålet om, hvad det vil betyde for foreningen, hvis de ikke kan finde frivillige nok til at bemande boden på Smukfest i fremtiden, siger hun:

- Hvis det ikke bliver bedre, kan det godt være, at vi i fremtiden skal indstille os på, at vi enten skal finde pengene ved at sælge en hulens masse lodsedler eller afholde loppemarkeder. Men det kræver jo også, at der er nogle der er klar til at lægge noget frivilligt arbejde i det. Vi kunne også finde pengene ved at forhøje kontingentet. Problemet er bare, at så taber vi dem, der ikke har råd, og det er ofte dem, der har allermest brug for et tilbud som vores , siger hun.

Pia Bøtkjær fra Stilling bruger 3-400 timer om året på at arbejde frivilligt som stedfortrædende formand i Champagnebaren. Foto: Bettina Sønderskov

"Engang blev der solgt et par flasker rævesur champagne i et lille, bolsjestribet telt. I dag er Champagnebaren på Smukfest et millionforetagende."

Pia Bøtkjær har stået bag disken i champagnebaren på Smukfest siden begyndelsen af nullerne og fulgt den vilde udvikling af Smukfest fra første parket.

I 1999 blev der solgt champagne for 500 kroner i et lille bolsjestribede telt på en torsdag aften.

I år nåede torsdags-omsætningen i Champagnebaren 1,2 millioner kroner.

Pia Bøtkjær har serveret champagne på Smukfest, siden der nærmest kun blev solgt champagne i skoven søndag under symfoniorkestrets formiddagskoncert. I dag er hun medhjælpende formand i festivalens mest ekstravagante bar. Her bliver der langet 10.000 flasker bobler over disken på få dage. Den dyreste koster 12.000 kroner.

16.000 frivillige medhjælpere sørger i år for at rekordmange festivalgæster kan holde et brag af en fest i Skanderborgs gamle Dyrehave.

Èn af dem hedder Pia Bøtkjær og udover, at hun er pædagog på Stilling Skole, ved hun ualmindeligt meget om champagne, festivaller og hvordan man driver en professionel bar.

Hun var kun 18 år, da hun blev formand for Smukfest's allerførste cocktailbar. Siden er udvalget af mad og drikkevarer på landets andenstørste musikfestival blevet en anelse større.

I Champagnebaren kan vi virkelig mærke, at folk har fået flere penge imellem hænderne. De vil have kvalitet, og de betaler gerne for den. Det kan man både se på udvalget af mad på pladsen og på vores menu i Champagnebaren, hvor den dyreste flaske koster 12.000 kroner.

Pia Bøtkjær, medhjælpende formand, Champagnebaren

I dag er hun medhjælpende formand i festivalens mest ekstravagante bar. Her koster den dyreste af barens 35 forskellige flasker bobler 12.000 kroner.

- Det er vildt at tænke på, hvordan baren og Smukfest har udviklet sig, siden den første lille champagnebar åbnede på det her sted i 1999. Dengang var baren i et lille bolsjestribet telt, hvorfra der blev solgt noget rævesur champagne, siger Pia Bøtkjær med et grin.

Torsdag aften i 1999 blev der ifølge de gamle regnskaber solgt champagne for 500 kroner. Torsdag aften i år er der til sammenligning blevet solgt champagne for 1, 2 millioner kroner i Champagnebaren oven for de nye Bøgescener, som ligesom scenerne har haft vokseværk i år.

Champagnebaren har ligesom resten af festivalen fået vokseværk, og i år runder omsætningen i den bar alene formentlig fire millioner kroner. Foto: Bettina Sønderskov

- Der er sket en kæmpeudvikling med Champagnebaren, og i år har vi fået en ekstra etage og flere kvadratmeter terrasse, siger Pia Bøtkjær om Champagnebaren, som  i dag beskæftiger 100 frivillige medhjælpere.

- For én som mig, som har været fast inventar til Smukfest, siden jeg som 14-årig optrådte med Virring Skoles pigekor på Bøgescenen, er det specielt at tænke på, hvor meget festivalen og gæsterne har forandret sig siden dengang, siger hun.


Igennem årene er danskerne generelt er begyndt at gå mere op i kvalitet. De vil have god mad og gode drikkevarer, og det har haft stor betydning for salget i Champagnebaren.

Pia Bøtkjær, Smukfest-medhjælper, Champagnebaren

Fra søndagshygge til fredagsfest

I starten af nullerne var champagnebaren på ingen måde det tilløbsstykke, som den  er blevet i dag.

- Vi forsøgte at lave nogle champagnedrinks, men det var der ikke rigtigt nogle, der bed på. De første mange år var vores største dag søndag under festivalen, hvor Symfoniorkestret spillede champagnegaloppen på Bøgescenerne om formiddagen, og vi gik rundt blandt publikum og solgte champagne,  husker hun.

Men pludselig begyndte der at ske noget med publikums økonomiske råderum og deres smag for champagne.

Man skal ifølge Pia Bøtkjær ikke undervurdere den tiltrækning, som champagnebaren har på festivalgæster, som har lyst til at blære sig lidt. - Vores Magnumflaske i guld er et hit - ikke mindst blandt unge fyre, som vil imponere damerne. Det er meget sjovt at følge med i fra baren, siger hun og og tilføjer, at der i år desværre er dukket en ny, lidt problematisk trend op blandt publikum i champagnebaren.- Folk slår halsen af flaskerne med deres mobiltelefoner. Det ser måske blæret ud, når man gør det, men det er ikke så smart, når vores afryddere skal samle flasker ind og ikke opdager, at halsen er slået af, før de står med den i hænderne, siger Pia Bøtkjær. Foto: Bettina Sønderskov

- I 2005 omsatte vi for en million i baren. Det var så vildt, at vi dansede rundt og gav alle barskål. I år regner vi med at runde en samlet omsætning på fire millioner kroner, så det går stærkt. I går var der en ung fyr, som købte champagne for 20.000 kroner i løbet af et par timer, og fredag fik vi besøg af en virksomhed, som på forhånd havde bestilt 100 flasker champagne. I dag er fredag under Smukfest vores største dag. Den dag springer champagnepropperne virkelig i Bøgeskoven, siger Pia Bøtkjær og tilføjer, at barpersonalet aldrig åbner flaskerne.

Det gør gæsterne altid selv ude ved bordene.

- Det er jo det særlige ved at købe en flaske bobler til bordet. Lyden af proppen, der springer og markerer, at festen kan begynde, siger hun.

Der er aldrig blevet solgt så mange bobler i Bøgeskoven på en onsdag, som der gjorde, da Justin Bieber i år indtog skoven og Pia Bøtkjær forventer at omsætningen i Champagnebaren runder fire millioner kroner i 2022. Foto: Bettina Sønderskov.