Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger SkanderborgLIV i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Hvor meget betyder et par personlige stemmer? Svar: En hel del for de fire personer på billedet.

Hvad betyder en personlig stemme?

77,6 procent af vælgerne satte ifølge en optælling, vi har lavet på SkanderborgLIV på baggrund af tal fra Kommunedata, et personligt kryds ud for én af de 112 opstillede kandidater ved årets kommunalvalg i Skanderborg Kommune tirsdag

Det er 27.152 krydser.

27.152 små krydser på nogle meget lange stykker papir, som har afgørende betydning for, hvad det er for nogle mennesker, der på vores vegne skal træffe beslutninger om alt fra børnehavebyggerier, til nye klimatiltag, byudvikling og ældrepleje i Skanderborg Kommune.

I hvor høj grad de personlige stemmetal får indflydelse på, hvem der løber med de indflydelsesrige udvalgsformandsposter, har vi endnu tilgode at finde ud af, for dem forhandler de nyvalgte politikere stadig om.

Imens vi venter på den endelige konstituering af det nye byråd i Skanderborg Kommune,  dykker vi i dagens nyhedsbrev ned i de personlige stemmer.

Hvad de betyder?

Hvor vigtige de er for den enkelte politiker?

Og hvordan de har fordelt sig ved det første kommunalvalg, efter at stemmeslugeren Jørgen Gaarde (S) i 2019 forlod byrådet.

Min kollega Christian ser i en analyse af årets personlige stemmetal, som for Radikale udgør over 86 procent af stemmerne, imens de for Enhedslisten kun udgør 59 procent af stemmerne, nærmere på valgets tabere og vindere.

Hvem har vælgerne størst tiltro til, når det gælder det politiske lederskab af kommunen de kommende fire år, hvem har de mindre tiltro til, og hvordan har billedet ændret sig siden sidste valg i 2017?

Du får også det store forkromede overblik over de personer og partier, der tegner det nye byråd med en liste over alle 29 byrådsmedlemmers personlige stemmetal.

Jo længere du kommer ned af den liste, jo færre personlige stemmer er der imellem dem. Det handler dagens tredje historie om.

Her får du svar på, hvilken betydning fire personlige stemmer, som ikke engang blev fundet under den første optælling på valgaftenen, får for Venstres tidligere borgmesterkandidat Anders Laugesen og den kun 21-årige sækkepibespiller og medhjælper i hjemmeplejen, Sebastian Støckler.

Historien om kommunalvalgets personlige dramaer finder du øverst i dagens nyhedsoverblik. Her fortæller to byrådskolleger også, hvordan de har det med, at kun otte personlige stemmer afgør, hvem af de to, der kan fortsætte deres politiske karriere i byrådet efter et katastrofalt kommunalvalg for Dansk Folkeparti.

Som altid er du mere end velkommen til at byde ind med idéer til nye emner, vi kan tage fat på, når vi efter en weekend med fokus på mangfoldigheden i det nye byråd, skruer ned for valgdækningen og op for dækningen af livet i vores lokalområde.

Billede af Bettina Sønderskov
Billede af skribentens underskrift Bettina Sønderskov Journalist

- Ja, ja. Hvor meget kan sådan en fintælling flytte?

21-årige Sebastian Støckler bliver med sine kun 21 år det eneste medlem under 30 år i det nye byråd i Skanderborg Kommune. Han glæder sig, men er samtidig ked af, at han har vippet sit største lokalpolitiske forbillede af pinden.  Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Sent tirsdag aften forlod 21-årige Sebastian Støckler valgfesten på Fælleden i den tro, at han ikke fik personlige stemmer nok til at blive valgt ind i det nye byråd.

- Da jeg fik at vide, at Anders Laugesen kom ind i det nye byråd på vores yderste mandat tænkte jeg: Nå, så må det være det for i aften, og så gik jeg hjem. Der var godt nok nogle af de garvede byrådspolitikere, som sagde, at nu skulle stemmerne jo lige fintælles. Ja, ja, tænkte jeg, men hvor meget kan det lige flytte?

Han blev klogere. Læs hvordan her.

Analyse: Diversiteten fik et lille boost, Fischer fik sit folkelige mandat - og flere end før kan påkalde sig folkets gunst

Frands Fischer fik et markant bedre personligt valg end i 2017. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Med genvalg til det røde flertal og interne rokader i blå blok er magtbalancen ikke tippet efter kommunalvalget i Skanderborg.

Men der er alligevel vigtige forandringer i byrådet, hvor flere nationale tendenser ser ud til at have haft indflydelse på fordelingen af mandaterne.

At de nationale tendenser kan afspejles i Skanderborg-vælgernes stemmemønstre behøver imidlertid ikke betyde, at det alene er de nationale tendenser, der har afgjort valget.

Blandt andet ligger der en håndfuld stærke personlige valg til grund for en betydelig del af Det Konservative Folkepartis fremgang i kommunen.

Det er nogle af pointerne i vores analyse af valgresultatet, som du kan læse her.

Se grafikkerne: Her er valgets vindere og tabere - og dem, der lige akkurat kom ind

Dansk Folkepartis Martin Frausing Poulsen (tv.) og Radikales Tage Nielsen er blandt de kandidater, der fortsætter i byrådet trods en tilbagegang målt på personlige stemmer. Foto: Christian Bæk Lindtoft.

Hvem blev de fem største stemmeslugere?

Hvilke politikere gik markant tilbage målt på personlige stemmer?

Det er nogle af de spørgsmål, vi har fået svar på, efter at fintællingen af de personlige stemmer blev afsluttet onsdag eftermiddag.

Her dykker vi ned i tallene fra 2021, sammenligner dem med tallene fra 2017 og tegner og fortæller i flere grafer om de enkelte person-historier, der træder frem som de mest opsigtsvækkende efter valget tirsdag.

Læs artiklen her.