Hvad stiller vi op med spildevandet?
Hvis du har fulgt lidt med i den politiske debat op mod kommunalvalget i Skanderborg, er du formentlig stødt på ordene spildevand, ulovlige udledninger og kloakseparering.
Det vand, som du går og skyller ud i toilettet, har nemlig fået ualmindeligt meget opmærksomhed i det offentlige rum, siden en journalist og byrådspolitikeren Anders Laugesen (V) via aktindsigter i mails udvekslet imellem Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyning, fandt ud af, at kommunen har et seriøst hængeparti med at få fornyet en række udledningstilladelser.
- Jeg er ret forarget over, hvad jeg har fundet frem til. Jeg ved godt, at der er problemer med udledningstilladelser i andre kommuner, men det ser særligt grelt ud i Skanderborg Kommune. Der er tilsyneladende et enormt antal manglende udledningstilladelser, sagde Anders Laugesen til TV2 Østjylland tilbage i oktober.
Hvorfor de manglende tilladelser til at udlede fortyndet spildevand i vores søer og vandløb i virkeligheden er ét af de mindste problemer, vi står over for i en tid med klimaforandringer og stærkt stigende befolkningstal i Skanderborg Kommune, får du svar på i dagens nyhedsbrev.
Her fortæller direktør i Skanderborg Forsyning, Per Grønvald, hvorfor det ikke kommer til at ændre vandkvaliteten i vores søer og vandløb væsentligt, at kommunen får styr på udledningstilladelserne.
- Mange tror, at det bare handler om, at kommunen skal have styr på de tilladelser. Gid det var så enkelt. I virkeligheden får vi bare nogle nye tilladelser, så vi kan fortsætte med at udlede spildevand i naturen. Det er vi tvunget til at fortsætte med nogle år endnu, for der ikke findes ikke andre alternativer. Der findes groft sagt tre løsninger på problemet: Vi kan blive færdige med at separatkloakere, vi kan acceptere, at vandet står op i vores egne kældre under store regnskyl for at skåne naturen, eller vi kan stoppe klimaforandringerne, siger formanden for kommunens Miljø- og Planudvalg, Claus Leick (SF).
Samtidig med at han ærgrer sig over, at de manglende tilladelser i hans øjne har fyldt uforholdsmæssigt meget i den offentlige debat, glæder han sig over al den opmærksomhed, vores spildevand, klimaforandringerne og kloakkerne har fået på det seneste.
Hvorfor får du svar på i dagens nyhedsoverblik, hvor du kan møde Claus Leick i to artikler. Den ene handler om spildevandet, og hvad vi kan gøre ved det. Den anden handler om spidskandidaten Claus Leick, og hvad han har tænkt sig at kæmpe for, hvis han bliver genvalgt til byrådet.
Den øverste plads i nyhedsoverblikket har vi givet til en mand ved navn Thomas Dahl, fordi han har fået sig et nyt job i Ry. Hvad han skal stå i spidsen for, og hvem han skal afløse, får du svar på lige om lidt.
Først vil jeg ønske dig en rigtig god weekend - og opfordre dig til at holde øje med mailboksen søndag.
Her sætter vi spot på de sidste to spidskandidater til årets kommunalvalg, Frands Fischer (S) og Jens Szabo (V). Man ved jo aldrig, hvad der kan ske til sådan et kommunalvalg, men mon ikke det bliver én af de to, der kommer til at stå i spidsen for byrådet i Skanderborg Kommune de kommende fire år.
- Med bankende hjerte og svedige håndflader
- Det var med bankende hjerte og svedige håndflader, at jeg læste, at Torben havde valgt at opsige sin stilling. Det er ingen hemmelighed, at jeg brændende ønskede at blive den næste i rækken af dygtige og driftige foreningsledere i Brugsforeningen Tryg.
Med de ord beskriver Thomas Dahl en drøm, som nu er blevet opfyldt, i en pressemeddelelse fra Brugsforeningen Tryg.
Thomas Dahl var fra 2008 til 2012 souschef i Kvickly Ry. Dengang lovede han sin hustru, som trak det store læs på hjemmefronten, at familien ikke skulle fortsætte med at flytte land og rige rundt efter nye brugsuddeler-stillinger i Coop.
Der var dog et enkelt aber-dabei. Den dag Torben stopper, vil jeg have dig med til Ry, sagde han til sin hustru. Thomas Dahl kalder sin nye stilling for drømmejobbet og opfyldelsen af et mål, han fra starten satte for sin karriere i COOP.
Hvordan den nuværende brugsuddeler, Torben Andreassen, selv satte præcis det samme mål som ung brugsuddeler, og hvordan han endte med at blive manden, man ringer til, når man har brug for en million til et spændende projekt i Ry, kan du læse om i SkanderborgLIVs store portræt af en
Er det nye byråd klar til at speede op for kloakseparering?
- Hvis vi vil speede op for kloaksepareringen i kommunen, så vi hurtigere kan gøre overløbsværkerne overflødige og stoppe udledningen af spildevand i vores natur, koster det mange penge. Vi er blevet bedt om at komme med forslag til det nye byråd om, hvordan vi som politikere kan fremme kloaksepareringen, og det gør vi. Og så bliver det selvfølgelig spændende at se, om politikerne i det nye byråd er klar til at handle på nogle af de forslag, vi vil stille i det nye år, siger Claus Leick (SF).
Som formand for kommunens miljø- og planudvalg er han efter den seneste tids debat om spildevandsudledninger blevet tovholder på en opgave, som du kan læse om her.
Syv spørgsmål om spildevand og tilladelser
SkanderborgLIV har bedt Per Grønvald, som er administrerende direktør i Skanderborg Forsyning om at svare på syv spørgsmål om spildevand.
Læs med, hvis du vil være klogere på en sag, som har fyldt en del i medierne op mod kommunalvalget, og som vi helt sikkert kommer til at høre meget mere om i fremtiden.
I klimaets navn skal der være politisk mod til at sløjfe klasselokaler og fællesrum i nye byggerier, mener SF's spidskandidat
Det er dén slags regnestykker, Claus Leick bruger som eksempel, når han forsøger at forklare hans advarsel om, at der kommer til at blive behov for politisk mod i de kommende år.
Et mod, der skal bruges til at træffe beslutninger, der tilgodeser klimaet, og som nødvendigvis vil nedprioritere andre ting: F.eks. kan det blive nødvendigt at skære et klasselokale fra plantegningerne, når en ny skole skal opføres, hvis byrådet vil have råd til at efterleve deres egne klimastandarder for byggeri.
Klimaet fylder en del, når man forbereder spørgsmål til en mangeårig formand for Plan- og Miljørudvalget midt i en presserende klimakamp. Men vi har også fundet plads til at trykteste Claus Leicks ideologiske kæphest om, at friplejehjem er et "no go".
Og så vender vi til sidst spørgsmålet om kapacitetspres på daginstitutionerne. For her er Leick overbevist om, at institutionernes ledere må hjælpe hele kommunen ved at "rykke sammen i bussen".
Hvordan dét hænger sammen med SF'erens drømme om minimumsnormeringer, forsøger vi at få svar på i interviewet, som du kan læse her.